kom (2016) 0157 - Bilag 2: Revideret grund- og nærhedsnotat om CE-mærkede gødningsprodukter

Europaudvalget 2015-16
KOM (2016) 0157 Bilag 2
Offentligt

Den 4. juli 2016

MFVM 110

REVIDERET GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fastsættelse af reg-

ler om tilgængeliggørelse på markedet af CE-mærkede gødningsprodukter og

om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1069/2009

og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009

KOM (2016) 157

Resumé

Kommissionen har som led i sin gennemførelse af Pakken om den cirkulære økonomi, fremsat for-

slag om fastsættelse af regler om tilgængeliggørelse på markedet af CE-mærkede gødningsproduk-

ter og om ændring af forordning (EF) nr. 1069/2009 (biproduktforordningen) og (EF) nr.

1107/2009 (markedsføring af plantebeskyttelsesmidler på EU-markedet). Der er med den gældende

forordning en række begrænsninger i forhold til produktion af innovative gødninger. Det er vanske-

ligt at få harmoniseret kravene til gødningsprodukter, fremstillet på basis af organiske eller sekun-

dære råvarer, idet medlemsstaterne har nationale regler for disse produkter. Ikke-harmoniserede

gødningsprodukter har derfor ikke nemt ved at få adgang til det indre marked. Dette søges løst med

en reguleringsmæssig ramme, der gør det nemmere for sådanne gødninger at få adgang til det indre

marked, hvorved konkurrencevilkårene bliver de samme som for gødninger, der er udvundet eller

kemisk fremstillet. Det bemærkes, at forslaget kun omhandler krav til CE-mærkede produkter, som

herigennem kan markedsføres frit i EU. Medlemsstaterne kan fortsat frit fastsætte regler for gød-

ningsprodukter, som ikke er CE-mærkede. Det andet formål med forslaget er at håndtere, at den

eksisterende gødningsforordning ikke regulerer EF-gødningers forurening af jord, indvande og hav-

vand og i sidste ende fødevarer, via fælles EU-grænseværdier. Dette søges løst med at etablere har-

moniserede grænseværdier for forureninger, såsom tungmetaller mm. i CE-mærkede gødninger. En

vedtagelse af forslaget skønnes generelt at medføre en positiv virkning for beskyttelsesniveauet i

Danmark og EU. En nærmere vurdering af forslagets statsfinansielle og erhvervsøkonomiske konse-

kvenser er igangsat.

Baggrund

Kommissionen har ved KOM (2016) 157 af den 17. marts 2016 fremsendt forslag om fastsættelse af

regler om tilgængeliggørelse på markedet af CE-mærkede gødningsprodukter og om ændring af Euro-

kom (2016) 0157 - Bilag 2: Revideret grund- og nærhedsnotat om CE-mærkede gødningsprodukter

pa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1069/2009 og Europa-Parlamentets og Rådets forord-

ning (EF) nr. 1107/2009. Forslaget er oversendt til Rådet den 17. marts 2016 i en dansk sprogudgave.

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 114 og skal behandles efter proceduren for den al-

mindelige lovgivningsprocedure i TEUF artikel 294.

Formål og indhold

Forslaget er en vigtig del af Kommissionens gennemførelse af Pakken om den cirkulære økonomi. Må-

let med den cirkulære økonomi er at bevare produkters og materialers værdi i økonomien så lang tid

som muligt, samtidig med at ressourceanvendelsen og affaldsmængden minimeres. Kommissionen

ønsker med forslaget at skabe incitamenter for gødningsproduktion i stor målestok i EU ud fra organi-

ske eller sekundære råvarer fra EU. Råfosfat er de bjergarter, oftest af sedimentær oprindelse, som er

råstof for fremstilling af fosfat til handelsgødning såvel som for fremstilling af fosfor og fosforsyre.

Råfosfat er en endelig og begrænset ressource, og er af Kommissionen udpeget som en kritisk råvare,

og EU er i øjeblikket afhængig af import af råfosfat fra tredjelande. Der er et uudnyttet investeringspo-

tentiale i genanvendelse af fosfor, som potentielt kan dække 20-30 % af EU’s efterspørgsel (navnlig

spildevandsslam, som dog ikke er inkluderet i forslaget). Forslaget vil ifølge Kommissionen derfor som

en afledt effekt fremme investeringer i genanvendelse af fosfor, og samtidig mindske afhængigheden af

tredjelande.

Den eksisterende gødningsforordnings regler gælder kun for uorganisk gødning og agronomiske til-

sætningsstoffer, og indeholder ikke fælles EU-grænseværdier i forhold til EF-gødningers forurening af

jord, indvande og havvand og i sidste ende fødevarer. Agronomiske tilsætningsstoffer forbedrer frigi-

velsen af næringsstoffer i et gødningsprodukt.

Kommissionen foreslår derfor at ophæve den eksisterende gødningsforordning (EF) nr. 2003/2003.

Den nye forordning har til hensigt at lette adgangen for salg af nye innovative gødningsprodukter ba-

seret på organiske produkter og affald på det indre marked. Dette skal ske gennem en ordning, hvor

gødningsprodukterne bliver CE-mærket. Når en producent CE-mærker et produkt, erklærer producen-

ten på eget ansvar, at produktet er i overensstemmelse med alle lovkrav for CE-mærkning, og han ga-

ranterer, at det pågældende produkt må sælges i EU, EFTA

, og EØS

. CE – mærkningen angiver, at

producenten har sikret sig, at produktet opfylder alle relevante væsentlige krav i det eller de pågæl-

dende direktiv(er)/forordning(er) - eller at det er blevet undersøgt af et dertil bemyndiget organ til

vurdering af overensstemmelse, hvis dette kræves ifølge direktivet/direktiverne eller forordnin-

gen/forordningerne. Den nye forordning inkluderer blandt andet biostimulanter og sikrer, at animal-

ske biprodukter

vil kunne indgå i CE-mærkede gødningsprodukter. Animalske biprodukter er hele

kroppe eller dele af dyr, animalske produkter eller andre produkter fra dyr, som ikke er bestemt til

konsum. Det andet hovedformål med forslaget er at etablere harmoniserede grænseværdier for forure-

nende stoffer og materialer, såsom tungmetaller mm. i de CE-mærkede gødninger.

Fælles reguleringsgrundlag for gødningsprodukter, herunder innovative gødninger

Andelen af gødninger fremstillet af organisk materiale, som er omfattet af den gældende forordnings

anvendelsesområde, er minimal. Ikke harmoniserede gødningsprodukter har derfor ikke let adgang til

EFTA er en international frihandelsorganisation bestående af Island, Liechtenstein, Norge og Schweiz.

EØS er et økonomisk samarbejde mellem EU og Norge, Island og Liechtenstein.

kom (2016) 0157 - Bilag 2: Revideret grund- og nærhedsnotat om CE-mærkede gødningsprodukter

det indre marked. Dette skaber ifølge Kommissionen en konkurrenceforvridning, som blandt andet

hæmmer investeringer i den cirkulære økonomi. For det andet er typegodkendelsesproceduren af selv

nye uorganiske gødninger langvarig og kan ikke holde trit med innovationen i gødningssektoren.

Derfor foreslår Kommissionen en grundlæggende revision og modernisering af reguleringsteknikken

for at øge fleksibiliteten med hensyn til produktkrav, samtidig med at beskyttelsesniveauet fastholdes.

