Europaudvalget 2015-16
KOM (2016) 0157 Bilag 1
Offentligt
1621636_0001.png
NaturErhvervstyrelsen/
Miljøstyrelsen/ Fødevarestyrelsen /
Departementet
Den 15. april 2016
MFVM 065
GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fastsættelse af regler om
tilgængeliggørelse på markedet af CE-mærkede gødningsprodukter og om ændring af
forordning (EF) nr. 1069/2009 og (EF) nr. 1107/2009
KOM (2016) 157
Resumé
Som led i Kommissionens gennemførelse af Pakken om den cirkulære økonomi har Kommissionen fremsat
forslag om fastsættelse af regler om tilgængeliggørelse på markedet af CE-mærkede gødningsprodukter og om
ændring af forordning (EF) nr. 1069/2009 (biproduktforordningen) og (EF) nr. 1107/2009 (markedsføring af
plantebeskyttelsesmidler på EU-markedet). Målet med den cirkulære økonomi er at bevare produkters,
materialers og ressourcers værdi i økonomien så lang tid som muligt, samtidig med at ressourceanvendelsen og
affaldsmængden minimeres. Der er med den gældende forordning en række begrænsninger i forhold til
produktion af innovative gødninger. Det er vanskeligt at få harmoniseret kravene til gødningsprodukter
fremstillet på basis af organiske eller sekundære råvarer i overensstemmelse med den cirkulære økonomi.
Praktisk taget ingen gødninger fremstillet af organisk materiale er omfattet af den gældende forordnings
anvendelsesområde. Ikke harmoniserede gødningsprodukter har derfor ikke adgang til det indre marked. Dette
søges løst med en reguleringsmæssig ramme, der gør det nemmere for sådanne gødninger at få adgang til det
indre marked, hvorved konkurrencevilkårene bliver de samme som for gødninger, der er udvundet eller kemisk
fremstillet. Det bemærkes, at forslaget kun omhandler krav til CE-mærkede produkter, som herigennem kan
markedsføres frit i EU. Medlemsstaterne kan fortsat frit fastsætte regler for gødningsprodukter, som ikke er
CE-mærkede. Det andet formål med forslaget er, at der i den eksisterende gødningsforordning ikke reguleres
EF-gødningers forurening af jord, indvande og havvand og i sidste ende fødevarer med fælles EU-
grænseværdier. Dette søges løst med at etablere harmoniserede grænser for tungmetaller mm. i CE-mærkede
gødninger. En vedtagelse af forslaget skønnes generelt at medføre en positiv virkning for beskyttelsesniveauet i
Danmark og EU. Der udestår en nærmere vurdering af forslagets statsfinansielle og erhvervsøkonomiske
konsekvenser.
Baggrund
Kommissionen har ved KOM (2016) 157 af den 17. marts 2016 fremsendt forslag om fastsættelse af regler om
tilgængeliggørelse på markedet af CE-mærkede gødningsprodukter og om ændring af forordning (EF) nr.
1069/2009 og (EF) nr. 1107/2009. Forslaget er oversendt til Rådet den 17. marts 2016 i en dansk sprogudgave.
Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 114 og skal behandles efter proceduren for den almindelige
lovgivningsprocedure i TEUF artikel 294.
