Europaudvalget 2015-16
KOM (2016) 0493 Bilag 1
Offentligt
1667807_0001.png
NaturErhvervstyrelsen/
Departementet
Den 23. september 2016
MFVM 133
GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
om f
orslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om en flerårig plan for
demersale bestande i Nordsøen og fiskeriet efter disse bestande og om ophævelse af
Rådets forordning (EF) nr. 676/2007 og Rådets forordning (EF) nr. 1342/2008
KOM (2016) 493
Resumé
Forslaget omfatter en flerårig forvaltningsplan for demersale bestande, herunder torsk, kuller,
rødspætte, sej, tunge, hvilling og jomfruhummer i Nordsøen. Fiskeriet i Nordsøen er et
flerartsfiskeri, og planen finder derfor anvendelse på alle demersale bestande i Nordsøen. Hensigten
med planen er, at den skal sikre en bæredygtig udnyttelse af disse bestande og tilvejebringe stabile
fiskerimuligheder, idet det sikres, at forvaltningen er baseret på den seneste videnskabelige viden om
disse bestande samt andre aspekter af økosystemet og miljøet. Forslaget skønnes at berøre
beskyttelsesniveauet i Danmark positivt, da det kan bidrage til en mere stabil, forudsigelig og
bæredygtig forvaltning af fiskeriet i Nordsøen.
Baggrund
Kommissionen har ved KOM (2016) 493 af 3. august 2016 fremsendt forslag til Europa-Parlamentets
og Rådets forordning om en flerårig plan for demersale bestande i Nordsøen og fiskeriet efter disse
bestande og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 676/2007 og Rådets forordning (EF) nr.
1342/2008. Forslaget er oversendt til Rådet den 3. august 2016 i en dansk sprogudgave.
Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 43, stk. 2, og skal behandles efter proceduren for den
almindelige lovgivningsprocedure i TEUF artikel 294.
Formål og indhold
For at opnå den fælles fiskeripolitiks mål om et miljømæssigt bæredygtigt fiskeri skal der blandt andet
vedtages flerårige planer for forvaltningen af fiskeriet. Den foreslåede plan omfatter demersale
bestande og fiskeriet efter disse bestande i Nordsøen, herunder Skagerrak og Kattegat, samt
tilstødende farvande for visse arter. Demersalt fiskeri i Nordsøen, herunder Skagerrak og Kattegat, er
et flerartsfiskeri, hvor flere forskellige demersale arter tages i samme fangster. Planen skal bidrage til
opfyldelsen af den fælles fiskeripolitiks mål og navnlig til opnåelse og opretholdelse af maksimalt
bæredygtigt udbytte (MSY) for de berørte arter, bidrage til gennemførslen af landingsforpligtigelsen
for demersale bestande, og til gennemførslen af en økosystembaseret tilgang til fiskeriforvaltning.
 kom (2016) 0493 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om flerårig plan for demersale bestande i Nordsøen og fiskeriet efter disse bestande
1667807_0002.png
I forslaget fastsættes bestemmelser om mål og målsatser, det vil sige opnåelse af en fiskeridødelighed,
som er i overensstemmelse med princippet om maksimalt bæredygtigt udbytte (F
msy
), og er angivet i
intervaller som tilrådet af Det Internationale Havundersøgelsesråd (ICES), samt
bevarelsesreferencepunkter angivet i gydebiomasse.
Planen vil primært blive anvendt på torsk, kuller, rødspætte, sej, tunge, hvilling og jomfruhummer i
Nordsøen, men også på alle andre demersale bestande og fiskeriet efter disse i Nordsøen. Bestandene
er opdelt i grupper afhængig af videnskabelige data til rådighed. Hovedgrupperne 1 og 2 dækker
henholdsvis demersale bestande med intervaller for fiskeridødelighed baseret på målsætningen om
maksimal bæredygtigt (F
msy
) (torsk, kuller, rødspætte, sej, tunge, hvilling) og jomfruhummer.
Grupperne 3 – 7 dækker øvrige demersale bestande.