Forslaget indebærer ændringer af de gældende EU-regler indenfor:



Fastsættelse af kvalitetskrav til CE-mærkede gødningsprodukter, både hvad angår gødningsværdi

og indhold af forurenende stoffer og materialer, især tungmetaller.

CE-mærkede gødningsprodukters frie bevægelighed, omsættelighed samt produktkrav, herunder

inklusion af organisk-mineralsk baserede gødninger, biostimulanter med videre.

De forpligtelser, der påhviler de erhvervsdrivende, der er involveret i at gøre CE-mærkede gød-

ningsprodukter tilgængelige på det indre marked, i forhold til erklæringer fra den erhvervsdri-

vende om overensstemmelsesvurderingsprocedurer

og EU overensstemmelseserklæringer

før

et produkt må cirkulere på det indre marked. CE –mærkning af gødningsprodukter vil som ud-

gangspunkt være producentens ansvar. Når en producent CE-mærker et produkt, erklærer pro-

ducenten på eget ansvar, at produktet er i overensstemmelse med alle lovkrav for CE-mærkning.

Bestemmelser om markedsovervågning og bemyndigede organer, der godkender og overvåger

CE-mærkede gødningsprodukter på nationalt og EU niveau. Der stilles krav om, at medlemssta-

terne skal udpege en bemyndigende myndighed, der er ansvarlig for at indføre og gennemføre de

nødvendige procedurer for vurdering og notifikation af overensstemmelsesvurderingsorganer

Der stilles ligeledes krav om ny markedsovervågning af CE-mærkede gødningsprodukter og af

importerede CE-mærkede gødningsprodukter. Medlemsstaterne skal tilrettelægge og gennemføre

et program for markedsovervågning, herunder i passende omfang kontrollere produkternes egen-

skaber og basere kontrollen på dokumentation og om nødvendigt på fysisk kontrol og laborato-

rieundersøgelser af passende stikprøver. Med forslaget indføres der nye procedurer til at håndte-

re CE-mærkede gødningsprodukter, der udgør en uacceptabel risiko for menneskers, dyrs eller

planters sundhed, for sikkerheden eller for miljøet. Derudover stilles der forslag om, at de natio-

nale myndigheder igennem forordningen får mulighed for at vurdere, om et gødningsprodukt ud-



Et produkt der skal opnå CE mærkning skal igennem en overensstemmelsesvurdering. Overensstemmelsesvur-

deringen er beskrevet i forordningen. En producent kan kun placere et produkt på EU-markedet, når det opfylder

alle de gældende krav. Proceduren for overensstemmelsesvurdering foretages før produktet kan sælges. Det fore-

slås i forordningen, at CE-mærkningen er underlagt de generelle principper i artikel 30 i forordning (EF) nr.

765/2008 og bilag IV i forslaget til forordningen, der nøje beskriver de overensstemmelsesvurderingsprocedurer,

der gælder for CE-mærkede gødningsprodukter, afhængigt af deres komponentmaterialekategorier og deres pro-

duktfunktionskategorier.

Fabrikanten eller den bemyndigede repræsentant, som er etableret i EU, skal udarbejde og undertegne en EU-

overensstemmelseserklæring som en del af den overensstemmelsesvurderingsprocedure, der er fastsat i EU-

harmoniseringslovgivningen. EU overensstemmelseserklæring er det dokument, der angiver, at produktet opfyl-

der de væsentlige krav i den gældende lovgivning. Ved at udarbejde EU-overensstemmelseserklæringen står fabri-

kanten inde for, at produktet opfylder de gældende krav.

Et overensstemmelsesvurderingsorgan er et organ, der varetager en eller flere dele af overensstemmelsesvurde-

ringen, herunder en eller flere af følgende aktiviteter: kalibrering, prøvning, certificering og kontrol. Bemyndigede

organer er overensstemmelsesvurderingsorganer, der er udpeget officielt af deres nationale myndighed til at gen-

nemføre procedurerne for overensstemmelsesvurdering som fastlagt i den gældende EU-harmoniseringsretsakt,

når der kræves en tredjepart. Et overensstemmelsesvurderingsorgan skal indgive en ansøgning om notifikation til

den bemyndigende myndighed i den medlemsstat, hvor det er etableret.

kom (2016) 0157 - Bilag 2: Revideret grund- og nærhedsnotat om CE-mærkede gødningsprodukter



gør en uacceptabel risiko og i givet fald kræve, at operatøren skal sikre, at produktet ikke udgør

en risiko, eller operatøren skal trække produktet tilbage fra markedet eller fjerne CE-

mærkningen. Kommissionen og de øvrige medlemsstater skal informeres om tiltagene, og Kom-

missionen kan efterfølgende bekræfte eller afvise tiltagene gennem en gennemførelsesretsakt.

Endelig foreslås Kommissionen at få delegerede beføjelser i forhold til at ændre de krav, der stil-

les til CE-mærkede produkter både i forhold til at inkludere nye produkter på det indre marked

og ny videnskabelig viden om et produkts effekter for mennesker, planter, dyr eller miljøet samt

andre tekniske krav.

Det bemærkes, at forslaget kun omhandler krav til CE-mærkede produkter, som efter opnåelse af CE-

mærkning kan markedsføres frit i EU. Forslaget lægger op til, at når et produkt er CE mærket, må

medlemsstaterne ikke hindre tilgængeliggørelse på markedet af CE-mærkede gødningsprodukter

Medlemsstaterne kan fortsat frit fastsætte regler for gødningsprodukter, som ikke er CE-mærkede.

CE-mærkning af gødningsprodukter

Reglerne for CE-mærkning vedrører primært producenter og importører af gødningsprodukter.

Forslaget skal sikre, at der er klare regler for CE-mærkning af alle relevante gødningsprodukter, når en

producent eller importør vil tilgængeliggøre et produkt på det indre marked. Konkret foreslås CE-

mærkningen inddelt, således at gødningsprodukter inddeles i forskellige kategorier ud fra deres på-

tænkte anvendelsesområde. Disse funktionskategorier foreslås underlagt forskellige sikkerheds- og

kvalitetskrav. Endvidere ønskes det, at forskellige komponentmaterialer i gødningsproduktet også

inddeles i kategorier med særlige proceskrav og kontrolmekanismer. Forurenende stoffer som for ek-

sempel cadmium og urenheder fra organisk affald ønskes begrænset.

Specifikke krav til organiske gødningsprodukter, der CE – mærkes

Der lægges i forslaget op til, at organiske gødningsprodukter skal undersøges for tungmetaller, mikro-

biologiske parametre (Salmonella spp., E. coli og enterokokker) samt for polycykliske aromatiske kul-

brinter (PAH). Der er for de organiske jordforbedringsmidler og vækstmedier angivet forskellige græn-

seværdier for tungmetaller. Der er for kompost og digestat (afgassede biomasser) fastsat krav til den

hygiejniske behandling af det organiske affald samt krav til urenheder (5 g/kg.tørstof) og en grænse-

værdi for PAH.

Spildevandsslam, industrislam og kildesorteret organisk husholdningsaffald må, ifølge forslaget, ikke

anvendes i organisk baserede gødningstyper, og energiafgrøder må ikke anvendes sammen med det

organiske affald i biogasanlæg.

