kom (2016) 0212 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om Kommissionens meddelelser Europæiske standarder til det 21. århundrede og Gennemførelse af Standardiseringsforordning 1025/2012 i perioden 2013-2015

Europaudvalget 2015-16
KOM (2016) 0212 Bilag 1
Offentligt

GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL

FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

30. juni 2016

16/04892-1

Kommissionens meddelelser ”Europæiske standarder til det 21. år-

hundrede” (KOM(2016) 358) og ”Gennemførelse af Standardiserings-

forordning 1025/2012 i perioden 2013-2015” (KOM(2016) 212)

Nyt notat

Resumé

Kommissionen fremsendte den 1. juni 2016 den såkaldte ”Standardiserings-

pakke”, der indeholder tre meddelelser om udviklingen af europæiske stan-

darder og det europæiske standardiseringssystem. Sammen med meddelel-

sen om prioriterede it-standarder for det digitale indre marked fra april

2016 (KOM(2016) 176) udgør pakken Kommissionens sammenhængende

vision for et enkelt og effektivt standardiseringssystem.

Meddelelsen om

”Europæiske

standarder til det 21. århundrede”

(KOM(2016) 358) sætter rammen for en modernisering af det europæiske

standardiseringssystem og den måde standarder udvikles på i Europa. I

meddelelsen lanceres Det Fælles initiativ, som skal skabe et bedre samar-

bejde mellem de forskellige aktører i det europæiske standardiseringssy-

stem. Initiativet blev annonceret i Kommissionens strategi for det indre

marked fra oktober 2015 (KOM (2015) 550). Desuden foreslår Kommissi-

onen, at der iværksættes en årlig interinstitutionel dialog mellem Europa-

Parlamentet, Rådet og Kommissionen om gennemførslen af EU’s standar-

diseringspolitik.

Den anden meddelelse om ”Gennemførelse af Standardiseringsforordning

1025/2012 i perioden 2013-2015” KOM (2016) 212 er en rapportering,

der er fastlagt i standardiseringsforordningen. Kommissionen har ikke

identificeret større problemer i forbindelse med gennemførelsen af stan-

dardiseringsforordningen, men har identificeret områder, hvor der kan ske

forbedringer. Kommissionen vurderer derfor ikke, at der er behov for at

revidere forordningen, men at der kan tages initiativer af ikke-juridisk ka-

rakter, for at forbedre det europæiske standardiseringssystem yderligere,

herunder det Fælles initiativ om standardisering.

kom (2016) 0212 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om Kommissionens meddelelser Europæiske standarder til det 21. århundrede og Gennemførelse af Standardiseringsforordning 1025/2012 i perioden 2013-2015

2/11

Den tredje meddelelse

”Det årlige EU-arbejdsprogram for europæisk stan-

dardisering for 2017” KOM (2016) 357 beskrives i et særskilt grund- og

nærhedsnotat.

Meddelelserne har ikke i sig selv samfundsøkonomiske, statsfinansielle eller

erhvervsøkonomiske konsekvenser.

Baggrund

Kommissionen fremsendte den 1. juni 2016 meddelelserne ”Europæiske stan-

darder til det 21. århundrede” KOM (2016) 358 og ”Gennemførelse af Stan-

dardiseringsforordning 1025/2012 i perioden 2013-2015” KOM (2016) 212.

Meddelelserne er en del af den såkaldte Standardiseringspakke, som indgår i

Kommissionens opfølgning på sin strategi for Det indre marked ”Opgrade-

ring af det indre marked: flere muligheder for borgerne og virksomhederne”

(KOM (2015) 550).

I standardiseringspakken indgår endvidere

”Det årlige EU-arbejdsprogram

for europæisk standardisering for 2017” (KOM(2016) 357, som beskrives

i særskilt grund- og nærhedsnotat, samt et arbejdsdokument fra Kommissi-

onen om servicestandarder.

Meddelelserne bygger videre på standardiseringsforordningen fra 2012.

