Europaudvalget 2015-16
KOM (2016) 0381 Bilag 1
Offentligt
Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling
Den 11. juli 2016
GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
En ny dagsorden for færdigheder i Europa. En fælles indsats for at styrke den menneskelige
kapital, beskæftigelsesegnethed og konkurrenceevnen.
COM(2016) 381, COM(2016)382, COM(2016)383
1. Resumé
Kommissionen offentliggjorde den 10. juni 2016 sin meddelelse om en ny dagsorden for færdigheder i Europa, samt to
forslag til rådshenstillinger henholdsvis om oprettelsen af en færdighedsgaranti og om en revision af referencerammen for
kvalifikationer for livslang læring. Med udspillet ønsker Kommissionen at understøtte et fælles engagement og arbejde mod
en fælles vision for den strategiske betydning, som færdigheder har i forhold til at fastholde arbejdspladser, vækst og
konkurrenceevne. Udspillet skal styrke og strømline eksisterende og nye initiativer og dermed understøtte medlemsstaterne
i deres nationale reformer. Endvidere er formålet at opbygge og udvikle et højere niveau for færdigheder og kompetencer for
at sikre velfungerende arbejdsmarkeder, vækst og tilstedeværelsen af de nødvendige kompetencer hos arbejdsstyrken i
fremtiden.
Meddelelsen indeholder en række EU-tiltag, som skal understøtte de nationale indsatser, og som forventes fremlagt i løbet
af 2016 og 2017:
-
En færdighedsgaranti
-
En revision af rammen for nøglekompetencer
-
Oprettelse af en europæisk uge for færdigheder fra erhvervsuddannelserne
-
Lancering af en koalition for digitale færdigheder og jobs og udvikling af nationale strategier herfor
-
En revision af den europæiske referenceramme for kvalifikationer
-
Igangsættelse af ”Redskabet for tredjelandsstatsborgeres færdighedsprofiler”
-
En revision af Europass-rammen
-
Udarbejdelse af en analyse af hjerneflugts-problematikken
-
Iværksættelse af en plan for sektorsamarbejde om færdigheder
-
Igangsættelse af et initiativ til at følge færdiguddannede personer fra videregående uddannelser.
Regeringen kan overordnet set tilslutte sig Kommissionens udspil til en ny dagsorden for færdigheder og kvalifikationer, der
har til formål ar styrke vækst og beskæftigelse. Det er regeringens vurdering, at forslaget vil kunne bidrage på europæisk
plan til at styrke indsatsen for erhvervsuddannelse af unge og en mere målrettet opkvalificering af voksne, som mangler
grundlæggende færdigheder og kompetencer, hvilket også er væsentlige prioriteringer for den danske regering. Ligeledes
understøtter den nye dagsorden for færdigheder og kvalifikationer regeringens fokus på bedre match mellem de videregående
uddannelser og arbejdsmarkedet, og udspillet vil kunne bidrage til øget gennemsigtighed og anerkendelse af kvalifikationer
på tværs af medlemslandene. Det er regeringens opfattelse, at der i forhold til forslaget om en færdighedsgaranti for
kortuddannede voksne skal lægges mere vægt på en opkvalificering af voksne, der bidrager til at imødekomme
arbejdsmarkedets behov og fremme voksnes beskæftigelse, frem for at sigte mod, at voksne opnår et bestemt formelt
uddannelsesniveau.
2. Baggrund
Kommissionen offentliggjorde meddelelsen
En ny dagsorden for færdigheder i Europa
den 10. juni 2016.
Baggrunden for meddelelsen er, at 70 mio. europæere mangler tilstrækkelige læse- og skrivefærdigheder,
endnu flere har dårlige regnefærdigheder og digitale færdigheder, hvilket gør dem særligt udsatte for
arbejdsløshed, fattigdom og social eksklusion. Ligeledes har 40 pct. af europæiske arbejdsgivere svært
ved at finde medarbejdere, der har de nødvendige færdigheder til at sikre vækst og innovation.
1
 kom (2016) 0381 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om Kommissionens meddelelse "En ny dagsorden for færdigheder i Europa"
1654059_0002.png
Udvikling af færdigheder er afgørende for arbejdsmarkedernes funktion og modernisering, ligesom
misforholdet mellem udbudte og efterspurgte færdigheder er en hindring for produktivitet og vækst.
Den digitale omstilling af økonomien betyder, at der er brug for digitale færdigheder i alle jobs. Kvalitet
og relevans af uddannelserne varierer meget, og den europæiske arbejdsstyrke er aldrende og faldende i
størrelse. Sammen med meddelelsen offentliggjorde Kommissionen to forslag til rådshenstillinger om
henholdsvis en færdighedsgaranti og en revision af den europæiske referenceramme for kvalifikationer
for livslang læring (EQF), samt et arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene omhandlende det
analytiske grundlag for færdighedsdagsordenen med tre bilag omhandlende henholdsvis
færdighedsgarantien, resultatet af den offentlige høring om EU’s moderniseringsdagsorden for
videregående uddannelse og revision af den europæiske referenceramme (samlet betegnet som
”færdighedspakken”). Meddelelsen indgår i Kommissionens arbejdsprogram for 2016.
3. Formål og indhold
Formål
Formålet med færdighedspakken er at understøtte et fælles engagement og arbejde mod en fælles vision
for den strategiske betydning, som færdigheder har i forhold til at fastholde arbejdspladser, vækst og
konkurrenceevne. Færdighedspakken skal styrke og strømline eksisterende og nye initiativer og dermed
understøtte medlemsstaterne i deres nationale reformer. Endvidere er formålet at opbygge og udvikle et
højere niveau for færdigheder og kompetencer for at sikre velfungerende arbejdsmarkeder, vækst og
tilstedeværelsen af de nødvendige kompetencer hos arbejdsstyrken i fremtiden.
Indhold
I meddelelsen udpeger Kommissionen tre prioritetsområder, der skal hæve niveauet for færdigheder og
kompetencer. Disse er:
- At forbedre kvalitet og relevans af udviklingen af færdigheder
- At gøre færdigheder og kvalifikationer mere synlige og sammenlignelige
- At forbedre vores viden om færdigheder og udvekslingen af samme for at sikre bedre
karrierevalg.
a) At forbedre kvalitet og relevans af udviklingen af færdigheder
Meddelelsen peger på, at politikker til fremme af uddannelse i sig selv ikke er tilstrækkeligt for at give
folk de færdigheder, der er nødvendige for at udnytte deres potentiale på arbejdsmarkedet og i
samfundet. I stedet er det vigtigt at fokusere på kvaliteten og relevansen af det, folk lærer.
At styrke fundamentet i form af de grundlæggende færdigheder,
dvs. læse-, skrive-, regne- og grundlæggende
digitale færdigheder, er en udfordring. Meddelelsen påpeger, at ca. en fjerdedel af den europæiske
befolkning har et lavt niveau på dette område, og at mere end 65 mio. mennesker i EU ikke har
gennemført en ungdomsuddannelse. For at forbedre beskæftigelsesmulighederne for voksne med ringe
færdigheder, foreslår Kommissionen derfor, at der etableres en såkaldt
færdighedsgaranti
i form af
det parallelt offentliggjorte forslag til rådshenstilling herom (se nedenfor).
For at sikre robusthed bør nøglekompetencer og avancerede – mere komplekse – færdigheder styrkes.
Kommissionen
peger på en bred række færdigheder i form af læse-, skrive- og regnefærdigheder, naturvidenskab og
fremmedsprog samt tværfaglige færdigheder og nøglekompetencer, såsom digitale færdigheder,
entreprenørskabsånd, kritisk tænkning, problemløsning eller evnen til at lære, samt finansielle
færdigheder, som uddannelsessystemerne bør udstyre alle borgere med som fundament for personlig
tilfredsstillelse og udvikling, social inklusion, aktivt medborgerskab og beskæftigelse. Nogle af disse
kompetencer er allerede etableret i uddannelsessystemerne, men dette er i mindre grad tilfældet hvad
angår entreprenørskabsånd, medborgerskab og andre tværgående færdigheder. Kommissionen foreslår
2
 kom (2016) 0381 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om Kommissionens meddelelse "En ny dagsorden for færdigheder i Europa"
1654059_0003.png
derfor at sætte en revision i gang af
rammen for nøglekompetencer
i 2017 med det formål at udvikle
en fælles opfattelse af nøglekompetencer og til yderligere at fremme deres indarbejdelse i
undervisningen, og hvor der vil blive lagt særlig vægt på fremme af entreprenørskabsånd og en
innovationsorienteret tankegang.
I meddelelsen henvises til, at prognoser i flere medlemsstater viser, at der fremover vil være mangel på
personer med erhvervsfaglige kvalifikationer. Det er derfor vigtigt
at gøre erhvervsuddannelserne til et
førstevalg.
Erhvervsuddannelserne skal øge deres tiltrækningskraft gennem et højt kvalitetsudbud og en
fleksibel organisering, der gør det muligt at fortsætte til videregående erhvervsrettet eller akademisk
uddannelse, samt via tættere forbindelser til arbejdsmarkedet. Kommissionen vil derfor i samarbejde
med medlemsstaterne, arbejdsmarkedets parter og udbyderne af erhvervsuddannelser støtte
gennemførelsen af Riga-konklusionerne fra 2015 om kvalitet og arbejdsmarkedsrelevante kvalifikationer
via en række initiativer. Herunder støtte til mulighederne for at elever kan anvende arbejdsbaseret
læring som en del af deres studier, forbedring af mulighederne for at studerende på
erhvervsuddannelserne kan kombinere erfaringer opnået i andre sammenhænge gennem bl.a.
meritoverførsel, støtte til udvikling og synlighed af videregående erhvervsuddannelsesmuligheder
gennem partnerskaber mellem udbydere af uddannelse, forskning og erhvervslivet. Endelig foreslås
etablering af
den første europæiske uge for færdigheder fra erhvervsuddannelser
i 2016 og et øget
samarbejde med World Skills Organisation for at vise erhvervsuddannelserne som et godt førstevalg.