 kom (2016) 0157 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om CE-mærkede gødningsprodukter
Formål og indhold
Forslaget er en vigtig del af Kommissionens gennemførelse af Pakken om den cirkulære økonomi. Målet med den
cirkulære økonomi er at bevare produkters, materialers og ressourcers værdi i økonomien så lang tid som muligt
samtidig med, at ressourceanvendelsen og affaldsmængden minimeres. Råfosfat, som er en endelig og begrænset
ressource, er af Kommissionen udpeget som en kritisk råvare, og EU er i øjeblikket afhængig af import af råfosfat
fra tredjelande. Der er et uudnyttet investeringspotentiale i genanvendelse af fosfor, som potentielt kan dække 20-
30 % af EU’s efterspørgsel. Forslaget vil som en afledt effekt fremme investeringer i genanvendelse af fosfor og
dermed mindske denne afhængighed. Der er med den gældende forordning 2003/2003 en række begrænsninger i
forhold til produktion af innovative gødninger. Det andet formål med forslaget er, at der i den eksisterende
gødningsforordning ikke reguleres EF-gødningers forurening af jord, indvande og havvand og i sidste ende
fødevarer med fælles EU-grænseværdier. Dette søges løst ved at etablere harmoniserede grænser for tungmetaller
mm. i CE-mærkede gødninger
Fælles reguleringsgrundlag for gødningsprodukter, herunder innovative gødninger
Praktisk taget ingen gødninger fremstillet af organisk materiale er omfattet af den gældende forordnings
anvendelsesområde. Ikke harmoniserede gødningsprodukter har derfor ikke adgang til det indre marked. Dette
skaber ifølge Kommissionen en konkurrenceforvridning som blandt andet hæmmer investeringer i den cirkulære
økonomi. For det andet er typegodkendelsesproceduren af selv nye uorganiske gødninger langvarig og kan ikke
holde trit med innovationen i gødningssektoren
Nærværende forslag skal derfor skabe incitamenter for gødningsproduktion i stor målestok i EU fra organiske
eller sekundære råvarer i overensstemmelse med modellen for den cirkulære økonomi – såkaldte innovative
gødninger. Forslaget lægger op til, at gødningsprodukter, der er fremstillet af organiske materialer, som for
eksempel organisk affald og animalske biprodukter, vil blive omfattet af den nye gødningsforordning og dermed
blive reguleret efter de samme regler.
Konkret ønskes der med forslaget indført en reguleringsmæssig ramme med robuste kontrol-mekanismer og
garantier, der ifølge Kommissionen kan skabe tillid til produkter, der stammer fra organiske eller sekundære
materialekilder. Endvidere sker der en grundlæggende revurdering og modernisering af reguleringsteknikken for
at øge fleksibiliteten med hensyn til produktkrav samtidig med, at beskyttelsesniveauet fastholdes.
Forslaget indebærer ændringer af de gældende EU-regler indenfor
CE-mærkede gødningsprodukters frie bevægelighed, omsættelighed samt produktkrav, herunder inklusion
af organisk-mineralsk baserede gødninger, biostimulanser mv.
De forpligtelser, der påhviler de erhvervsdrivende, der er involveret i at gøre CE-mærkede
gødningsprodukter tilgængelige på det indre marked.
Fastsættelse af kvalitetskrav til CE-mærkede gødningsprodukter, både hvad angår gødningsværdi og indhold
af forurenende stoffer og materialer, især tungmetaller.
Bestemmelser om markedsovervågning og bemyndigede organer, der godkender og overvåger CE-mærkede
gødningsprodukter på nationalt niveau og EU niveau.
Kommissionens beføjelser i forhold til at ændre de krav, der stilles til CE-mærkede produkter både i forhold
til handlen på det indre marked og ny videnskabelig viden om et produkts miljømæssige effekt for
mennesker, planter, dyr eller miljøet samt andre tekniske krav.
Det bemærkes, at forslaget kun omhandler krav til CE-mærkede produkter, som herigennem kan markedsføres
frit i EU. Medlemsstaterne kan fortsat frit fastsætte regler for gødningsprodukter, som ikke er CE-mærkede.
Klare regler for CE-mærkning af alle relevante gødningsprodukter
Side 2/9
 kom (2016) 0157 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om CE-mærkede gødningsprodukter
1621636_0003.png
Reglerne for CE-mærkning vedrører primært producenter og importører af gødningsprodukter.
Forslaget skal sikre klare regler for CE-mærkning af alle relevante gødningsprodukter. CE-mærkningen foreslås
inddelt, således at gødningsprodukter inddeles i forskellige kategorier ud fra deres påtænkte anvendelsesområde.
Disse funktionskategorier foreslås underlagt forskellige sikkerheds- og kvalitetskrav. Endvidere ønskes det, at
forskellige komponentmaterialer også inddeles i kategorier med særlige proceskrav og kontrolmekanismer.
Forurenende stoffer som for eksempel cadmium og urenheder fra organisk affald ønskes begrænset. Det foreslås,
at importører skal overholde forordningens regler.