Generelle krav til indhold af tungmetaller og andre stoffer i CE – mærkede gødningsprodukter

Forslaget introducerer også EU-grænseværdier for en række tungmetaller og andre forureninger i CE-

mærkede gødningsprodukter og i de komponenter, der indgår i produkterne. Kommissionens foreslå-

ede grænseværdier for de enkelte gødningsprodukter er baseret på indholdet af miljøfremmede stoffer

i typiske gødningsprodukter. Forordningens regler om tilpasning af reglerne angiver, at fremtidige

ændringer skal være baseret på en risikovurdering af gødningsprodukternes effekt på menneskers, dyr

eller planters sundhed, for sikkerheden eller for miljøet. I den gældende gødningsforordning findes

ingen fælles krav til indhold af tungmetaller eller andre miljøfremmede stoffer. Danmark har, i lighed

Det fremstår ikke i forslaget, hvorvidt medlemsstater i indførelsesperioden kan opretholde nationalt fastsatte

grænseværdier, såfremt de er notificerede og godkendte af EU Kommissionen.

kom (2016) 0157 - Bilag 2: Revideret grund- og nærhedsnotat om CE-mærkede gødningsprodukter

med flere andre medlemslande, nationale regler for maksimalt indhold af cadmium i uorganisk fosfat-

gødning. Den danske grænseværdi ligger på 110 mg cadmium / kg fosfor (P) svarende til ca. 48 mg

cadmium / kg fosforpentoxid (P

Uorganisk fosfatgødning indeholder større eller mindre mængder af cadmium, der forurener jord,

ferskvand og hav, og dermed også fødevarer, med negative konsekvenser for miljøet og menneskers

sundhed. Forslaget indeholder derfor en gradvis stramning af grænseværdierne for cadmiumindholdet

i CE-mærkede gødningsprodukter over en 12 årig periode.

Tid

Ved ikrafttræden

3 år efter ikrafttræden

12 år efter ikrafttræden

Grænseværdi cadmium

60 mg/kg P

40 mg/kg P

20 mg/kg P

Foruden cadmium foreslås der fastsat grænseværdier for CE-mærkede gødningsprodukter for en ræk-

ke andre tungmetaller og andre stoffer, der kan udgøre en risiko for miljø eller sundhed. Grænsevær-

dierne varierer efter produkttypen.

mg/kg

1,5

200

mg/kg

Cr (VI)

mg/kg

100

mg/kg

120

2000

mg/kg

120

150

600

1000

mg/kg

Biuret

mg/kg

Per-

chlorat

mg/kg

Organisk gødning

Organisk-mineralsk gødning

Uorganisk gødning

Uorganisk mikronærings-

stofgødning

(pr. kg mikronæringsstof)

Kalkningsmiddel

Organisk jordforbedrings-

middel

Uorganisk jordforbedrings-

middel

Vækstmedium

Agronomisk additiv

Plant biostimulant

Mikrobiel biostimulans til

planter

Ikkemikrobiel biostimulans

til planter

Uorganisk ikkemikrobiel

biostimulans til planter

1,5

100

200

120

150

120

Danske regler

Handelsgødning

Affald, der anvendes som

gødning i henhold til be-

kendtgørelse om anvendelse

af affald til jordbrugsformål

0,8

≈ 48

≈ 44

100

(total)

0,8

120

25 (gælder

kun for

private

havebrug)

kom (2016) 0157 - Bilag 2: Revideret grund- og nærhedsnotat om CE-mærkede gødningsprodukter

(slambekendtgørelsen.)

*) Tørstof (dry matter)

Foruden kravene der fremgår af tabellen, stilles der i forslaget endvidere krav til materialer, der indgår

i CE-mærkede gødningsprodukter. Således må kompost og digestat (afgasset biomasse) ikke indeholde

mere end 6 mg PAH per kg tørstof eller 5 g plastik, glas eller metal per kg tørstof. Der er ligeledes krav

til opløseligheden i varmt vand og formaldehydindhold i polymerer i gødningsprodukter, og til omsæt-

ningshastigheden for organisk kulstof til CO

samt til økotoksikologisk testning af andre polymerer.

Krav til CE-mærkede agronomiske tilsætningsstoffer og andre CE-mærkede indholdsstoffer

Forslaget supplerer ligeledes Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1907/2006

(REACH) og stiller for agronomiske tilsætningsstoffer i gødningsprodukter (hæmmere, chelatdannere,

kompleksdannere) og komponenter (jomfrueligt materiale, andet afgasningsprodukt og biprodukter

fra fødevareindustrien) skrappere krav til registrering under REACH, end denne forordning gør for

andre stoffer, i mængder under 100 tons/år. Det sker ved, at der for alle stoffer

uanset mængde

stilles

krav om registrering under REACH med de oplysninger om stoffernes farlighed, som REACH forord-

ningen stiller til stoffer, der produceres i mængder op til 100 tons/år, og ved krav om udformning af

kemikalie-sikkerhedsrapport, der dækker anvendelsen af det pågældende stof som gødning. For stoffer

i mængder over 100 tons/år er informationskravene identiske med kravene under REACH.

Krav til CE- mærket gødning baseret på organisk affald

Forslaget stiller, foruden kravene til tungmetaller, også krav til mikrobiologiske parametre.

CE mærkning af biostimulanter til planter

Med forslaget inkluderes produkter, der er beregnet til at forbedre planters næringsstofudnyttelse,

tolerance overfor abiotisk stress eller afgrødekvalitetsegenskaber, og de vil blive omfattet af harmoni-

seringen og vil skulle opfylde betingelserne i forordningen for at opnå CE-mærkning. Begrundelsen er,

at de minder mere om gødningsprodukter end om plantebeskyttelsesmidler. Disse produkter kan be-

grænse mængden af anvendte gødninger og dermed mindske miljøbelastningen som følge af brug af

gødninger. For yderligere at sikre en klar afgrænsning mellem Europa-Parlamentets og Rådets forord-

ning (EF) nr. 1107/2009 anvendelsesområde og gødningsforordningen indeholder forslaget en æn-

dring af pesticidforordningens definition i artikel 2, stk. 1, litra b. Herefter vil det fremgå af pesticid-

forordningen, at biostimulanter til planter ikke falder ind under denne forordnings anvendelsesområ-

de. Der er i forslagets bilag II fremsat regler for CE-mærkning af biostimulanter, dels i form af en ræk-

ke sikkerheds- og kvalitetskrav til selve produktet, og dels en komponent-materialebeskrivelse.

Affald og animalske biprodukter

Med forslaget ønskes ligeledes en klarere sammenhæng til den eksisterende lovgivning om kontrol

med animalske biprodukter, om håndtering af affald, og om anvendelse af affald til jordbrugsformål.

Forslaget indeholder en ændring af forordningen om animalske biprodukter, Europa-Parlamentets og

Rådets forordning (EF) nr. 1069/2009, som giver EU-Kommissionen mulighed for at fastlægge et

slutpunkt i fremstillingskæden for organiske gødningsstoffer og jordforbedringsmidler efter de proce-

durer, der er fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1069/2009. Med slutpunkt

menes, at produktet ikke længere er omfattet af reglerne om animalske biprodukter, men i stedet kan

anvendes som komponentmateriale i et CE-mærket gødningsprodukt, som indeholder animalske bi-

produkter.

kom (2016) 0157 - Bilag 2: Revideret grund- og nærhedsnotat om CE-mærkede gødningsprodukter

Hvis en fremstillingsproces af et gødningsprodukt allerede begynder, inden et slutpunkt er nået, skal

proceskravene både i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1069/2009 og i gødnings-

forordningen finde anvendelse kumulativt for CE-mærkede gødningsprodukter. Det betyder, at det

strengeste krav anvendes, når begge forordninger regulerer det samme parameter.