Formål og indhold

Europæiske standarder til det 21. århundrede

Meddelelsen sætter rammen for en modernisering af det europæiske stan-

dardiseringssystem og den måde standarder udvikles på i Europa. I medde-

lelsen lanceres Det Fælles initiativ, som skal skabe et bedre samarbejde

mellem de forskellige aktører i det europæiske standardiseringssystem,

med det formål at understøtte Kommissionens prioriteter og bidrage til jobs

og vækst i EU.

Det Fælles initiativ om standardisering er et offentligt-privat partnerskab

mellem partnere i det europæiske standardiseringssystem, herunder euro-

pæiske og nationale standardiseringsorganisationer, branche- og industri-

organisationer, organisationer der repræsenterer SMV-, forbruger-, ar-

bejdstager- og miljøinteresser, EFTA, medlemsstater og Kommissionen.

Partnerskabet har udarbejdet en fælles vision for at modernisere, prioritere

og strømline udarbejdelsen af europæiske standarder. Der skal skabes et

nyt momentum så industriens, forbrugernes og andre interessenters behov

afspejles effektivt i europæiske standarder. Det skal sikre, at Europa også

3/11

fremover forbliver et globalt udviklingscenter for standardisering. Visio-

nen skal realiseres gennem en række initiativer frem mod udgangen af

2019.

Det fælles initiativ omfatter 15 initiativer fordelt på følgende tre områder:

1. Viden-spredning, uddannelse og forståelse af det europæiske stan-

dardiseringssystem

2. Koordinering, samarbejde, transparens og inklusion

3. Konkurrenceevne og den internationale dimension

Et velfungerende standardiseringssystem bidrager til at øge konkurrence-

evnen og nationale studier viser, at standarder har en positiv effekt på øko-

nomisk vækst og konkurrenceevne. Studier i Frankrig, Tyskland og UK

viser fx, at standarder bidrager til væksten i BNP med henholdsvis 0,8 pct.

(Frankrig), 0,3 pct. (UK) og 0,9 pct. (Tyskland). Studierne angiver også, at

standarder bidrager til kvalitet i produkter og tjenesteydelser.

Standarder er også med til at åbne markeder både i EU og globalt og un-

derstøtter dermed europæisk eksport og handel. Europæiske standardise-

ringsorganisationer som CEN/CENELEC og ETSI samarbejder derfor med

ISO og IEC for at udarbejder standarder, der kan anvendes globalt.

Europæiske standarder er frivillige, markedsdrevne og besluttet gennem

europæiske standardiseringsorganisationer. De erstatter modstridende nati-

onale standarder i alle 28 medlemsstater og gør dermed livet lettere for

virksomhederne, særligt SMV’er. Standarderne opdateres jævnligt for at

omfatte og formidle ny viden og teknologi. Der findes pt. 20.000 standarder

på produktområdet og 35.000 standarder på det elektrotekniske område.

Harmoniserede europæiske standarder er en særlig slags standarder, som

udvikles på opdrag af Kommissionen, gennem såkaldte mandater, for at

understøtte harmoniseret lovgivning. Virksomhederne kan vælge at bruge

en harmoniseret standard og kan derefter regne med, at deres produkter

overholder en given lovgivning. Det giver virksomhederne mulighed for

direkte at sælge deres produkter eller tjenesteydelser på hele det indre mar-

ked med næsten 500 millioner forbrugere uden yderligere tilpasning. Der

findes pt. 4000 harmoniserede standarder på produktområdet og næsten

500 harmoniserede standarder på det elektrotekniske område.

Forventede resultater af Det fælles initiativ for standardisering

Parterne bag det Fælles initiativ for standardisering vil gøre udviklingen af

standarder hurtigere. I 2009 var den gennemsnitlige udviklingstid for en

europæisk standard 60 måneder, i 2013 var den 36 måneder. Der skal bru-

ges nye metoder til at halvere produktionstiden frem mod 2020 med respekt

for inklusion og kvalitet i standarderne. Standarder til tiden handler også

4/11

om en tidlig inddragelse af forskningsresultater, og der skal udvikles nye

metoder til samarbejde bl.a. i forhold til forsknings- og udviklingsprogram-

mer som Horizon 2020.