Kommissionen påpeger endvidere behovet for
fokus på digitale færdigheder,
da den hastige digitale
omstilling af økonomien betyder, at der i næsten alle job nu kræves visse digitale færdigheder. Alligevel
mangler der digitale færdigheder på alle niveauer i Europa. Næsten halvdelen af EU’s befolkning
mangler grundlæggende digitale færdigheder, og ca. 20 pct. af befolkningen har ikke nogen
overhovedet. Der er også behov for folk, der ikke kun kan anvende teknologierne, men også kan
innovere og føre an i brugen af dem. På den baggrund vil Kommissionen lancere en
koalition for
digitale færdigheder og job
for at udvikle en stor digital talentmasse og sikre, at både enkeltpersoner
og arbejdsstyrken i Europa besidder tilstrækkelige digitale færdigheder. Den skal bl.a. bygge på EU-
strategien for e-færdigheder, og medlemsstaterne opfordres til at udvikle nationale strategier for digitale
færdigheder inden midten af 2017 på grundlag af mål, der skal fastsættes inden udgangen af 2016.
Kommissionen vil samle medlemsstaterne og interessenterne, herunder de sociale parter, så de kan
forpligte sig på konkret handling og udbredelse af bedste praksis, mens Kommissionen vil overvåge
fremskridtene på årlig basis gennem en digital statusrapport.
b) At gøre færdigheder og kvalifikationer mere synlige og sammenlignelige
Færdigheder opnået uden for de formelle uddannelsesinstitutioner bliver ofte undervurderet. Samtidig
kan forskellene i EU-landenes uddannelsessystemer gøre det vanskeligt for en arbejdsgiver at bedømme
viden og kvalifikationer på baggrund af et eksamensbevis fra et andet land, hvilket kan hæmme
mobiliteten af arbejdsstyrken.
At øge gennemsigtigheden og sammenligneligheden af kvalifikationer
er derfor vigtig. Meddelelsen henviser i den
sammenhæng til den nylige revision af direktiv 2005/36/EF om gensidig anerkendelse af
erhvervsmæssige kvalifikationer (”anerkendelsesdirektivet”) og den europæiske referenceramme for
kvalifikationer for livslang læring (EQF), der blev etableret i 2008 for at gøre det lettere at forstå og
sammenligne, hvad folk faktisk har lært (dvs. deres læringsresultater), mens de erhvervede deres
kvalifikation. Der kræves dog en større indsats for, at EQF når helt ud til enkeltpersoner og
organisationer og anvendes som grundlag for den daglige beslutningstagning om ansættelser og adgang
til læring. Endvidere har en række ikke-europæiske lande udvist interesse for EQF, så deres
kvalifikationer kan sammenlignes med europæiske standarder, hvilket kan bidrage til at tiltrække
3
 kom (2016) 0381 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om Kommissionens meddelelse "En ny dagsorden for færdigheder i Europa"
1654059_0004.png
højtkvalificerede forskere og fagfolk fra lande uden for EU, som kan bidrage til den europæiske
økonomi. For at gøre det lettere at forstå kvalifikationer og de dermed forbundne færdigheder og
bidrage til en bedre anvendelse heraf på EU’s arbejdsmarked har Kommissionen derfor som en del af
”færdighedspakken” offentliggjort et forslag til revision af henstillingen om
den europæiske
referenceramme for kvalifikationer (EQF)
(se nedenfor).
En forståelse af færdigheder, kvalifikationer og faglige erfaringer fra nyligt ankomne migranter er en
udfordring i mange EU-lande. Af de ca. 25 pct. af ikke-EU-borgere bosat i EU, der har avancerede
færdigheder, er ca. to tredjedele enten ikke erhvervsaktive, arbejdsløse eller overkvalificerede til deres
job. Meddelelsen peger derfor på behovet for en
tidlig klarlægning af migranters færdigheder og kvalifikationer.
For hurtigere at kunne integrere tredjelandsstatsborgere vil Kommissionen således dels igangsætte
”Redskabet for tredjelandsstatsborgeres færdighedsprofiler”,
som vil hjælpe myndighederne i
modtager- og værtslandene med at identificere og dokumentere færdigheder og kvalifikationer hos
nyankomne tredjelandsstatsborgere. Dels ved at arbejde sammen med nationale myndigheder for at
støtte anerkendelsen af migranters færdigheder og kvalifikationer, herunder også flygtninge, støtte
uddannelsen af personalet i modtagelsesfaciliteter for at fremme hurtigere anerkendelsesprocedurer og
fremme udveksling af god praksis herom, og dels ved at give nyankomne migranter, herunder
flygtninge, adgang til online sprogundervisning gennem Erasmus+.
c) Mere viden om færdigheder, dokumentation og velinformerede karrierevalg
Beslutningstagere og undervisningsudbydere har behov for velfunderet dokumentation om de
færdigheder, der bliver brug for i fremtiden, så de bedre kan træffe de rette beslutninger om politikker
og reformer, læseplaner og investeringer. Det er dog vanskeligt at fremlægge pålidelige informationer
herom.
Bedre informationer giver bedre valg,
og borgere skal kunne præsentere deres færdigheder og kvalifikationer
på en effektiv måde, ligesom arbejdsgivere og organisationer vil have gavn af mere effektive og
produktive måder til at identificere og rekruttere folk med de rigtige kvalifikationer. For at hjælpe folk
med at træffe velinformerede karriere- og uddannelsesvalg vil Kommissionen derfor foreslå en
revision
af Europass-rammen
med henblik på at oprette en intuitiv og velfungerende online-platform, der vil
levere web-baserede værktøjer til dokumentation og videndeling om færdigheder og kvalifikationer
samt gratis selvevalueringsværktøjer. Endvidere vil Kommissionen analysere problemet med
hjerneflugt
og fremme udveksling af bedste praksis i forhold til at løse dette problem.
Meddelelsen peger endvidere på betydningen af
fremme af kvalifikationer og samarbejde i økonomiske sektorer.
For at forbedre viden om færdigheder og imødegå manglen på dem i de forskellige sektorer iværksætter
Kommissionen en
Plan for sektorsamarbejde om færdigheder.
Den skal bidrage til at mobilisere og
koordinere centrale aktører, fremme private investeringer og en mere strategisk brug af de relevante
europæiske og nationale finansieringsprogrammer. Sektorspecifikke partnerskaber om færdigheder
inden for erhvervslivet og tjenesteydelser vil blive oprettet på EU-plan, og derpå forventes de udrullet
på nationalt plan for at omsætte sektorstrategier for de næste 5-10 år til at identificere behovet for
færdigheder og udvikle konkrete løsninger, samt støtte aftaler om anerkendelse af sektorspecifikke
kvalifikationer og certificering, hvor det er relevant. Planen vil blive støttet via eksisterende EU-midler
og afprøvet i en efterspørgselsstyret proces i 6 sektorer (bilindustrien, maritim teknologi, rumfart,
forsvar, tekstilvarer og turisme), hvor det forberedende arbejde begynder i 2016. Yderligere områder
(byggebranchen, stålindustrien, sundhed, grønne teknologier og vedvarende energi) vurderes i næste
omgang af udrulningen med start i 2017. Udvælgelsen af sektorer omfatter avancerede teknologier med
henblik på at sikre konkurrenceevnen på langt sigt samt mere traditionelle sektorer, der står over for
særlige udfordringer på kort og mellemlangt sigt.
4
 kom (2016) 0381 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om Kommissionens meddelelse "En ny dagsorden for færdigheder i Europa"
1654059_0005.png
Universiteter og erhvervsuddannelsesinstitutioner har behov for viden om tendenser på
arbejdsmarkedet og en
bedre forståelse af, hvordan færdiguddannede klarer sig.
For at hjælpe studerende og
uddannelsesudbydere med at vurdere relevansen af uddannelsestilbud vil Kommissionen foreslå som
det første skridt i 2017 at igangsætte et
initiativ til at følge færdiguddannede personer fra de
videregående uddannelser
for at støtte medlemsstaterne i at forbedre oplysningerne om, hvordan det
går dem på arbejdsmarkedet.
Igangværende arbejde og gennemførelse af færdighedsdagsordenen
Ud over de nye initiativer beskrevet ovenfor nævner meddelelsen også det igangværende arbejde på en
række områder.
I forhold til øgede læringsmuligheder har Kommissionen fortsat fokus på
mere arbejdsbaseret læring og
partnerskaber mellem erhvervslivet og uddannelserne.
I den sammenhæng vil Kommissionen udvikle en række
støttetjenester, der kan fremme videndeling, netværk og samarbejde om lærlingeuddannelser. Ligeledes
nævnes, at arbejdsmarkedets parter inden for flere sektorer er nået frem til fælles holdninger
vedrørende færdigheder og herunder specifikke initiativer angående praktikophold. Flere af EU’s
sociale parter inden for forskellige sektorer har også givet tilsagn under den europæiske alliance for
lærlingeuddannelser om at skaffe flere og bedre lærlingepladser. Endelig vil Kommissionen hjælpe
arbejdsmarkedets parter med at videreføre resultaterne af deres fælles projekter, f.eks. gennem at
undersøge omkostningseffektiviteten af lærlingeuddannelser og fastsætte en mulig kvalitetsramme for
lærlingeuddannelser. I forhold til at give
støtte til studerendes mobilitet,
herunder også lærlinge og
studerende på erhvervsuddannelserne, hvor Erasmus-programmet hidtil har haft over 3 mio. deltagere,
vil der i 2016 blive iværksat et Mobility Scoreboard for erhvervsuddannelserne for at give et billede af
de støttemuligheder, der findes i EU, og samtidig give et grundlag for at identificere områder med
behov for øget indsats. For at bidrage til
mere læring på arbejdspladsen
er Kommissionen i samarbejde med
Den Europæiske Investeringsfond (EIF) endvidere i gang med at undersøge mulighederne for
yderligere at støtte banklån på gunstige vilkår til små og mellemstore virksomheder med et finansielt
instrument, der specifikt er rettet mod færdigheder. Samtidig fortsættes arbejdet med at give
flere
muligheder for at validere ikke-formel og uformel læring.
Som led i fortsættelsen af moderniseringsbestræbelserne vil Kommissionen fortsætte sit fokus på at
støtte lærere og undervisere
bl.a. gennem at støtte udveksling af bedste praksis på dette område blandt
medlemsstaterne og interessenter gennem samarbejde og mobilitetsmuligheder. I forhold til
moderniseringen af Europas videregående uddannelser
vil Kommissionen arbejde sammen med interessenterne
om at støtte moderniseringen af videregående uddannelse ved at bygge videre på resultaterne af den
offentlige høring, der fandt sted i 2015-16. Dette vil omfatte udviklingen af en ramme for
kompetencevurdering for forskellige videregående uddannelser for at muliggøre en sammenlignende
vurdering af de studerendes og de færdiguddannedes kvalifikationer.
