Europaudvalget 2015-16
KOM (2016) 0545 Bilag 1
Offentligt
1667414_0001.png
NaturErhvervstyrelsen/
Departementet
Den 23. september 2016
MFVM 132
GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
om forslag til Rådets forordning om fastsættelse for 2017 af fiskerimuligheder for visse
fiskebestande og grupper af fiskebestande i Østersøen
KOM (2016) 545
Resumé
Kommissionens forslag om fiskerimuligheder for 2017 omfatter fastsættelse af fiskerimulighederne
for de kommercielt vigtigste bestande i Østersøen i form af TAC
1
/kvoter for 2017. Forslaget
indeholder ikke forslag til TAC for torsk i hverken den vestlige eller den østlige del af Østersøen.
Kommissionen har dog efterfølgende med et non-paper foreslået meget væsentlige reduktioner for
torsk i begge dele af Østersøen samt en udvidelse af lukkeperioderne i den vestlige del af Østersøøen.
I forhold til 2016 indebærer forslaget væsentlige stigninger i TAC for brisling og rødspætte samt
stigning i TAC for sild i den vestlige og den centrale del af Østersøen. For laks foreslås ligeledes en
stigning i TAC, mens der for sild i Rigabugten og laks i område 32 foreslås en reduktion.
Baggrund
Kommissionen har ved KOM (2016) 545 af 29. august 2016 fremsendt forslag til Rådets forordning om
fastsættelse for 2017 af fiskerimuligheder for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande i
Østersøen. Forslaget er oversendt til Rådet den 30. august 2016 i en dansk sprogudgave.
Forslaget om fiskerimuligheder er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 43, stk. 3, og kan vedtages af
Rådet med kvalificeret flertal.
Formål og indhold
Formålet med Kommissionens forslag om fastsættelse for 2017 af fiskerimuligheder for visse
fiskebestande og grupper af fiskebestande i Østersøen er at fastsætte fangstbegrænsninger for EU-
fiskeriet med henblik på at sikre et bæredygtigt fiskeri på såvel kort som langt sigt.
Forslaget bygger på den videnskabelige rådgivning om fiskerimuligheder i Østersøen udarbejdet af Det
Internationale Havundersøgelsesråd (ICES) under hensyntagen til principperne for TAC-fastsættelse,
som fremgår af Kommissionens meddelelse om høring om fiskerimuligheder for 2017 - KOM (2016)
396. Det fremgår af disse principper, at såfremt der foreligger en forvaltningsplan, skal en sådan
danne grundlag for fastsættelse af fiskerimuligheder, og derudover vil Kommissionen foreslå, at TAC
1
TAC =
Total Allowable Catches = samlede tilladte fangstmængder.
 kom (2016) 0545 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om fastsættelse for 2017 af fiskerimuligheder for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande i Østersøen
1667414_0002.png
og kvoter for 2017 fastsættes på MSY
2
-niveau for bestande med fuld analytisk rådgivning og med MSY-
estimater. Kun i tilfælde, hvor meget store reduktioner i fiskerimulighederne, som i høj grad vil få
alvorlige sociale og økonomiske konsekvenser for den omfattede fiskerflåde og for lokalsamfundet, kan
målsætning om at nå MSY-niveau i 2017 ifølge Kommissionens meddelelse kunne blive udsat til senere
år, men dog senest til 2020.
For bestande, hvor der ikke foreligger en fuld analytisk rådgivning, vil fiskerimulighederne blive
foreslået på baggrund af den foreliggende videnskabelige rådgivning og uden at tilsidesætte behovet
for bevaring af bestandene.
Ved rådgivning for bestande, der ikke fastlægges biologiske værdier for, anvendes den ”data
begrænsede tilgang”. Denne tilgang er anvendt for rødspætte i den østlige Østersø samt for sild i den
botniske bugt og for torsk i den østlige Østersø. Det bemærkes, at torsk i den østlige Østersø ikke er en
”data begrænset bestand”, men at det er metoden for vurdering af databegrænsede bestande, som er
lagt til grund for rådgivningen.
