Europaudvalget 2015-16
KOM (2016) 0320 Bilag 1
Offentligt
1649914_0001.png
GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL
FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
24. Juli 2016
Kommissionens meddelelse ”En omfattende tilgang til stimulering af
grænseoverskridende e-handel for europæiske borgere og virksomhe-
der” (KOM(2016) 320).
1.
Resumé
Kommissionen fremsatte den 25. maj 2016 meddelelsen ”En omfattende
tilgang til stimulering af grænseoverskridende e-handel for europæiske
borgere og virksomheder” (KOM (2016) 320). Meddelelsen følger op på
Kommissionens ”En strategi for et digitalt indre marked i EU” fra 2015.
Meddelelsen præsenterer den såkaldte e-handelspakke. Formålet med
meddelelsen er at give en samlet beskrivelse af, hvordan pakken i sin hel-
hed skal fremme grænseoverskridende e-handel i Europa til gavn for både
virksomheder og forbrugere. Initiativerne i e-handelspakken vedrører føl-
gende emner: a) Afskaffelse af ubegrundet geografisk blokering, b) pakke-
leveringsløsninger til rimelige priser, c) Effektiv forbrugerbeskyttelse på
tværs af grænserne og d) Retningslinjer om anvendelsen af direktivet om
urimelig handelspraksis.
Meddelelsen har ikke i sig selv samfundsøkonomiske, statsfinansielle, er-
hvervsøkonomiske eller øvrige konsekvenser. Det vurderes dog som sand-
synligt, at øget og lettere e-handel på tværs af EU samlet set vil have en
positiv effekt for forbrugere og den økonomiske aktivitet i Danmark.
2.
Baggrund
Kommissionen fremsatte den 25. maj meddelelsen ”En omfattende tilgang
til stimulering af grænseoverskridende e-handel for europæiske borgere og
virksomheder” (KOM (2016) 320). Meddelelsen følger op på Kommissio-
nens ”En strategi for et digitalt indre marked i EU” fra 2015 (KOM (2015)
192). Meddelelsen er oversendt til Rådet den 30. maj 2016 i dansk sprog-
version.
Kommissionen ser e-handel som en vigtig drivkraft for økonomisk vækst i
EU og som en forudsætning for gennemførelsen af det digitale indre mar-
kom (2016) 0320 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om Kommissionens meddelelse En omfattende tilgang til stimulering af grænseoverskridende e-handel for europæiske borgere og virksomheder
1649914_0002.png
2/14
ked. Imidlertid har det europæiske marked for e-handel ifølge Kommissio-
nen ikke opnået sit fulde potentiale. Barrierer og forskelle i nationale regler
afholder virksomhederne fra grænseoverskridende handel og forhindrer
forbrugerne i at nyde godt af de mest konkurrencedygtige tilbud og det
fulde udvalg af varer og tjenesteydelser, der sælges online.
E-handelspakken rummer en række tiltag på e-handelsområdet, der skal
fjerne hindringer for grænseoverskridende online aktivitet i Europa og gøre
det lettere for forbrugere og virksomheder at købe og sælge varer og tjene-
steydelser online i hele EU.
E-handelspakken består foruden meddelelsen af:
- Et forslag til en forordning om hindring af uberettiget geografisk
blokering og andre former for forskelsbehandling på grundlag af
nationalitet, bopæl eller virksomhedssted (KOM(2016) 289);
- Et forslag til en forordning om grænseoverskridende pakkeleve-
ringstjenester med henblik på at øge prisgennemsigtigheden og for-
bedre myndighedstilsynet (KOM(2016) 285);
- Et forslag om ændring af forordningen om forbrugerbeskyttelses-
samarbejde med henblik på at styrke håndhævelsen af forbrugerret-
tigheder (KOM (2016) 283)
- Retningslinjer for anvendelsen af direktivet om urimelig handelsprak-
sis (SWD(2016) 163).
Der udarbejdes separate grund- og nærhedsnotatet for de tre retsakter.
3.
