Energi-, forsynings- og klimaudvalg
Folketinget
Dok. ansvarlig: EBN
Sekretær:
Sagsnr: s2016-179
Doknr: d2016-11823-5.1
22. august 2016
23. august 2016
Opfordring til at styrke EU's kvotesystem
Vi har noteret os, at Folketingets Energi-, forsynings- og klimaudvalg d. 22/8 afholder
teknisk gennemgang af EU-Kommissionens forslag til revision af kvotehandelsdirekti-
vet.
Dansk Energi opfordrede i juni 2016 EU's beslutningstagere til at styrke kvotesystemet.
Det skete med vedlagte åbne brev, som er skrevet sammen med en tværindustriel
gruppe af europæiske og danske virksomheder og organisationer.
Hvis CO2-prisen skal drive investeringer i grønne energiteknologier i Europa, herunder
i Danmark, er der behov for en hurtigere og større reduktion i overskuddet af kvoter
end, hvad EU-kommissionen har foreslået.
Det bør gøres ved at:
Øge udtagningsraten for uudnyttede kvoter til den såkaldte markedsreserve fra
12 % til 30 %
Indføre færre kvoter på markedet hvert år end de af Kommissionen foreslåede
2.2 % – den såkaldte lineære reduktionsfaktor
EU's kvotesystem lider i dag under et massivt overskud af kvoter, som holder prisen på
at udlede CO2 for lav. Overskuddet af kvoter vil trods tidligere justeringer forhindre
systemet i at sende et robust prissignal på CO2-udledning til langt ind i 2020’erne.
Styrkelsen af EU's kvotesystem bør også ske i lyset af de målsætninger verdens lande
vedtog med Paris-aftalen i 2015 (COP21), hvor EU’s indsats spiller en afgørende rolle.
Med venlig hilsen
Dansk Energi
Anders Stouge
Vicedirektør