Tungmetaller, mikrobiologiske parametre, og polycykliske aromatiske kulbrinter
I forslaget lægges op til, at de organiske gødningsprodukter skal undersøges for tungmetaller, mikrobiologiske
parametre (Salmonella spp., E. coli og enterokokker) samt for polycykliske aromatiske kulbrinter, de såkaldte
”PAH’er”. Der er for de organiske jordforbedringsmidler og vækstmedier angivet forskellige grænseværdier for
tungmetaller. For kompost og digestat (afgassede biomasser) er fastsat krav til den hygiejniske behandling af det
organiske affald samt krav til urenheder og en grænseværdi for PAH.
Krav til indhold af tungmetaller og andre stoffer i gødningsprodukter
Forslaget introducerer også EU-grænseværdier for en række tungmetaller og andre stoffer i CE-mærkede
gødningsprodukter og i de komponenter, der indgår i produkterne. I den gældende gødningsforordning findes
ingen fælles krav til indhold af tungmetaller eller andre miljøfremmede stoffer. Danmark har i lighed med flere
andre medlemslande nationale regler for maksimalt indhold af cadmium i uorganisk fosfatgødning. Den danske
grænseværdi ligger på 110 mg cadmium / kg fosfor (P) svarende til ca. 48 mg cadmium / kg fosforpentoxid (P
2
O
5
).
Uorganisk fosfatgødning indeholder større eller mindre mængder af cadmium, der forurener jord, ferskvand og
hav og dermed også fødevarer med negative konsekvenser for miljøet og menneskers sundhed. Forslaget
indeholder derfor en gradvis stramning af grænseværdierne for cadmiumindholdet i CE-mærkede
gødningsprodukter over en 12 årig periode.
Tid
Ved ikrafttræden
3 år efter ikrafttræden
12 år efter ikrafttræden
Grænseværdi cadmium
60 mg/kg P
2
O
5
40 mg/kg P
2
O
5
20 mg/kg P
2
O
5
Foruden cadmium foreslås der fastsat grænseværdier for CE-mærkede gødningsprodukter for en række andre
tungmetaller og andre stoffer, der kan udgøre en risiko for miljø eller sundhed. Grænseværdierne varierer efter
produkttypen.
Cd
mg/kg
DM
1,5
3
3
200
Cd
mg/kg
P
2
O
5
60
60
Cr (VI)
mg/kg
DM
2
2
2
Hg
mg/kg
DM
1
1
2
100
Ni
mg/kg
DM
50
50
120
2000
Pb
mg/kg
DM
120
120
150
600
As
mg/kg
DM
Biuret
mg/kg
DM
12
12
Per-
chlorat
mg/kg
DM
Organisk gødning
Organisk-mineralsk gødning
Uorganisk gødning
Uorganisk
mikronæringsstofgødning
(pr. kg mikronæringsstof)
60
1000
50
Side 3/9
 kom (2016) 0157 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om CE-mærkede gødningsprodukter
1621636_0004.png
Kalkningsmiddel
Organisk
jordforbedringsmiddel
Uorganisk
jordforbedringsmiddel
Vækstmedium
Agronomisk additiv
Plant biostimulant
Mikrobiel biostimulans til
planter
Ikkemikrobiel biostimulans
til planter
Uorganisk ikkemikrobiel
biostimulans til planter
3
3
1,5
3
3
2
2
2
2
2
2
1
1
1
90
50
100
100
200
120
150
150
120
120
1
1
2
50
50
120
60
Danske regler
Handelsgødning
Affald, der anvendes som
gødning i henhold til
bekendtgørelse om
anvendelse af affald til
jordbrugsformål
(slambekendtgørelsen.)
0,8
≈ 48
≈ 44
100
(total)
0,8
30
120
25
(gælde
r kun
for
private
have-
brug
*) Tørstof (dry matter)
Herudover er der i slambekendtgørelsen også fastsat grænseværdier for zink på 4.000 mg/kg tørstof og for kobber
på 1.000 mg/kg tørstof. Der er ikke fastsat nogen grænseværdi for fysiske urenheder for de affaldstyper, der er
omfattet af slambekendtgørelsen. Herudover er der også fastsat krav til LAS (linære alkylbenzensulfonater) på
1.300 mg/kg tørstof; til summen af PAH (polycykliske aromatiske kulbrinter) på 3 mg/kg tørstof; til NPE
(nonylphenol) på 10 mg/kg tørstof og til DEHP (di(2-ethylhexyl)ftalat) på 50 mg/kg tørstof.
