Europaudvalget 2015-16
KOM (2016) 0082 Bilag 1
Offentligt
1621176_0001.png
GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL
FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
1. april 2016
Map - SFS
Direktiv om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer for sej-
lads på indre vandveje, KOM (2016) 0082
1.
Resume
Formålet med forslaget er at lette arbejdskraftens fri bevægelighed i sek-
toren for transport på indre vandveje ved at sikre, at faglærte arbejdsta-
geres kvalifikationer anerkendes i hele EU.
Direktivet har således til formål at udvide anvendelsesområdet for aner-
kendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer til – ud over bådførere – at
omfatte alle de besætningsmedlemmer, der er involveret i at føre fartøjet.
Direktivet er udarbejdet som en del af en samlet pakke om sejladssikker-
hed på indre vandveje (floder) i EU.
Der er netop forhandlet et opdateret direktiv om tekniske forskrifter for
fartøjer, som sejler på indre vandveje i EU. Her er det specificeret at
Danmark har ikke indre vandveje i EU-retlig forstand, og derfor ikke er
omfattet af de nuværende EU-regler for sejlads på indre vandveje.
Da der er tale om en sektor, som er adskilt fra reglerne for skibsfart på
havet, gælder de regler og internationale forpligtelser gældende for den-
ne sektor ikke for sejlads på indre vandveje.
Kommissionen ønsker med forslaget at skabe en minimumsstandard for
kravene til besætningen af fartøjer på indre vandveje.
Direktivet omfatter dermed en række minimumskrav til selve uddannel-
serne samt procedure for anerkendelse af uddannelse og kvalifikationer.
2. Baggrund
Kommissionen har den 18. februar 2016 fremsat forslag til direktiv om
anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer for sejlads på indre
vandveje og om ophævelse af Rådets direktiver 96/50/EF og 91/672/EØF.
kom (2016) 0082 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om direktiv om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer for sejlads på indre vandveje
1621176_0002.png
2/4
Forslaget er oversendt til Rådet den 16. marts 2016 i dansk sprogversion.
Forslaget er fremsendt med hjemmel i traktatens (TEUF) artikel 91, og
det skal behandles efter den almindelige lovgivningsprocedure i TEUF
artikel 294. Rådet træffer afgørelse med kvalificeret flertal.
Baggrunden for forslaget er, at der på nuværende tidspunkt ikke opnås det
fulde potentiale af transport på indre vandveje i EU. Det skyldes ifølge
Kommissionen, at denne transportform er hæmmet på grund af vanske-
ligheder med hensyn til arbejdskraftmobilitet, vedvarende mangel på ar-
bejdskraft og mismatch i forhold til kvalifikationer.
Forskellige mindstekrav til erhvervsmæssige kvalifikationer i medlems-
staterne giver således ikke de enkelte lande tilstrækkelig tillid til ansøge-
rens kvalifikationer, og der har derfor ikke været den ønskede anerkendel-
se af erhvervsmæssige kvalifikationer for besætningsmedlemmer mellem
medlemsstater.
3.
Formål og indhold
Direktivets formål er at harmonisere de nationale krav, som stilles til fører
og besætning på fartøjer, som sejler på indre vandveje i EU, og dermed sik-
re, at faglærte arbejdstageres kvalifikationer anerkendes i hele EU.
Direktivet indeholder derfor en række kvalifikationskrav til førere og besæt-
ning af fartøjer på indre vandveje i EU. Det skal bidrage til at skabe tillid til,
at førere af fartøjer har de samme kvalifikationer i alle medlemsstaterne, da
sejlads på indre vandveje ofte indebærer, at fartøjet krydser medlemsstater-
nes grænser.