Formål og indhold
Formålet med meddelelsen er at give en samlet beskrivelse af, hvordan
pakken i sin helhed skal fremme grænseoverskridende e-handel i Europa
til gavn for både virksomheder og forbrugere. Det skal ifølge Kommissio-
nen ske ved:
At forbrugere og virksomheder (særligt små- og mellemstore virksom-
heder og nystartede virksomheder) får bedre adgang til varer og tje-
nesteydelser online på tværs af Europa;
Opbygning af forbrugernes tillid og øget sikkerhed for virksomheder i
forhold til e-handel, bl.a. med præcise og mindre fragmenterede regler
for online salg af varer og levering af digitalt indhold;
Mindskede transaktionsomkostninger og administrative byrder for
virksomheder ved grænseoverskridende handel.
kom (2016) 0320 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om Kommissionens meddelelse En omfattende tilgang til stimulering af grænseoverskridende e-handel for europæiske borgere og virksomheder
1649914_0003.png
3/14
Det er Kommissionens intention at nå de tre ovennævnte mål igennem de
forslåede tiltag i e-handelspakken. Det understreges, at tiltagene hænger ind-
byrdes sammen, og at forslagenes virkning vil blive stærkere, hvis de frem-
sættes i en samlet pakke. Kommissionen vil således iværksætte initiativer in-
den for følgende områder:
a. Afskaffelse af ubegrundet geografisk blokering og andre former for
forskelsbehandling;
b. Pakkeleveringsløsninger til rimelige priser;
c. Effektiv forbrugerbeskyttelse på tværs af grænserne;
d. Retningslinjer for anvendelsen af direktivet om urimelig handelsprak-
sis.
a. Afskaffelse af ubegrundet geografisk blokering og andre former for for-
skelsbehandling
En styrkelse af e-handlen i Europa kræver ifølge Kommissionen en indsats
for at forhindre ubegrundet geografisk blokering og andre former for forskels-
behandling på baggrund af nationalitet, bopæl eller hjemsted. Det skal mod-
virke, at forbrugere og erhvervsdrivende, der ønsker at købe varer og tjene-
steydelser i et andet EU-land, forskelsbehandles med hensyn til blandt an-
det priser, salgs- eller betalingsvilkår.
Der er endvidere behov for at skabe mere gennemsigtighed for europæiske
forbrugere og erhvervsdrivende, der handler online, samt lige konkurren-
cevilkår og øget forbrugertillid gennem en mere ensartet håndhævelse af
eksisterende regler.
Kommissionen forventer, at dette vil synliggøre tilbud fra handlende i andre
lande, øge udvalget af produkter og give forbrugere og virksomheder mulig-
heden for at finde de bedste tilbud ved køb af varer og tjenesteydelser.
Med initiativet vil kunder fra andre medlemsstater i en række bestemte situ-
ationer kunne købe på samme betingelser som lokale kunder i et givet EU-
land.
1
Kommissionen opstiller konkret følgende gældende situationer:
Salg af varer uden levering
Ved salg af varer må den erhvervsdrivende ikke forskelsbehandle sine kunder
i de tilfælde, hvor varerne ikke leveres af virksomheden eller på vegne af den.
Kommissionen understreger dog, at sælger klart og tydeligt skal informere
kunden om de gældende leveringsbegrænsninger og derudover skal tilbyde
1
De former for erhvervsdrivende, der er omhandlet i artikel 2, stk. 2 i Servicedirektivet er ikke
omfattet af forslaget. Det drejer sig blandt andet om finansielle tjenesteydelser, visse tjenesteydelser
indenfor transportsområdet, audiovisuelle tjenester mv.
kom (2016) 0320 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om Kommissionens meddelelse En omfattende tilgang til stimulering af grænseoverskridende e-handel for europæiske borgere og virksomheder
1649914_0004.png
4/14
de samme leveringsmuligheder, som lokale kunder tilbydes, eksempelvis af-
hentning på et givet opsamlingssted.
Adgang til elektronisk leverede tjenesteydelser
Kunder i EU vil kunne foretage grænseoverskridende indkøb af elektronisk
leverede tjenesteydelser. Dette omfatter eksempelvis cloud-tjenester, datalag-
ring og hosting af websteder. Dette gælder dog ikke for tjenester, hvis vigtig-
ste funktion er at give adgang til og mulighed for brug af ophavsretligt be-
skyttede værker mv., hvilket fx kan være musik- eller bogtjenester. Initiativet
ligger dog op til, at det vil blive vurderet, om disse tjenester skal omfattes i
fremtiden.
Kommissionen vil imidlertid udskyde indførelsen af kravet om ikkeforskels-
behandling til midten af 2018 for elektronisk leverede tjenesteydelser blandt
andet for at give udbydere mulighed for at forberede sig på de ændringer, som
forslaget medfører.