Viden-spredning, uddannelse og forståelse af det europæiske standardise-

ringssystem

Det fælles initiativ for standardisering skal sprede viden og uddannelse i,

hvordan man kan bruge standarder til at fremme konkurrenceevnen, herun-

der også i europæisk og national offentlig regulering og offentligt indkøb.

Koordinering, samarbejde, transparens og inklusion

Initiativet skal også skabe et bedre overblik over, hvilke aktiviteter der er

sat i gang og føre til en bedre prioritering af indsatserne. Kommissionen vil

få lettere ved at følge med i de forslag til harmoniserede standarder, der er

udviklet i standardiseringsorganisationerne, men endnu ikke sat i kraft af

Kommissionen.

Konkurrenceevne og den internationale dimension

Initiativet sætter også fokus på at skabe sammenhæng mellem europæisk

og international standardisering og på at udbrede det globale kendskab til

den europæiske reguleringsmodel, hvor lovgivning understøttes af standar-

der.

Initiativet refererer til Kommissionens meddelelse fra april 2016 om prio-

riterede standarder og understreger, at der i europæisk sammenhæng fore-

trækkes åbne og tværgående øko-systemer til udvikling af standarder, frem

for eksklusive (proprietære) eller rent nationale tilgange og standarder, der

begrænser mulighederne for at systemer kan fungere sammen (interopera-

bilitet).

Med initiativet sættes også fokus på udviklingen af servicestandarder, og

Kommissionen har i forbindelse med standardiseringspakken offentliggjort

et arbejdspapir med en første analyse af behovene for udvikling af service-

standarder.

Endelig sættes der tre pilotprojekter i gang, som skal skabe klarhed over

brugen af standarder i byggesektoren, skabe øget kendskab til brug af stan-

darder i offentligt indkøb, samt forbedre mulighederne for at europæiske

SMV’er og repræsentanter for sociale og samfundsmæssige interesser kan

deltage i udviklingen af internationale standarder.

Gennemførelse af Standardiseringsforordning 1025/2012 i perioden

2013-2015

5/11

Rapporten evaluerer standardiseringsforordningens gennemførelse i perio-

den 2013-15.

Standardiseringsforordningen indførte, at de europæiske og nationale stan-

dardiseringsorganisationer skulle offentliggøre deres arbejdsprogrammer

på deres hjemmesider. Det er sket og har som forventet ført til en større

grad af transparens, selvom der fortsat er plads til forbedring.

Relevante interessenters muligheder for at deltage i standardisering er ble-

vet forbedret, men kan styrkes yderligere. Det kan stadig være svært for

SMV’er både at påvirke og anvende standarder. De såkaldte Annex III or-

ganisationer, der repræsenterer forbruger-, arbejder-, SMV- og miljøinte-

resser, og som fik en styrket position med standardiseringsforordningen,

møder begrænsninger både på europæisk og internationalt niveau. Det er

især SMV-interesserne, som gør sig gældende, mens de andre tre gruppers

involvering er mere begrænset. I perioden 2013-2014 har fire organisatio-

ner modtaget europæisk finansiering med henblik på at repræsentere disse

interesser. De nationale standardiseringsorganisationer rapporterer om øget

deltagelse på nationalt niveau af de fire nævnte samfundsinteresser i løbet

af perioden.

Produktionstiden for europæiske standarder er blevet reduceret markant i

perioden, primært på grund af industriens behov. Nye tiltag, i forhold til

partnerskabsaftaler og operationelle tilskud på den ene side og tidlig invol-

vering af interessenterne på den anden side, vil formentlig yderligere for-

korte produktionstiden.

EU bidrager til europæisk standardisering med mellem 20 og 25 mio. Euro

om året. Tilskuddet til de europæiske standardiseringsorganisationer ligger

på 35-40 pct. af deres indkomst og 75-100 pct. af indkomsten for de orga-

nisationer, der repræsenterer de samfundsmæssige interessenter (Annex III

organisationerne). Eksperter deltager endvidere i at udforme europæiske

standarder gennem arbejdet i de europæiske standardiseringsorganisationer

for en estimeret værdi af 1000 mio. Euro hvert år (inklusive arbejdstimer,

rejseomkostninger m.m.).