I tilfælde af risici for folke- eller dyresundheden i forbindelse med CE-mærkede gødningsprodukter,

der er afledt af animalske biprodukter, finder Kommissionen, at der bør kunne træffes beskyttelsesfor-

anstaltninger i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 178/2002,

således som det er tilfældet for andre kategorier af produkter, der er afledt af animalske biprodukter.

Hvis et eller flere af et CE-mærket gødningsprodukts komponentmaterialer falder ind under anvendel-

sesområdet for Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1069/2009, og ikke har nået slut-

punktet i fremstillingskæden, vil det være misvisende at foreskrive CE-mærkning af produktet i hen-

hold til gødningsforordningen, idet tilgængeliggørelsen på markedet af et sådant produkt fortsat er

underlagt kravene i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1069/2009. Derfor finder

Kommissionen, at sådanne produkter ikke bør være omfattet af gødningsforordningens anvendelses-

område.

Forslaget indeholder også en tilføjelse vedrørende affaldsfasens ophør og gødning. Et CE-mærket gød-

ningsprodukt, der har gennemgået en nyttiggørelsesproces og opfylder kravene i den foreslåede for-

ordning, anses for at opfylde betingelserne i artikel 6, stk. 1, i direktiv 2008/98/EF og anses derfor

ikke længere for at være affald.

Sikkerhedsregler for ammoniumnitrat

For at sikre, at CE-mærkede ammoniumnitratgødninger med højt nitrogenindhold ikke frembyder

nogen risiko for sikkerheden, og at sådanne gødninger ikke anvendes til andet formål end det, som de

er beregnet til, for eksempel som sprængstof, er sådanne gødninger fortsat underlagt særlige krav ved-

rørende detonerbarhedsprøver og sporbarhed.

Sanktioner

Medlemsstaterne skal fastsætte regler om sanktioner ved overtrædelse af denne forordning. Sanktio-

nerne skal være effektive, proportionale og afskrækkende.

Gennemførelsesbestemmelser

Kommissionen får med forslaget beføjelse til at ændre bilagene til forslaget (I til IV) ved delegerede

retsakter (TEUF artikel 290). Bilagene til forslaget indeholder produktfunktionskategorier af CE-

mærkede gødningsprodukter (bilag I), komponentmaterialekategorier (bilag II), mærkningskrav (bilag

III), procedurer for vurdering af overensstemmelse (bilag IV) og en erklæring om EU-

overensstemmelse (bilag V). Tilsvarende forslår Kommissionen anvendelse af gennemførelsesretsakter

(TEUF artikel 291) på en række områder med anvendelse af både undersøgelsesprocedure og rådgi-

vende procedure.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentets udtalelse foreligger endnu ikke. Forslaget behandles i Europa-Parlamentets Mil-

jøudvalg, der er ledende udvalg.

Nærhedsprincippet

Kommissionen anfører, at forslaget søger at løse problemet med divergerende nationale regulerings-

mæssige rammer om godkendelse af innovative gødningsprodukter baseret på organiske eller sekun-

kom (2016) 0157 - Bilag 2: Revideret grund- og nærhedsnotat om CE-mærkede gødningsprodukter

dære råvarer. Som beskrevet falder hovedparten af disse gødningstyper i dag uden for den gældende

gødningsforordnings anvendelsesområde og forbliver dermed ikke-harmoniserede. Mange medlems-

stater har indført detaljerede nationale regler og standarder for disse ikke-harmoniserede gødninger

med miljøkrav, der ikke gælder for EU-gødninger. Det har vist sig særdeles vanskeligt at sikre fri be-

vægelighed mellem medlemsstaterne gennem gensidig anerkendelse, hvilket gør det særdeles vanske-

ligt og økonomisk byrdefuldt for gødningsproducenter at ekspandere til flere markeder. Disse barrie-

rer kan ikke fjernes ved hjælp af tiltag i de enkelte medlemsstater, men kræver indgriben på EU-

niveau. Tiltag på EU-niveau kan sikre den fri bevægelighed for disse gødninger ved at fastsætte har-

moniserede kriterier af høj kvalitet, både miljømæssigt og sikkerhedsmæssigt.

Forslagets anden målsætning er at forsøge at løse problemet med den cadmiumforurening af jord og

fødevarer, der finder sted i forbindelse med anvendelse af gødning. Da de fleste af de gødninger, som

giver anledning til bekymring (det vil sige uorganiske fosfatgødninger), allerede er harmoniserede, kan

medlemsstaterne ikke alene opfylde denne målsætning. EU-grænseværdier kan til gengæld effektivt

mindske indholdet af forurenende stoffer i harmoniserede gødninger til sikrere niveauer.

Da formålene med forslaget bedst kan håndteres via regulering på EU-niveau, vurderes det, at forsla-

get er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

Gældende dansk ret

Gødningsloven

I medfør af gødningsloven (Lov om gødning og jordforbedringsmidler m.v., jf. lovbekendtgørelse nr.

417 af 3. maj 2011.) er udstedt bekendtgørelse om gødning og jordforbedringsmidler (bekendtgørelse

nr. 862 af 27. august 2008) samt bekendtgørelse om betaling for kontrol med gødning og jordforbed-

ringsmidler (bekendtgørelse nr. 1156 af 7. december 2011).

Gældende dansk lovgivning skal ses i sammenhæng med den eksisterende gødningsforordning, som

kun dækker uorganiske gødninger og indeholder tekniske bestemmelser om mærkning, typebetegnelse

og mindsteindhold af næringsstoffer i gødning, krav til sikkerhed i forbindelse med ammoniumnitrat-

gødninger og generelt krav til gødningers sundheds- og miljøpåvirkning.

Gødningsloven regulerer den nationale administration og kontrol af alle gødninger og jordforbed-

ringsmidler (kalkningsmidler, tørveprodukter og kompost), voksemedier, komposteringspræparater

og podekulturer.

Miljøbeskyttelsesloven

Der er i medfør af miljøbeskyttelsesloven udstedt bekendtgørelse om anvendelse af affald til jordbrugs-

formål

. Denne bekendtgørelse regulerer anvendelse af affald til jordbrugsformål, blandt andet orga-

nisk affald, spildevandsslam, spildevand mv., herunder til anvendelse i biogasanlæg eller til komposte-

ring. Der er i denne bekendtgørelse angivet, at inden anvendelse i biogasanlæg eller til kompostering

eller til jordbrugsformål, skal grænseværdierne for en række tungmetaller og miljøfremmede stoffer

være overholdt.

Herudover er der i slambekendtgørelsen også fastsat grænseværdier for cadmium på 9,8 mg/kg tør-

stof, for zink på 4.000 mg/kg tørstof og for kobber på 1.000 mg/kg tørstof. Der er ikke fastsat nogen

Bekendtgørelse nr. 1650 af 13. december 2006 –(”slambekendtgørelsen”).

kom (2016) 0157 - Bilag 2: Revideret grund- og nærhedsnotat om CE-mærkede gødningsprodukter

grænseværdi for fysiske urenheder for de affaldstyper, der er omfattet af slambekendtgørelsen. Endvi-

dere er der fastsat krav til LAS (linære alkylbenzensulfonater) på 1.300 mg/kg tørstof; til summen af

PAH (polycykliske aromatiske kulbrinter) på 3 mg/kg tørstof; til NPE (nonylphenol) på 10 mg/kg tør-

stof og til DEHP (di(2-ethylhexylftalat) på 50 mg/kg tørstof.