EU/Rusland
EU og Rusland indgik den 10.-12. juli 2006 en aftale om samarbejde på fiskeriområdet og om
bevarelse af de levende marine ressourcer i Østersøen. Aftalen blev ratificeret af EU den 4. juni 2009.
EU og Rusland har ikke opnået enighed om fælles forvaltning for de fælles bestande, hvilket betyder, at
EU’s rådighedsmængder for bestande fælles med Rusland også i 2017 vil blive fastsat som autonome
kvoter. Kommissionen har, hvor det er relevant i forslaget til fiskerimuligheder, fraregnet de teoretiske
russiske andele. EU’s fælles bestande med Rusland er: Sild i den centrale Østersø, torsk i den østlige
Østersø, laks og brisling. I 2010 blev der opnået enighed om fordelingsnøglerne for laks (russisk andel
= 1,9 % i ICES-områder 22-31, og 9,30 % i ICES-område 32). For brisling er den russiske andel på
10,08 %. For torsk i den østlige Østersø og sild i den centrale Østersø er EU-positionen, at de russiske
andele skal baseres på de historiske andele svarende til henholdsvis 5 % og 9,50 %, mens Rusland
kræver henholdsvis 15,80 % og 11,80 %.
Fiskerimuligheder
ICES giver for andet år i træk en rådgivning for torsk for henholdsvis den vestlige og den østlige
torskebestand, og ikke for de to forvaltningsområder. Denne metode komplicerer fastsættelse af kvoter
for de to forvaltningsområder, fordi en del af den såkaldte østbestand er udbredt i underområde 24,
som udgør en del af det vestlige forvaltningsområde. ICES har i sin rådgivning indregnet det tyske
rekreative fiskeri, og har i beregningen for det kommercielle fiskeri taget højde for dette.
Kommissionen har ikke i forslaget angivet fiskerimuligheder for torsk i de to forvaltningsområder.
Kommissionen afventede nye beskrivelser af fangstoptioner for torsk fra ICES, og om muligt en
udmelding fra BALTFISH
3
om indstilling til TAC niveauer kombineret med eventuelle supplerende
forslag til foranstaltninger. Som følge af at rådgivningen gives for de to torskebestande og ikke på
forvaltningsområder, angiver ICES på baggrund af fiskerimønstret en model for, i hvilket omfang den
østlige bestand kan henregnes til det vestlige forvaltningsområde og dermed fiskes i dette område.
Denne model forudsætter, at mængden af østtorsk, der kan fiskes i det østlige område reduceres med
2
Fiskeri på grundlag af det maksimalt bæredygtige udbytte (MSY) er den fiskeriintensitet, der giver det største udbytte fra
BALTFISH er et regionalt samarbejdsforum om fiskeriforvaltningen i Østersøen, som dels finder sted i BALTFISH Forum,
bestanden på lang sigt uden at reducere bestandens evne til at reproducere sig på kort sigt
.
3
hvor BSAC (Rådgivende Råd for Østersøen), ICES og Kommissionen deltager ud over de berørte medlemslande. Dels finder
samarbejdet sted i BALTFISH High Level Gruppen, hvor fiskeridirektørerne og repræsentanter fra Kommissionen deltager.
2
 kom (2016) 0545 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om fastsættelse for 2017 af fiskerimuligheder for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande i Østersøen
1667414_0003.png
en mængde svarende til fiskerimuligheder for østtorsk, som der gives mulighed for i det vestlige
forvaltningsområde.
Følges den foreliggende rådgivning for torsk i underområde 22-24 (vestlig Østersø), vil dette indebære
en nedgang i TAC på 88 % i forhold i TAC for 2016, mens nedgangen i TAC for den østlige
torskebestand reduceres med 39 %
4
. Kommissionen har efterfølgende fremlagt et non-paper, der
følger de i den videnskabelige rådgivning foreslåede reduktioner samt udvider lukkeperioderne i den
vestlige del af Østersøen, så der kun må fiskes torsk fra den 1. januar til den 1. februar og igen fra den 1.
april til den 31. december 2017. I 2016 måtte der fiskes torsk i den vestlige del af Østersøen fra den 1.
januar til den 14. februar og fra den 1. april til den 31. december 2016. Der er ikke foreslået nogen
undtagelser fra lukkeperioden.
