kom (2016) 0176 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om Kommissionens meddelelse: IKT-standardiseringsprioriteter for det digitale indre marked

Europaudvalget 2015-16
KOM (2016) 0176 Bilag 1
Offentligt

GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL

FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

Kommissionens meddelelse: IKT-standardiseringsprioriteter for det

digitale indre marked (KOM(2016) 176)

Resumé

Kommissionen fremsendte den 19. april 2016 meddelelsen ”IKT-

standardiseringsprioriteter for det digitale indre marked” (KOM (2016)

176). Meddelelsen er en del af den såkaldte Teknologipakke og indgår

som initiativ i Kommissionens ”Strategi for et digitalt indre marked for

Europa” (KOM (2015) 192), som blev offentliggjort den 6. maj 2015.

Meddelelsen lancerer en ambitiøs og sammenhængende standardise-

ringspolitik på IT-området. Den fremhæver behovet for øget interoperabi-

litet i Europa, hvilket vil sige, at IT-systemer kan fungere sammen på

tværs af producenter, teknologi og landegrænser. Initiativet skal fremme

industriens globale konkurrenceevne og sikre et effektivt fungerende digi-

talt indre marked.

Meddelelsen udpeger fem grundlæggende IT-områder, hvor EU skal tage

lederskab i forhold til at udvikle standarder. Det gælder cloudcomputing,

tingenes internet (Internet of Things), 5G-kommunikation, IT-sikkerhed

samt (masse-)datateknologier (big data). Der planlægges en løbende op-

følgning og tilpasning af områderne i dialog med europæiske interessen-

ter.

Meddelelsen har i sig selv ingen samfundsøkonomiske, statsfinansielle,

erhvervsøkonomiske eller øvrige konsekvenser.

Baggrund

Kommissionen fremsendte den 19. april 2016 meddelelsen ”IKT-

standardiseringsprioriteter for det digitale indre marked” (KOM (2016)

176). Meddelelsen er en del af den såkaldte Teknologipakke, der omfatter

meddelelser om 1) digitalisering af Europas industri, 2) IKT-

standardiseringsprioriteter for det digitale indre marked, 3) et europæisk

cloudinitiativ og 4) en EU-handlingsplan for digital forvaltning. Teknolo-

gipakken er en del af Kommissionens opfølgning på ”Strategi for et digi-

kom (2016) 0176 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om Kommissionens meddelelse: IKT-standardiseringsprioriteter for det digitale indre marked

2/10

talt indre marked for Europa” (KOM (2015) 192), som blev offentliggjort

den 6. maj 2015.

Meddelelsen bygger videre på standardiseringsforordningen fra 2012, der

tog et første skridt til at forbedre europæisk standardisering på IT-

området.

Formål og indhold

I meddelelsen påpeger Kommissionen en række nye udfordringer for

standardisering på IT-området.

1) De fleste erhvervssektorer er i stigende grad blevet afhængige af

digital teknologi, som ændrer sig i et stigende tempo.

2) Værdien af digitale systemer kommer i højere grad fra samspillet

mellem det digitale og det fysiske miljø og skaber behov for, at

systemer og grænseflader kan fungere sammen.

3) Der er en mangfoldighed af standarder og tekniske grupper, der er

involveret i standardisering i forskellige typer af organisationer,

og den stigende kompleksitet har desuden ledt til en vis usikker-

hed omkring adgangsrettigheder til standarder, og om hvordan

man skal honorere intellektuelle rettigheder og patenter, der ligger

til grund for standarder.

4) Der er stadig flere organer og organisationer, der beskæftiger sig

med at fastsætte standarder og specifikationer.

5) Det europæiske standardiseringsarbejde bør ikke betragtes isole-

ret, men ses i en global sammenhæng, hvor centrale handelspart-

nere opruster i forhold til standardisering og certificering.

Udfordringerne har ført til en svækkelse af europæisk IKT-

standardisering, som nu skal styrkes gennem en tostrenget plan, som lan-

ceres i meddelelsen:

1) En prioritering af fem grundlæggende områder for europæisk IT-

standardisering.

