Europaudvalget 2015-16
KOM (2016) 0287 Bilag 1
Offentligt
1650574_0001.png
Grund- og nærhedsnotat
Kulturministeriet, 27. juni 2016
Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af direktiv
2010/13/EU om samordning af visse love og administrative bestemmelser i
medlemsstaterne om udbud af audiovisuelle medietjenester i betragtning af
de ændrede markedsforhold KOM(2016) 287
Notatet fremsendes også til Folketingets Kulturudvalg.
Nyt notat
1. Resumé
EU-kommissionen har den 25. maj 2016 fremlagt et forslag til direktiv om ændring af
direktiv 2010/13/EU om samordning af visse love og administrative bestemmelser i
medlemsstaterne om udbud af audiovisuelle medietjenester i betragtning af de
ændrede markedsforhold. Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF art. 53(1) om
samordning af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser om adgang til
at optage og udøve selvstændig erhvervsvirksomhed sammenholdt med art. 62 om fri
udveksling af tjenesteydelser inden for Unionen og er oversendt til Rådet den 30. maj
2016 i dansk sprogversion.
Forslaget har til formål at modernisere direktivet om audiovisuelle medietjenester
(AVMS-direktivet) i lyset af den teknologiske udvikling, ændringer i medielandskabet
og ændringer i medieforbruget mhp. at skabe en fleksibel og fremtidssikret
reguleringsramme uden at ændre ved AVMS-direktivets grundlæggende formål om at
sikre den frie bevægelighed af audiovisuelle medietjenester i EU, beskytte forbrugere
samt fremme kulturel mangfoldighed og mediefrihed.
Regeringen støtter forslagets formål om at modernisere AVMS-direktivet til gavn for
mediesektoren og forbrugerne. Regeringen vurderer samtidig, at der er elementer i
forslaget, som vil skulle analyseres og konkretiseres nærmere.
Forslaget vurderes ikke at have væsentlige statsfinansielle konsekvenser, idet der dog
må påregnes et øget ressourceforbrug i forbindelse med administrationen af en række
af de foreslåede regler. De samfundsøkonomiske og erhvervsøkonomiske konsekvenser
kan ikke opgøres på nuværende tidspunkt, men det er forventningen, at en række af de
foreslåede regler vil føre til udgifter for udbydere af on demand-tjenester og
videodelingsplatforme.
2. Baggrund
Kommissionen har den 25. maj 2016 ved KOM(2016) 287 offentliggjort et forslag til
direktiv om ændring af direktiv 2010/13/EU om samordning af visse love og
administrative bestemmelser i medlemsstaterne om udbud af audiovisuelle
Dok. nr. 16/01896-5
 kom (2016) 0287 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om udbud af audiovisuelle medietjenester
Side 2
medietjenester i betragtning af de ændrede markedsforhold. Forslaget er fremsat
med hjemmel i TEUF art. 53(1) om samordning af medlemsstaternes love og
administrative bestemmelser om adgang til at optage og udøve selvstændig
erhvervsvirksomhed sammenholdt med art. 62 om fri udveksling af tjenesteydelser
inden for Unionen og er oversendt til Rådet den 30. maj 2016 i dansk sprogversion.
Forslaget skal behandles efter den almindelige lovgivningsprocedure i TEUF artikel
294. Rådet træffer afgørelse med kvalificeret flertal.
Direktivet om audiovisuelle medietjenester (AVMS-direktivet), der har til formål at
sikre den frie bevægelighed af audiovisuelle medietjenester i EU, beskytte forbrugere
samt fremme kulturel mangfoldighed og mediefrihed, indeholder en
minimumsregulering af traditionelt tv og on demand-tjenester. Direktivet hviler på
følgende hovedelementer:
Hjemlandskontrol af udbydere af audiovisuelle tjenester
(oprindelseslandsprincippet)
Frihed til at modtage og retransmittere audiovisuelle medietjenester fra andre
medlemsstater
Minimumsharmonisering af regler om blandt andet kommerciel kommunikation
(reklamer, sponsorering, produktplacering mv.), fremme af europæiske
audiovisuelle produktioner og beskyttelse af mindreårige
Administrativt samarbejde mellem medlemsstater og deres
reguleringsmyndigheder med henblik på at sikre direktivets anvendelse i
praksis.