Ved implementeringen af færdighedsdagsdagsordenen forventes arbejdsmarkedets parter have en
central rolle for udviklingen af initiativerne på europæisk og nationalt plan. Det fremgår af meddelelsen,
at Kommissionen vil undersøge, hvordan der regelmæssigt kan rapporteres om de fremskridt, der
gøres. Oplysningerne i disse rapporter kunne bruges i forberedelserne af det europæiske semester samt i
politiske debatter i Det Europæiske Råd. Kommissionen vil også indlede en dybtgående dialog med
medlemsstaterne om, hvordan de muligheder, som de eksisterende finansieringsprogrammer tilbyder,
bedst kan udnyttes til at opfylde færdighedsdagsordenens mål. De vigtigste instrumenter i den
forbindelse er Den Europæiske Socialfond, den Europæiske Fond for Regional Udvikling, den
Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne, den Europæiske Hav- og Fiskerifond,
5
 kom (2016) 0381 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om Kommissionens meddelelse "En ny dagsorden for færdigheder i Europa"
1654059_0006.png
Horizon 2020 og Erasmus+. I forbindelse med midtvejsrevisionen af den flerårige finansielle ramme
2014-2020 vil Kommissionen undersøge eventuelle tilpasninger, der er nødvendige for at nå målene i
færdighedsdagsordenen.
Forslaget om rådshenstilling om en færdighedsgaranti (COM(2016)382)
Kommissionens forslag om en rådshenstilling om en færdighedsgaranti har til formål at give personer
med et lavt kvalifikationsniveau mulighed for at opfylde deres potentiale og deltage på arbejdsmarkedet.
Dette vil også bidrage til at Europa kan udnytte den menneskelige kapital bedre, samtidig med at det
fremmer Europas konkurrenceevne, økonomiske vækst og opadgående sociale konvergens.
I forslaget om en rådshenstilling om en færdighedsgaranti henstilles følgende til medlemsstaterne – i
overensstemmelse med nationale omstændigheder og i tæt samarbejde med de sociale parter og
uddannelsesudbydere, at de bør opstille en færdighedsgaranti, der tilbyder lavt-kvalificerede voksne,
dvs. dem der ikke har fuldført en ungdomsuddannelse eller tilsvarende (EQF-niveau 4), og som ikke
kan få støtte under Ungegarantien, adgang til opkvalificering, som – set i forhold til deres individuelle
behov – vil give dem (a) et minimumsniveau for læse-, skrive- regnefærdigheder og digitale færdigheder,
og/eller (b) fremskridt mod et kvalifikationsniveau på EQF 4. Udformningen af færdighedsgarantien
skal være baseret på tre trin: 1) En realkompetencevurdering, der skal vurdere og anerkende deres
eksisterende færdigheder og behovet for opkvalificering. 2) Et skræddersyet uddannelsestilbud baseret
på behovet afdækket ved realkompetencevurderingen, herunder for immigranter fra tredjelande
muligheder for sprogundervisning, som kan struktureres og valideres i mindre enheder for at kunne
dokumentere fremskridt i forskellige stadier, og som svarer til lokale eller regionale
arbejdsmarkedsforhold, leveret i tæt samarbejde med lokale interessenter, herunder de sociale parter. 3)
På baggrund af de eksisterende valideringsmekanismer vurderes og certificeres de opnåede færdigheder.
Medlemsstaterne bør, for at tage nationale omstændigheder og eksisterende ressourcer i betragtning,
identificere prioriterede målgrupper og iværksætte tiltag til at skabe opmærksomhed om fordelene ved
opkvalificering og vejledning herom. Endvidere bør medlemsstaterne senest et år efter vedtagelse af
henstillingen opstille en handlingsplan for færdighedsgarantiens implementering, og endelig bør
medlemsstaterne på nationalt niveau overvåge og evaluere resultaterne af tiltagene under
færdighedsgarantien, herunder også i forhold til fremskridt hos målgruppen i forhold til læse-, skrive-
og regnefærdigheder og digitale færdigheder og fremskridt i forhold til opnåelse af EQF-niveau 4, dvs.
en ungdomsuddannelse.
Til Kommissionen henstilles det bl.a., at den følger op på implementeringen af henstillingen og
fremmer gensidig læring, samt støtter brug af nuværende og fremtidige europæiske
finansieringsprogrammer inden for udvikling af færdigheder, særligt de europæiske struktur- og
investeringsfonde og Erasmus+ i forbindelse med implementeringen af henstillingen. Endelig bør
Kommissionen gøre status for medlemsstaternes implementeringstiltag ved udgangen af 2018, samt i
samarbejde med medlemsstaterne evaluere resultaterne af færdighedsgarantien senest fem år efter
vedtagelsen, herunder rapportere til Rådet om opnåede fremskridt i forhold til at hæve niveauet for
læse-, skrive- og regnefærdigheder og digitale færdigheder.
Forslaget om rådshenstilling om en revision af referencerammen for kvalifikationer for livslang læring
(EQF) (COM(2016)383)
Den europæiske referenceramme for kvalifikationer for livslang læring (EQF) blev etableret i 2008 på
baggrund af en henstilling fra Europa-Parlamentet og Rådet med det formål at forbedre
gennemsigtigheden, sammenligneligheden og overførbarheden af borgeres kvalifikationer. Det påpeges
i begrundelsen for forslaget, at på trods af den vellykkede gennemførelse af EQF-henstillingen fra 2008
6
 kom (2016) 0381 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om Kommissionens meddelelse "En ny dagsorden for færdigheder i Europa"
1654059_0007.png
er dens mål endnu ikke opfyldt fuldt ud overvejende på grund af en række begrænsninger i selve
henstillingen, som derfor bør revideres for at løse bl.a. følgende problemstillinger:
- På trods af EQF’s overordnede karakter har ikke alle lande etableret henvisninger mellem deres
kvalifikationssystem og EQF
- Der er væsentlige forskelle fra land til land i beskrivelsen af lignende kvalifikationers indhold
- Usikkerhed om kvaliteten og niveauet af de kvalifikationer med henvisninger til EQF
- Der er ingen fælles ordninger for meritoverførsel og –akkumulering i forbindelse med
kvalifikationer med tilknytning til EQF
- Et stigende antal internationale (sektorbestemte) kvalifikationer er baseret på standarder, der er
udviklet af internationale virksomheder eller sektororganisationer
- Forholdet mellem EQF og tredjelandes nationale kvalifikationsrammer.
Kommissionens forslag til revideret henstilling indeholder derfor en række punkter, der skal imødegå
disse udfordringer.
Det henstilles til medlemsstaterne, at de bl.a. skal:
- Anvende EQF-rammen som et redskab til at sammenligne alle typer og niveauer af
kvalifikationer i EU
- Regelmæssigt og mindst hvert femte år ajourføre henvisningerne mellem niveauer i de
nationale kvalifikationsrammer og EQF-niveauerne
- Sikre, at kvalifikationer på et EQF-niveau understøttes af fælles principper for kvalitetssikring
- Sikre, at de fælles principper for meritoverførselssystemer anvendes, når kvalifikationer med et
EQF-niveau er baseret på credits
- Træffe foranstaltninger for at sikre, at alle nye certifikater, eksamensbeviser og supplerende
uddannelsesbeviser udstedt af kompetente myndigheder indeholder klar henvisning til det
relevante EQF-niveau
- Offentliggøre resultaterne af henvisningsprocessen på nationalt plan og EU-plan og sikre, at
oplysningerne om kvalifikationer og deres læringsresultater er tilgængelige og offentlige
- Fremme anvendelsen af EQF af arbejdsmarkedets parter, offentlige arbejdsformidlinger,
uddannelsesinstitutioner og offentlige myndigheder for at støtte gennemsigtighed og
sammenligning af kvalifikationer.
Det henstilles til Kommissionen i samarbejde med medlemsstaterne og interessenter bl.a., at de skal
fremme sammenligneligheden af kvalifikationer mellem de lande, der er omfattet af EQF og andre
lande, især nabolande og andre lande med veletablerede kvalifikationsrammer, i overensstemmelse med
EU’s internationale aftaler. Endelig henstilles det til Kommissionen, at de senest i 2022 skal aflægge
rapport til Rådet på baggrund af en evaluering om de opnåede resultater og følgende for fremtiden
heraf.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
5. Nærhedsprincippet
I forhold til meddelelsen er spørgsmålet om nærhedsprincippet ikke relevant.
For så vidt angår forslaget til rådshenstilling om en færdighedsgaranti redegør Kommissionen for, at de
problemstillinger, der er omhandlet i dette forslag, alle er af EU-relevans, og deres omfang betyder, at
der er brug for en sammenhængende og koordineret indsats, som vil sikre synergi og samarbejde og
7
 kom (2016) 0381 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om Kommissionens meddelelse "En ny dagsorden for færdigheder i Europa"
1654059_0008.png
maksimere den positive afsmittende virkning. I arbejdet med at udvikle et højt uddannelsesniveau og
iværksætte en erhvervsuddannelsespolitik har EU beføjelser til at tilskynde medlemsstaterne til at
samarbejde og til at støtte og supplere deres indsats efter behov. Medlemsstaterne har inden for
strategirammen for det europæiske samarbejde på uddannelsesområdet (ET 2020) pointeret, at der
stadig er for mange personer med ringe færdigheder, og at denne udfordring bør imødegås på EU-plan.
Medlemsstaternes kompetence respekteres i henstillingen, som samtidig giver konkret indhold til denne
ambition ved at tilbyde vejledning om foranstaltninger for at forbedre opkvalificeringsmulighederne for
lavtuddannede personer på grundlag af bedste praksis gennem gensidig læring og analytisk arbejde.
Kommissionen påpeger, at der er mange udfordringer i forbindelse med tilbud om muligheder for
opkvalificering, og dette nye initiativ vil støtte udviklingen hen mod højere effektivitet og standarder for
sådanne muligheder. I forlængelse heraf påpeger Kommissionen, at initiativet tager udgangspunkt i
vellykkede praksisser på nationalt plan og overfører dem til en konkret indsats, som vil hjælpe
medlemsstaterne med at forbedre kvaliteten og gennemslagskraften af deres politikker målrettet mod
personer med ringe færdigheder.
