Europaudvalget 2015-16
KOM (2016) 0095 Bilag 3
Offentligt
Udenrigsministeriet
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
E-mail: [email protected]
http://www.um.dk
Girokonto 3 00 18 06
Kontor
Bilag
Sagsnummer
1
2016-282
EKN
26. april 2016
KLAUSULERET INDTIL DEN 26. APRIL 2016 KL. 10.00
Danmarks Konvergensprogram 2016
Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges Danmarks
Konvergensprogram 2016, der er udarbejdet som led i det europæiske
semester.
Konvergensprogrammet redegør for udviklingen i de offentlige finanser
og dansk økonomi med fokus på det mellemfristede og lange sigte. Den
opdaterede fremskrivning viser, at det finanspolitiske råderum frem mod
2020 er stramt i et historisk perspektiv. Samlet set er råderummet nedju-
steret til 10 mia. kr. fra 15 mia. kr. i den seneste fremskrivning fra sep-
tember. Det afspejler navnlig, at forventningerne til indtægterne fra
Nordsøen er nedjusteret i lyset af olieprisudviklingen. I fremskrivningen
er der indarbejdet en justeret befolkningsprognose med en opjustering af
antallet af ikke-vestlige indvandrere.
Programmet indeholder også nye beregninger af de offentlige finansers
holdbarhed og beskriver i den forbindelse udviklingen i den offentlige
saldo på langt sigt. Fremskrivningen viser, at der i en lang periode fra
2030 er udsigt til offentlige underskud, der overstiger budgetlovens un-
derskudsgrænse, hvis de offentlige indtægter og udgifter følger bereg-
ningstekniske principper. Udviklingen afspejler, at der gradvist bliver
flere ældre og en lavere andel af befolkningen i beskæftigelse frem mod
midten af århundredet.
Konvergensprogrammet viser, at dansk økonomi er i fremgang. Det er
navnlig båret af en solid beskæftigelsesstigning. Sammenlignet med den
seneste konjunkturvurdering fra december er BNP-væksten nedjusteret i
2016 og 2017. Samlet set er vækstpotentialet i dansk økonomi moderat.
De gennemførte beskæftigelsesreformer understøtter, at beskæftigelsen
kom (2016) 0095 - Bilag 3: Danmarks konvergensprogram 2016
2
skønnes at kunne stige med op mod 150.000 personer fra 2015 til 2020,
men produktivitetsvæksten er fortsat svag.
Danmarks Konvergensprogram 2016 fremsendes til EU-Kommissionen
og offentliggøres på Finansministeriets hjemmeside den 26. april 2016
kl.10.00. Konvergensprogrammet er klausuleret til offentliggørelsestids-
punktet.
Kristian Jensen