Foruden kravene, der fremgår af tabellen, stilles der i forslaget endvidere krav til materialer, der indgår i
gødningsprodukter. Således må kompost og digestat (afgasset biomasse) ikke indeholde mere end 6 mg PAH per
kg tørstof eller 5 g plastik, glas eller metal per kg tørstof. Der er ligeledes krav til opløseligheden i varmt vand og
formaldehydindhold i polymerer i gødningsprodukter, og til omsætningshastigheden for organisk kulstof til CO
2
samt til økotoksikologisk testning af andre polymerer.
Krav til agronomiske tilsætningsstoffer og andre indholdsstoffer
Forslaget supplerer ligeledes REACH forordningen 1907/2006 og stiller for agronomiske tilsætningsstoffer i
gødningsprodukter (hæmmere, chelatdannere, kompleksdannere) og komponenter (jomfrueligt materiale, andet
afgasningsprodukt og biprodukter fra fødevareindustrien) skrappere krav til registrering under REACH, end
REACH forordningen gør for andre stoffer i mængder under 100 ton/år. Det sker ved, at der for alle stoffer
uanset
mængden
stilles krav om registrering under REACH med de oplysninger om stoffernes farlighed, som REACH
forordningen stiller til stoffer, der produceres i mængder op til 100 ton/år, og ved krav om udformning af
kemikalie-sikkerhedsrapport, der dækker anvendelsen af det pågældende stof som gødning. For stoffer i mængder
over 100 ton/år er informationskravene identiske med kravene under REACH.
Krav til gødning baseret på organisk affald
Forslaget stiller, foruden kravene til tungmetaller, også krav til mikrobiologiske parametre.
Side 4/9
 kom (2016) 0157 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om CE-mærkede gødningsprodukter
Biostimulanser til planter
Med forslaget inkluderes produkter, der er beregnet til at forbedre planters næringsstofudnyttelse, tolerance
overfor abiotisk stress eller afgrødekvalitetsegenskaber, og de vil blive omfattet af harmoniseringen og vil skulle
opfylde betingelserne i forordningen for at opnå CE-mærkning. Begrundelsen er, at de minder mere om
gødningsprodukter end om plantebeskyttelsesmidler. Disse produkter kan begrænse mængden af anvendte
gødninger og dermed mindske miljøbelastningen som følge af brug af gødninger. For yderligere at sikre en klar
afgrænsning mellem pesticidforordningens 1107/2009 anvendelsesområde og gødningsforordningen indeholder
forslaget en ændring af pesticidforordningens definition i artikel 2, stk. 1, litra b. Herefter vil det fremgå af
pesticid-forordningen, at biostimulanser til planter ikke falder ind under pesticidforordningens
anvendelsesområde. I forslagets bilag II er fremsat regler for CE-mærkning af biostimulanser dels i form af en
række sikkerheds- og kvalitetskrav til selve produktet, dels en komponent-materialebeskrivelse.
Affald og animalske biprodukter
Med forslaget ønskes ligeledes en klarere sammenhæng til den eksisterende lovgivning om kontrol med animalske
biprodukter om håndtering af affald, og om anvendelse af affald til jordbrugsformål.
Forslaget indeholder en ændring af forordningen om animalske biprodukter, 1069/2009, som giver EU-
Kommissionen mulighed for at fastlægge et slutpunkt i fremstillingskæden for organiske gødningsstoffer og
jordforbedringsmidler efter de procedurer, der er fastsat i 1069/2009. Med slutpunkt menes, at produktet ikke
længere er omfattet af reglerne om animalske biprodukter. Det betyder, at der bliver mulighed for at kunne
fastlægge et slutpunkt for en eller flere komponentmaterialer i et CE-mærket gødningsprodukt, som indeholder
animalske biprodukter.
Hvis en fremstillingsproces af et gødningsprodukt allerede begynder, inden et slutpunkt er nået, skal
proceskravene både i forordning (EF) nr. 1069/2009 og i gødningsforordningen finde anvendelse kumulativt for
CE-mærkede gødningsprodukter. Det betyder, at det strengeste krav anvendes, når begge forordninger regulerer
det samme parameter.
I tilfælde af risici for folke- eller dyresundheden i forbindelse med CE-mærkede gødningsprodukter, der er afledt
af animalske biprodukter, bør der kunne træffes beskyttelsesforanstaltninger i overensstemmelse med Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 178/2002, således som det er tilfældet for andre kategorier af
produkter, der er afledt af animalske biprodukter.