Fiskerimulighederne skal fastsættes i overensstemmelse med de ovenfor nævnte mål indenfor de
fastsatte intervaller for fiskeridødelighed. Dette resulterer i, at bestandene forvaltes i
overensstemmelse med maksimalt bæredygtigt udbytte, og giver samtidig plads til at foretage
tilpasninger, hvis der er videnskabeligt grundlag herfor.
Gruppe 1 Bestand
Torsk i Nordsøen
Kuller
Rødspætte i Nordsøen
Sej
Tunge i Nordsøen
Tunge i Kattegat
Hvilling i Nordsøen
Gruppe 2 Funktionel enhed
(FU) for jomfruhummer
Afsnit IIIa FU 3 og 4
Farn Deeps FU 6
Fladen Ground FU 7
Firth of Forth FU 8
Moray Firth FU 9
Målinterval for fiskeridødelighed, som er forenelig med
opnåelse af maksimalt bæredygtigt udbytte (F
MSY
)
Kolonne A
Kolonne B
0,22 – 0,33
0,33 – 0,49
0,25 – 0,37
0,37 – 0,52
0,13 – 0,19
0,19 – 0,27
0,20 – 0,32
0,32 – 0,43
0,11 – 0,20
0,20 – 0,37
0,19 – 0,22
0,22 – 0,26
ikke fastsat
ikke fastsat
Målinterval for fiskeridødelighed, som er forenelig med
opnåelse af maksimalt bæredygtigt udbytte (
FMSY
) (som
befiskningsgrad)
Kolonne A
Kolonne B
0,056 – 0,079
0,079 – 0,079
0,07 – 0,081
0,081 – 0,081
0,066 – 0,075
0,075 – 0,075
0,106 – 0,163
0,163 – 0,163
0,091 – 0,118
0,118 – 0,118
Der foreslås beskyttelsesforanstaltninger for bestandene i gruppe 1 og 2. Hvis biomassen for en af
bestandene i et givet år ligger under de nævnte minimumsniveauer i kolonne B (B
lim
og Abundance
limit
)
skal der træffes passende afhjælpende foranstaltninger for at sikre hurtig genopretning af den
pågældende bestand til over minimumsniveauet.
Gruppe 1 Bestand
Referencepunkt for
bestandens
mindstegydebiomasse (i ton)
(MSY B
trigger
)
Kolonne A
165.000
88.000
230.000
200.000
37.000
2.600
ikke fastsat
Grænsereferencepunkt for
biomasse (i ton) (B
lim
)
Kolonne B
118.000
63.000
160.000
106.000
26.300
1.850
ikke fastsat
Torsk i Nordsøen
Kuller
Rødspætte i Nordsøen
Sej
Tunge i Nordsøen
Tunge i Kattegat
Hvilling i Nordsøen
2
 kom (2016) 0493 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om flerårig plan for demersale bestande i Nordsøen og fiskeriet efter disse bestande
1667807_0003.png
Gruppe 2 Funktionel enhed
(FU) for jomfruhummer
Afsnit IIIa FU 3 og 4
Farn Deeps FU 6
Fladen Ground FU 7
Firth of Forth FU 8
Moray Firth FU 9
Referencepunkt for
minimumsbestandsstørrelse
n (i millioner) (Abundance-
buffer)
Kolonne A
ikke relevant
999
3.583
362
262
Referencepunkt for
grænsebestandstørrelsen (i
millioner) (Abundance-
limit)
Kolonne B
ikke relevant
858
2.767
292
262
Hvis gydebiomassen for gruppe 1 og 2 ligger under værdien i kolonne A (MSY B
trigger
eller
Abundancebuffer) eller hvis den videnskabelige rådgivning viser, at der er behov for det for gruppe 3-
7, skal der vedtages særlige bevarelsesforanstaltninger. De særlige bevaringsforanstaltninger kan
vedrøre:
- Fiskeredskabers karakteristika, for eksempel maskestørrelser eller selektionsanordninger,
- Brugen af fiskeredskaber
- Forbud mod eller begrænsning af fiskeri i bestemte områder
- Forbud mod eller begrænsning af fiskeri eller anvendelse af visse typer redskaber i bestemte
perioder
- Bevarelsesmæssige mindstereferencestørrelser
- Andre specifikationer knyttet til selektivitet.