For så vidt angår forslaget til rådshenstilling om en revision af EQF, redegør Kommissionen for, at
manglende gennemsigtighed, forståelse og påskønnelse af færdigheder og kvalifikationer er en hindring
for arbejdstageres og studerendes geografiske og erhvervsmæssige mobilitet, som påvirker EU som
helhed. Det er en vigtig årsag til underudnyttelsen af tilgængelige færdigheder hos EU-borgere og
tredjelandsborgere og som sådan en vigtig årsag til misforholdet mellem udbudte og efterspurgte
færdigheder. De nuværende redskaber på europæisk plan har klare begrænsninger, og situationen vil
ikke ændres, hvis der ikke iværksættes yderligere politiske tiltag. Den grænseoverskridende mobilitet gør
det nødvendigt at have ordninger på EU-plan til forbedring af gennemsigtighed og forståelse af
kvalifikationer. Dette kan ikke opnås udelukkende gennem handling på nationalt plan. Samtidigt skal
medlemsstaternes ansvar for indholdet af uddannelserne og organiseringen af uddannelsessystemerne
respekteres. Initiativet griber ikke ind i medlemsstaternes ansvar for at fastlægge indholdet og
opbygningen af deres uddannelsessystemer.
Regeringen vurderer på det foreliggende grundlag, at medlemsstaternes kompetence på
uddannelsesområdet jf. TEUF art. 165 og art. 166 respekteres i de to forslag til rådshenstillinger.
6. Gældende dansk ret
Meddelelsen i sig selv medfører ingen konsekvenser for dansk ret.
Forslaget om en rådshenstilling om en færdighedsgaranti forventes på det foreliggende grundlag at ligge
inden for den nuværende danske lovgivning på voksen- og efteruddannelsesområdet samt på
beskæftigelsesområdet. Dette omfatter Lov om almen voksenuddannelse og om anerkendelse af
realkompetence i forhold til fag i almen voksenuddannelse, i hf-uddannelsen og i uddannelsen til
studentereksamen, Lov om arbejdsmarkedsuddannelser mv., Lov om erhvervsrettet grunduddannelse
og videregående uddannelse for voksne, Lov om forberedende voksenundervisning og
ordblindeundervisning for voksne, Lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen
voksenuddannelse mv., Lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, Lov om
specialundervisning for voksne, Lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) mv., Lov
om danskuddannelse til voksne udlændinge, Lov om statens voksenuddannelsesstøtte og Lov om
godtgørelse og tilskud til befordring ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse og Lov
om aktiv beskæftigelse.
Den nuværende henstilling fra Rådet og Europa-Parlamentet om referencerammen for kvalifikationer
for livslang læring (EQF) er implementeret i dansk ret via følgende bekendtgørelser: Bekendtgørelse om
8
 kom (2016) 0381 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om Kommissionens meddelelse "En ny dagsorden for færdigheder i Europa"
1654059_0009.png
prøver og eksamen i de almene og studieforberedende ungdoms- og voksenuddannelser,
Bekendtgørelse af lov om erhvervsuddannelser, Bekendtgørelse om prøver og eksamen i
grundlæggende erhvervsrettede uddannelser, uddannelsesbekendtgørelser for alle erhvervsuddannelser
(106 stk. i alt), Bekendtgørelse af lov om erhvervsgrunduddannelse mv., Bekendtgørelse om eksamen
og censur ved universitetsuddannelser (eksamensbekendtgørelsen) og Bekendtgørelse om prøver i
erhvervsrettede videregående uddannelser.
7. Konsekvenser
Meddelelsen i sig selv og forslaget til rådshenstilling om en færdighedsgaranti vurderes ikke at få
konsekvenser for lovgivningen, statsfinanserne, samfundsøkonomien, erhvervslivet, miljøet eller
beskyttelsesniveauet.
Forslaget om en revision af rådshenstillingen om den europæiske referenceramme for kvalifikationer
(EQF) kan, hvis den vedtages i den foreliggende form og besluttes implementeret fuldt ud i Danmark,
medføre behov for tilpasning af dansk lovgivning. Derudover forventes ingen konsekvenser for
statsfinanserne, samfundsøkonomien, erhvervslivet, miljøet eller beskyttelsesniveauet.
8. Høring
Færdighedspakken blev sendt i skriftlig høring i EU-specialudvalget vedr. uddannelse og ungdom den
15. juni 2016 og i EU-specialudvalget for arbejdsmarkedet og sociale forhold den 16. juni 2016. Der
indkom følgende høringssvar, som nedenfor gengives i deres fulde længde.
Danske Studerendes Fællesråd (DSF):
”DSF's indstilling til pakken er overordnet set positiv. Vi ser dog nogle opmærksomhedspunkter og
potentielle faldgrupper i implementeringen, så den videre proces vil vi meget gerne inddrages i. Vi
bakker på dette område fuldt op om vores europæiske paraplyorganisations, European Students Unions
holdning. Vi understreger vigtigheden af fri og lige adgang for alle til uddannelse på alle niveauer. Dette
er både vigtigt for at udvikle færdigheder til brug i arbejdslivet men også i resten af livet, herunder at
danne aktive medborgere. Det er vigtigt, at EU og medlemslandene sikrer den nødvendige finansiering
og følger op på de gode intentioner, der beskrives i New Skills Agenda.
DSF ser med bekymring på, at der i forslagene primært ses på uddannelse i et
arbejdsmarkedsperspektiv. Vi så gerne mere fokus på uddannelsessektorens rolle i at skabe mere
inklusion, lighed og de færdigheder, vi skal bruge til at udvikle samfundet, ikke kun til arbejdslivet. I
forlængelse af de gode takter i Paris deklarationen ville det være oplagt at arbejde med hvilke
færdigheder vi ønsker at skabe gennem uddannelse, der relaterer sig til demokrati, tolerance og
medborgerskab. Hvis der bliver anledning til at arbejde bredere med det, vil vi meget gerne bidrage. Vi
ser også meget gerne, at Key Competences Framework revideres til at inkludere et større fokus på disse
værdier.
Skills guarantee
Det ser vi meget positivt på. Dog bør man se på garantien som et led i at skabe muligheder for livslang
læring, hvilket kræver mulighed for at skifte fleksibelt imellem forskellige uddannelsesniveauer og at få
adgang til uddannelse i forskellige livssituationer. I den forbindelse vil vi gerne pointere, at den nyligt
vedtagne afskaffelse af muligheden for såkaldt "dobbeltuddannelse" er et skridt i den helt forkerte
retning. Hvis vi gerne vil have life long learning i praksis, er det helt centralt at have fleksibilitet i
uddannelsessystemet og mulighed for at skifte spor horisontalt på alle trin, så vi undgår blindgyder. Vi
er af den opfattelse, at der altid er gode begrundelser for, hvis en person gerne vil starte på eksempelvis
en ny professionsbachelor på et andet felt end sit oprindelige. Det giver både værdi for den enkelte
9
 kom (2016) 0381 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om Kommissionens meddelelse "En ny dagsorden for færdigheder i Europa"
studerende og giver flere muligheder for, at folk kan tilpasse deres kompetencer til et omskifteligt
arbejdsmarked. Af samme årsag vil vi gerne pointere, at nedskæringen i SVU også er et skridt i den
modsatte retning af, hvad der ville være gavnligt for udviklingen af færdigheder i befolkningen. Det er
centralt for, om en person virkelig har mulighed for at videreuddannelse sig, at vedkommendes
økonomiske grundlag hænger nogenlunde sammen. Ved at skære i SVU'en gør man det således markant
sværere for eksempelvis en håndværker at videreuddanne sig til ingeniør på et senere tidspunkt i livet.
Beslutninger som disse skaber tvivl hos os om, i hvor høj grad beslutningstagerne egentlig er indstillet
på at arbejde i en retning, der er i overensstemmelse med de pæne ord i de her papirer.
Skills assessment
Skills assessment bør ikke kun se på færdigheder til snævert definerede professioner men bør også
inkludere "bløde" færdigheder og transversal skills. Dette vil både gøre individet i stand til at bruge sine
færdigheder i et bredere spektrum af jobs og derudover være til gavn for individets mulighed for at
bidrage til samfundet uden for arbejdslivet.
VET
Der er et stærkt fokus på Vocational Education and Training i forslaget. Det er dog vigtigt ikke kun at
tale om at gøre VET attraktivt, men også at gøre det reelt muligt for flere at gennemføre en
erhvervsuddannelse af høj kvalitet. Dette gælder både at sikre elevernes levegrundlag under
uddannelsen og at sikre et ordentligt arbejdsmiljø, tilstrækkeligt med lærepladser etc. Vi bakker stærkt
op om Erhvervsskolernes Elevorganisations holdninger på dette område.
ICT
Vi ser positivt på Coalition for Digital Skills and Jobs. Studenterorganisationer på lokalt niveau er en
vigtig stakeholder at involvere, når behovene på dette område skal afdækkes. Et godt første skridt vil
være at gøre gode ICT redskaber tilgængelige på institutionerne, da de lige nu udgør en væsentlig
indirekte brugerbetaling på uddannelse, som kan være en meget uhensigtsmæssig barriere. At realisere
dette vil dog kræve en tilstrækkelig økonomisk støtte til uddannelsesinstitutionerne, for de har ikke alle
mulighed for at prioritere udvikling på dette område midt i nedskæringerne. Uddannelsesinstitutionerne
bør have mulighed for at udvikle deres egen policy om digitalisering, med hensyntagen til deres bredere
mission og med en stærk inddragelse af elever og studerende, da brugerinddragelse er helt centralt for
succesfuld udvikling på ICT området.
Revision af European Qualifications Framework
Det støtter vi. Det giver mening at opdatere med jævne mellemrum og en god involvering af
studenterorganisationer på lokalt niveau vil være værdifuldt i den sammenhæng. EQF bør også kunne
bruges til at skabe anerkendelse af kompetencerne hos flygtninge og migranter, hvilket vil være meget
positivt for deres integration i samfundet. Alle EU medlemslande bør implementere Lisbon
Recognition Convention, som sammen med EQF og qualifications frameworks fra andre lande bør
kunne sætte mere fart på procedurerne omkring anerkendelse af kompetencer.
Graduate tracking
Det ser vi nogle potentielle faldgrupper i. Tracking systemer, såfremt man ønsker disse, bør have til
formål at styrke studerendes adgang, succes og gennemførsel af uddannelse, samt at de (blandt mange
andre værdifulde ting) får de kompetencer, som de har brug for i et arbejdsliv på et meget omskifteligt
arbejdsmarked. Men hvis der kun fokuseres på at tracke arbejdsmarkedsparametre, er der fare for at
svække fokus på de andre værdier af uddannelse. Uddannelse må ikke ses som et samlebånd, der fører
ud i et job, og det er potentielt meget skadeligt for både kvaliteten og den brede samfundsrelevans af
vores uddannelser, hvis man styrer for meget efter dimittendernes arbejdsmarkedssituation. Dette ser vi
10
 kom (2016) 0381 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om Kommissionens meddelelse "En ny dagsorden for færdigheder i Europa"
1654059_0011.png
allerede med den ministerielle dimensionering af uddannelserne, som er i gang med at kvæle flere
værdifulde fagmiljøer, hvilket er til skade for Danmarks samlede viden på felter af høj international
relevans. Hvis graduate tracking tænkes brugt til ranking systemer eller som styrende for
uddannelsesfinansiering er vi derfor kritiske.