Hvis et eller flere af et CE-mærket gødningsprodukts komponentmaterialer falder ind under anvendelsesområdet
for forordning (EF) nr. 1069/2009, og ikke har nået slutpunktet i fremstillingskæden, vil det være misvisende at
foreskrive CE-mærkning af produktet i henhold til gødningsforordningen, idet tilgængeliggørelsen på markedet af
et sådant produkt fortsat er underlagt kravene i forordning (EF) nr. 1069/2009. Sådanne produkter bør derfor
ikke være omfattet af gødningsforordningens anvendelsesområde.
Forslaget indeholder også en tilføjelse vedrørende affaldsfasens ophør og gødning. Et CE-mærket
gødningsprodukt, der har gennemgået en nyttiggørelsesproces og opfylder kravene i den foreslåede
forordning, anses for at opfylde betingelserne i artikel 6, stk. 1, i direktiv 2008/98/EF og anses derfor ikke
længere for at være affald.
Side 5/9
 kom (2016) 0157 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om CE-mærkede gødningsprodukter
Sikkerhedsregler for ammoniumnitrat
For at sikre, at CE-mærkede ammoniumnitratgødninger med højt nitrogenindhold ikke frembyder nogen risiko
for sikkerheden, og at sådanne gødninger ikke anvendes til andet end det, som de er beregnet til, for eksempel
som sprængstof, er sådanne gødninger fortsat underlagt særlige krav vedrørende detonerbarhedsprøver og
sporbarhed.
Sanktioner
Medlemsstaterne skal fastsætte regler om sanktioner ved overtrædelse af denne forordning. Sanktionerne skal
være effektive, proportionale og afskrækkende.
Gennemførelsesbestemmelser
Kommissionen får med forslaget beføjelse til at ændre bilagene til forslaget (I til IV) ved delegerede retsakter
(TEUF artikel 290). Bilagene til forslaget indeholder produktfunktionskategorier af CE-mærkede
gødningsprodukter (bilag I), komponentmaterialekategorier (bilag II), mærkningskrav (bilag III), procedurer for
vurdering af overensstemmelse (bilag IV) og en erklæring om EU-overensstemmelse (bilag V). Tilsvarende
foreslår Kommissionen anvendelse af gennemførelsesretsakter (TEUF artikel 291) på en række områder med
anvendelse af både undersøgelsesprocedure og rådgivende procedure.
Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentets udtalelse foreligger endnu ikke. Forslaget behandles i Europa-Parlamentets Miljøudvalg,
der er ledende udvalg.
Nærhedsprincippet
Kommissionen anfører, at forslaget søger at løse problemet med divergerende nationale reguleringsmæssige
rammer om godkendelse af innovative gødningsprodukter baseret på organiske eller sekundære råvarer. Som
beskrevet falder hovedparten af disse gødningstyper i dag uden for den gældende gødningsforordnings
anvendelsesområde og forbliver dermed ikke-harmoniserede. Mange medlemsstater har indført detaljerede
nationale regler og standarder for disse ikke-harmoniserede gødninger med miljøkrav, der ikke gælder for EU-
gødninger. Det har vist sig særdeles vanskeligt at sikre fri bevægelighed mellem medlemsstaterne gennem
gensidig anerkendelse, hvilket gør det særdeles vanskeligt og økonomisk byrdefuldt for gødningsproducenter at
ekspandere til flere markeder. Disse barrierer kan ikke fjernes ved hjælp af tiltag i de enkelte medlemsstater, men
kræver indgriben på EU-niveau. Tiltag på EU-niveau kan sikre den fri bevægelighed for disse gødninger ved at
fastsætte harmoniserede kriterier af høj kvalitet både miljømæssigt og sikkerhedsmæssigt.
Forslagets anden målsætning er at forsøge at løse problemet med den cadmiumforurening af jord og fødevarer,
der finder sted i forbindelse med anvendelse af gødning. Da de fleste af de gødninger, som giver anledning til
bekymring (det vil sige uorganiske fosfatgødninger), allerede er harmoniserede, kan medlemsstaterne ikke alene
opfylde denne målsætning. EU-grænseværdier kan til gengæld effektivt mindske indholdet af forurenende stoffer i
harmoniserede gødninger til sikrere niveauer.