Tjenesteydelser modtaget i andre medlemsstater end kundens
Ved salg af tjenesteydelser, såsom hotelophold, biludlejning og billetter til
musikfestivaler eller forlystelsesparker, må den erhvervsdrivende ikke for-
skelsbehandle kunder i de tilfælde, hvor ydelsen fysisk leveres i den med-
lemsstat, hvor sælger opererer og hvor kunden ikke har sin bopæl eller sit
hjemsted.
Det vil fortsat være muligt for erhvervsdrivende at markedsføre deres pro-
dukter mod forskellige medlemsstater eller bestemte kundegrupper i form
af målrettede tilbud og forskellige vilkår og betingelser. Der må ikke finde
forskelsbehandling sted, og kunderne/forbrugerne skal således frit kunne
vælge hvilket websted, de vil købe fra.
Ikkeforskelsbehandling af betalinger
Forbuddet mod geografisk blokering vedrører også betalinger. Initiativet på-
lægger ikke de handlende at acceptere bestemte betalingsmidler, men medfø-
rer at handlende ikke må afvise betalinger eller opstille forskellige betalings-
betingelser på baggrund af kundens nationalitet, bopæl eller etableringssted i
tilfælde, hvor den handlende kan kræve en autentificering af kunden, og be-
taling er i en valuta, som den handlende tager imod.
b. Pakkeleveringsløsninger til rimelige priser
Adgangen til grænseoverskridende pakkeleveringstjenester af høj kvalitet og
til rimelige priser er ifølge Kommissionen vigtigt for at sikre, at forbrugerne
udnytter mulighederne for grænseoverskridende e-handel til fulde. Imidlertid
konstateres det, at priserne fra umiddelbart sammenlignelige medlemslande
kom (2016) 0320 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om Kommissionens meddelelse En omfattende tilgang til stimulering af grænseoverskridende e-handel for europæiske borgere og virksomheder
1649914_0005.png
5/14
over sammenlignelige afstande ofte varierer kraftigt, uden at der nødvendig-
vis er en klar sammenhæng med omkostningerne. Kommissionen ser udfor-
dringen som særlig betydelig for små og mellemstore virksomheder samt for
detailhandlende og forbrugere i yderområder. Kommissionen påpeger endvi-
dere, at nationale tilsynsmyndigheder har et begrænset mandat til at overvåge
det grænseoverskridende pakkemarked, hvilket fører til manglende viden om
mulig ineffektivitet på markedet.
Kommissionen forventer, at de foreslåede foranstaltninger vedrørende pak-
kelevering vil fremme konkurrencen og sikre en mere effektiv og konsekvent
overvågning af pakkeleveringsmarkederne. Konkret vil Kommissionen med
forslaget:
Øge gennemsigtigheden af takster og terminalafgifter for bestemte
grænseoverskridende pakkeleveringstjenester og kræve, at nationale
tilsynsmyndigheder vurderer rimeligheden af visse grænseoverskri-
dende takster;
Forbedre tilsynet ved at kræve, at pakkeleveringsoperatører over en vis
størrelse indsender et sæt grundlæggende statistiske oplysninger til de
nationale tilsynsmyndigheder;
Fremme konkurrencen ved krav om gennemsigtig og ikke-diskrimine-
rende tredjepartsadgang til de grænseoverskridende pakkeleverings-
tjenester og/eller infrastruktur.
c. Effektiv forbrugerbeskyttelse på tværs af grænserne
Kommissionen ser effektiv forbrugerbeskyttelse som en vigtig betingelse for
øget e-handel. Selvom den nuværende forordning om forbrugerbeskyttelses-
samarbejde har styrket håndhævelsen af forbrugerlovgivningen i hele EU, på-
peger Kommissionen, at der på flere online forbrugermarkeder stadig er store
huller i overholdelsen af centrale forbrugerbeskyttelsesbestemmelser. Kom-
missionen pointerer, at dette i praksis medfører et tab på godt 5,7 mia. DKK
årligt for forbrugere, der handler online på tværs af grænserne.