Efter den nye grundforordning 1380/2013 kan medlemsstater med en direkte forvaltningsmæssig
interesse med sigte på at nå målene i en flerårig forvaltningsplan i et regionalt samarbejde fremsætte
fælles henstillinger, som Kommissionen efterfølgende kan vedtage som gennemførelsesretsakter eller
delegerede retsakter. Medlemsstaterne i Nordsøen samarbejder regionalt inden for rammerne af
Scheveningen-gruppen
1
. I forslaget tildeles Kommissionen beføjelser til gennem delegerede retsakter
at vedtage bestemmelser vedrørende særlige bevarelsesforanstaltninger på baggrund af en fælles
henstilling fra Scheveningen-gruppen.
Forslaget fastsætter også bestemmelser om gennemførelse af landingsforpligtelsen. Følgende kan
vedtages gennem delegerede retsakter på baggrund af en fælles henstilling fra Scheveningen-gruppen:
Fritagelse af arter med høje overlevelsesrater
Fangster omfattet af de minimis-undtagelser
Fangstdokumentation
Bevarelsesmæssige mindstereferencestørrelser.
Forslaget til planen indeholder desuden bestemmelser om kontrolforanstaltninger, herunder
forhåndsanmeldelse og logbogskrav. Med forslaget sættes grænsen for krav om logbog på fartøjer ned
til en længde overalt på otte meter eller derover. Dette krav har tidligere været ti meter i Nordsøen, og
indebærer at flere små fartøjer fremover skal føre logbog. Fartøjer skal i højere grad forudanmelde
ankomst til havn, idet alle fangster nu skal forudanmeldes for fartøjer over 12 meter, mens fartøjer på
8-12 meter skal anmelde flere fangster.
Scheveningengruppen består af de medlemsstater, der har direkte fiskeriinteresser i Nordsøen, Skagerrak og
Kattegat, det vil sige Danmark, Sverige, Storbritannien, Tyskland, Nederlandene, Belgien og Frankrig. Gruppen er
drivkraften i regionaliseringsprocessen, ikke mindst med hensyn til formulering af fælles henstillinger på
fiskeriområdet.
1
3
 kom (2016) 0493 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om flerårig plan for demersale bestande i Nordsøen og fiskeriet efter disse bestande
1667807_0004.png
Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentets udtalelse foreligger endnu ikke.
Nærhedsprincippet
Forslaget er et led i gennemførelsen af den fælles fiskeripolitik, hvorfor nærhedsprincippet er
tilgodeset.
Konsekvenser
Forslaget vurderes ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser. Der er allerede forudset
statsfinansielle og administrative konsekvenser for det offentlige ved gennemførelse af den fælles
fiskeripolitik, som er vedtaget i forbindelse med den nye grundforordning 1380/2013. Ligeledes er det
forudset, at overgangen til landingsforpligtelsen vil have erhvervsøkonomiske og administrative
konsekvenser for erhvervet. På længere sigt forventes det imidlertid, at erhvervet kan opnå øget
indtjening som følge af et langsigtet bæredygtigt fiskeri, og udviklingen af nye flerårige planer vurderes
at bidrage hertil.
Forslaget har ikke konsekvenser for EU’s budget.
Kommissionen har inden udarbejdelsen af forslaget til den flerårige plan fået udarbejdet en udførlig
konsekvensanalyse (blandt andet under hensyn til biologiske, miljømæssige og økonomisk-sociale
aspekter). I henhold til konsekvensanalysen, vil en flerårig plan for flerartsfiskeri have positive
miljømæssige konsekvenser, der forstærkes af 2020-deadline for fiskeridødelighed baseret på
målsætningen om maksimal bæredygtigt udbytte (F
msy
) (i grundforordningen skal medlemsstaterne
opnå maksimalt bæredygtigt udbytte ifølge grundforordningen) og en hurtig genopretningsperiode. I
konsekvensanalysen vurderes det også, at planen gennemsnitligt vil medføre positive økonomiske og
sociale konsekvenser som følge af lavere variable omkostninger og flere fiskeriressourcer.
Forenklingen ved at samle lovgivningen i én plan betragtes som en lettelse for fiskerne. Interessenters
og medlemsstaters involvering vil øges, idet der vil være en regional tilgang.