Da formålene med forslaget bedst kan håndteres via regulering på EU-niveau, vurderes det, at forslaget er i
overensstemmelse med nærhedsprincippet.
Gældende dansk ret
Gødningsloven
I medfør af gødningsloven (Lov om gødning og jordforbedringsmidler m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 417 af 3. maj
2011.) er udstedt bekendtgørelse om gødning og jordforbedringsmidler (bekendtgørelse nr. 862 af 27. august
Side 6/9
 kom (2016) 0157 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om CE-mærkede gødningsprodukter
2008) samt bekendtgørelse om betaling for kontrol med gødning og jordforbedringsmidler (bekendtgørelse nr.
1156 af 7. december 2011).
Gældende dansk lovgivning skal ses i sammenhæng med den nugældende EU-forordning om gødning. EU’s
nugældende gødningsforordning dækker kun uorganiske gødninger og indeholder tekniske bestemmelser om
mærkning, typebetegnelse og mindsteindhold af næringsstoffer i gødning, krav til sikkerhed i forbindelse med
Ammoniumnitratgødninger og generelt krav til gødningers sundheds- og miljøpåvirkning.
Gødningsloven regulerer den nationale administration og kontrol af alle gødninger (også de, der reguleres af
gødningsforordningen) og jordforbedringsmidler (kalkningsmidler, tørveprodukter og kompost), voksemedier,
komposteringspræparater og podekulturer.
Miljøbeskyttelsesloven
I medfør af miljøbeskyttelsesloven er udstedt bekendtgørelse om anvendelse af affald til jordbrugsformål
(bekendtgørelse nr. 1650 af 13. december 2006 – ”slambekendtgørelsen”).). Denne bekendtgørelse regulerer
anvendelse af affald til jordbrugsformål blandt andet det organiske affald, spildevandsslam, spildevand mv.,
herunder anvendelse i biogasanlæg eller til kompostering. I denne bekendtgørelse er det angivet, at inden
anvendelse i biogasanlæg eller til kompostering eller til jordbrugsformål, skal grænseværdierne for en række
tungmetaller og miljøfremmede stoffer være overholdt.
Affaldsbekendtgørelsen omfatter bl.a. håndtering af affald, der ikke er reguleret af anden lovgivning og
klassificering af affald mv. I denne bekendtgørelse er det angivet, at et stof eller en genstand, som opfylder en
række kriterier, kan ophøre med at være affald (End of Waste kriterier). Affaldstyper ophører med at være affald,
når de bliver CE-mærkede produkter. Dette vil gælde for kompost og digestat.
Kemikalieloven
Med hjemmel i kemikalieloven er udstedt bekendtgørelse om indhold af cadmium i fosforholdig gødning
(bekendtgørelse nr. 223 af 5. april 1989). Anvendelsesområdet for bekendtgørelsen er handelsgødninger baseret
på råfosfat med et totalt fosforindhold på 1 % eller derover udregnet på vægtbasis i foreliggende tilstand. I
bekendtgørelsen fastsættes det maksimalt tilladte indhold af cadmium i fosforholdige handelsgødninger til 110 mg
cadmium pr. kg fosfor svarende til ca. 48 mg cadmium/kg fosforpentoxid (P2O5)).
Supplerende nationale bestemmelser i henhold til biproduktforordningen
Efter forordningen om animalske biprodukter, artikel 32 kan medlemsstaterne vedtage eller opretholde nationale
bestemmelser, der foreskriver supplerende betingelser eller restriktioner for anvendelsen af organiske
gødningsstoffer og jordforbedringsmidler med animalsk indhold, forudsat at sådanne bestemmelser er begrundet
ud fra hensynet til beskyttelsen af folke- og dyresundheden.