2) En politisk proces på højt niveau der kan validere, overvåge og om

nødvendigt ændre i listen over prioriteter.

Fem prioriteringsområder: Byggestenene for IT-standardisering

Kommissionen har på baggrund af en grundig offentlig høring og med

input fra den europæiske interessentplatform for IKT (IKT MSP) peget på

fem prioriteringsområder, der er de vigtigste teknologiske byggesten for

det digitale indre marked.

kom (2016) 0176 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om Kommissionens meddelelse: IKT-standardiseringsprioriteter for det digitale indre marked

3/10

De udvalgte prioriteter skal supplere andre instrumenter, der gennemfører

EU’s standardiseringspolitik. Instrumenterne omfatter Køreplanen for

IKT-standardisering, Det årlige EU-arbejdsprogram for standardisering

og det planlagte Fælles initiativ vedrørende europæisk standardisering,

som skal føre til en modernisering af det europæiske standardiseringssy-

stem og forventes lanceret medio 2016. Der er også en kobling til den

europæiske interoperabilitetsramme (EIF), som beskriver standardise-

ringsbehov for EU’s offentlige forvaltninger.

Cloudcomputing

Kommissionen vil finansiere udvikling og anvendelse af IT-standarder,

der skal forbedre interoperabilitet og flytbarhed på cloudområdet, støtte

færdiggørelse af internationale standarder for serviceleveranceaftaler og

anmode de europæiske standardiseringsorganisationer (ESO’er) om at

kortlægge cloud-standarder og -retningslinjer for slutbrugere.

Tingenes internet (IoT)

Kommissionen vil understøtte interoperabilitet mellem forskellige løsnin-

ger indenfor tingenes internet (Internet of Things) i samarbejde med

ESO’er og internationale standardudviklende organisationer, bl.a. gennem

Alliancen til innovation af tingenes internet (AIOTI). Kommissionen vil

vurdere, om der er behov for yderligere tiltag for at sikre interoperabilitet,

evt. juridiske foranstaltninger.

Kommissionen vil endvidere fremme arbejdet med et system for at identi-

ficere og bekræfte ægtheden af genstande samt udvikle principper for

privatlivets fred og udbredelse af standarder for tingenes internet i forbin-

delse med offentlige indkøb.

5G-kommunikationsnet

Kommissionen vil facilitere, at der under ledelse af EU skabes globale

industristandarder for 5G-teknologier og netarkitektur i dialog med cen-

trale europæiske og internationale standardiseringsorganisationer. Det

skal også sikres, at 5G-standarderne er forenelige med innovativ anven-

delse i industrien.

IT-sikkerhed

Kommissionen vil anmode de europæiske standardiseringsorganisationer

(ESO’er) samt andre relevante organisationer om at udvikle praktiske

retningslinjer for IT-sikkerhed og databeskyttelse m.m. i forbindelse med

tingenes internet, 5G, cloud, big data samt smarte fabrikker, og følge op

på dette i 2017.

Kommissionen vil endvidere anmode om, at der bliver udviklet standar-

der, som skal styrke verdensomspændende interoperabilitet og pålidelig

kom (2016) 0176 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om Kommissionens meddelelse: IKT-standardiseringsprioriteter for det digitale indre marked

4/10

bekræftelse af enheders ægthed på tværs af genstande, apparater, fysiske

og juridiske personer. Arbejdet skal bygge på tekniske standarder til brug

for transaktioner på det indre marked (eIDAS).

De kommende tre år vil Kommissionen endvidere støtte udviklingen af

retningslinjer for organisationers risikostyring af IT-sikkerhed samt gen-

nemførelse af direktivet om net- og informationssikkerhed (NIS).

Data

Kommissionen vil øge investeringerne i data-interoperabilitet og tilhøren-

de metadata og bidrage til standardisering af data på verdensplan. Endvi-

dere vil Kommissionen bl.a. bruge et offentligt-privat Horizon2020-

partnerskab, der omhandler big data, til at undersøge og råde bod på evt.

manglende internationale standarder for big data. Endelig skal der også

gøres en indsats for at sikre en langsigtet bevarelse af videnskabelige da-

ta.