Affaldsbekendtgørelsen

omfatter bl.a. håndtering af affald, der ikke er reguleret af anden lovgivning

og klassificering af affald mv. I denne bekendtgørelse er det angivet, at et stof eller en genstand, som

opfylder en række kriterier, kan ophøre med at være affald (End of Waste kriterier). I forslaget til den

nye gødningsforordning vil affaldstyper ophøre med at være affald, når de bliver CE-mærkede produk-

ter.

Kemikalieloven

Med hjemmel i kemikalieloven

er udstedt bekendtgørelse om indhold af cadmium i fosforholdig

gødning

. Anvendelsesområdet for bekendtgørelsen er handelsgødninger baseret på råfosfat med et

totalt fosforindhold på 1 % eller derover udregnet på vægtbasis i foreliggende tilstand. I bekendtgørel-

sen fastsættes det maksimalt tilladte indhold af cadmium i fosforholdige handelsgødninger til 110 mg

cadmium pr. kg fosfor svarende til ca. 48 mg cadmium/kg fosforpentoxid (P2O5)).

Supplerende nationale bestemmelser i henhold til biproduktforordningen

Efter forordningen om animalske biprodukter, artikel 32 kan medlemsstaterne vedtage eller oprethol-

de nationale bestemmelser, der foreskriver supplerende betingelser eller restriktioner for anvendelsen

af organiske gødningsstoffer og jordforbedringsmidler med animalsk indhold, forudsat at sådanne

bestemmelser er begrundet ud fra hensynet til beskyttelsen af folke- og dyresundheden.

Danmark har tidligere benyttet sig af muligheden for at have supplerende nationale bestemmelser, og

det har derfor i en periode fra 2006 til 2011 ikke været muligt at anvende organiske gødningsstoffer og

jordforbedringsmidler i landbruget. En af begrundelserne for at indføre strengere nationale bestem-

melser i 2006 var at sikre mod spredning af sygdommen kogalskab (BSE). På baggrund af ændring af

EU's forebyggende indsats samt kontrolforanstaltninger på BSE-området, er det besluttet at lempe de

nationale bestemmelser og igen tillade brug af organiske gødningsstoffer og jordforbedringsmidler

med animalsk indhold i dansk landbrug. Der findes dog stadig nationale restriktioner for anvendelsen

af organiske gødningsstoffer og jordforbedringsmidler med animalsk indhold på dansk jord for at

undgå spredning af andre smitsomme husdyrsygdomme. Dette gøres med bekendtgørelse nr. 302 af

14. april 2011 om anvendelse af organiske gødningsstoffer og jordforbedringsmidler med animalsk

indhold.

Forslaget berører ikke Danmarks mulighed for at vedtage overstående supplerende nationale bestem-

melser for animalske biprodukter, som ikke har fået fastlagt et slutpunkt, og dermed stadig vil være

omfattet af reglerne om animalske biprodukter.

Bekendtgørelse nr. 1309 af 18. decemberv2012december 2012.

10 Lovbekendtgørelse nr. 849 af 24. juni 2014 (”Kemikalieloven”)”).

Bekendtgørelse nr. 223 af 5. april 1989.

Danmark informerede i et brev EU-Kommissionen om de danske regler i 1989. Dette blev dog ikke godkendt af

Kommissionen som en notifikation. Kommissionen har imidlertid ikke siden fulgt op på sagen.

kom (2016) 0157 - Bilag 2: Revideret grund- og nærhedsnotat om CE-mærkede gødningsprodukter

Konsekvenser

En vedtagelse af forslaget kan medføre behov for tilpasning af dansk lovgivning, herunder:



Lov om gødning og jordforbedringsmidler m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 417 af 3. maj 2011.



Bekendtgørelse nr. 862 af 27. august 2008 om gødning og jordforbedringsmidler.



Bekendtgørelse nr. 1156 af 7. december 2011 om betaling for kontrol med gødning og jordforbed-

ringsmidler



Bekendtgørelse nr. 302 af 14. april 2011 om anvendelse af organiske gødningsstoffer og jordfor-

bedringsmidler med animalsk indhold.



Bekendtgørelse nr. 623 af 13. december 2006 om anvendelse af affald til jordbrugsformål.



Bekendtgørelse nr. 223 af 5. april 1989 om indhold af cadmium i fosforholdig gødning. Det vil især

skulle præciseres, at bekendtgørelsen ikke omfatter CE-mærket handelsgødning.

Konsekvenser for EU’s budget

Forslaget vurderes ikke at have konsekvenser for EU’s budget.

Statsfinansielle konsekvenser

Forslaget kan have statsfinansielle konsekvenser, men der udestår en nærmere vurdering af forslagets

konsekvenser. Der igangsættes et analysearbejde, hvor der ses nærmere på de statsfinansielle konse-

kvenser, herunder både kontrol set-up for CE-gødninger og de krav der stilles her til markedsovervåg-

ning mv., samt varetagelse af den fremtidige kontrol af ikke CE-mærkede gødninger.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Det forventes, at ændringer på gødningsmarkedet som følge af den ny regulering kan have erhvervs-

økonomiske konsekvenser for både aftagerne af gødning - dvs. landmændene – samt producenterne af

gødning. Det vurderes således, at en øget konkurrence på gødningsmarkedet som følge af harmonise-

ring af gødningsreguleringen i EU vil presse priserne på gødningsprodukter nedad. Omvendt må det

forventes, at ændrede krav til gødningssammensætning (f.eks. krav til reduceret cadmium-indhold)

kan være med til at presse priserne på gødning opad på grund af øgede produktionsomkostninger for

producenterne. Det er ikke muligt på nuværende grundlag at foretage en nærmere kvantificering af de

resulterende effekter af disse forhold.

Kommissionens forslag vil desuden potentielt skabe et marked for forskellige nye biobaserede gødnin-

ger, samt for biostimulanter, hvilket kan give mulighed for, at danske virksomheder kan producere og

eksportere disse typer produkter. Det er dog på nuværende grundlag ikke muligt at foretage en kvanti-

ficering af det eksportpotentiale, som lovgivningen vil skabe.

Kommissionens forslag lægger op til, at agronomiske tilsætningsstoffer skal være registreret under

REACH-forordningen med udvidede datakrav (ift. de generelt gældende krav), hvis stofferne anvendes

i mængder på mindre end 10 tons om året. Generelt er gødningssektoren dog karakteriseret ved meget

store volumener, så mange af de agronomiske tilsætningsstoffer formodentlig vil skulle bruges i rela-

tivt store mængder i EU, og vil i givet fald under alle omstændigheder skulle registreres i tonnager på

mere end 10 tons om året. Det vurderes derfor umiddelbart, at kravet ikke vil medføre væsentlige mer-

omkostninger for erhvervslivet.

Administrative konsekvenser

Overensstemmelsesvurderingen af et CE-mærket produkt er i forslaget til forordningen som udgangs-

punkt producentens forpligtelse. Når en producent CE-mærker et produkt, erklærer producenten på

eget ansvar, at produktet er i overensstemmelse med alle lovkrav for CE-mærkning..

kom (2016) 0157 - Bilag 2: Revideret grund- og nærhedsnotat om CE-mærkede gødningsprodukter

Handelsgødning, som udgør den største del af markedet, bliver som hovedregel ikke produceret i

Danmark, og dermed bliver importørvirksomheder og landmænd, for den største del, ikke direkte be-

lastet. Dette er ikke gældende for producenter af voksemedier og biostimulanter, som produceres i

Danmark, og som eksporteres til andre medlemslande og til tredjelande.