Baggrund for forslaget er, at det i Kommissionens strategi for et digitalt indre
marked af 6. maj 2015 (KOM(2015) 192) bl.a. indgår, at Kommissionen i foråret 2016
vil fremsætte forslag til revision af AVMS-direktivet i lyset af de markedsmæssige,
forbrugsmæssige og teknologiske ændringer på det audiovisuelle område. I strategien
anføres, at fokusområder er direktivets anvendelsesområde samt karakteren af
regelsættet gældende for både traditionelle tv-udbydere og udbydere af on demand-
tjenester (særligt om fremme af europæiske værker), beskyttelse af mindreårige og
reklamereglerne.
Kommissionen gennemførte over sommeren 2015 – som led i en ”REFIT”-evaluering
om funktionaliteten af AVMS-direktivet og arbejdet med at fremlægge forslag til
revision af direktivet – en bred offentlig høring om direktivet med titlen ”En ramme
for mediesektoren i det 21. århundrede” med frist for svar den 30. september 2015
(”REFIT” er Kommissionens program for bedre og mere effektiv regulering).
Regeringen afgav den 30. september 2015 høringssvar til Kommissionen. Den
overordnede konklusion i REFIT-evalueringen er, at AVMS-direktivets formål
stadigvæk er relevante. Desuden konkluderes, at direktivets oprindelseslandsprincip
fungerer efter hensigten. Samtidig konkluderes, at der er forenklingspotentiale ift.
bl.a. de procedurer, der understøtter anvendelsen af oprindelseslandsprincippet, samt
nogle af reglerne om kommerciel kommunikation. Det konkluderes endvidere, at
nogle af direktivets andre regler ikke længere er egnet til at indfri direktivets formål.
 kom (2016) 0287 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om udbud af audiovisuelle medietjenester
1650574_0003.png
Side 3
3. Formål og indhold
Kommissionen oplyser, at forslaget har til formål at modernisere AVMS-direktivet i
lyset af den teknologiske udvikling, ændringer i medielandskabet og ændringer i
medieforbruget. Der henvises i forslaget til den stigende konvergens mellem tv og
tjenester distribueret over internettet samt et stigende on-demand forbrug af
audiovisuelt indhold. Der henvises desuden til, at særligt yngre forbrugere tilgår
videoer, herunder brugerskabt indhold, på internettet, og til at traditionelle tv-
udbydere udvider deres aktiviteter online, og at nye udbydere af audiovisuelt indhold
via nettet som eksempelvis video on-demand tjenester (eksempelvis Netflix) og
videodelingsplatforme (eksempelvis YouTube) bliver stærkere og konkurrerer om
samme publikum. Samtidig henvises til, at der i dag gælder forskellige regler og
varierende forbrugerbeskyttelsesniveau for traditionelt tv, video on-demand tjenester
og brugerskabt indhold. Hensigten med forslaget er ifølge Kommissionen at skabe en
moderniseret, fleksibel og fremtidssikret reguleringsramme uden at ændre ved
AVMS-direktivets grundlæggende formål om at sikre den frie bevægelighed af
audiovisuelle medietjenester i EU, beskytte forbrugere samt fremme kulturel
mangfoldighed og mediefrihed.
Kommissionen oplyser, at forslaget supplerer eksisterende EU-regulering, herunder
særligt direktiv 2000/31/EU om e-handel, direktiv 2003/33/EU om reklame for
tobaksvarer og sponsorering til fordel for disse, direktiv 2005/29/EU om
virksomheders urimelige handelspraksis og direktiv 2011/93/EU om bekæmpelse af
seksuelt misbrug og seksuel udnyttelse af børn og børnepornografi. Desuden oplyser
Kommissionen, at forslaget ikke adresserer tilgængelighed for handicappede henset
til, at Kommissionen i december 2015 fremsatte forslag til horisontalt direktiv om
tilgængelighedskrav til en række produkter og tjenesteydelser, herunder
audiovisuelle medietjenester (KOM(2015) 615).