Danmark har tidligere benyttet sig af muligheden for at have supplerende nationale bestemmelser, og det har
derfor i en periode fra 2006 til 2011 ikke været muligt at anvende organiske gødningsstoffer og
jordforbedringsmidler i landbruget. En af årsagerne til at indføre strengere nationale bestemmelser i 2006 var at
sikre mod spredning af sygdommen kogalskab (BSE). På baggrund af ændring af EU's forebyggende indsats samt
kontrolforanstaltninger på BSE-området, er det blevet besluttet at lempe de nationale bestemmelser og igen
tillade brug af organiske gødningsstoffer og jordforbedringsmidler med animalsk indhold i dansk landbrug. Der
stilles dog stadig nationale restriktioner for anvendelsen af organiske gødningsstoffer og jordforbedringsmidler
med animalsk indhold på dansk jord for at undgå spredning af andre smitsomme husdyrsygdomme. Dette gøres
med bekendtgørelse nr. 302 af 14. april 2011 om anvendelse af organiske gødningsstoffer og
jordforbedringsmidler med animalsk indhold.
Side 7/9
 kom (2016) 0157 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om CE-mærkede gødningsprodukter
Forslaget berører ikke Danmarks mulighed for at vedtage overstående supplerende nationale bestemmelser, for
animalske biprodukter, som ikke har fået fastlagt et slutpunkt, og dermed stadig vil være omfattet af reglerne om
animalske biprodukter.
Konsekvenser
En vedtagelse af forslaget kan medføre behov for tilpasning af dansk lovgivning, herunder:
Lov om gødning og jordforbedringsmidler m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 417 af 3. maj 2011.
Bekendtgørelse nr. 862 af 27. august 2008 om gødning og jordforbedringsmidler.
Bekendtgørelse nr. 1156 af 7. december 2011 om betaling for kontrol med gødning og jordforbedringsmidler
Bekendtgørelse nr. 302 af 14. april 2011 om anvendelse af organiske gødningsstoffer og jordforbedringsmidler
med animalsk indhold.
Bekendtgørelse nr. 623 af 13. december 2006 om anvendelse af affald til jordbrugsformål.
Bekendtgørelse nr. 223 af 5. april 1989 om indhold af cadmium i fosforholdig gødning. Det vil især skulle
præciseres, at bekendtgørelsen ikke omfatter CE-mærket handelsgødning.
Forslaget vurderes ikke at have konsekvenser for EU’s budget. Forslaget kan have statsfinansielle konsekvenser,
men der udestår en nærmere vurdering af forslagets konsekvenser.
Forslaget forventes generelt at kunne have erhvervsøkonomiske konsekvenser, men der udestår en nærmere
vurdering af forslagets konsekvenser. Forslaget vurderes umiddelbart at øge udbuddet af gødningsprodukter i EU
samt at mindske de administrative byrder for virksomheder.
Forslaget skønnes at have positiv virkning for beskyttelsesniveauet i Danmark, idet selve etableringen af fælles
grænseværdier for CE-mærkede gødningsprodukter vil udgøre en væsentlig forbedring af beskyttelsesniveauet i
forhold til i dag, hvor der ikke stilles nogle fælles krav til tungmetalindhold i gødning i EU.
Høring
Forslaget er i høring, hvorfor høringssvar vil blive eftersendt.
Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der er endnu ikke kendskab til andre medlemsstaters holdninger.
Regeringens foreløbige generelle holdning
Forslaget bidrager til realiseringen af en cirkulær økonomi i EU og medfører, at gødningsprodukter, der ikke før
havde adgang til det indre marked, nu frivilligt kan opnå adgang. Regeringen er derfor positiv overfor forslaget, da
det kan resultere i en øget samhandel med innovative gødningstyper (blandt andet på grundlag af organisk
affald), hvilket kan øge udbuddet af de typer gødninger, den enkelte landmand kan anvende. Det forventes
ligeledes, at de harmoniserede krav til gødningsprodukter, der sammen med et potentielt større incitament for at
kunne afsætte innovative gødningsprodukter, kan skabe et større udbud på det indre marked og på sigt reducere
afhængigheden af import af gødningsstoffer til fordel for det danske landbrugserhverv. Dette vil være i
overensstemmelse med Kommissionens bioøkonomistrategi. Ligeledes vil øget genanvendelse af fosfor ligge i god
forlængelse af affaldshåndteringsplanen ”Danmark uden affald”. Regeringen arbejder ligeledes for, at reglerne
vedrørende CE–mærkning bør være enkle, kontrollerbare og omkostningseffektive, herunder at forslaget ikke får
negative erhvervsøkonomiske konsekvenser, jf. regeringens byrdestop.
Side 8/9
 kom (2016) 0157 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om CE-mærkede gødningsprodukter
Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
Side 9/9