Da der er tale om delvis harmonisering, skal ikke-CE-mærkede produkter stadig godkendes til det

danske marked og kontrolleres. Langt hovedparten af gødningsprodukterne, som importeres i dag, er

EF-mærkede og vil, hvis de overholder de nye indholdskrav, leve op til det nye regelgrundlag.

Der vil på EU-niveau blive registreret, hvilke overensstemmelsesvurderingsorgan erder er godkendt af

medlemsstaternes bemyndigede myndigheder.

Forslaget vil betyde en ændring i den danske administration. Det danske gødningsregister udgør

sammen med leverandørregistret grundlaget for landmændenes indberetninger af kvælstofforbrug i

gødningsregnskabet. Der er brug for at undersøge videre, hvordan man fortsat kan indhente alle rele-

vante oplysninger til brug i landbrugserhvervets gødningsregnskaber.

Herudover skal Danmark på gødningsområdet have et markedsovervågningssystem iværksat.

Handelsgødningskontrollen koster i dag erhvervet (forhandlerne af gødning) omkring 3,6 mio. kr. om

året. Kontrollen er for den største del af udgiften en kvalitetskontrol, mens den resterende del er et

registreringsgebyr for at distribuere et produkt. Denne omkostning vil, afhængig af valg af administra-

tivt set-up, potentielt kunne reduceres, eller helt bortfalde med den nye forordning, da CE-

mærkningen af et produkt garanterer, at gødningsproduktet overholder kravene fastsat i forordningen.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Forslaget skønnes at have positive samfundsøkonomiske konsekvenser, idet hele sigtet med den cirku-

lære økonomi er større genanvendelse og begrænsning i ressourceanvendelsen.

Beskyttelsesniveauet i Danmark og andre konsekvenser

Forslaget skønnes at have positiv virkning for beskyttelsesniveauet i Danmark, idet selve etableringen

af fælles grænseværdier for CE-mærkede gødningsprodukter vil udgøre en væsentlig forbedring af

beskyttelsesniveauet i forhold til i dag, hvor der ikke stilles nogen fælles krav til tungmetalindhold i

gødning i EU. Særligt vurderes stramningen af kravet til indhold af cadmium fra tre år efter ikrafttræ-

den at medføre en væsentlig forbedring af beskyttelsesniveauet for forbrugerne og for miljøet ved at

begrænse ophobning af cadmium i dyrkningsjorden og afgrøderne.

Høring

Forslaget har været på høringsportalen, hvor der umiddelbart var en generel positiv modtagelse af

Kommissionens forslag.

Generelt bemærker flere høringsparter dog, at forslaget er svært at gennemskue i detaljen, og flere

steder er uklar i forhold til definitioner og indhold.

Landbrug & Fødevarer er enige i de overordnede formål, herunder fælles reguleringsramme, inklusion

af gødninger baseret på organiske eller sekundære råvarer, samt fælles grænseværdi for cadmium i

fosfatgødninger. Landbrug & Fødevarer støtter således harmonisering med henblik på fri handel på

det indre marked. Landbrug & Fødevarer understreger dog samtidig, at det er et krav at gødningerne

kom (2016) 0157 - Bilag 2: Revideret grund- og nærhedsnotat om CE-mærkede gødningsprodukter

og især de nye gødningstyper, der er fremstillet af affaldsprodukter ikke indeholder stoffer der kan

være skadelige for landbrugsjorden på kort eller lang sigt, at der er tillid hos forbrugerne til, at der ikke

er sundhedsrisiko ved brug af de producerede afgrøder, og at deklarationen klart indeholder oplysnin-

ger om plantetilgængelige næringsstoffer.

Landbrug & Fødevarer foreslår, at der gennemføres en nærmere analyse af de foreslåede grænseværdi-

er samt samspil med anden lovgivning. Det bør overvejes, at alle CE-mærkede gødningsprodukter kun

er underlagt gødningslovgivning og f.eks. ikke regler for anvendelse af husdyrgødning og affald til

jordbrugsformål. Landbrug & Fødevarer finder i den sammenhæng, at der ikke skal kunne gives CE-

mærkning til produkter med dyrknings og anvendelsesrestriktioner. Landbrug & Fødevarer foreslår

bl.a. i den sammenhæng, at den foreslåede grænse for synlig plast bliver på 0,25% fra forordningens

ikrafttrædelse og ikke først efter 5 år. Derudover finder de, at krav til renhed skal gælde alle råvarer,

der tilføres et biogasanlæg, således at der ikke er mulighed for at fortynde sig ud af problemet.

Landbrug & Fødevarer finder videre, at sammenhæng til nitratdirektivet er uklar, herunder især om

anvendelse af CE-mærket gødning med indhold af husdyrgødning stadig tæller som husdyrgødning i

forhold til nitratdirektivets krav om maks. 170 kg/ha. Hvis dette er tilfældet, vil det være en barriere

for at anvende husdyrgødning som kvælstofkilde i CE-mærkede gødninger, og nitratdirektivet bør i

givet fald ændres, så der indføres ”end of manure” kriterier i lighed med ”end-of-waste” kriterier.

Landbrug & Fødevarer bemærker, at oparbejdede affaldsråvarer som kaliumsulfat og askeprodukter

ikke er nævnt, og de finder, at det bør være en mulighed, at de kan indgå. Ligeledes bør det være mu-

ligt at anvende fosfor, der er udvundet fra aske eller struvit mv. Derudover bemærker Landbrug & Fø-

devarer, at det ikke er tydeligt om f.eks. kaliumsulfat, som opstår som biprodukt ved biodieselfremstil-

ling, kan indgå i en CE-gødning, hvilket de finder vil være en fordel. Tilsvarende finder de, at det er

meget uklart, hvilke animalske biprodukter der kan anvendes i CE-mærkede gødninger.

Brancheforeningen for genanvendelse af organiske ressourcer til jordbrugsformål (BGORJ)

Foreningen støtter fuldt ud op om forslaget, herunder især inklusion af organiske gødningsprodukter,

men har væsentlige ønsker om tilføjelser til bilagsdelen. Først og fremmest ønsker de at medtage spil-

devandsslam som inputmateriale, med henvisning til, at der her er væsentlige kilder til næringsstoffer.

BGORJ finder, at der skal stilles samme krav til uønskede stoffer uanset gødningstype, og finder i den

sammenhæng, at 0,5 % plast i afgasset gylle er for højt, og at den lavere grænseværdi på 0,25 % bør

introduceres fra start.

BGORJ påpeger de samme mangler ved forslaget som Landbrug & Fødevarer, herunder at der er brug

for at præcisere brugen af animalske biprodukter i CE-mærkede gødninger, og at det skal være muligt

at tilsætte animalske biprodukter, da der anvendes fosfor udvundet af forskellige former for aske eller

struvit. Der er store fosforressourcer i aske fra biomasse, der anvendes til energiproduktion og kategori

1 kød- og benmel. Tilsvarende bemærker de, at oparbejdede affaldsråvarer som f.eks. kaliumsulfat og

askeprodukter ikke er nævnt.