Med forslaget til en ændring af forordningen om forbrugerbeskyttelsessam-
arbejde forventer Kommissionen at opnå øget retssikkerhed på det indre mar-
ked og mindskede omkostninger ved regeloverholdelse for virksomheder, der
opererer på hele det indre marked. Med forslaget vil Kommissionen konkret:
Skabe en styrket og mere effektiv ramme for håndhævelsessamarbej-
det;
Give myndighederne flere beføjelser til at standse udbredte overtræ-
delser af online reglerne;
kom (2016) 0320 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om Kommissionens meddelelse En omfattende tilgang til stimulering af grænseoverskridende e-handel for europæiske borgere og virksomheder
6/14
Sikre en fælles procedure, der koordineres af Kommissionen, når over-
trædelsesproblemerne har en EU-dimension.
kom (2016) 0320 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om Kommissionens meddelelse En omfattende tilgang til stimulering af grænseoverskridende e-handel for europæiske borgere og virksomheder
1649914_0007.png
7/14
d. Retningslinjer om direktivet om urimelig handelspraksis
Kommissionen understreger, at klarhed om de retlige regler bidrager til at
skabe forbrugertillid. Med meddelelsen offentliggør Kommissionen derfor en
opdateret vejledning om anvendelsen af direktivet om urimelig handelsprak-
sis med henblik på at adressere specifikke udfordringer i den digitale handels-
verden.
De nye retningslinjer om anvendelsen af direktivet omhandler følgende:
At enhver platform, der kan betegnes som ”handlende” og udøver
”virksomhed til forbruger”-aktiviteter med direkte henblik på salgs-
fremme, salg eller levering af varer, tjenesteydelser eller digitalt ind-
hold til forbrugere skal sikre sig, at dennes handelspraksis stemmer
overens med direktivet.
En præcisering af samspillet mellem direktivet om urimelig handels-
praksis og e-handelsdirektivet. Online platforme skal inden for deres
eget aktivitetsområde udøve professionel omhu. Det indebærer, at de
skal træffe foranstaltninger, som giver tredjepartserhvervsdrivende
mulighed for at overholde EU’s forbruger- og markedsføringslovgiv-
ning og hjælper forbrugere til at forstå, hvem de indgår aftaler med.
En præcisering af, at hvis onlineplatforme, der fungerer som en er-
hvervsdrivende og udøver ”virksomhed til forbruger”-aktiviteter,
ikke opfylder kravet om professionel omhu, kan der være tale om
overtrædelse af EU’s forbruger- og markedsføringslovgivning fsva
deres egne kommercielle aktiviteter. I forbindelse hermed kan plat-
formene ikke påråbe sig undtagelsen for formidleransvar i henhold til
e-handelsdirektivet, da denne undtagelse kun gælder for oplysninger,
der gemmes på anmodning af andre.
Endelig skal reglerne vedrørende urimelig handelspraksis håndhæves
mere effektivt for at imødegå misvisende og ubegrundede miljøpå-
stande.
E-handelspakkens sammenhæng med øvrige forslag om e-handel i EU
I meddelelsen forklarer Kommissionen, hvordan de ovenstående fire initia-
tivområder hænger sammen med øvrige forslag for det digitale indre marked,
der vedrører e-handelen. Det gælder navnlig lovforslag på følgende områder:
kom (2016) 0320 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om Kommissionens meddelelse En omfattende tilgang til stimulering af grænseoverskridende e-handel for europæiske borgere og virksomheder
8/14
Enkle og effektive regler for grænseoverskridende aftaler for forbrugere og
virksomheder
For at fremme den grænseoverskridende handel fremlagde Kommissionen i
december 2015 forslag til lovgivning om a) visse aspekter af aftaler om leve-
ring af digitalt indhold (KOM (2015) 634) og b) om visse aspekter af aftaler
om onlinesalg og andre former for fjernsalg af varer (KOM (2015) 635).
Disse to direktiver vil ifølge Kommissionen harmonisere de obligatoriske for-
brugerrettigheder, der gælder for levering af digitalt indhold samt for online-
salg og andre former for fjernsalg af varer. Ifølge Kommissionen vil dette
understøtte e-handelen ved at:
Reducere omkostninger, der skyldes forskelle i aftaleretlige bestem-
melser
Sikre en større retssikkerhed for virksomhederne
Hjælpe forbrugerne til at udnytte mulighederne ved grænseoverskri-
dende handel
Mindske den skade, som forbrugere pådrages ved fejlbehæftet digitalt
indhold.