Den bredere indvirkning af den digitale omstilling på industri og forbru-

gere

De prioriterede teknologiområder for standardisering anvendes i mange

sammenhænge og industrier og vil danne grundlaget for den fremtidige

omstilling af Europas virksomheder. Det er af afgørende betydning for det

digitale indre marked, at forbundne apparater i fremtiden kan arbejde

sømløst og pålideligt sammen.

Der er således sat fokus på standardisering af områder, som danner grund-

lag for udviklingen af en række digitale anvendelsesområder som fx e-

sundhed, smart produktion, smarte byer m.v. Kommissionen vil i samar-

bejde med de europæiske standardiseringsorganisationer (ESO’er) tage

højde for eventuelle behov, der identificeres i forbindelse med nationale

og regionale initiativer om digitalisering, som fx Industrie 4.0 (Tyskland),

Smart Industry (Nederlandene), Catapults (Storbritannien) og Industrie du

Futur (Frankrig).

Forpligtelse på højt niveau

Kommissionen foreslår en proces på højt niveau, som skal bygge videre

på og supplere den europæiske interessentplatform for IKT, Køreplanen

for IKT-standardisering og det årlige EU-arbejdsprogram for europæisk

standardisering. Processen skal forankres gennem engagement fra indu-

strien, standardiseringsorganisationer, forskningsverdenen, EU’s instituti-

oner og de nationale myndigheder.

Kommissionen foreslår derfor:

kom (2016) 0176 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om Kommissionens meddelelse: IKT-standardiseringsprioriteter for det digitale indre marked

5/10

1) at validere prioriteter og forbedre effektiviteten i standardiserings-

processen i Europa

Ved at udarbejde årlige tidsplaner og køreplaner for hvert af de

forventede resultater beskrevet i meddelelsen.

2) regelmæssigt at revidere og overvåge fremskridt

Med udgangspunkt i de rapporteringsforpligtelser som europæiske

standardiseringsorganisationer er underlagt i henhold til artikel 24

i standardiseringsforordningen skal Kommissionen regelmæssigt

underrette Europa-Parlamentet og Rådet.

3) at forbedre EU’s støtte til prioriteret IT-standardisering

Kommissionen vil i 2016 benytte sig af midler i forskningspro-

grammet Horizon2020 og infrastrukturprogrammet Connecting

Europe-faciliteten til at styrke eksisterende og fremadrettede stan-

dardiseringsaktiviteter.

4) at sikre retfærdig og ikke-diskriminerende adgang

Kommissionen peger på, at en afbalanceret standardiseringspolitik

bør tage hensyn til en række forskellige behov: et rimeligt afkast

på investeringer for at tilskynde til forskning, udvikling og inno-

vation, en bæredygtig standardiseringsproces, alment tilgængelige

teknologier på et åbent og konkurrencepræget marked samt

SMV’ernes vanskeligheder ved at deltage.

5) at styrke EU’s tilstedeværelse i den internationale dialog og det in-

ternationale samarbejde om IT-standarder

Kommissionen vil indkredse mulighederne for at støtte europæi-

ske eksperters deltagelse i relevant international standardisering

og andre fora, der beskæftiger sig med prioriteringsområder inden

for IT.

Sammenfattende vil Kommissionen inden 2017 igangsætte en løbende

inter-institutionel dialog om europæisk standardisering, bl.a. med henblik

på at tilpasse prioriteterne. Kommissionen vil medtage dialogen i det

planlagte Fælles initiativ om europæisk standardisering.

Kommissionen vil endvidere i samarbejde med interessenter, den europæ-

iske patentmyndighed m.fl. og inden 2017 afklare mulige tiltag omkring

patenter, der ligger til grund for standarder (såkaldte standardessentielle

patenter).

Endelig vil Kommissionen fra midten af 2016 undersøge mulighederne

for at fremme europæiske eksperters deltagelse i udviklingen af IT-

standarder på globalt niveau.

kom (2016) 0176 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om Kommissionens meddelelse: IKT-standardiseringsprioriteter for det digitale indre marked

6/10

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet har endnu ikke udtalt sig om meddelelsen.

Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

Gældende dansk ret

Ikke relevant.

Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Meddelelsen har ingen lovgivningsmæssige konsekvenser.

Økonomiske konsekvenser

Meddelelsen har ikke i sig selv statsfinansielle, samfundsøkonomiske eller

erhvervsøkonomiske konsekvenser. Det er dog muligt, at meddelelsen vil

blive fulgt op af konkrete retsakter, målsætninger eller andet, der vil kun-

ne få sådanne konsekvenser. Disse kan ikke vurderes på nuværende tids-

punkt. Det forventes dog umiddelbart, at initiativerne, der er listet i medde-

lelsen, samlet set vil få positive samfundsøkonomiske konsekvenser afledt

af en forbedret konkurrenceevne og et mere velfungerende digitalt indre

marked.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Meddelelsen har ingen konsekvenser for beskyttelsesniveauet eller øvrige

konsekvenser for Danmark.

Høring

Kommissionens meddelelse er sendt til høring i EU-specialudvalget for

konkurrenceevne, vækst og forbrugerspørgsmål den 20. april med frist for

bidrag den 2. maj 2016.

Der er modtaget høringssvar fra Danske Regioner, DI, Ingeniørforeningen,

Landbrug og Fødevarer og LO.

Danske Regioner kvitterer for Europa-Kommissionens kommende initiati-

ver for IKT-standardisering og finder standardisering utrolig relevant for det

europæiske og globale digitale marked. Danske Regioner bemærker, at ar-

bejdet også med fordel kunne koordineres med initiativer som Open And

kom (2016) 0176 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om Kommissionens meddelelse: IKT-standardiseringsprioriteter for det digitale indre marked

7/10

Agile Smart Cities (OASC), FIWARE og andre open source-initiativer, som

er i fokus under fx Horizon2020-programmet.

DI mener, at det er afgørende, at produkter såsom mobiltelefoner og com-

putere, der i stigende grad er indbyrdes forbundne, kan kommunikere

sammen sikkert og problemfrit. En fælles prioritering og afdækning af

behovet for nye IKT-standarder kan være med til at sikre dette. Det er dog

afgørende, at den endelig beslutning om at udarbejde nye standarder og

selve standardiseringsprocessen finder sted i etablerede standardiserings-

fora og at disse forsat er frivillige, drevet og udviklet af markedsaktørerne

selv.

Det er derfor positivt, at vigtigheden af internationale standarder under-

streges frem for regionale og nationale standarder, og at udviklingen af

disse standarder drives af erhvervslivet selv, og at Kommissionens stan-

dardiseringsinitiativ skal udfoldes i tæt dialog med de etablerede standar-

diseringsorganer. Det er afgørende for at sikre, at ressourcerne til udvik-

ling af nye IKT-standarder kanalisereres hen hvor efterspørgslen og der-

med behovet er størst.

DI bemærker, at det er afgørende, at der fra dansk side sættes styrket fokus

på udvikling og udbredelse af internationale standarder på IKT-området

med henblik på at styrke nye markeds- og eksportmuligheder for danske

virksomheder. Traditionelt holder danske IKT-virksomheder en stærk fører-

position, fx indenfor greentech, forvaltningsløsninger, sundhedsteknologi og

skole-IT, som i langt højere grad kan sættes i spil i form af fx øget eksport af

løsningerne til andre lande.

Derudover er der ingen tvivl om, at jo mere Danmark kan påvirke den inter-

nationale standardiseringsdagsorden, jo mere vil danske virksomheder og

forbrugere generelt opleve større sammenhæng og dermed tryghed, når de

agerer på tværs af landene i det digitale indre marked.

DI ser frem til, at den kommende fællesoffentlige digitaliseringsstrategi har

temaet som væsentligt fokus i forhold til standardiseringsarbejdet på IT-

løsninger, der udvikles til det offentlige digitale velfærdssamfund, ligesom

regeringens kommende vækstplan for ”Danmark i vækst”, som skal ruste

danske virksomheder til den digitale tidsalder, bør indeholde strategiske

retningslinjer for Danmarks arbejde med internationale standarder på IKT-

området fremadrettet.

