Europaudvalget 2015-16
KOM (2016) 0231 Bilag 1
Offentligt
1631431_0001.png
Europaudvalget
Til:
Dato:
Udvalgets medlemmer
11. maj 2016
KOM (2016) 0231
MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, DET
EUROPÆISKE RÅD OG RÅDET Første rapport om de fremskridt, der er gjort
med hensyn til opfyldelsen af erklæringen fra EU og Tyrkiet
Resolutionsforslag vedtaget i Europarådet om situationen for flygtninge
og migranter under EU-Tyrkiet aftalen af 18/3-16
Hermed omdeles resolutionsforslag om situationen for flygtninge og migranter
under EU-Tyrkiet aftalen af 18. marts 2016, som blev vedtaget på Europarå-
dets Parlamentariske Forsamling ultimo april 2016.
Resolutionsforslaget anfører, at EU-Tyrkiet aftalen rejser flere alvorlige men-
neskerettighedsspørgsmål, herunder at det græske asylsystem mangler ka-
pacitet til at sikre rettidig registrering af asylansøgere, at børn og sårbare
personer ikke systematisk fjernes fra internering, at tilbagesendelse af syriske
flygtninge til Tyrkiet som første asylland måske er i modstrid med EU- eller
anden international lovgivning samt at tilbagesendelse af asylansøgere til
Tyrkiet som et sikkert tredje land er i modstrid med EU- og anden internatio-
nale lovgivning.
På den baggrund opfordres Grækenland bl.a. til at afstå fra automatisk tilba-
geholdelse af asylansøgere, at henvise spørgsmålet om fortolkning af begre-
bet ”tilstrækkelig beskyttelse” til EU-Domstolen, at afstå fra at sende asylan-
søgere tilbage til Tyrkiet mod deres vilje samt at revidere lovgivningen for at
sikre at klage over beslutning om tilbagesendelse til Tyrkiet automatisk får
opsættende virkning.
EU opfordres bl.a. til at sørge for, at et betragteligt antal syriske flygtninge
bliver genbosat fra Tyrkiet, at tillade umiddelbar familiesammenføring for
1/2
kom (2016) 0231 - Bilag 1: Resolutionsforslag vedtaget i Europarådet om situationen for flygtninge og migranter under EU-Tyrkiet aftalen af 18/3-16
flygtninge samt at sørge for, at den økonomiske støtte til Tyrkiet straks udbe-
tales.
Tyrkiet opfordres bl.a. til at trække sin geografiske begrænsning på Flygtnin-
gekonventionen tilbage samt til at afstå fra at tilbagesende asylansøgere, der
er vendt tilbage fra Grækenland.
Der blev stillet 2 ændringsforslag til resolutionsforslaget, der begge havde til
formål at mildne kritikken af Tyrkiet, og som begge blev forkastet.
Med venlig hilsen
Nina Møller Porst,
Udvalgssekretær
2/2