Nedbringelse af administrative byrder for virksomhederne som følge af for-
skellige momsregler inden for EU
Ifølge Kommissionen udgør komplikationerne ved at skulle arbejde med for-
skellige nationale momsregler, herunder forskelige momssatser og registre-
ringsgrænser, en hindring for virksomhederne, når de forsøger at handle på
tværs af grænserne, online såvel som offline. På den baggrund vil Kommissi-
onen i 2016 fremsætte lovgivningsforslag, der har til hensigt at forenkle
momsreglerne for grænseoverskridende e-handel. Dette indebærer:
En udvidelse af den nuværende mini one-stop-shop ordning for onli-
nesalg af fysiske varer inden for EU. Fremfor at angive og betale
moms til de enkelte forbrugslande, hvor virksomhedens kunder be-
finder sig, bør virksomhederne ifølge Kommissionen kunne foretage
én enkelt momsangivelse og betaling i deres
eget
medlemsland via
one-stop-shop ordningen
Indførelse af en fælles EU-beløbsgrænse for, hvornår virksomheder
skal registreres i one-stop-shoppen for deres salg til kunder i andre
EU-lande. Beløbsgrænsen har til hensigt, at hjælpe små, nystartede
e-handelsvirksomheder
Muligheden for hjemlandskontrol efter hjemlandets regler.
Bagatelgrænsen for momsfri import fra tredjelande foreslås ophævet,
således at der skal betales moms fra først krone. Danmark har i dag
en bagatelgrænse på 80 kr.
kom (2016) 0320 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om Kommissionens meddelelse En omfattende tilgang til stimulering af grænseoverskridende e-handel for europæiske borgere og virksomheder
1649914_0009.png
9/14
4.
Europa-Parlamentets udtalelser
Ikke relevant.
5.
Nærhedsprincippet
Ikke relevant.
6.
Gældende dansk ret
Ikke relevant.
7.
Konsekvenser
Lovgivningsmæssige konsekvenser
Meddelelsen har ikke i sig selv lovgivningsmæssige konsekvenser. Det for-
ventes imidlertid, at de enkelte initiativer, der beskrives i meddelelsen, på
sigt vil få lovgivningsmæssige konsekvenser.
Økonomiske konsekvenser
Meddelelsen har ikke i sig selv statsfinansielle, samfundsøkonomiske eller
erhvervsøkonomiske konsekvenser. Udmøntningen af de konkrete lovgiv-
ningsforslag, der beskrives i meddelelsen, vil imidlertid kunne få sådanne
konsekvenser. Det er på det foreliggende grundlag ikke muligt at vurdere
sådanne konsekvenser. Det vurderes dog som sandsynligt, at øget og lettere
e-handel på tværs af EU samlet set vil have en positiv effekt for forbrugere
og for væksten i Danmark.
Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet
Meddelelsen har ingen konsekvenser for beskyttelsesniveauet eller øvrige
konsekvenser for Danmark.
8.
Høring
Kommissionens meddelelse er sendt til høring til EU-specialudvalget for
konkurrenceevne, vækst og forbrugerspørgsmål den 25. maj med frist for
bidrag den 8. juni 2016.
Der er modtaget høringssvar fra Akademikerne, DI, Dansk Erhverv og For-
brugerrådet Tænk.
kom (2016) 0320 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om Kommissionens meddelelse En omfattende tilgang til stimulering af grænseoverskridende e-handel for europæiske borgere og virksomheder
1649914_0010.png
10/14
Akademikerne mener, at det er et forkert mål, at priser og vilkår skal være ens
på tværs af EU, blot fordi handlen sker elektronisk. Akademikerne finder her-
til, at meddelelsen ikke har taget højde for, at lønninger, afgifter og leveom-
kostninger er forskellige på tværs af EU.
I forhold til spørgsmålet om ikkeforskelsbehandling finder Akademikerne, at
krav om, at alle netbutikker skal kunne sælge til kunder i hele EU, risikerer at
blive en barriere for iværksættere og enkeltmandsvirksomheder. En dansk
iværksætter vil ifølge Akademikerne have svært ved at håndtere forskellene i
28 EU-medlemslande vedrørende handelskutymer, love, forbrugerbeskyt-
telse, reklamationsret mm. Akademikerne pointerer desuden, at når medde-
lelsen lægger op til en harmonisering af en række af ovenstående, fremgår det
ikke klart, at en sådan harmonisering er en forudsætning for at pålægge alle
nethandler at levere til alle EU-lande.