Hovedelementer i direktivforslaget er følgende:
Oprindelseslandsprincippet mv. (artikel 2, 3 og 4)
Oprindelseslandsprincippet for udbydere af audiovisuelle medietjenester opretholdes
samtidig med, at der sker en forenkling af reglerne om hvilket land, der har
jurisdiktion, samt forbedring af procedurer i tilfælde af undtagelser fra
oprindelseslandsprincippet og for princippet om modtagefrihed.
Udvidelse af direktivets anvendelsesområde (artikel 28a og 28b)
Direktivets anvendelsesområde udvides til at omfatte tjenester med
videodelingsplatforme såsom YouTube, som organiserer indhold, men ikke har et
redaktionelt ansvar for indholdet. Der foreslås en forpligtelse for medlemsstater til at
sikre, at udbydere af videodelingsplatforme, fortrinsvis gennem samregulering,
indfører passende foranstaltninger, der skal beskytte mindreårige mod skadeligt
indhold og beskytte alle borgere mod tilskyndelse til had. Foranstaltninger omfatter
brugerværktøjer til at anmelde og mærke skadeligt indhold samt systemer til alders-
og forældrekontrol. Kommissionen oplyser, at forslaget er med respekt for
bestemmelserne i e-handelsdirektivets art. 14 og 15. Der lægges op til en
maksimumharmonisering på området, idet der dog vil være adgang til at indføre
 kom (2016) 0287 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om udbud af audiovisuelle medietjenester
1650574_0004.png
Side 4
strengere foranstaltninger ift. ulovligt indhold i overensstemmelse med e-
handelsdirektivet og direktivet om bekæmpelse af seksuelt misbrug og seksuel
udnyttelse af børn og børnepornografi. Desuden lægges op til, at e-handelsdirektivets
oprindelseslandssystem udvides til at omfatte udbydere af videodelingsplatforme, der
ikke er etableret i en medlemsstat, men har et moderselskab, et datterselskab eller
anden virksomhed med en sådan etablering.
Øget brug af selv- og samregulering
Der foreslås øget brug af selv- og samregulering samt evt. iværksættelse af EU-
adfærdskodeks/samregulering på en række områder.
Styrkelse af tilsynsmyndigheders uafhængighed og ERGA’s rolle (art. 30 og 30a)
Et revideret direktiv vil fortsat være baseret på minimumsharmonisering (med
undtagelse af reguleringen af videodelingsplatforme som omtalt ovenfor). Der
foreslås indført regler om styrkelse af de myndigheder, der fører tilsyn med det
audiovisuelle område ift. disse myndigheders uafhængighed af regeringer,
interessenter mv., samt indføjelse i direktivet af den i 2014 nedsatte gruppe af
europæiske tilsynsmyndigheder ”ERGA” mhp. rådgivning mv. af Kommissionen.
ERGA foreslås som nye opgaver at afgive udtalelser efter anmodning fra
Kommissionen om jurisdiktionsspørgsmål og adfærdskodekser mv.
Tilgængelighedstjenester til handicappede
Direktivets nuværende regler om, at medlemsstater skal tilskynde
medietjenesteudbydere til at sikre, at deres tjenester gradvis bliver tilgængelige for
syns- og hørehæmmede, foreslås ophævet under henvisning til Kommissionens
fremsatte forslag til horisontalt tilgængelighedsdirektiv, hvor der foreslås strengere
fælles tilgængelighedskrav for bl.a. audiovisuelle medietjenester.
Beskyttelse af mindreårige (art. 6a og art. 12)
Der foreslås ens regler for beskyttelse af mindreårige i forhold til skadeligt indhold
for traditionelt tv og on demand- tjenester. Ved forslaget øges beskyttelsesniveauet
for mindreårige ift. on demand-tjenester. Det mest skadelige indhold såsom
umotiveret vold og pornografi skal være underlagt de strengest mulige
foranstaltninger såsom kryptering og effektiv forældrekontrol. Samtidig opfordres til
samregulering og evt. EU-adfærdskodekser vedr. indholdsbeskrivelse af skadeligt
indhold.
Fremme af europæisk indhold (art. 13)
Der foreslås en skærpelse af direktivets nuværende regler om, at on demand-
tjenester ved passende midler skal fremme produktion af og adgang til europæiske
programmer til, at tjenesterne skal sikre, at mindst 20 % af deres programkataloger
udgøres af europæisk indhold, og at dette indhold får en fremtrædende plads.