Quality Framework for Internships
Vi ser praktik og lignende forløb som en del af uddannelsen, da det i modsat fald bare ville være et job.
Vi går derfor stærkt ind for kvalitetssikring af dette. Vi ser nogle gode ideer i dette initiativ:
http://qualityinternships.eu og vil derudover opfordre til, at kvalitetssikring af praktik sker så tæt på
fagmiljøerne som muligt, da de bedst kender, hvad der karakteriserer god kvalitet på den enkelte
uddannelse.
Mobility
Mobilitet kræver finansiering. Dette gælder både en tilstrækkelig finansiering af ERASMUS+
programmet og et tilstrækkeligt levegrundlag for mobile studerende. For at sikre fri og lige adgang og
mindske den sociale skævhed i adgangen til mobilitet (det er desværre ret ulige, hvilke studerende der
har mulighed for at være mobile i dag) er det meget vigtigt at give stipendier frem for lån. Derudover
bør der ses på andre barrierer for mobilitet hos de grupper, der i dag er underrepræsenterede.
Modernisation of learning and teaching
Det er meget positivt, at der lægges op til at sætte fokus på innovation i pædagogik og fleksibilitet i
curricula. Det er vigtigt at udvikle studentercentrerede læringsmiljøer for at tage højde for forskellige
studerendes forskellige behov. Det er meget positivt, hvis EU vil støtte medlemslandene i dette, gerne
både økonomisk og gennem facilitering af peer learning. Det vil være positivt med nogle klare action
lines på dette.
Recognition of Prior Learning
Det støtter vi op om. Særligt for flygtninge og migranter er der et vigtigt stykke arbejde at gå i gang
med.”
FTF og LO:
”Kommissionens udspil ”New Skills Agenda” er grundlæggende et positivt initiativ. Med dette og andre
tiltag inden for de senere år er det Kommissionens mål at placere det uddannelsespolitiske samarbejde i
EU som en vigtig del af en strategi for vækst og jobskabelse. Uddannelse er ikke i sig selv løsningen,
men skal i samspil med andre tiltag bidrage til en positiv økonomisk udvikling.
Det er samtidig tydeligt og meget positivt, at Kommissionen ser målet med en styrket
uddannelsesindsats som bredere end den økonomiske dimension. Uddannelse skal også have som mål
at fremme den sociale dimension, øge sammenhængskraften og understøtte til et aktivt medborgerskab.
”New Skills Agenda” indeholder både nye og eksisterende initiativer. Det er rigtig at have et særligt
fokus på udfordringen, at mange voksne ikke har de tilstrækkelige grundlæggende færdigheder,
herunder mangler digitale færdigheder. I den forbindelse vil FTF og LO gerne understrege, at der er
behov for styrke de digitale færdigheder hos både ufaglærte, faglærte og arbejdstagere med videregående
uddannelser. Omend den foreslåede ”Skills Guarantee” burde indeholde mere forpligtende elementer,
bør den støttes som et relevant tiltag, der kan fremme en bedre anerkendelse af eksisterende
færdigheder hos kortuddannede og udvikling af relevante tilbud om opkvalificering.
Kommissionen lægger stor vægt på at styrke samarbejdet om, hvordan vi øger betydningen af den
læring, der foregår på arbejdspladsen både i relation til de ordinære uddannelser og i forhold til den
11
 kom (2016) 0381 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om Kommissionens meddelelse "En ny dagsorden for færdigheder i Europa"
1654059_0012.png
livslange læring. Også det er en nødvendig prioritering på et vigtigt udviklingsområde. Her kan det
europæiske samarbejde kan give ”added value” og inspiration.
I den forbindelse vil FTF og LO gerne understrege vigtigheden af, at arbejdsgiverne også tager et
ansvar for udviklingen af relevante færdigheder, både når det gælder tilvejebringelsen af praktikpladser
og efter- og videreuddannelse af medarbejderne.
Initiativet om en revision af den europæiske referenceramme (EQF) bør følges nøje fra dansk side.
Rammen er som bekendt implementeret i en dansk kvalifikationsramme, der afspejler niveauerne i det
danske uddannelsessystem. Konsekvensen af revisionen for den danske kvalifikationsramme må derfor
løbende vurderes i samarbejde med de berørte uddannelser.
Det er positivt, at Kommissionen foreslår at EQF’en anvendes som inspiration for udvikling af en
ramme til vurdering af færdigheder opnået i lande uden for EU området, herunder migranter og
flygtninges færdigheder.
Initiativet om et styrket samarbejde om bedre at kunne afdække behovet for færdigheder er positivt og
nødvendigt. Også her kan det tværnationale samarbejde give ”added value”. Fra dansk side bør
initiativet følges og prioriteres.
I forhold til implementeringen af initiativerne i ”New Skills Agenda” bør man fra dansk side fremhæve,
at arbejdsmarkedets parter skal spille en central rolle.”
Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA):
”FA finder det positivt, at Kommissionen med meddelelsen om en Ny Dagsorden for Færdigheder i
Europa tager en lang række initiativer med det formål at styrke arbejdsstyrkens kompetenceudvikling i
Europa. Det er i den sammenhæng dog essentielt at fastholde, at kompetencen for
undervisningsindholdet og opbygningen af uddannelsessystemerne ligger hos medlemslandene.
Kommissionen gør da også denne kompetencefordeling klart i meddelelsen.
Danmark er allerede kommet relativt langt i forhold til flere af de 10 indsatsområder, som
Kommissionen forslår. Det gælder ikke mindst i forhold til de to konkrete forslag til rådshenstillinger,
som også indgår i høringen. FA ser således ingen betydelige udfordringer i forhold til at følge
Kommissionens anbefalinger og henstillinger på disse områder.
FA finder Kommissionens forslag om en ”Plan for sektorsamarbejde om færdigheder” særlig
interessant, hvor hensigten bl.a. er, at ”omsætte sektorstrategier (på nationalt/regionalt plan) for de
næste 5-10 år til at identificere behovet for færdigheder og udvikle konkrete løsninger, såsom fælles
udvikling af videregående erhvervsuddannelsesmuligheder og partnerskaber inden for erhvervsliv,
uddannelse og forskning”. FA mener, der også i en dansk kontekst er behov for at tage udgangspunkt i
valide prognoser for behovene for konkrete færdigheder de næste 5-10 år, når man ønsker at sætte
kvantitative mål for antal uddannede inden for forskellige faggrupper.
FA finder også Kommissionens forslag om et initiativ til at spore færdiguddannede personer fra
videregående uddannelser for at støtte medlemsstaterne i at forbedre oplysningerne om, hvordan det
går dem på arbejdsmarkedet, meget interessant og relevant. Forslaget udspringer af Kommissionens
konsultation ”Agenda for the modernisation of Europe’s higher education systems”. Den viste, at hele
2/3 af de studerende og dimittender i EU svarede, at de oplever et mismatch mellem det, de har lært på
uddannelsen, og de kompetencer arbejdsmarkedet har brug for. Det mest tankevækkende og
bekymrende er dog, at dette synspunkt bakkes op af halvdelen af uddannelsesudbyderne. Det skal her
12
 kom (2016) 0381 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om Kommissionens meddelelse "En ny dagsorden for færdigheder i Europa"
1654059_0013.png
erindres, at én af de ganske få henstillinger fra Rådet til Danmarks nationale reformprogram for 2016
netop var, at skabe incitamenter til et styrket samspil mellem erhvervslivet og universiteterne. FA har
længe arbejdet for et sådant tættere samspil i en dansk kontekst af hensyn til både dimittenderne,
erhvervslivet og samfundsøkonomien. Kommissionens konsultation, henstilling og initiativ forstærker
kun argumenterne for, at der nu skabes optimale rammer for, at et tæt samspil kan udfolde sig. I første
omgang drejer det sig om at indrette bevillingssystemet for de videregående uddannelser således, at det i
sig selv bidrager til at styrke dette samspil.”
Danske Lærerorganisationer International (DLi):
”Punkt 1: Etableringen af en færdighedsgaranti
DLi ser positivt på ønsket om indførelse af en færdighedsgaranti, der skal give alle voksne mulighed for
at nå kvalifikationer svarende til EQF niveau 4, selvom personerne tidligere har afbrudt deres
uddannelsesforløb på et lavere niveau. DLi påpeger dog, at det er afgørende i forbindelse med ønsket
om at tilbyde skræddersyede læringstilbud, at der ikke gås på kompromis med de faglige krav til viden
og kvalifikationer, der karakteriserer niveau 4. De fleksible tilbud skal tilrettelægges i harmoni med de
påkrævede faglige niveauer. Dette kan bl.a. sikres gennem at anvende kvalificerede undervisere og et
system baseret på nationale standarder til vurdering af elevernes faglige niveau. DLi ser med tilfredshed,
at det fremgår af rådshenstillingen, at det henstilles til medlemsstaterne, at processen skal køre i tæt
samarbejde med arbejdsmarkedets parter og uddannelsesinstitutionerne. Underviserorganisationerne ser
som de professionelle repræsentanter for underviserne på alle niveauer i uddannelsessystemet særligt
frem til at blive inddraget.
Punkt 2: Revision af rammen for nøglekompetencer
DLi bemærker, at tanken bag forslaget om en revision af rammen for nøglekompetencer synes præget
af et fokus på arbejdsmarkedets behov set ud fra et arbejdsgiversynspunkt. Dette er en vigtig
dimension, men DLi påpeger, at en revision af rammen for nøglekompetencer også bør medtænke
ambitionen om at fremme velfungerende, aktivt og demokratisk medborgerskab, ikke mindst i lyset af
Pariserklæringen. Et ønske om at fremme iværksætteri og innovationsorienteret tankegang bør således
heller ikke ses alene ud fra erhvervslivets synsvinkel men i stedet mere holistisk, hvor alle fagområder i
uddannelsessystemet løftes i forhold til at fremme kreativ nytænkning og evnen til at realisere produktet
af denne.