Overordnet mener Akademikerne, at meddelelsens intention om at modvirke
forbrugerdiskrimination kan resultere i, at der bliver færre og større spillere
på markedet for nethandel på bekostning af iværksættere og SMV’er i mindre
medlemslande. Akademikerne anbefaler derfor, at regeringen ikke støtter en
harmonisering af love og regler, som der lægges op til i meddelelsen.
DI støtter et velfungerende digitalt indre marked og mener, at dette opnås
mest effektivt ved at sikre de erhvervsdrivende så ensartet regulering i EU
som muligt. Samtidig anfører DI, at der bør sikres interoperabilitet mellem
de tekniske løsninger (f.eks. betalingstjenester) via udarbejdelse af interna-
tionale/europæiske standarder i de etablerede standardiseringsorganer, da
man derved styrker virksomhedernes muligheder for at skalere deres for-
retningsmodel og frivilligt udvide deres marked udover landets grænser
uden de store omkostninger. DI finder, at dette vil være særligt gavnligt for
mindre og mellemstore virksomheder, der ofte ikke har ressourcerne til at
sætte sig ind i udenlandsk lovgivning eller investere i mange forskellige
løsninger for online salg til forskellige markeder. Derimod mener DI, at
salgs- og/eller leveringstvang via ny regulering risikerer at få særligt min-
dre og mellemstore virksomheder til helt at fravælge online handel som
salgskanal, hvilket vil være stik modsat hensigten med e-handelspakken.
Omend DI overordnet set støtter Kommissionens udspil og styrkede fokus
på at etablere et velfungerende digitalt indre marked, støtter DI ikke Kom-
missionens specifikke forslag om salgspligt, som det fremgår af lovgiv-
ningsforslag om afskaffelse af ubegrundet geografisk blokering.
Dansk Erhverv deler Kommissionens ønske om at fjerne barrierer for græn-
seoverskridende e-handel og er enig i, at barrierer og forskellige regler af-
kom (2016) 0320 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om Kommissionens meddelelse En omfattende tilgang til stimulering af grænseoverskridende e-handel for europæiske borgere og virksomheder
11/14
holder virksomheder fra grænseoverskridende aktiviteter. Det gælder navn-
lig for SMV’er, og Dansk Erhverv finder det derfor positivt, at Kommissi-
onen anfører at have et særligt fokus på dem.
Dansk Erhverv påpeger, at den meget forskelligartede håndhævelse af de
fælles forbrugeregler skaber ulige konkurrencevilkår og er derfor tilfreds
med, at Kommissionen vil sætte fokus på en mere ensartet håndhævelse af
forbrugerbeskyttelsesreglerne i den kommende revision af forordningen
om forbrugerbeskyttelsessamarbejde. Dansk Erhverv er som udgangspunkt
også tilfredse med, at Kommissionen samler den retspraksis, der har dannet
sig om fortolkningen af direktivet om urimelig handelspraksis, men finder
det vigtigt, at vejledningen ikke vejleder og fortolker på områder, der ikke
er truffet politisk beslutning om. Det beklages samtidig, at processen om-
kring vejledningen fra Kommissionens side har været så langstrakt og luk-
ket, at den ikke har kunnet indgå i forarbejdet til en ny dansk markedsfø-
ringslov.
Dansk Erhverv mener, at billig, effektiv og troværdig pakkelevering er afgø-
rende for succesfuld e-handel. I det lys er det positivt, at Kommissionen vil
øge konkurrencen ved større gennemsigtighed om priserne på grænseover-
skridende pakkelevering. Dansk Erhverv kan dog ikke støtte politisk regule-
ring af priserne på hverken dette
eller
andre områder, og anfører at rimelige
priser sikres ved en velfungerende konkurrence. Det påpeges, at private pak-
kedistributører allerede har velfungerende pakkenetværk over grænserne i
EU, og Dansk Erhverv er glad for, at forslaget ikke ændrer ved dette. Dansk
Erhverv opfordrer samtidig til, at branchen inddrages i at fastlægge hvilke
data, der kan indsamles nationalt under hensyntagen til deres individuelle
produktionsforhold, registreringsmuligheder og fortrolighed.