De finder, at det vil være en fordel, om disse biprodukter ved biodieselfremstilling kan indgå i en CE-

gødning. BGORJ bakker op om forslag til harmoniserede cadmiumgrænser, dog under forudsætning af

at det er muligt at fastholde de danske grænseværdier med henvisning til at de danske grænseværdier

er opnåelige.

kom (2016) 0157 - Bilag 2: Revideret grund- og nærhedsnotat om CE-mærkede gødningsprodukter

Afslutningsvis bemærker BGORJ, at Kommissionens forslag mangler anprisning af lavteknologiske

løsninger, og at mere højteknologiske løsninger ikke er en forudsætning for recirkulation.

Dansk Affaldsforening mener, at det ikke er tvingende nødvendigt med fællesskabsregler for organiske

gødninger, som følge af de forskellige jordbunds- og klimaforhold, hvor ikke mindst grundvandsudnyt-

telsen er meget forskellig. De finder ligeledes ikke, at der vil blive den store grænseoverskridende han-

del pga. den høje vægt pr. næringsenhed. På den baggrund bifalder Dansk Affaldsforening muligheden

for fortsat handel med ikke CE-mærkede gødninger.

Dansk Affaldsforening mener, at grænseværdierne for uønskede stoffer skal være ens uanset gødnings-

type for at sikre ens konkurrence mellem de uorganiske og organiske gødninger. Dansk Affaldsfor-

ening finder videre, at der bør fastsættes særskilte krav for plast, der er strengere end de 0,5 % synlige

urenheder, der lægges op til i forslaget, da plast vil syne af meget på marken og udgøre en trussel for

fugle og andre dyr. De forslår, at man ser på tilsvarende tyske og svenske krav.

Dansk Affaldsforening finder, at det er problematisk, at der ikke må anvendes energiafgrøder sammen

med organisk affald, da det er praksis at blande disse i biogasanlæg.

Brancheforeningen for Biogas anerkender nødvendigheden af fælles regler af hensyn til produkternes

sikkerhed og effekt og for at sikre lige konkurrencevilkår og gennemskuelighed i markedet. Foreningen

finder dog samtidig, at der er behov for at præcisere, at Kommissionens forslag udelukkende vedrører

CE-mærkede gødninger, men ikke national afsætning af organiske gødningsprodukter, herunder af-

gasset biomasse fra biogasanlæg. Tilsvarende mener foreningen, at det skal præciseres, at afgasset

biomasse, hvor der indgår husholdningsaffald, vil kunne opnå CE-mærkning, ligesom spildevandsslam

ikke automatisk bør være udelukket som råvare i biogasanlæg. Desuden bemærker foreningen, at det

er helt afgørende, at multiple biomasser, som danske biogasanlæg er baseret på, også kan omfattes af

CE-mærkningen, og dermed kan afsættes i EU.

Endelig foreslår Brancheforeningen for Biogas foreslår, at Miljø- og Fødevareministeriet inviterer til

en nærmere drøftelse af forslagets indhold og konsekvenser med de involverede aktører, da der er tale

om et meget kompliceret forslag.

DONG Energy er enig i, at der er behov for en harmonisering på området for CE-mærkede gødnings-

produkter. DONG Energy ønsker dog, at det gøres klart, at såkaldte ”rene” gødningsprodukter, det vil

sige gødningsprodukter uden uønskede stoffer, kan blive CE-mærket uanset råvaregrundlaget. Dette

ønske er begrundet i, at DONG Energy er i besiddelse af en teknologi (Renescience), hvor det er muligt

at oparbejde ren ammoniak fra blandet affald via bioforgasning.

Dansk Vand- og spildevandsforening (DANVA) finder Kommissionens forslag særdeles positivt, idet

de tilslutter sig principperne i den cirkulære økonomi. DANVA er især positive over for muligheden for

at anvende struvit fra spildevandsslam i gødningsfremstilling med henvisning til at danske vandsel-

skaber som Aarhus Vand og Herning Vand er i det internationale førerfelt for så vidt angår udnyttelsen

af struvit.

Danske Korn- og Foderstof- Im- og Eksportørers Fællesorganisation (DAKOFO) er tilhængere af en

harmonisering af gødningsmarkedet, herunder at der sikres klare regler for CE-mærkning af gød-

ningsstoffer, herunder kvalitets- og grænseværdikrav for råvaregrundlaget. DAKOFO tilslutter sig fæl-

les grænseværdier for cadmium for uorganiske fosfatgødninger ligesom det er logisk med fælles græn-

kom (2016) 0157 - Bilag 2: Revideret grund- og nærhedsnotat om CE-mærkede gødningsprodukter

seværdier for cadmium for gødningsstoffer af organisk oprindelse. DAKOFO ser dog en problemstil-

ling i, at der i dele af den europæiske levnedsmiddelindustri ikke er en accept af anvendelse af organisk

baserede gødningstyper, som f.eks. slam. Der vil derfor være hensigtsmæssigt at der samtidig inddra-

ges en grad af accept for anvendelse af disse gødningstyper i blandt andet levnedsmiddelindustrien.

Københavns Universitet, Institut for Plante- og Miljøvidenskab finder, at Kommissionens forslag er

det bedst mulige for at fremme udviklingen af en mere cirkulær økonomi, der inkluderer recirkulering

af næringsstoffer i rest- og affaldsprodukter. Universitet finder videre, at det er et stort fremskridt med

fælles grænseværdier for cadmium. Universitetet finder dog samtidig, at det er beklageligt at forslaget

kun inkluderer struvit og ikke affaldsstrømmen af spildevand og slam fra rensning af spildevand, da

disse har et væsentligt indhold af næringsstoffer.

Dansk Industri (DI) og Affalds- og Ressourceindustrien (ARI) fremlægger høringssvar for både organi-

ske inputmaterialer samt tørv og vækstmedier. DI og ARI finder det overordnet godt, at der udarbejdes

end-of-waste kriterier for affaldsprodukter, der indgår i CE-mærkede gødninger men ser flere proble-

matikker i forslaget. For det første, anser DI og ARI det som problematisk at det kun er kildesorteret

organisk affald fra husholdninger der inkluderes i forordningen, idet de ikke mener, at der er analytisk

belæg for, at kvaliteten er bedre end bioaffald fra erhverv. De er af den opfattelse, at det handler mere

om et teknologivalg frem for inputmaterialets værdi. Hertil anbefaler DI og ARI, at der i forslaget skal

opstilles kvalitative kvalitetskriterier frem for indsamlingskriterier/-procedurer. For det andet, skal

det sikres, at der er samspil mellem nuværende danske regler, således at der ikke forekommer flere

udgifter for erhvervslivet i form af analyseomkostninger. For det tredje, er DI og ARI enige med LF, at

oparbejdede affaldsråvarer som kaliumsulfat og askeprodukter bør kunne indgå i CE godkendte gød-

ninger. DI og ARI mener, at der mangler en forståelse for Tørv og vækstmedie erhvervets forhold. Det-

te er både i forhold til at produkter vil falde inden for flere forskellige komponentmaterialekategorier

og at der sættes en grænseværdi for E-coli, da tørv og vækstmedier, som et naturligt produkt, indehol-

der bakterier, heraf uskadelige E-coli stammer.