Punkt 3: At gøre erhvervsuddannelserne til et førstevalg
DLi påpeger, at det er væsentligt at sikre et attraktivt studiemiljø for de unge som led i at gøre
erhvervsuddannelserne mere attraktive. Det er endvidere vigtigt at sikre, at unge ikke oplever, at et valg
af en erhvervsuddannelse lukker muligheder senere i livet. Derfor bør det sikres, at de unge, hvis de
vælger en erhvervsuddannelse, har sikkerhed for at kunne færdiggøre den og desuden, at den rummer
mulighed for på et senere tidspunkt at kunne fortsætte på erhvervsrelaterede videregående studier. Som
led i at sikre muligheden for færdiggørelse er det nødvendigt med et fokus på bl.a. praktikpladser.
Punkt 4: Fokus på digitale færdigheder
Hvis befolkningens digitale færdigheder skal forbedres via undervisningssystemet, er det afgørende, at
underviserne inddrages i en fagligt baseret dialog om, hvordan målet bedst nås. Et nødvendigt redskab
for at fremme effekten af digitale færdigheder vil ligeledes være at sikre mulighed for målrettet
efteruddannelse af underviserne på feltet. DLi vil ligeledes fremhæve anbefalingerne i OECD’s rapport
”Students, Computers and Learning – Making the Connection” (2015), hvoraf det fremgår, at digitale
færdigheder og fagdidaktisk brug af IT skal opprioriteres i grunduddannelserne, hvor det er relevant.
13
 kom (2016) 0381 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om Kommissionens meddelelse "En ny dagsorden for færdigheder i Europa"
1654059_0014.png
Punkt 5: Den europæiske referenceramme for kvalifikationer
DLi hilser en revision af EQF med hensigten om at skabe en klar og gennemskuelig referenceramme
for kvalifikationer opnået i EU-landenes undervisningssystemer velkommen. DLi vil dog understrege,
at EQF er et redskab, der skal tjene til at dokumentere færdigheder og kvalifikationer – det er
ikke
et
anerkendelsesværktøj, ligesom det heller ikke kan anvendes i forhold til meritoverførsel inden for
grunduddannelserne. Dette er et nationalt anliggende, hvor EU ikke har kompetence. EQF er et
redskab, som det står medlemslandene frit for at anvende, og dette fokus bør fremhæves. DLi
opfordrer til, at de sociale parter inddrages i en dialog på et så tidligt et tidspunkt som muligt, så det er
muligt at bidrage til kvalificerede løsningsforslag.
Punkt 6: Tidlig klarlægning af migranters færdigheder og kvalifikationer
DLi støtter ambitionen om at sikre muligheden for en så tidlig vurdering og verificering af flygtninge og
migranters færdigheder. DLi påpeger desuden, at der i relation til online sprogundervisning er evidens
for, at den mest effektive måde for unge mennesker at lære et nyt sprog er at integrere dem i
normalklasser og tildele uddannelsesinstitutionerne ressourcer til at kunne løfte den nødvendige indsats
i forhold til disse elever uden at sænke niveauet for de øvrige elever.
Punkt 7: Mere viden om færdigheder, dokumentation og velinformerede karrierevalg
DLi vil, for så vidt angår forslaget om en revision af Europass, fremsætte de samme bemærkninger som
anført i forhold til revisionen af EQF under punkt 5.
Punkt 9: Fremme af kvalifikationer og samarbejde i økonomiske sektorer
DLi er ikke afvisende overfor at fremme et øget samarbejde mellem erhvervsliv og
uddannelsessystemerne. DLi vil dog på det stærkeste påpege, at uddannelse og tilhørende læreplaner er
et offentligt anliggende og ikke et, hvor repræsentanter for erhvervslivet skal gives særlig indflydelse.
DLi påpeger ligeledes, at et øget sektorsamarbejde ikke må føre til en opblødning af princippet om
kvalitetsuddannelser udbudt uden brugerbetaling af det offentlige. Ligeledes er DLi stor modstander af
initiativer, der vil kunne medføre et brud på princippet om, at uddannelse ikke udbydes af private
aktører med profit-maksimering for øje.”
Akademikerne (AC):
”Akademikerne har følgende bemærkninger til forslagene i meddelelsen:
Forslag 2
Akademikerne er enige i, at det er centralt, at personer fra videregående uddannelser finder job, der
svarer til deres uddannelsesniveau. Det er dog vigtigt, at uddannelserne ikke alene tilrettelægges ud fra
et beskæftigelseshensyn, men at der også tages behørig hensyn til behovet for, at uddannelse også
bidrager til at udvikle demokratisk velfungerende borgere.
Kommissionen foreslår en revision af ramme for nøglekompetencer i 2017, hvor der vil blive lagt vægt
på at fremme iværksætterånd og innovationsorienteret tankegang. I Danmark har vi gode erfaringer
med at integrere iværksætteri og innovation i undervisningen på alle niveauer i uddannelsessystemet.
Erfaringerne har vist, at undervisning af børn og unge i iværksætteri og innovation giver dem evner og
kompetencer til at tænke nyt, se muligheder og omsætte ideer til værdi, som kan være af økonomisk,
kulturel eller social art, og som rækker ud over arbejdsmarkedets behov.
Forslag 3
Når man vil gøre erhvervsuddannelserne mere attraktive, er det vigtigt at sikre, at studiemiljøet er
attraktivt for de unge. Det betyder bl.a., at man ved valg af en erhvervsuddannelse får sikkerhed for, at
14
 kom (2016) 0381 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om Kommissionens meddelelse "En ny dagsorden for færdigheder i Europa"
1654059_0015.png
den kan færdiggøres, og at den rummer mulighed for at opnå de nødvendige kvalifikationer til at kunne
fortsætte på erhvervsrelaterede videregående studier, f.eks. på et spor som Eux systemet i Danmark
eller gennem supplering på et senere tidspunkt. Unge må ikke opleve, at et valg af en
erhvervsuddannelse lukker muligheder senere i livet.
Forslag 4
Når man vil fremme de digitale færdigheder i befolkningen, er det afgørende, at man inddrager lærerne i
en faglig dialog om, hvordan man bedst træner de generelle digitale kompetencer og udnytter de digitale
muligheder til at fremme den faglige indlæring.
Dette nødvendiggør en større pædagogisk og didaktisk efteruddannelsessatsning af lærerne på dette felt,
ligesom de digitale færdigheder og den fagdidaktiske brug af it, når det er relevant, skal opprioriteres i
grunduddannelserne. Jf. anbefalingerne i OECD’s rapport Students, Computers and Learning – Making
the Connection, 2015. For at fremme faglig indlæring med relevant brug af it og optimering af
elevernes digitale kompetencer er der behov for en større pædagogisk forskningsindsats for at blive
klogere på, hvordan dette gøres bedst.
Forslag 6
Det er vigtigt, at der etableres metoder, der kan verificere ikke mindst flygtninges kompetencer. Det vil
kunne bidrage til, at vi hurtigt kan få glæde af de kompetencer, de besidder, og hindre brug af falske
dokumenter og udokumenterede kompetencer. I forbindelse med planerne for online
sprogundervisning skal Akademikerne bemærke, at den mest effektive integration af og tillæring af et
nyt sprog hos unge sker ved at integrere dem i normalklasser. Det forudsætter dog, at skolerne har den
nødvendige kapacitet til at håndtere opgaven.
Forslag 9
Akademikerne støtter udbygningen af et sektorsamarbejde, dog således at den offentlige forpligtelse til
at stille gratis kvalitetsuddannelse til rådighed for alle unge fastholdes.
Forslag 10
Akademikerne vil gerne støtte forslaget om, at Kommissionen igangsætter et initiativ til at spore
færdiguddannede personer fra videregående uddannelser, for at støtte medlemsstaterne i at forbedre
oplysninger om, hvordan det går dem på arbejdsmarkedet. I 2010 gennemførte Akademikerne en
undersøgelse ”Det frie valg eller det frie fald?” ad dimittendernes overgang fra studium til job
(http://www.ac.dk/media/99390/det_frie_valg.pdf).
Et forslag til revision af rådshenstilling om den europæiske referenceramme for kvalifikationer for livslang læring
Akademikerne støtter, at den europæiske referenceramme for kvalifikationer anvendes til at
sammenligne kvalifikationstyper og –niveauer i EU, herunder at der i nye eksamensbeviser henvises til
relevant EQF-niveau.
En udbredt anvendelse af den europæiske referenceramme kræver, at der er en klar og offentlig
tilgængelig information om henvisningsprocessen, og at der sker en løbende ajourføring af
sammenhængen mellem den nationale kvalifikationsramme og EQF-niveauerne. Akademikerne støtter
derfor en ajourføring hvert femte år.
Endelig foreslår Kommissionen, at meritordninger med tilknytning til nationale kvalifikationsrammer
sker i overensstemmelse med de europæiske principper for meritoverførselssystemer, dog på en sådan
måde, at det ikke sker på bekostning af nationale principper. Akademikerne finder det positivt, at
15
 kom (2016) 0381 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om Kommissionens meddelelse "En ny dagsorden for færdigheder i Europa"
1654059_0016.png
Kommissionen lægger op til, at både europæiske principper og nationale systemer må respekteres i
arbejdet med at skabe gennemsigtighed og sammenlignelighed i forskellige uddannelsessystemer. Det
vil bidrage til at sikre, at personer kan overføre og anvende deres kvalifikationer på tværs af
landegrænser.”
Dansk Arbejdsgiverforening (DA):
”DA finder det positivt, at Kommissionen med dette udspil sætter fokus på det vigtige samspil mellem
kvalifikationer og færdigheder på den ene side, og indsatsen for at fastholde arbejdspladser, vækst og
konkurrenceevne på den anden side. Udspillet retter sig bl.a. mod den gruppe af voksne borgere i EU,
som har de ringeste kvalifikationer og færdigheder. Det er en gruppe, der har svært ved at finde
fodfæste på arbejdsmarkedet, og som ofte befinder sig på passiv offentlig forsørgelse. DA bakker fuldt
ud op bag denne del af dagsordenen.
Det er dog DA’s vurdering, at det ikke vil være muligt at øge beskæftigelsen mærkbart for denne
gruppe af borgere alene med dette udspil. Skal denne gruppe af borgere i større udstrækning ud på
arbejdsmarkedet, er der først og fremmest brug for reformer, der kan understøtte mere mobile, åbne og
dynamiske arbejdsmarkeder.
Dertil kommer, at der også er behov for helt grundlæggende reformer af uddannelsessystemerne i en
række lande. Der er tale om en gruppe voksne, som ikke har fået de fornødne kompetencer i
grundskolen. For fremtidige generationer er det således tvingende nødvendigt, at der bliver iværksat
tiltag og reformer på et meget tidligere tidspunkt i uddannelsesforløbet.