Dansk Erhverv støtter Europa-Kommissionens planer om at forenkle me-
kanismerne til registrering og betaling af moms ved at udvide den nuvæ-
rende one-stop-shop ordning til at omfatte varer. Dansk Erhverv støtter li-
geledes Kommissionens forslag om at fjerne bagatelgrænsen for småpak-
ker fra tredjelande og stiller sig åben overfor en fælles bagatelgrænse
(momstærskel) for at hjælpe små virksomheder, såfremt den er på niveau
med den eksisterende danske bagatelgrænse på ca. 7.000 EUR.
Dansk Erhverv vurderer at forslaget om geoblokering, sammen med forsla-
get til nye kontraktregler for onlinekøb fra december 2015, vil skabe så
mange byrder for netbutikkerne, at det vil være mindre attraktivt at handle
på nettet, navnlig for SMV’er. Forslaget om geoblokering indfører ifølge
Dansk Erhverv også en de facto salgspligt for netbutikkerne, hvilket anses
som meget indgribende i virksomhedernes frihed til selv at indrette deres
virksomhed. Dansk Erhverv mener, at Kommissionen med forslaget om
kom (2016) 0320 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om Kommissionens meddelelse En omfattende tilgang til stimulering af grænseoverskridende e-handel for europæiske borgere og virksomheder
1649914_0012.png
12/14
geoblokering har haft et snævert fokus på at mindske de barrierer
forbru-
gerne
møder, når de køber på tværs af grænserne, og har undladt at se på
de barrierer og omkostninger
virksomhederne
møder, når de sælger på
tværs af grænserne. Dermed lever forslaget ikke op til Kommissionens er-
klærede ønske om bedre EU-lovgivning. Da dette anses som et stigende
problem, opfordrer Dansk Erhverv til, at konsekvenserne for virksomhe-
derne og for konkurrencen afdækkes, inden der træffes endelig politisk be-
slutning.
Ifølge Dansk Erhverv vil Kommissionen med forslagene til en harmonise-
ring af kontraktreglerne udstikke et klart og harmoniseret regelsæt, der gør
det lettere for netbutikkerne at e-handle og skaber tillid hos forbrugerne.
Dansk Erhverv påpeger, at forslaget om kontraktregler for handel med va-
rer indfører et sæt regler, der kun gælder for online salg og dermed ødelæg-
ger den omnichannelstrategi, der kendetegner udviklingen i detailhandlen
i hele verden, og som forbrugerne efterspørger. Dansk Erhverv finder, at
det vil skabe forvirring og være byrdefuldt, at den samme vare er underlagt
forskellige regelsæt afhængig af, om den er købt online eller i den fysiske
butik.
Forbrugerrådet Tænk finder det positivt, at Kommissionen i meddelelsen
fremlægger en bred pakke af foranstaltninger.
Forbrugerrådet Tænk finder overordnet Kommissionens forslag vedrø-
rende geografisk blokering positivt, idet europæiske forbrugere længe har
været ramt af forskellige former for blokeringer, som forhindrer dem i at
købe varer og tjenesteydelser på tværs af landegrænser. Ligeledes oplever
forbrugerne prisdiskrimination, der betyder, at en dansk forbruger kan ende
med at skulle betale en højere pris for samme produkt end fx en tysk for-
bruger. Forbrugerrådet Tænk finder det derfor kritisabelt, at virksomhe-
derne skal kunne fastsætte forskellige priser på et websteds forskellige lan-
devisninger, idet dette ifølge Tænk er med til at gøre markedet for grænse-
overskridende e-handel uigennemsigtigt og vil mindske forbrugernes tillid
til virksomhederne.
Forbrugerrådet Tænk finder det positivt, at EU-Kommissionen vil øge ge-
vinsten ved det digitale indre marked ved at forhindre en kunstig opsplit-
ning af markederne og indføre en salgspligt for virksomhederne. Forbru-
gerrådet Tænk mener dog, at en decideret leveringspligt, i stedet for blot en
salgspligt, vil være en mere hensigtsmæssig løsning, da forbrugeren herved
undgår et ekstra led i købsprocessen. En egentlig leveringspligt vil ifølge
Tænk også kunne understøttes af initiativet til sikring af effektive pakkele-
veringsløsninger til rimelige priser.
kom (2016) 0320 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om Kommissionens meddelelse En omfattende tilgang til stimulering af grænseoverskridende e-handel for europæiske borgere og virksomheder
1649914_0013.png
13/14
Forbrugerrådet Tænk finder det ligeledes positivt, at EU-Kommissionen vil
sikre, at forbrugerne og de erhvervsdrivende får adgang til grænseoverskri-
dende pakkeleveringstjenester af høj kvalitet og til en rimelig pris.