Desuden foreslås, at medlemsstaterne vil kunne anmode leverandører af on-demand
tjenester i deres land om at bidrage finansielt til europæiske produktioner samt
under nærmere angivne betingelser også leverandører etableret i en anden
medlemsstat, der målretter deres virksomhed til den pågældende medlemsstat. Der
er mulighed for undtagelse af kravene for on demand-tjenester med lav omsætning
 kom (2016) 0287 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om udbud af audiovisuelle medietjenester
1650574_0005.png
Side 5
eller lille målgruppe og for små virksomheder.
Kommerciel kommunikation (art. 9(2) og (4), 11, 20 og 23)
Det foreslås at give både tv-udbydere og on demand-tjenester mere fleksibilitet vedr.
produktplacering og sponsorering samt for tv mere fleksibilitet med hensyn til,
hvornår der kan vises reklamer. I forhold til sidstnævnte foreslås, at det samlede loft
på 20 % af sendetiden opretholdes mellem kl. 7-23, men i stedet for den nuværende
regel om 12 minutter pr. time foreslås en regel, der tillader tv-stationerne frit at
vælge, hvornår reklamerne vises i løbet af dagen. Desuden foreslås adgang til
hyppigere afbrydelser af film og nyheder. På den anden side foreslås, at
medlemsstater og Kommissionen skal tilskynde til udvikling af selv- og
samreguleringsadfærdskodeks vedr. underlødig audiovisuel kommerciel
kommunikation i børneprogrammer om usunde fødevarer samt vedr. alkoholiske
drikkevarer.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentets Kulturudvalg forventes at afgive en betænkning om forslaget i
december 2016 med henblik på vedtagelse på et plenarmøde i januar 2017.
5. Nærhedsprincippet
Kommissionen vurderer, at nærhedsprincippet er overholdt. Kommissionen henviser
til, at EU-dimensionen i forhold til det audiovisuelle marked løbende bliver større
særligt i lyset af online-stigningen og det forhold, at tv-kanaler bliver mere
internationale. Kommissionen finder, at forslaget både overholder nærheds- og
proportionalitetsprincippet ved generelt at opretholde en tilgang med
minimumsharmonisering samt forbedring af procedurer i tilfælde af undtagelser fra
oprindelseslandsprincippet og for princippet om modtagefrihed. Kommissionen
finder, at medlemsstater herved vil kunne tage hensyn til nationale forhold. Under
hensyn til, at AMVS-direktivet indeholder en minimumsharmonisering, finder
Kommissionen, at de eksisterende regler alene kan forenkles på EU-niveau. Med
hensyn til den foreslåede udvidelse af direktivets anvendelsesområde til at omfatte
videodelingsplatforme vurderer Kommissionen, at EU-handling sikrer sammenhæng
med de tjenester, der allerede er omfattet af direktivet. Desuden henviser
Kommissionen til, at maksimumharmonisering på området forhindrer evt. fremtidig
fragmentering som følge af nationale indgreb.
Regeringen finder, at den grænseoverskridende karakter af de audiovisuelle
medietjenester og videodelingsplatforme gør en EU-regulering nødvendig for at
kunne sikre de værdier, der understøtter reguleringen af de audiovisuelle
medietjenester og videodelingsplatforme, herunder mediepluralisme og mediefrihed,
fremme af kulturel mangfoldighed og beskyttelse af forbrugere, herunder
mindreårige. Regeringen kan derfor på det foreliggende grundlag tilslutte sig
Kommissionens betragtninger omkring nærhedsprincippet
6. Gældende dansk ret
AVMS-direktivet
er implementeret i lov om radio- og fjernsynsvirksomhed, jf.
lovbekendtgørelse nr. 255 af 20. marts 2014, og tilhørende bekendtgørelser. Desuden
 kom (2016) 0287 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om udbud af audiovisuelle medietjenester
1650574_0006.png
Side 6
fastlægger lov om tjenester i informationssamfundet, herunder visse aspekter af
elektronisk handel (E-handelsloven), jf. lov nr. 227 af 22. april 2002, under hvilke
betingelser de danske myndigheder har mulighed for at begrænse den frie
bevægelighed for informationssamfundstjenester, herunder audiovisuelle on-demand-
tjenester. Medieansvarsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 914 af 11. august 2014,
fastlægger regler om ansvar for mediernes indhold og handlemåde.