Derudover indeholder direktivet en række bestemmelser om minimumsud-
dannelses- og kvalifikationskrav til førere og besætning af fartøjer omfattet
af direktivet, samt en række procedurer for anerkendelse af kvalifikationer
på tværs af medlemsstaterne, procedurer for udstedelse af EU-
kvalifikationscertifikater og særlige tilladelser, samt helbredskrav til besæt-
ningen om bord på fartøjet. I forbindelse med udstedelsen af certifikater
indføres der i direktivet søfartsbøger til besætning og førere samt logbøger
til skibet, på samme måde som det kendes fra skibene, som sejler på havet.
Derudover indeholder direktivet en række administrative bestemmelser,
herunder beskyttelse af personoplysninger og indførelse af krav om registre-
ring i medlemsstaten, hvor den søfarendes og skibenes EU-
kvalifikationsbeviser, søfartsbøger og logbøger er udstedt, hvilket skal mi-
nimere risikoen for svindel med disse.
Afsluttende indeholder direktivet en række bestemmelser om krav til kom-
petente myndigheder, krav om tilsyn og forebyggelse af svindel af anden
kom (2016) 0082 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om direktiv om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer for sejlads på indre vandveje
1621176_0003.png
3/4
ulovlig praksis samt en række bestemmelser om indfasning af overgangs-
ordning for de medlemsstater, der på nuværende tidspunkt er omfattet af
kravene til indre vandveje.
4.
Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal inddrages i henhold til TEUF art. 100, stk. 2, efter
den almindelige beslutningsprocedure. Der foreligger endnu ikke en udtalel-
se.
5.
Nærhedsprincippet
Kommissionen anfører, at forslagets formål ikke kan opfyldes af med-
lemsstaterne alene. Aspekterne i tranport af varer via de indre vandveje er
i deres natur transnationale, hvorfor forskellig national lovgivning vil
forhindre den frie bevægelighed for varer og arbejdskraft inden for det
indre marked.
Det er regeringens opfattelse, at forslaget overholder nærhedsprincippet,
da harmoniseringen af anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer
for sejlads på indre vandveje alene kan ske gennem fælleslovgivningen.
6.
Gældende dansk ret
Forslaget er ikke relevant for dansk ret, idet Danmark ikke har indre
vandveje i EU-retlig forstand. Da Danmark ikke er omfattet af de gæl-
dende direktiver og forordninger på området, er der ikke grundlag for at
indføre de EU-retlige krav, som stilles til afmærkning, tekniske krav til
skibene og uddannelse af besætningen.
De gældende regler om at skibe, som sejler på havet, kan forsætte deres
sejlads på de indre vandveje i EU bliver der ikke ændret ved. Derfor har
direktivet ingen konsekvenser i forhold til de nuværende regler.
7.
Konsekvenser
Lovgivningsmæssige konsekvenser
En vedtagelse af forslaget har ingen lovgivningsmæssige konsekvenser..
Økonomiske konsekvenser
Forslaget vurderes ikke at have væsentlige økonomiske konsekvenser..
Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet
Ikke relevant.
kom (2016) 0082 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om direktiv om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer for sejlads på indre vandveje
1621176_0004.png
4/4
8.
Høring
Forslaget er sendt i høring i Skibsfartspolitisk Specialudvalg den 25. fe-
bruar 2016 med frist den 3 marts 2016. Der er ikke modtaget bemærknin-
ger til forslaget.
9.
Generelle forventninger til andre landes holdninger
Det er forventningen, at en række lande herunder Spanien, Malta, Cypern,
Finland og Irland, ligesom Danmark ønsker en ordning, hvor disse lande i
direktivets artikel 30 eksplicit udskrives af anvendelsesområdet for direk-
tivet på samme måde, som samme lande er udskrevet af det netop for-
handlede direktivet om tekniske forskrifter for fartøjer, som sejler på in-
dre vandveje.
10. Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen støtter generelt tiltag, som bidrager til gennemførelsen af et vel-
fungerende indre marked og vil arbejde for en ordning, hvor Danmark ek-
splicit udskrives af anvendelsesområdet for direktivet.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.