Økologisk Landsforening (ØL), Dansk Naturfredningsforening (DN) og Det Økologiske Råd (DØR) er

kontaktet efter høringsfristens udløb. ØL og DN har tilkendegivet ikke at have kommentarer til forsla-

get, på grund af manglende ressourcer. DØR har ikke responderet.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der er endnu ikke et fuldt kendskab til andre medlemsstaters holdninger. Dog er der i Rådsarbejds-

gruppe regi udtrykt en generel tilfredshed med forslagets overordnede formål blandt medlemsstaterne,

med forbehold for at forslaget stadig er ved med at blive analyseret.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Forslaget bidrager til realiseringen af en cirkulær økonomi i EU og medfører, at gødningsprodukter,

der ikke før havde adgang til det indre marked, nu frivilligt kan opnå adgang. Regeringen er derfor

positiv overfor forslaget, da det kan resultere i en øget samhandel med innovative gødningstyper

(blandt andet på grundlag af organisk affald), hvilket kan øge udbuddet af de typer gødninger, den

enkelte landmand kan anvende. Det forventes ligeledes, at de harmoniserede krav til gødningsproduk-

ter, der sammen med et potentielt større incitament for at kunne afsætte innovative gødningsproduk-

ter, kan skabe et større udbud på det indre marked og på sigt reducere afhængigheden af import af

gødningsstoffer til fordel for det danske landbrugserhverv. Dette vil være i overensstemmelse med

Kommissionens bioøkonomistrategi. Ligeledes vil øget genanvendelse af fosfor ligge i god forlængelse

af affaldshåndteringsplanen ”Danmark uden affald”. Regeringen arbejder ligeledes for, at reglerne

kom (2016) 0157 - Bilag 2: Revideret grund- og nærhedsnotat om CE-mærkede gødningsprodukter

vedrørende CE–mærkning bør være enkle, kontrollerbare og omkostningseffektive, herunder at forsla-

get ikke får negative erhvervsøkonomiske konsekvenser, jf. regeringens byrdestop.

Regeringen arbejder generelt for fælles ensartede grænseværdier for CE-mærkede produkter for

tungmetaller og krav til indholdet af miljøfremmede stoffer, herunder en gradvis stramning af grænse-

værdien for cadmium, idet der er behov for at sikre, at koncentrationen af tungmetaller i dyrknings-

jorden ikke øges, således at indholdet af sundhedsskadelige tungmetaller i afgrøder og fødevarer ikke

stiger. Således vil forslagets foreslåede grænseværider forbedre sikkerhed for miljø og sundhed væ-

sentligt i forhold til i dag, da der i dag kun findes få nationale grænseværdier, især for cadmium. Rege-

ringen vil arbejde for, at de nuværende danske regler i en overgangsperiode kan fastholdes også for

CE-mærkede produkter, indtil EU reglerne er strammere dvs. indtil kravene nedsættes til 40 mg cad-

mium per kg P

efter 3 år.

Regeringen vil arbejde for, at der for de CE-mærkede organiske gødningsprodukter, hvor der stilles

krav til indholdet af PAH, ligeledes stilles krav til indholdet af det miljøfremmede stof PCB (Poly-

Chlorerede Biphenyler), som bliver ophobet i visse fødevarer. Ligeledes arbejder regeringen for, at

grænseværdien for indhold af synlige urenheder (glas, metal og plast) i kompost og digestat bliver væ-

sentligt lavere end de foreslåede 5 g/kg tørstof, som vurderes at være uacceptabelt højt og som ikke er

begrundet i forslaget. Regeringen vil ligeledes arbejde for, at spildevandsslam, industrislam og kilde-

sorteret organisk affald kan anvendes i kompost samt til biogasanlæg på lige fod med det organiske

affald i det omfang, det opfylder de samme krav som dette. De tre affaldsfraktioner rummer betydelige

mængder fosfor, som med det nuværende forslag ikke vil kunne nyttiggøres optimalt. Regeringen ar-

bejder desuden for, at det tillades at blande organisk affald med energiafgrøder til bioforgasning, som

det allerede er praksis på danske anlæg, idet det optimerer udnyttelsen af anlæggets ressourcer.. Ende-

lig arbejder regeringen for, at spildevandsslam og industrislam, der overholder kravene fastsat i direk-

tiv 86/278 og de nuværende nationale krav til anvendelse til jordbrugsformål, kan anvendes som gød-

ning.

Regeringen vil arbejde for, at det præciseres, at det generelt er producentens ansvar at sikre, at gød-

ningsprodukter ikke udgør en risiko for sundhed og miljø, og at producenter og importører af agrono-

miske tilsætningsstoffer og komponenter specifikt skal følge REACH-forordningens krav herom.

Regeringen vil arbejde for, at der på sigt ikke skabes unødige barrierer for anvendelse af et gødnings-

produkt, der er fremstillet baseret på husdyrgødning, herunder barrierer i form af rammer i nitratdi-

rektivet. I det omfang, der eksisterer et marked for gødningsprodukter baseret på en videre forarbejd-

ning af husdyrgødning, vurderes det at være en fordel at sikre, at der er tale om ensartede og stabile

produkter, som er harmoniseret på tværs af medlemsstaterne og dermed større bedre mulighed for at

eksportere sådanne gødningsformer.

Regeringen arbejder for en klar afgrænsning mellem pesticidforordningen og gødningsforordningen i

forhold til biostimulanter til planter for at fremme en mere miljø- og klimavenlig produktion. Biosti-

mulanter er en ny produktkategori, som kan fremme en mere miljø- og klimavenlig planteproduktion

(herunder reduktion af lattergas). Disse produkter har der ikke tidligere været taget højde for i gød-

ningsforordningen eller andre steder, og regeringen arbejder derfor for harmoniserede godkendelses-

procedurer for at fremme et indre marked for denne type produkter.

Mikroorganismer er ikke omfattet af REACH-forordningen, og biostimulanter kan derfor ikke udeluk-

kende risikovurderes i henhold til denne. Regeringen vil arbejde for, at de foreslåede kriterier for CE-

mærkning bliver dækkende, så det bliver muligt at vurdere, at der ikke er en uacceptabel risiko for

kom (2016) 0157 - Bilag 2: Revideret grund- og nærhedsnotat om CE-mærkede gødningsprodukter

menneskers og dyrs sundhed og miljøet. Regeringen vil endvidere arbejde for, at alle relevante mikro-

organismer fremgår af bilag II og kan indgå i CE-mærkede gødningsprodukter. Endelig vil regeringen

arbejde for, at biostimulanter kun undersøges for relevante mikrobiologiske parametre for at undgå

unødige økonomiske omkostninger for producenter, der ansøger om CE-mærkning af deres gødnings-

produkt.

Regeringen arbejder for fælles EU - krav om anvendelse af nitrifikationshæmmere i gødningsproduk-

ter for at mindske udledningen af kvælstof og klimagasser. Tilsætning af nitrifikationshæmmere kan

være forbundet med en ekstraomkostning, hvorfor et krav om tilsætning af nitrifikationshæmmere bør

indføres på EU-plan, og dermed gælde i hele EU.

Regeringen arbejder generelt for, at regulering af stor økonomisk eller politisk betydning fastlægges i

den almindelige lovgivningsprocedure, og at medlemsstaterne har en stærk kontrol med Kommissio-

nens udøvelse af beføjelser, samt at medlemsstaternes eksperter inddrages i det forberedende arbejde

med gennemførelsesbestemmelser.

Regeringen lægger afgørende vægt på, at det fortsat sikres, at CE-mærkede ammoniumnitratgødninger

med højt nitrogenindhold ikke frembyder nogen risiko for sikkerheden.

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Der er oversendt grundnotat til Folketingets Europaudvalg den 15. april 2016.

Notatet er ligeledes fremsendt til Miljø- og Fødevareudvalget.