E-handelsloven indeholder desuden regler om tjenesteyderes ansvar for
videreformidling mv. ift. brugerleveret indhold på kommunikationsnet.
Direktivet om urimelig handelspraksis (2005/29/EF)
er gennemført i dansk ret ved
markedsføringsloven, lov nr. 1547 af 20. december 2006. Direktivet, der er et
totalharmoniseringsdirektiv, fastsætter fælles EU-regler for at beskytte forbrugerne
mod, at erhvervsdrivende anvender urimelige markedsføringsmetoder, herunder
vildledende og aggressiv handelspraksis.
Direktivet gælder kun for virksomheders urimelige handelspraksis over for
forbrugerne. Direktivet har endvidere kun til formål at harmonisere
medlemsstaternes bestemmelser om urimelig handelspraksis, der skader
forbrugernes økonomiske interesser. Dette betyder, at medlemsstaterne fortsat kan
opretholde regler, der varetager andre formål, herunder smag, anstændighed og
andre almene samfundsinteresser.
7. Konsekvenser
Lovgivningsmæssige konsekvenser
Konsekvenserne af en vedtagelse af forslaget for dansk ret er endnu ikke endeligt
kortlagt, men det forventes, at forslaget vil kræve ændring af lov om radio- og
fjernsynsvirksomhed. For så vidt angår e-handelsloven følger det af forslaget, at
bestemmelserne om internetmellemmænds (online platforme) ansvar i det
bagvedliggende e-handelsdirektiv ikke påtænkes ændret.
Økonomiske konsekvenser
Det vurderes ikke, at en vedtagelse af forslaget vil have væsentlige statsfinansielle
konsekvenser. Der må dog påregnes et øget ressourceforbrug i forbindelse med bl.a.
administrationen af de foreslåede regler om videodelingsplatforme, øgede krav til
indberetning og etablering af kodeks, som i givet fald vil skulle afholdes inden for
Kulturministeriets ramme.
De samfundsøkonomiske og erhvervsøkonomiske konsekvenser kan ikke opgøres på
nuværende tidspunkt. Der må dog påregnes udgifter for udbydere af on demand-
tjenester og videodelingsplatforme ift. de foreslåede regler om håndtering af skadeligt
indhold og tilskyndelser til had samt de foreslåede regler om fremme af europæisk
indhold. I den forbindelse må forslaget om at medlemsstaterne kan anmode
leverandører af on-demand tjenester i deres land om at bidrage finansielt til
europæiske produktioner forventes at medføre øgede udgifter for leverandørerne,
såfremt denne mulighed udnyttes.
 kom (2016) 0287 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om udbud af audiovisuelle medietjenester
Side 7
8. Høring
Forslaget er udsendt i almindelig høring til berørte interessenter med høringsfrist
den 15. august 2016. Når resultatet af høringen foreligger, vil Folketinget i et
revideret grund- og nærhedsnotat blive orienteret om resultatet af høringen.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der er ikke på nuværende tidspunkt kendskab til andre landes holdninger til
forslaget.
10. Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen støtter Kommissionens ambitioner om at styrke det digitale indre
marked til gavn for forbrugere og virksomheder. Regeringen mener, at det digitale
indre marked generelt bør kendetegnes ved åbenhed overfor digital innovation og
konkurrence, og at der ikke indføres unødige byrder for erhvervslivet eller det
offentlige i forbindelse med bestræbelserne på at fremme det digitale indre marked.
Regeringen støtter i den forbindelse forslagets formål om at modernisere AVMS-
direktivet i lyset af den teknologiske udvikling, ændringer i medielandskabet og
ændringer i medieforbruget mhp. at skabe en fleksibel, forenklet og fremtidssikret
reguleringsramme under hensyntagen til mediesektorens konkurrenceevne. Det
gælder bl.a. i forhold til de foreslåede regler om større frihed for tv-stationerne til at
vælge, hvornår reklamer vises i løbet af dagen. Samtidig støtter regeringen, at en
reguleringsramme baseres på AVMS-direktivets grundlæggende formål om at sikre
den frie bevægelighed af audiovisuelle medietjenester i EU, beskytte forbrugere,
herunder mindreårige, samt fremme kulturel mangfoldighed og mediefrihed.