For så vidt angår de administrative byrder i forbindelse med den europæi-

ske finansiering vurderes den af Annex III organisationerne at være steget

på grund af forordningen, mens Kommissionen ikke mener, at dette under-

støttes af data. I forbindelse med den årlige bevilling til Annex III organi-

sationer vurderes det dog som et problem, at der skabes unødig usikkerhed

om finansieringen, idet finansieringen er etårig. Kommissionen vil se på,

hvordan man evt. kan reducere de administrative byrder.

6/11

IKT interessentplatformen, som blev indført med standardiseringsforord-

ningen, vurderes at have skabt øget transparens i forhold til it-standardise-

ring. Der er allerede blevet vedtaget en række tekniske specifikationer til

brug for offentligt indkøb.

Bidraget fra det europæiske standardiseringssystem til EU’s konkurrence-

evne er blevet bekræftet i tidligere studier og gennem nationale studier i fx

Frankrig, Tyskland og Storbritannien. Der er dog på nuværende tidspunkt

ikke tilstrækkelige data til at beskrive effekten af forordningen. Hver af de

eksisterende europæiske standarder erstatter potentielt 33 forskellige nati-

onale standarder og det europæiske standardiseringssystem bidrager såle-

des væsentligt til et velfungerende indre marked.

Konklusion

Europæiske standarder til det 21. århundrede

Med Standardiseringspakken, meddelelsen i april 2016 om it-standarder og

det Fælles initiativ om standardisering, har Kommissionen udarbejdet en

sammenhængende vision for det europæiske standardiseringssystem, der

skal modernisere den måde standarder produceres på i Europa. Der skal

skabes et nyt momentum så industriens, forbrugernes og andre interessen-

ters behov afspejles effektivt i europæiske standarder. Det skal sikre, at Eu-

ropa også fremover forbliver et globalt udviklingscenter for standardise-

ring.

Kommissionen vil nedsætte en styregruppe med Kommissionen som for-

mand, der skal følge indsatsernes fremdrift og identificere nye indsatser,

hvor det er relevant. Styregruppen er en uformel gruppe, som ikke har ind-

flydelse på Standardiseringsforordningen eller på Kommissionens præro-

gativer. Indsatserne i det Fælles initiativ om standardisering skal gennem-

føres frem til udgangen af 2019.

Kommissionen vil endvidere skabe mere sammenhæng mellem EU’s stan-

dardiseringsinstrumenter, som omfatter Det årlige EU-arbejdsprogram for

standardisering, IT køreplanen, Standardiseringskomiteen og IKT interes-

sentplatformen.

I forbindelse med udarbejdelsen af Det årlige EU-arbejdsprogram for stan-

dardisering skal der hvert forår sikres en grundig dialog med Europa-Par-

lamentet, Det europæisk økonomiske og sociale udvalg og Det europæiske

Regionsudvalg om fremdriften i europæisk standardisering med udgangs-

punkt i en årlig rapport fra Kommissionen til Rådet og Europa-Parlamentet.

Kommissionen vil endvidere, som efterspurgt af Rådet i rådskonklusio-

nerne fra marts 2015, udarbejde en analyse af de økonomiske effekter af

7/11

standardisering på EU plan, som supplement til eksisterende nationale stu-

dier.

Gennemførelse af Standardiseringsforordning 1025/2012 i perioden 2013-

2015

Standardiseringsforordningen har bidraget til øget transparens og inklusion

i det europæiske standardiseringssystem, forøget systemets effekt i forhold

til det indre marked og revideret reglerne for EU’s støtte til de europæiske

standardiseringsorganisationer og Annex III organisationerne.

Kommissionen har ikke identificeret større problemer i gennemførelsen af

standardiseringsforordningen, men der er blevet identificeret områder, hvor

der stadig kan gennemføres forbedringer. Kommissionen vurderer derfor

ikke, at der er behov for at revidere den gældende standardiseringsforord-

ning. Der skal rapporteres om forordningens gennemførelse til Rådet og

Europa-Parlamentet igen om fem år. Kommissionen mener derimod, at der

kan tages initiativer af ikke-juridisk karakter for at forbedre det europæiske

standardiseringssystem yderligere, herunder det Fælles Initiativ om stan-

dardisering.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet har endnu ikke udtalt sig om meddelelsen.

Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

Gældende dansk ret

Ikke relevant.

Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Meddelelserne har ikke i sig selv lovgivningsmæssige konsekvenser.

Økonomiske konsekvenser

Meddelelserne har ikke i sig selv samfundsøkonomiske eller statsfinansielle

konsekvenser. Det forventes, at de initiativer, der er angivet i meddelelserne,

samlet set vil få positive samfundsøkonomiske konsekvenser afledt af en for-

bedret konkurrenceevne. Det er muligt, at arbejdsprogrammet følges op af

konkrete retsakter eller initiativer, der vil kunne medføre statsfinansielle kon-

sekvenser. Disse kan ikke vurderes på nuværende tidspunkt.

8/11

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Meddelelserne har ikke i sig selv konsekvenser for beskyttelsesniveauet i

Danmark.

Høring

Kommissionens meddelelse er sendt i høring i EU-specialudvalget for kon-

kurrenceevne, vækst og forbrugerspørgsmål den 2. juni med frist for bidrag

den 16. juni 2016. I den forbindelse er følgende bemærkninger modtaget:

DI bakker op om Kommissionens prioritering af standardiseringsområdet.

Eksistensen af standarder øger konkurrenceevnen og har stor betydning for

global samhandel, så det er vigtigt at der etableres en platform, hvor der mål-

rettet arbejdes med at modernisere og prioritere den måde standardiseringsar-

bejdet i Europa fungerer på. Standarder har en afgørende rolle i forbindelse

med eller i stedet for lovgivning og indgår som et væsentligt element i eksi-

sterende og kommende handelsaftaler.

DI understreger vigtigheden af, at alle relevante interessenter bidrager til at

udvikle rammerne for standardiseringsarbejdet, og at danske myndigheder er

engagerede i standardiseringsarbejdet både på nationalt, europæisk og inter-

nationalt plan.

DI bakker op om Kommissionens ”Joint Initiative for Standardisation”, som

beskriver rammerne for en frivillig fælles fremadrettet indsats på tværs af in-

teressenter. DI finder det væsentligt at Danmark fortsætter sit engagement i

initiativet og gerne bidrager aktivt til at konkrete aktiviteter kan gennemføres.

DI har særlig interesse i indsatsen 6 ”Improve the exchange of information

and dialogue with industry through a Standards Market Relevance

Roundtable (SMARRT)”. Industrien bør, i lighed med Annex III organisati-

onerne, have mulighed for at være i direkte dialog med Kommissionen om

standardiseringspolitiske prioriteringer, i særdeleshed spørgsmål om mar-

kedsrelevans.

I det omfang standarder indgår i konkret lovgivning finder DI det vigtigt, at

også industrien har adgang til viden om Kommissionens planer for udvikling

af standarder og har mulighed for at kommentere på dem inden et egentligt

forslag til arbejdsprogram udarbejdes.

DI er enig i, at der kan ligge et stort potentiale i at udarbejde standarder inden

for hhv. it og tjenesteydelser. Man skal dog sikre sig at, at standarderne efter-

spørges og er baserede på markedets behov på en case by case basis og efter

grundig høring hos relevante interessenter. Det skal analyseres om fordelene

ved at udvikle standarden er tilstrækkelig store til at berettige udviklingsom-

kostningerne.

9/11

DI mener, at Kommissionen bør være særlig påpasselig med at implementere

en top-down tilgang til udviklingen af standarder, når det gælder tjenesteydel-

ser, da ydelserne i større udstrækning end varer afhænger af forhold, der kan

være svære at standardisere, som fx interaktion mellem mennesker, kunder-

nes oplevelser m.m. Standarder for tjenesteydelser kan dog være brugbare,

hvis de medvirker til at øge kvaliteten af produkterne og den leverede service

ved at være guidelines, som virksomhederne kan arbejde efter. Hvis ovenstå-

ende principper bliver fulgt, er der interesse fra virksomhederne til at bidrage

til udviklingen af europæiske standarder for tjenesteydelser.

