Beskæftigelsesudvalget 2015-16
KOM (2016) 0128 Bilag 3
Offentligt
1616621_0001.png
FAKTAARK - FOLKETINGETS EU-KONSULENTENHED / DET INTERNATIONALE SEKRETARIAT
2016
Revision af udstationerings-
direktivet
FORVENTET MODSTAND?
Erhvervsorganisationer finder,
at forslaget vil begrænse ud-
stationering og dermed EU’s
konkurrenceevne. De finder
også, at det er for tidligt med en
revision, inden håndhævelses-
direktivet er implementeret. De
central og østeuropæiske
lande er kritiske med samme
begrundelser.
FORVENTET OPBAKNING?
Den europæiske fagbevæ-
gelse er generelt positive over
for princippet om lige løn for
lige arbejde. De roser, at Kom-
missionen åbner for en revi-
sion. De finder dog også pro-
blematiske elementer, der bør
forbedres. Det samme gælder
socialisterne i Europa-Parla-
mentet. Lande som Sverige,
Tyskland, Benelux, Østrig har
efterlyst en revision med det
formål at bekæmpe social
dumping.
HVOR MANGE UDSTATIO-
NERES?
I 2014 var der 1,9 mio. udstati-
onerede i EU, det svarer til 0,7
% af den samlede beskæfti-
gelse i EU. Men tallet er stærkt
stigende, det steg med 45 % i
perioden 2010-2014. Samtidig
er det koncentreret på få sekto-
rer, særligt byggeri og anlæg,
og mærkes derfor tydeligt i
disse.
ØKONOMISKE
KVENSER
KONSE-
HVAD ER NÆRHEDSPRINCIPPET?
Formålet med EU’s nærhedsprincip er at sørge for, at EU ikke lovgi-
ver, hvis det bedre og mere effektivt kan gøres nationalt eller lokalt.
Hvis et parlament vurderer, at et forslag er i strid med nærhedsprin-
cippet, sender det sin indsigelse til Kommissionen i form af en ’be-
grundet udtalelse’ inden for 8 uger. Hvis 1/3 af de nationale parla-
menter gør indsigelser mod et forslag, skal Kommissionen revurdere
forslaget. Dette kaldes et gult kort. Kommissionen kan trække forsla-
get tilbage eller begrunde, hvorfor det fastholdes. Hvis halvdelen af
de nationale parlamenter finder et forslag i strid med nærhedsprincip-
pet, kan lovforslaget helt stoppes af et flertal i Rådet eller Europa-Par-
lamentet. Dette kaldes et orange kort.
Lige løn for lige arbejde
I et forsøg på at bekæmpe social
dumping og brain drain vil Kom-
missionen indføre lige løn for lige
arbejde på samme arbejdssted for
udstationerede arbejdstagere i
EU. Derfor har Kommissionen
fremsat et forslag om at ændre ud-
stationeringsdirektivet, der sætter
rammerne for tjenesteyderes ud-
stationering i andre EU-lande.
Kommissionens forslag
Kommissionen foreslår en be-
grænset revision af udstatione-
ringsdirektivet:
Henvisningen til ’mindsteløn’ æn-
dres til ’aflønning’. Dermed sikres
udstationerede ikke kun mindste-
løn, men også andre dele af afløn-
ning, som er gjort obligatoriske,
f.eks. tillæg og bonusser. EU-lan-
dene skal offentliggøre disse dele
på et website.
Direktivets bestemmelse om, at
løn defineres i overensstemmelse
med national praksis i den med-
lemsstat, hvor arbejdet udføres, er
udgået i den nye version. Betyd-
ningen af denne ændring er ikke
helt klar.
EU-landene kan (men skal ikke)
indføre kædeansvar for at sikre, at
underleverandører ikke kan omgå
regler for løn- og arbejdsvilkår.
Hvis en udstationering varer (eller
forudses at ville vare) mere end 24
måneder, skal den udstationerede
omfattes af værtslandets lovgiv-
ning.
Udstationerede vikarer skal være
ansat på samme vilkår som andre
ansatte.
Reaktioner på forslaget
DA finder, at forslaget vil be-
grænse virksomhederne mulighed
for at udstationere og dermed
skade EU’s konkurrenceevne.
LO, FTF og AC finder både posi-
tive og negative elementer i forsla-
get. Et problemerne er spørgsmå-
let om, hvorvidt der reelt sker en
begrænsning af de områder, hvor
udstationerede vikarer skal lige-
stilles med nationale vikarer.
Overholdes
pet?
nærhedsprincip-
Såvel DA, som LO, FTF og AC er
kritiske, fordi formuleringen om, at
løn defineres efter national prak-
sis, udgår. De finder, at forslaget
på dette punkt indebærer et brud
på nærhedsprincippet.
Den danske regering finder også,
at den tidligere formulering bør bi-
beholdes, og at der er behov for at
få afklaret, hvorvidt medlemslan-
denes kompetence til at definere
aflønning begrænses.
Regeringen vurderer forelø-
bigt, at der vil være administra-
tive konsekvenser for under 4
mio. kr. årligt. Samtidig kan for-
slaget betyde, at danske virk-
somheder, der udstationerer
ansatte til andre EU-lande, får
yderligere lønudgifter til disse
som konsekvens af forslaget.
KOM (2016)128
FREMSAT 8. MARTS 2016