Ingeniørforeningen (IDA) er overordnet positiv over for de europæiske ini-

tiativer for at fremme fælles standarder og hermed øge mulighederne for

vækst og innovation i Europa. IDA finder det især vigtigt at skabe et over-

blik over relevante standarder for at sikre en let og gennemskuelig adgang til

kom (2016) 0176 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om Kommissionens meddelelse: IKT-standardiseringsprioriteter for det digitale indre marked

8/10

at bruge standarder, også blandt SMV’er, der ofte halter bagefter, når det

kommer til viden om og vilje til at investere i standarder. Ingeniørforenin-

gen er derudover meget enig i nødvendigheden i, at de europæiske landes

prioriteter på standardiseringsområdet og det digitale indre marked er til-

strækkeligt repræsenteret på verdensplan.

Det er afgørende, at grundlæggende rettigheder som fuld respekt for retten

til privatlivets fred og beskyttelse af personoplysninger er foreneligt med

standardiseringsarbejdet.

IDA bemærker i forbindelse med spørgsmålet om standardessentielle paten-

ter, at software modsat fysiske produkter er uegnet til patentering. Det er

derfor vigtigt at arbejde hen imod en balance i forhold til intellektuelle ejen-

domsrettigheder og standardessentielle patenter. Det bør være grundlæg-

gende, at der fokuseres på, at standarder ikke fastlåser udviklingen ved at

forhindre udvikling af software. I den forbindelse finder IDA det vigtigt at

erindre om, at der i Europa i 40 år har eksisteret en undtagelse mod patente-

ring af software alene.

IDA støtter indsatsen for cloudcomputing og for, at der skabes et interope-

rabelt miljø for tingenes internet, der kan være med til at lægge et godt

grundlag for innovation – også for ikke-etablerede udviklere. IDA bakker op

om indsatsen for at sikre effektiv deling og udveksling af data ved hjælp af

åbne standarder på en måde, der sikrer respekten for privatlivets fred.

IDA støtter, at der fokuseres på at sikre IT-sikkerhed som en grundlæggende

del af det digitale marked. En høj grad af sikkerhed er nødvendig for at sikre

vækst og effektivitet såvel om tillid og pålidelighed.

Grundlæggende finder IDA det vigtigt, at handlingsplanen har fokus på at

bruge standarder til at gøre det lettere, hurtigere og effektivt at samarbejde

på tværs af grænser ud fra en betragtning om, at de store fordele ved nye

teknologier som automatisering og brug af data først for alvor høstes, når

også små og mellemstore virksomheder kobles på udviklingen. IDA bakker

derfor også op om forslaget om en proces på højt niveau for at sikre enga-

gement og deltagelse i standardiseringen.

Landbrug og Fødevarer finder det meget positivt, at der tages initiativer til at

styrke det digitale indre marked og udnytte det store potentiale for digitalise-

ring og de deraf følgende vækst- og forretningsmuligheder, der bl.a. findes

for landbrugs- og fødevareerhvervet.

Landbrug og Fødevarer lægger i forbindelse med cloudcomputing vægt på,

at der sikres privacy ved personlige data, at ejerskab for data afklares, at der

fokuseres på forretningsmæssige muligheder frem for yderligere regulering,

kom (2016) 0176 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om Kommissionens meddelelse: IKT-standardiseringsprioriteter for det digitale indre marked

9/10

at der er klare linjer for kvalitet og format for data, samt at der skabes en

incitamentsstruktur, der gør det attraktivt for virksomheder at bidrage med

data og dermed skabe grundlag for nye forretningsmuligheder.

Landbrug og Fødevarer bemærker, at standardisering også er relevant for

forbundne apparater i landbrugs- og fødevareindustrien i relation til fx land-

brugsmaskiner og procesudstyr i staldene. 5G anses for centralt for kommu-

nikationen mellem diverse knudepunkter samt afgørende for en positiv ud-

vikling i landdistrikterne.