DI finder det positivt, at Kommissionen fremover vil monitorere udviklingen

af service standarder, for at undgå konflikter mellem forskellige standarder.

I forhold til it-området, finder DI at det er afgørende, at der fra dansk side er

særligt fokus på udvikling og udbredelse af internationale standarder med

henblik på at styrke nye markeds- og eksportmuligheder for danske virksom-

heder. Traditionelt holder danske it-virksomheder en stærk førerposition, fx

indenfor greentech, forvaltningsløsninger, sundhedsteknologi og skole-it,

som i langt højere grad kan sættes i spil i form af øget eksport af løsninger til

andre lande.

DI er ikke i tvivl om, at jo mere Danmark kan påvirke den internationale stan-

dardiseringsdagsorden, des mere vil danske virksomheder og forbrugere ge-

nerelt opleve større sammenhæng og dermed tryghed, når de agerer på tværs

af landene i det digitale marked.

Givet standarders betydning for det indre marked, finder DI det naturligt, at

arbejdet omkring standardisering også indgår i den inter-institutionelle dialog

mellem EU-institutionerne, ligesom DI finder det naturligt at afdække de øko-

nomiske konsekvenser af standardisering på europæisk niveau.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der foreligger på nuværende tidspunkt ikke oplysninger om andre landes

holdninger til meddelelsen.

10.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Europæiske standarder til det 21. århundrede

Regeringen hilser Kommissionens meddelelser velkomne og støtter visio-

nen og indsatserne i det Fælles initiativ for standardisering.

10/11

Udviklingen af relevante standarder til tiden koordineret med udviklingen

af globale standarder kan sikre markedsadgang og øget eksport til såvel

EU’s øvrige medlemsstater, som globalt.

Regeringen imødekommer, at der arbejdes fokuseret med indsatserne under

de tre områder 1) Viden-spredning, uddannelse og forståelse af det euro-

pæiske standardiseringssystem 2) Koordinering, samarbejde, transparens

og inklusion 3) Konkurrenceevne og den internationale dimension.

Regeringen støtter endvidere, at der nedsættes en styregruppe, der skal

følge indsatsernes fremdrift og identificere nye indsatser, hvor det er rele-

vant. Der skal fra dansk side arbejdes for at fremme et velfungerende indre

marked gennem anvendelse af standarder i forbindelse med regulering og

offentlige indkøb, samt for at industrien får mulighed for at være i direkte

dialog med Kommissionen om standardiseringspolitiske prioriteringer, i sær-

deleshed spørgsmål om markedsrelevans.

Regeringen ønsker endvidere, at der fra dansk side arbejdes aktivt for, at ind-

satsen om byggevarer under det Fælles initiativ for standardisering omfatter

en modernisering af rammerne og processerne omkring mandater for nye

standarder om byggevarer, herunder at der sikres gennemsigtighed i proces-

serne, brugbare og forståelige standarder og hurtigere og mindre komplice-

rede beslutningsprocesser.

Danmark ønsker, at ovennævnte forhold indgår i det kommende arbejde med

præciseringen af standardiseringspagten, REFIT–platformen og det opføl-

gende arbejde på Kommissionens fitnesscheck. Danmark vil deltage aktivt i

dette arbejde med henblik på at fremføre disse synspunkter. Herunder delta-

gelse i det konkrete pilotprojekt, der er foreslået i Kommissionens medde-

lelse.

Gennemførelse af Standardiseringsforordning 1025/2012 i perioden 2013-

2015

Regeringen er enig med Kommissionen i, at Standardiseringsforordningen

har bidraget til øget transparens og inklusion i det europæiske standardise-

ringssystem, og at den har forøget systemets effekt i forhold til det indre

marked.

Regeringen er endvidere enig med Kommissionen i, at der ikke er behov

for at revidere den gældende standardiseringsforordning, men at der kan

tages initiativer af ikke-juridisk karakter for at forbedre det europæiske

standardiseringssystem yderligere, herunder det Fælles Initiativ om stan-

dardisering.

11/11

Regeringen noterer sig at Kommissionen skal rapportere om forordningens

gennemførelse til Rådet og Europa-Parlamentet igen om fem år.

11.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.