Miljø- og Fødevareministeriet vurderer imidlertid, at forslaget vil have visse administrative og
erhvervsøkonomiske konsekvenser: Ved at nedsætte logbogskravet til at gælde for fartøjer ned til otte
meter, skal flere fartøjer føre logbog. Fartøjer skal i højere grad forudanmelde ankomst til havn. Når
flere bestande omfattes af den flerårige plan, vil disse bestande også være omfattet af de
kontrolbestemmelser, der regulerer bestande omfattet af flerårige planer, herunder nationale
kontrolhandlingsprogrammer, udvidet opfølgning på visse alvorlige overtrædelser og specifikke
kontrol- og inspektionsprogrammer. Endelig forholder forslaget sig til den nuværende
torskegenopretningsplan, hvor der allerede er opnået politisk enighed om at afskaffe
indsatsreguleringen. De væsentligste lempelser i forhold til torskegenopretningsplanen forventes
derfor allerede at træde i kraft 1. januar 2017.
Forslaget skønnes at berøre beskyttelsesniveauet i Danmark positivt, da det kan bidrage til en mere
stabil, forudsigelig og bæredygtig forvaltning af fiskeriet i Nordsøen.
Høring
Sagen har været i skriftlig høring § 5-udvalget (fiskeri).
Danmarks Fiskeriforening Producent Organisation (DFPO) bemærker, at Kommissionens forslag er
meget vidtrækkende i forhold til fiskeriet i Nordsøen, Skagerrak og Kattegat m.m. Forslaget vil kunne
få store konsekvenser for dansk fiskeri og det er centralt, at en vedtagelse først sker efter et grundigt og
seriøst forarbejde. I den sammenhæng er der behov for en analyse af, hvilke konsekvenser et eventuelt
4
 kom (2016) 0493 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om flerårig plan for demersale bestande i Nordsøen og fiskeriet efter disse bestande
Brexit vil have af konsekvenser for forvaltningen af de i forslaget indeholdt fiskebestande og for selve
forvaltningsplanen.
Et væsentligt spørgsmål er også, hvordan der sikres sammenhæng mellem forslaget og det arbejde,
som EU har med Norge om fælles forvaltning for torsk, kuller, sej, hvilling og rødspætter. DFPO har
gennem de senere år været en af fortalerne i EU for, at der ved fiskeriforvaltningen arbejdes med et
”bånd” omkring F
msy
frem for et enkeltpunkts-estimat. Derfor er DFPO principielt positive overfor som
foreslået at arbejde med intervaller for fiskeridødeligheden. DFPO skal dog have gennemanalyseret
forslaget og ikke mindst analyseret de foreslåede intervaller - ”bånd” - for fiskeridødeligheden
nærmere. Under alle omstændigheder skal det også sikres, at disse bånd kan justeres i lyset den
biologiske rådgivning – og udviklingen i fiskeriforvaltningen, for eksempel som følge af EU’s
samarbejde med Norge. Det skal samtidig sikres, at der med en eventuel vedtagelse af forslaget er afsat
tilstrækkelige økonomiske ressourcer til at sikre, at ”den seneste videnskabelige viden” er så valid og
opdateret som muligt.
Hvad angår forslagets erhvervsøkonomiske konsekvenser så er DFPO uforstående over for, at
Kommissionen tilsyneladende anfører, ”at planen gennemsnitligt vil medføre positive og sociale
konsekvenser som følge af lavere variable omkostninger og flere fiskeriressourcer”. Tilsvarende er det
heller ikke DFPO’s opfattelse, at forslaget nødvendigvis vil ”tilvejebringe stabile fiskerimuligheder”.
DFPO anbefaler derfor, at der snarest bliver udarbejdet en konkret økonomisk konsekvensanalyse af
forslaget for dansk fiskeri. Det skal i den sammenhæng også vurderes, hvad forskellige scenarier for
valg af intervaller for fiskeridødelighed vil have af konsekvenser for dansk fiskeri.
Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der er ikke kendskab til andre medlemsstaters holdninger, men det forventes, at de generelt forholder
sig positivt til vedtagelsen af en ny flerårig plan for Nordsøen.
Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen er grundlæggende positiv over for fremlæggelsen af forslaget til en flerårig plan i
Nordsøen.
Regeringen finder, at forvaltningsplanen vil være et særdeles vigtigt instrument til at sikre en fortsat
bæredygtig udvikling af fiskerierne, og den vil give mulighed for at indføre eventuelle supplerende
forvaltningstiltag.
Regeringen kan generelt støtte hensigten om fortsat at sikre et bæredygtigt fiskeri, og som generelt
princip kan regeringen tilslutte sig, at der fastsættes rammer, der giver mulighed for, at kvoterne i
Nordsøen fastsættes på grundlag af videnskabelig rådgivning og målsætningen om maksimalt
bæredygtigt udbytte (MSY) i henhold til reformen af den fælles fiskeripolitik.
Regeringen forholder sig positivt til, at bæredygtig udnyttelse af kvoter fastlægges i form af et
målinterval af værdier for målsætningen om maksimalt bæredygtigt udbytte (MSY), og ikke som
enkelte værdier.
I forslaget ophæves den nuværende genopretningsplan for torsk, der dog forventes erstattet af en
midlertidig plan fra 1. januar 2017, der blev opnået enighed om mellem Rådet, Kommissionen og
Europa-Parlamentet i juni 2016, hvor fiskeriindsatsreguleringen afskaffes, men med fastholdelse af
ordningen for særlige fiskeritilladelser vedrørende motoreffektbegrænsning (kW). Regeringen støtter,
at denne ordning bør afskaffes med den nye flerårige plan.
5
 kom (2016) 0493 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om flerårig plan for demersale bestande i Nordsøen og fiskeriet efter disse bestande
Regeringen lægger vægt på, at eventuelle særlige foranstaltninger til beskyttelse af de omfattede
bestande er baseret på en videnskabelig rådgivning, og at der er sammenhæng mellem mål og midler.
Regeringen støtter endvidere, at Rådet og Europa-Parlamentet fastsætter de overordnede principper
og strategiske rammer, idet planen samtidig regionalt giver mulighed for at beslutte, hvordan denne
bedst gennemføres i området. Regeringen finder det samtidig vigtigt, at der søges opnået ensartede
vilkår for fiskerierhvervet inden for de forskellige regionale farvandsområder i EU.
Regeringen kan generelt støtte, at der gives mulighed for gennemførelse af delegerede retsakter inden
for grundforordningens ramme. Denne støtte skal ses i sammenhæng med, at de delegerede retsakter
som udgangspunkt bør udformes på baggrund af fælles henstillinger, som der opnås enighed om,
blandt medlemsstaterne regionalt i Nordsøen, idet regeringen vil arbejde for, at der reserveres
tilstrækkelig tid til, at medlemsstaterne regionalt kan udforme og opnå enighed om de fælles
henstillinger.
Regeringen finder, at det er afgørende, at der opnås tilstrækkelig fleksibilitet til TAC-fastsættelsen
(den samlede tilladte fangstmængde) for databegrænsede bestande, hvor der ses en positiv
bestandsudvikling, som for eksempel torsk i Kattegat, idet der skal kunne tages højde for tendenser i
bestanden og i fiskeriet.
Regeringen finder, at reglerne bør være enkle, kontrollerbare og omkostningseffektive. I den
sammenhæng forholder regeringen sig skeptisk til forslaget om en generel udvidelse af logbogskravet
for alle fartøjer i Nordsøen, derimod bør der ses på muligheden for mere hensigtsmæssige
logbogskrav. Ligeledes finder regeringen, at der er behov for at vurdere omkostningseffektiviteten i
forhold til at inkludere alle demersale arter i planen.
Endelig arbejder regeringen for, at der - i afventen af en flerårig plan for pelagiske bestande i
Nordsøen - i den foreliggende plan indsættes en bestemmelse om en tolerancemargin i logbogen for så
vidt angår fangster, der landes usorteret (bulk) i lighed med bestemmelsen i den flerårige plan for
Østersøen.
Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Forslaget har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.
Forslaget om den midlertidige plan blev senest forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering den
8. april 2016 forud for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 11.-12. april 2016, jf. samlenotat oversendt
den 31. mart 2016.
6