LO bemærker, at det i meddelelsen anføres, at der for at løfte udfordringerne

i forhold til at udvikle IT-standarder skal sikres en korrekt afvejning med

henblik på standardernes forenelighed med grundlæggende rettigheder. LO

vil i den forbindelse gerne opfordre regeringen til, at man også lægger vægt

på at sikre arbejdstageres rettigheder, når det fx gælder privatlivets fred og

beskyttelsen af personoplysninger i arbejdssammenhænge. Det vil også væ-

re relevant at overveje, hvordan man kan sikre rettigheder for de personer,

som stiller deres arbejdskraft til rådighed på digitale platforme.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der foreligger på nuværende tidspunkt ikke oplysninger om andre landes

holdninger til meddelelsen.

10.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen hilser Kommissionens meddelelse velkommen og støtter Kom-

missionens ambition om udvikling af et stærkt digitalt indre marked, bl.a.

gennem interoperabilitet og standardisering.

Interoperabilitet gennem udvikling af standarder på de prioriterede områ-

der kan sikre, at IT-systemer kan fungere sammen på tværs af producen-

ter, teknologi og landegrænser og understøtter derved et velfungerende

digitalt indre marked. Det vil gøre det lettere at skalere digitale forretnin-

ger og forbedre mulighederne for at bruge offentlige og private løsninger

på tværs af landegrænser.

Regeringen støtter, at der tages et stærkere europæisk lederskab i forbin-

delse med de fem prioriterede områder: cloudcomputing, tingenes internet

(IoT), 5G-kommunikation, IT-sikkerhed og (masse-)datateknologi, samt

at de prioriterede områder regelmæssigt revideres.

Regeringen er positiv over for, at Kommissionen har udarbejdet medde-

lelsen på baggrund af en grundig offentlig høring og anbefalinger fra den

europæiske interessentplatform for IKT. Det er endvidere positivt, at der

kom (2016) 0176 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om Kommissionens meddelelse: IKT-standardiseringsprioriteter for det digitale indre marked

10/10

lægges vægt på, at IKT-standardisering fortsat skal være markedsdrevet

og baseret på principper om gennemsigtighed, åbenhed, konsensus m.v.

Regeringen ser positivt på, at Kommissionen har fokus på at udnytte de

eksisterende instrumenter i det europæiske standardiseringssystem, her-

under det kommende Fælles initiativ om europæisk standardisering, til at

understøtte udviklingen af standarder på de prioriterede områder.

Regeringen er også tilfreds med, at Kommissionen vil arbejde på tværs af

sine instrumenter og fx anvende Horizon2020-programmet og Den euro-

pæiske interoperabilitetsramme for europæiske offentlige tjenester (EIF)

til at understøtte udviklingen af standarder på de prioriterede områder.

Regeringen støtter, at der i indsatserne vil blive taget højde for eventuelle

standardiseringsbehov, der identificeres i forbindelse med nationale og

regionale strategier for digitalisering, og regeringen imødeser med inte-

resse indsatsen for at skabe klare rammer i forhold til patenterklæringer,

licensieringsmetoder og bilæggelse af tvister i forbindelse med patenter,

der ligger til grund for standarder.

Regeringen enig med Kommissionen i, at der er behov for at arbejde med

europæisk standardisering i en international kontekst, herunder at der i det

europæiske standardiseringsarbejde bør tages højde for eksisterende in-

ternationale standarder, og at europæiske standarder, så vidt det er muligt,

bør udarbejdes, så de også er relevante i international sammenhæng.

Endelig mener Regeringen det er vigtigt, at der afsættes tilstrækkelig tid

til implementering af vedtagne standarder. Da Danmark i en række tilfæl-

de har været foregangsland indenfor digitalisering af sundhedsvæsenet,

har Danmark en række legacy-systemer, hvor et skift af standarder vil

være særdeles omkostningsfuldt. Der bør derfor ved introduktion af fælles

standarder fastlægges et robust roadmap, der tillader overgang i takt med

udskiftning af eksisterende systemer.

11.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.