For så vidt angår enkle og effektive regler for grænseoverskridende aftaler
for forbrugere og virksomheder mener Forbrugerrådet Tænk, at der er be-
hov for at regulere aftaler om levering af digitalt indhold på EU-plan, sær-
ligt henset til at sådanne aftaler ofte er af grænseoverskridende karakter. I
modsætning til det foreslåede, mener Tænk dog, at reguleringen mest hen-
sigtsmæssigt vil ske ved minimumsharmonisering, fremfor totalharmoni-
sering, idet man ifølge Tænk herved sikrer mulighed for en mere dynamisk
udvikling af reglerne på et område, som til stadighed er under hastig udvik-
ling.
For så vidt angår forslaget om onlinesalg og andre former for fjernsalg af
varer, finder Forbrugerrådet Tænk det kritisabelt at behandle denne type
salg af varer adskilt fra salg af varer i fysisk handel. Forbrugerrådet Tænk
kan heller ikke støtte totalharmoniserede regler på området for onlinesalg
og andre former for fjernsalg af varer.
Forbrugerrådet Tænk er enig i, at der er behov for en revision af de købe-
retlige regler i EU-regi, men mener ikke, at der reelt er store problemer i
forhold til de erhvervsdrivendes retssikkerhed eller i forhold til erhvervs-
drivendes omkostninger som følge af forskellige regler i de enkelte med-
lemsstater.
Endvidere mener Forbrugerrådet Tænk, at forbrugerbeskyttelsesniveauet i
direktivforslaget vedrørende onlinesalg og andre former for fjernsalg af va-
rer bør højnes, bl.a. på centrale områder som selve mangelsbegrebet og for-
brugerens mangelsbeføjelser. Det er desuden Forbrugerrådet Tænks hold-
ning, at reklamationsrettens længde generelt bør forlænges og, for så vidt
angår varige forbrugsgoder, gælde i hele produktets forventede levetid. En-
delig påpeger Forbrugerrådet Tænk, at der bør indføres et direkte produ-
centansvar.
9.
Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der foreligger ikke på nuværende tidspunkt oplysninger om andre landes
holdninger til meddelelsen.
10.
Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen mener, at det digitale indre marked bør kendetegnes ved åben-
hed overfor digital innovation og konkurrence, hvorved der bør være fokus
på at sikre lave adgangsbarrierer for nye digitale virksomheder og undgå
kom (2016) 0320 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om Kommissionens meddelelse En omfattende tilgang til stimulering af grænseoverskridende e-handel for europæiske borgere og virksomheder
1649914_0014.png
14/14
protektionistiske tiltag. Regeringen støtter intentionerne om at sikre en
bedre integration af det digitale indre marked ved at fjerne de uberettigede
barrierer, der forhindrer forbrugerne i at købe på tværs af grænser, og virk-
somhederne i at sælge på tværs af grænser.
Regeringen er enig med Kommissionen i, at øget e-handel på tværs af Eu-
ropa rummer et stort potentiale for vækst i EU. Det er samtidig vigtigt at
europæiske virksomheder og forbrugere får del af den stigende e-handel,
hvis vi skal kunne konkurrere på det internationale marked. Regeringen
forholder sig i den forbindelse positivt overfor Kommissionens intention
om at øge e-handelen i Europa.
Hvad angår regeringens foreløbige generelle holdning til forslagene om
geoblocking, pakkelevering og forbrugerbeskyttelsessamarbejde, henvises
der til de særskilte grund- og nærhedsnotater om disse forslag.
Regeringen har længe set frem til Kommissionens offentliggørelse af revi-
deret vejledning om direktivet om urimelig handelspraksis, der er imple-
menteret i den danske Markedsføringslov. Regeringen vil tage højde for
vejledningen i forbindelse med den kommende revision af Markedsførings-
loven.
Regeringen støtter Kommissionens forslag om at udvide den eksisterende
mini-one-stop-shop som gælder på momsområdet til også at omfatte online
salg af fysiske varer.
11.
Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.