Det er vigtigt at pointere, at det er myndighedernes ansvar at sikre, at borgerne har de fornødne basale
færdigheder. Når de er på plads, så vil arbejdsgiverne hellere end gerne involveres for at sikre, at
borgernes kompetencer matcher virksomhedernes behov i dag og i fremtiden. Det er helt afgørende, at
uddannelse er erhvervsrettet og har jobperspektiv.
Det er glædeligt, at Kommissionen anerkender betydningen af arbejdsmarkedets parter i arbejdet med
kvalifikationer og færdigheder. Det er afgørende, at arbejdsmarkedets parter bliver involveret i den
nationale implementering, hvilket i dag sker i meget varierende grad på tværs af EU. Det skal sikres, at
der bliver taget højde for den viden, som parterne har om, hvad der bedst skaber beskæftigelse.
Samtidig skal det sikres, at der ikke bliver iværksat nye tiltag, der allerede er på plads i landene.
Kommissionen har et ønske om bedre datagrundlag. Det bakker DA til fulde op om. DA har i flere
sammenhænge foreslået, at der på europæisk plan sker en løbende og mere omfattende dataindsamling.
Bedre data vil betyde, at det vil være muligt at måle og sammenligne de enkelte landes
uddannelsesmæssige formåen og deres arbejdsmarkedsresultater på tværs af EU.
Endeligt kunne udspillet have et stærkere fokus på, at der vil være forskelle på, hvilke behov
virksomhederne har i forhold til nye og nuværende medarbejderes færdigheder. Er det f.eks. lige
relevant for alle typer virksomheder, at medarbejderne har gode læsefærdigheder, talforståelse og it-
kundskaber? Det vil givet variere fra virksomhed til virksomhed og mellem brancherne, hvilke
færdigheder der er størst behov for.
I forlængelse heraf er det væsentligt at understrege behovet for mere målrettet adgang for kvalificeret
arbejdskraft fra lande uden for EU. Adgangen til at tiltrække specialister og talenter fra tredjelande er en
helt central og nødvendig del af virksomhedernes medarbejdere.
16
 kom (2016) 0381 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om Kommissionens meddelelse "En ny dagsorden for færdigheder i Europa"
Færdighedsgarantien
DA støtter ikke færdighedsgarantien i den foreliggende form. DA finder, at målgruppen for den
”frivillige” garanti er for firkantet defineret som de personer, der ikke har opnået en uddannelse på
mindst EQF-niveau 4, og som ikke er omfattet af EU’s ungdomsgaranti. Derved fjernes fokus fra, om
målgruppen har relevante erhvervskompetencer, der kan bringes i spil på arbejdsmarkedet – hen til et
fokus på, om disse kvalifikationer kan placeres på et givet niveau.
I Danmark er flere erhvervsuddannelser placeret på et niveau svarende til EQF 3. Disse personer ville
dermed automatisk være omfattet af garantien, uanset om deres kvalifikationer er fuldt dækkende for
deres erhvervsfunktion.
Færdighedsgarantien må tage udgangspunkt i, at flere europæere kommer i beskæftigelse, og som led
heri kan de kompetenceafklares og eventuelt opkvalificeres – ikke til et bestemt EQF-niveau, men til
det niveau, der er efterspurgt på arbejdsmarkedet i forhold til den individuelle borger. I modsat fald er
der risiko for, at mange europæere kommer til at opholde sig i passive afklarings- og
opkvalificeringsforløb på offentlige ydelser, uden at det fører til beskæftigelse. DA finder, at Danmark i
praksis har etableret instrumenter, der gør det muligt for borgerne at få vurderet deres kompetencer –
både som led i voksen- og efteruddannelse, og som led i den nye Erhvervsuddannelse for Voksne, der
trådte i kraft i 2015.
Revision af rammen for nøglekompetencer
DA finder, at en revision af nøglekompetencer ikke vil kunne bidrage til at understøtte, at flere
europæere opnår bedre kompetencer. Begrebet nøglekompetencer er så flydende og vil forandre sig så
hurtigt, at DA ikke vil give det prioritet.
At gøre erhvervsuddannelserne til et førstevalg
DA bakker stærkt op om denne målsætning. Europa skal bruge flere faglærte, så DA støtter initiativer,
der gør det mere attraktivt at gennemføre en erhvervsuddannelse. DA finder det desuden meget
positivt, at Kommissionen ønsker at fremme brugen af vekseluddannelse inden for EU.
Ligeledes bakker DA op om ønsket vedrørende bedre adgang til data om arbejdsmarkedsresultaterne.
Det vil være en klar fordel med bedre data, da det vil gøre det muligt at sammenligne resultater på tværs
af EU. I den sammenhæng vil Kommissionen med fordel kunne indføre en form for PISA-
undersøgelse for erhvervsuddannelser. En sådan undersøgelse for erhvervsuddannelser kunne med
fordel se på mængden af tid brugt på en virksomhed, da vekseluddannelse har vist sig at have en positiv
effekt på beskæftigelse.
DA kan henvise til, at de europæiske sociale parter er blevet enige om:
”To help build the evidence based on
the advantages of apprenticeship training the EU could develop a benchmark to improve apprenticeships across Europe.”
(Towards a Shared Vision of Apprenticeships. Joint statement of the European social partners, maj
2016).
Fokus på digitale færdigheder
Udvikling af digitale kompetencer er et vigtigt indsatsområde, så DA kan støtte op om dette initiativ.
Det er væsentligt at pointere, at behovet ikke alene er at uddanne personer til avanceret brug af digitale
teknologier, men i lige så høj grad til at udvikle og fremstille disse teknologier.
17
 kom (2016) 0381 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om Kommissionens meddelelse "En ny dagsorden for færdigheder i Europa"
1654059_0018.png
Revision af den europæiske referenceramme for kvalifikationer for livslang læring (EQF)
Det er lidt uklart, hvordan Kommissionen forventer at revidere EQF. Det fremgår af udspillet, at
Kommissionen forudsætter, at EQF skal være et grundlag for virksomheders beslutninger om
ansættelse af medarbejdere. DA finder først og fremmest, at EQF kan være et instrument, der kan
bruges til sammenligninger af kvalifikationer på tværs af uddannelsessystemer, hvorimod det ikke synes
realistisk, at EQF vil få betydning i forhold til konkrete rekrutteringssituationer.
Grundlæggende finder DA ikke, at det er nødvendigt at ændre ved den nuværende EQF. EQF er
fortsat ved at blive etableret og implementeret, og har langt fra fundet sin endelige form. Der er en
række udfordringer med at sikre sammenlignelighed og kvalitet på tværs af de nationale
kvalifikationsrammer. DA kan derfor ikke støtte, at anvendelsesområdet for EQF allerede nu udvides
til at omfatte sammenligninger med kvalifikationsrammer, der er etableret uden for det europæiske
samarbejde (tredjelandes kvalifikationsrammer).
DA finder endvidere, at den fremtidige styring af EQF’s implementering er alt for vagt beskrevet i
forslaget. Der er fortsat behov for et koncentreret fokus på udviklingen af EQF, og der er derfor ikke
opbakning til etablering af en bredere platform, hvor en række EU-initiativer skal koordineres.
Endeligt er det væsentligt, at arbejdsmarkedets parter får en fremtrædende rolle i det fremtidige
samarbejde med EQF.
I Danmark har man i forhold til erhvervsuddannelserne et omfattende system til
realkompetencevurderinger. I forhold til de videregående uddannelser kan ansøgere hos Styrelsen for
Videregående Uddannelser få en vurdering af, hvad den afsluttede udenlandske uddannelse svarer til i
Danmark.
Tidlig klarlægning af migranters færdigheder og kvalifikationer
Danmark har et omfattende system til støtte af migranters og flygtninges tilegnelse af dansk. Der er i
den forbindelse adgang til e-læring. Samtidig arbejder den danske regering på i samspil med
arbejdsmarkedets parter at styrke flygtninge og migranters adgang til erhvervsrettede uddannelser. Det
er derfor DA’s vurdering, at der ikke er behov for et fælleseuropæisk system.
Plan for sektorsamarbejde
DA finder det uklart, hvordan dette forslag skal forstås, set i lyset af de allerede etablerede ”Sector Skills
Alliances” og ”Sector Skills Councils”. Det er vanskeligt at forudsige fremtidige kvalifikationsbehov på
nationalt plan, og det bliver næppe mere håndterbart af at blive betragtet på europæisk plan. DA er
derfor ikke overbevist om behovet for denne indsats.”
Dansk Folkeoplysnings Samråd (DFS):
”DFS kan varmt støtte en Ny Dagsorden for Færdigheder i Europa. De foreslåede målsætninger og
initiativer er både ambitiøse og nødvendige. Det er vores opfattelse, at implementeringen vil gøre en
positiv forskel for mange borgere i EU, men også i Danmark. PIAAC viste, som bekendt, at vi også i
Danmark har en udfordring med rigtig mange borgere, der ikke har tilstrækkelige basale færdigheder
inden for læsning, skrivning, matematik og it.
Især finder vi, at færdighedsgarantien er et skridt i den rigtige retning. Det er vigtigt at have fokus på
voksnes muligheder for læring. Som der ganske rigtigt står i Kommissionens forslag til Rådets
henstilling om oprettelse af en færdighedsgaranti, er størsteparten af Europas arbejdsstyrke de næste to
18
 kom (2016) 0381 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om Kommissionens meddelelse "En ny dagsorden for færdigheder i Europa"
1654059_0019.png
årtier allerede voksne i dag. Det vil være afgørende, både for den enkelte borger, det enkelte land og
Europa, at de får mulighed for læring og opkvalificering.
DFS er enig i mange ting i initiativet. Herunder nødvendigheden af at øge deltagelsen i den livslange
læring og sikring af muligheden for, at alle kan opnå en ungdomsuddannelse. I den forbindelse er det
vigtigt at vurdere effekten af den Kombinerede Ungdomsuddannelse. Virker den efter hensigten, eller
er der behov for en mere fleksibel og individorienteret tilgang? Vi er også enig i nødvendigheden af at
kunne få anerkendt de færdigheder, man har opnået. Også dem, der er opnået på mere utraditionel og
uformel vis, og dem, der er opnået i andre lande. I den forbindelse kan der være grund til bl.a. at
revurdere organiseringen af realkompetence-vurderingen i Danmark. I DFS er vi særligt optaget af en
god integration af flygtninge og migranter. Derfor støtter vi særligt ambitionen om en tidlig klarlægning
af netop denne målgruppes færdigheder og kompetencer.