Samtidig vurderer regeringen, at der er elementer i forslaget, som vil skulle
analyseres og konkretiseres nærmere, da de umiddelbart giver anledning til
betænkeligheder.
Regeringen finder det uklart beskrevet i forslaget, hvordan udvidelsen af direktivets
anvendelsesområde til også at omfatte udbydere af videodelingsplatforme vil skulle
fungere i praksis. Regeringen lægger i den forbindelse vægt på, at eventuelle nye
krav til udbydernes håndtering af skadeligt indhold og tilskyndelser til had skal være
fleksible, afbalancerede og proportionale for at undgå, at kravene opstiller unødige
barrierer for innovation og vækst i den digitale økonomi. Regeringen kan her støtte,
at mulighederne for frivillige aftaler afsøges. Dermed kan man være med til at sikre,
at reguleringen ikke baseres på forældede forretningsmodeller, men derimod tager
højde for udviklingen af nye forretningsmodeller i et dynamisk marked.
Særligt for så vidt angår forslaget om indførelse af krav om, at mindst 20 % af on
demand-udbyderes programkataloger skal udgøres af europæisk indhold finder
regeringen, at der bør søges andre løsninger, som kan fremme den europæiske film og
tv-produktion – eksempelvis via samarbejde og co-produktioner på tværs af de
europæiske grænser og med hjælp fra moderne sprogteknik, som kan sikre, at værker
på forskellige sprog kan nå ud i hele Europa. Regeringen stiller sig desuden, ikke
 kom (2016) 0287 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om udbud af audiovisuelle medietjenester
Side 8
mindst i en dansk sammenhæng, skeptisk over for forslaget om, at medlemsstaterne
vil kunne anmode leverandører af on-demand tjenester om at bidrage finansielt til
europæiske produktioner mv., idet forslaget vil pålægge leverandører en urimelig
byrde og skabe ulige konkurrenceforhold.
Regeringen finder, at der ved fastlæggelse af en reguleringsramme for beskyttelse af
mindreårige skal lægges vægt på den positive vekselvirkning mellem læring og
kompetenceudvikling af børn og unge på den ene side og beskyttelse,
opmærksomhedsskabende tiltag, vejledning og dialog med indholdsudbydere og
operatører på den anden side.
I forhold til forslaget om styrkelse af de myndigheder, der fører tilsyn med det
audiovisuelle område ift. disse myndigheders uafhængighed af regeringer,
interessenter mv., finder regeringen, at forslagets detaljeringsgrad ikke står mål med
det tilstræbte formål.
Herudover finder regeringen, at spørgsmålet om handicappedes tilgængelighed til
audiovisuelle medietjenester bør behandles som led i revisionen af AVMS-direktivet
fremfor Kommissionens tilgængelighedsdirektivforslag (forslag om indbyrdes
tilnærmelse af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser for så vidt
angår tilgængelighedskrav til produkter og tjenesteydelser, KOM (2015) 0615).
Behandlingen af spørgsmålet i AVMS-direktivet vil gøre det muligt at tage
udgangspunkt i de sektorspecifikke problemstillinger og hensyn, der gælder for det
audiovisuelle område. Det vurderes, at de audiovisuelle medietjenesters store
samfundsmæssige, demokratiske, uddannelsesmæssige og kulturelle betydning gør
en specifik regulering af disse tjenester berettiget.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Forslaget har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.
Grund- og nærhedsnotat om Kommissionens grønbog ”Forberedelse på en fuldt ud
konvergeret audiovisuel verden: Vækst, kreativitet og værdier” fra april 2013 har
været fremsendt til Folketingets Europaudvalg den 27. maj 2013. Revideret grund-
og nærhedsnotat om grønbogen samt den daværende regerings høringssvar til
Kommissionen har været fremsendt til Folketingets Europaudvalg den 27. juni 2013.
Regeringens høringssvar til Kommissionen i forbindelse med Kommissionens ”høring
om direktiv 2010/13/EU om audiovisuelle medietjenester – en ramme for
mediesektoren i det 21. århundrede” har været fremsendt til Folketingets
Europaudvalg den 2. oktober 2015.