DFS har stor forståelse for det stærke fokus på den arbejdsmarkedsrettede læring, herunder mere
arbejdsbaseret læring og de nævnte basale færdigheder (læsning, skrivning, regning og it), men vi savner
større opmærksomhed på det bredere fokus, der også omtales i meddelelsen fra Kommissionen om en
NY Dagsorden for Færdigheder i Europa. Vi foreslår, at den brede pallette af basale færdigheder, der
også er nødvendige i en bredere sammenhæng, styrkes i den planlagte revision af rammen for
nøglekompetencer i 2017. Det er vigtigt at forstå borgerne ikke bare som medarbejdere, men også
medborgere, forældre, vælgere, forbrugere, osv. Det betyder, at også færdigheder som
medborgerskabskompetence, interkulturelle kompetencer, demokratisk dannelse, kritisk tænkning,
problemløsning og evnen til at lære er væsentlige for alle borgere. Vi anbefaler derfor, at Ny Dagsorden
for Færdigheder i Europa ses i samspil med Parisdeklarationen fra marts 2015.
Endelig finder vi det væsentligt at være opmærksom på, at en færdighedsgaranti kræver investeringer,
men at det netop er investeringer, der vil vise sig at kunne betale sig på længere sigt. Ikke bare for den
enkelte borgers livskvalitet og økonomi, men at der også vil være en samfundsøkonomisk gevinst.
I forhold til Kommissionens forslag til Rådets henstilling vedr. EQF, kan vi ligeledes støtte forslaget. Vi
mener, at det er vigtigt, at der lægges vægt på forslagets ambition om at støtte fleksible læringsveje og
sømløse overgange inden for og mellem uddannelsessystemer og mellem uddannelse og beskæftigelse. I
forlængelse af forslaget mener vi, at det er nødvendigt at se på den danske kvalifikationsramme (NQF),
som i øjeblikket primært omfatter læringsveje i det formelle uddannelsessystem. Det vil være
nødvendigt i højere grad at indarbejde mulighederne i det ikke-formelle uddannelsessystem, dvs. typisk
de aktører, der er markeret med gult i dette diagram:
http://www.daea.dk/media/333725/education_stor.jpg.”
Dansk Industri (DI):
”DI finder det positivt, at Kommissionen med sit udspil fremhæver sammenhængen mellem vækst,
beskæftigelse og en uddannelsesdagsorden, frem for primært at se uddannelse som et middel til at sikre
social inklusion.
Kommissionens udspil består af i alt 10 initiativer, hvoraf en del først fremlægges senere i 2016 eller
2017, og DI vil i dette svar primært forholde sig til de nu fremlagte forslag.
DI er enig i de overordnede mål i dagsordenen, herunder behovet for en målrettet indsats for at hæve
niveauet for de grundlæggende færdigheder i EU's befolkning. Det er dog væsentligt at understrege, at
denne indsats er myndighederne i de enkelte medlemslandes ansvar og ikke et ansvar, som kan
pålægges arbejdsgiverne.
19
 kom (2016) 0381 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om Kommissionens meddelelse "En ny dagsorden for færdigheder i Europa"
Færdighedsgaranti:
Kommissionen foreslår, at medlemsstaterne udsteder en færdighedsgaranti, som er rettet mod voksne
(over 25 år), som ikke har opnået en uddannelse på mindst EQF-niveau 4. Garantien omfatter ret til
realkompetencevurdering, vejledning samt adgang til uddannelsesforløb, der kan bringe dem op på
niveau 4.
DI er skeptisk over for ideen om en færdighedsgaranti og kan ikke støtte den i denne udformning,
uanset at Danmark allerede i dag vurderes at opfylde kravene. Det er ikke ønskeligt at lade målet være
opnåelse af et bestemt EQF niveau fremfor at have fokus på opnåelse af relevant og efterspurgt
erhvervskompetence – uanset formelt niveau. I princippet vil målet være nået blot ved opnåelse af en
gymnasial eksamen, uanset at disse uddannelser ikke indebærer en erhvervskompetence. Dette bevirker,
at effekten vil være ufokuseret og ikke i tilstrækkelig grad bidrage til øget beskæftigelse,
konkurrenceevne og vækst.
Erhvervsuddannelse først
DI er enig i målsætningen om at sætte fokus på erhvervsrettet uddannelse på både faglært og
videregående niveau, idet en øget rekruttering af studerende til relevante erhvervsrettede uddannelser er
afgørende i forhold til at imødekomme virksomhedernes behov for kvalificeret arbejdskraft. DI finder
det afgørende, at virksomhederne direkte eller via deres organisationer involveres tæt i udviklingen og
monitoreringen af erhvervsrettede uddannelsestilbud.
DI deler Kommissionens bekymring for en forestående mangel på faglærte med uddannelser, der er
relevante og efterspurgte på arbejdsmarkedet. I den forbindelse er det væsentligt at understrege
betydningen af et tæt samspil mellem virksomhederne og uddannelsesinstitutionerne på alle niveauer.
Digitale færdigheder
DI støtter målsætningen om at udvikle en digital talentmasse og sikre, at både enkeltpersoner og den
samlede arbejdsstyrke i Europa er udstyret med de tilstrækkelige digitale færdigheder.
DI ser gerne en udbredelse af tankerne bag Grand Coalition for Digital Jobs, hvor DI allerede i dag
deltager, og deltager gerne i den nærmere udvikling af en Koalition for digitale færdigheder og job.
Revision af EQF
DI er positiv over for en teknisk tilpasning af EQF-henstillingen, men finder ikke, at tiden er moden til
en mere gennemgribende revision med tilføjelse af nye mål og arbejdsområder, som Kommissionen
foreslår.
EQF er fortsat ved at blive etableret og implementeret, og har langt fra fundet sin endelige form. Der
er en række udfordringer med at sikre sammenlignelighed og kvalitet på tværs af de nationale
kvalifikationsrammer. DI finder derfor ikke, at tiden er moden til at anvendelsesområdet for EQF
allerede nu udvides til at omfatte sammenligninger med kvalifikationsrammer, der er etableret uden for
det europæiske samarbejde (tredjelandes kvalifikationsrammer). Det forekommer endvidere tvivlsomt,
at der er veletablerede kvalifikationsrammer i de lande, hvor Europa pt. modtager mange flygtninge fra,
hvorfor dette argument ikke synes validt.
DI finder desuden, at den fremtidige styring af EQF’s implementering er alt for vagt beskrevet i
forslaget. Det er fortsat behov for et koncentreret fokus på udviklingen af EQF, og der er derfor ikke
20
 kom (2016) 0381 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om Kommissionens meddelelse "En ny dagsorden for færdigheder i Europa"
opbakning til etablering af en bredere platform, hvor en lang række EU-initiativer skal koordineres. Der
bør fortsat være en særskilt arbejdsgruppe med fokus på implementeringen og udviklingen af EQF.
Endelig er det væsentligt, at arbejdsmarkedets parter får en fremtrædende rolle i det fremtidige arbejde
med EQF.
Plan for sektorsamarbejde for færdigheder
Forslaget om en plan for sektorsamarbejde om færdigheder ligger i forlængelse af Kommissionens
årelange fokus på sektorer, men forekommer ikke koordineret ift. de allerede igangsatte initiativer om
”Sector Skills Alliances” og ”Sector Skills Councils”. Igen er formålet sympatisk, nemlig at bidrage til et
bedre match mellem uddannelse og arbejdsmarkeds behov, men det er vanskeligt at se, hvordan dette
bedre opnås på europæisk plan end på nationalt, hvor det i forvejen opleves som vanskeligt og meget
komplekst at forsøge at forudsige udviklingen i behovet. DI finder ikke at denne indsats bør have høj
prioritet i det fremtidige arbejde på uddannelsesområdet i EU.
Forbedret information om uddannelse og karrierevalg
DI er enig i behovet for at sikre valide informationer om uddannelser og jobmuligheder. DI vurderer
dog, at et samlet europæisk system kan indebære en risiko for usammenlignelige og oplysninger, som
ikke er opdaterede og kan derfor ikke støtte udviklingen af et fælleseuropæisk system.
Tilsvarende støtter DI også målsætningen om at styrke uddannelsesinstitutionernes viden om eleverne
og de studerendes videre færd, men det er DI’s holdning, at dette bedst gøres decentralt på de enkelte
uddannelsesinstitutioner.
DI ser frem til en fortsat dialog med ministeriet om Kommissionens forslag til en Ny Dagsorden for
Færdigheder.”
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Andre lande forventes at støtte meddelelsen, men mere detaljerede holdninger kan fremkomme, når
færdighedspakkens enkelte initiativer behandles i Rådet.
10. Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen kan overordnet set tilslutte sig Kommissionens udspil til en ny dagsorden for færdigheder
og kvalifikationer, der har til formål på europæisk plan at styrke vækst og beskæftigelse. Det er
regeringens vurdering, at forslaget især vil kunne bidrage til at styrke indsatsen for erhvervsuddannelse
af unge og en mere målrettet opkvalificering af voksne, som mangler grundlæggende færdigheder og
kompetencer, hvilket – med henvisning til bl.a. erhvervsuddannelsesreformen – også er væsentlige
prioriteringer for den danske regering. Ligeledes understøtter den nye dagsorden for færdigheder og
kvalifikationer regeringens fokus på bedre match mellem de videregående uddannelser og
arbejdsmarkedet, og udspillet vil kunne bidrage til øget gennemsigtighed og anerkendelse af
kvalifikationer på tværs af medlemslandene.
Det er regeringens opfattelse, at der i forhold til forslaget om en færdighedsgaranti for kortuddannede
voksne skal lægges mere vægt på en opkvalificering af voksne, der bidrager til at imødekomme
arbejdsmarkedets behov og fremme voksnes beskæftigelse, frem for at sigte mod, at voksne opnår et
bestemt formelt uddannelsesniveau. Det er i den forbindelse vigtigt, at der sættes fokus på at styrke
grundlæggende færdigheder hos voksne, herunder digitale kompetencer hos arbejdsstyrken generelt.
Afslutningsvis anerkender regeringen intentionen bag forslaget om en plan for sektorsamarbejde om
færdigheder, men finder, at der er behov for at se nærmere på, hvorledes dette kan fremmes uden, at
der etableres nye større processer på EU-niveau.
21
 kom (2016) 0381 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om Kommissionens meddelelse "En ny dagsorden for færdigheder i Europa"
11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
22