Forslaget indebærer tillige forøgelser i TAC for brisling og rødspætte på henholdsvis 39 % og 95 %,
mens TAC for laks øges med 10 % og for sild i den centrale Østersø med 8 %.
Landingsforpligtelsen for fiskerier i Østersøen trådte i kraft den 1. januar 2015 for bestande omfattet af
fangstbegrænsninger, jf. grundforordningen 1380/2013. I forbindelse med vedtagelsen af
forordningen om fiskerimuligheder i Østersøen for 2015 blev der taget højde for, at kvoter skulle
dække fangsterne (i stedet for landinger). Landingsforpligtelsen for rødspætte bliver omfattet af
landingsforpligtigelsen pr. januar 2017, jf. Kommissionens delegerede forordning 1396/2014. ICES har
i sin rådgivning om TAC niveau på tilsvarende vis taget højde for, at landingsforpligtigelsen for
rødspætte træder i kraft pr. 1. januar 2017.
Europa-Parlamentets og Rådets forordning om en flerårig forvaltningsplan for torsk, sild og brisling i
Østersøen, forordning. 2016/1139, trådte i kraft den 20. juli 2016. Den flerårige plan indeholder som
noget nyt spænd for værdier for MSY samt værdier for gydebiomasse for de relevante arter. Disse
værdier er bestemmende for fastsættelse af fiskerimuligheder. Det bemærkes, at Kommissionens
forslag til fiskerimuligheder tager udgangspunkt i en punktværdi for MSY, idet den nye flerårige
forvaltningsplan ikke var vedtaget på det tidspunkt, ICES udarbejdede rådgivningen for Østersøen.
Med den nye forvaltningsplan ophæves endvidere bestemmelserne i forordning. 1098/2007, herunder
bestemmelserne om lukkeperioder, dog med undtagelse af lukning af 3 mindre gydeområder.
Neden for er angivet en samlet oversigt over fiskerimuligheder for 2017 sammenlignet med 2016 samt
i relation til ICES rådgivningen for 2017.
Biologisk
rådgivning (for
Art
(Område)
2017 tons),
ændring i forhold
til TAC 2016 og
princip for
rådgivning
Sild i den
vestlige
Østersø
4
Kommissionens
Kort biologisk status
forslag for 2017
(tons)
TAC 2016 i tons
Procentuel
ændring
2016/2017
(%)
DK andel
af EU TAC
(%)
Rådgivningen gives
på baggrund af MSY
tilgang med F
MSY
Bestanden er i fremgang
med gydebiomasse over
forsigtighedsniveauet.
28.401
26.274
8%
(14 %)
ICES har i sin model ”overført” en mængde østtorsk til det vestlige forvaltningsområde, og således fremkommer en rådgivning
for det vestlige forvaltningsområde. Når der refereres til en reduktion i østbestanden, er reduktionen i ICES rådgivningen en
reduktion i østbestanden, og ikke for det østlige forvaltningsområde
.
3
 kom (2016) 0545 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om fastsættelse for 2017 af fiskerimuligheder for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande i Østersøen
1667414_0004.png
Biologisk
rådgivning (for
Art
(Område)
2017 tons),
ændring i forhold
til TAC 2016 og
princip for
rådgivning
(22-24)
=0,32 og dækker
Skagerrak/Kattegat
og område 22-24.
Maksimal fangst
56.802 tons, hvor 50
% til område 22-24 =
28.401 tons.
Rådgivningen baseret
på MSY tilgang med
F
MSY
=0,22.
Maksimal fangst
216.649 tons. EU
andel på 191.129 tons.
Rådgivningen baseret
på metoden for data
begrænset tilgang.
Maksimal
Torsk i den
østlige
Østersø
(25-32)
fangstmængde på
østbestanden angivet
26.994 tons, inkl.
andelen til Rusland.
EU mængde jf. ICES
rådgivning er på 25
644 tons, som total
østbestand.
Rådgivningen baseret
på MSY tilgang
baseret på F=0,15
altså
Torsk i den
vestlige
Østersø
(22-24)
sammenfaldende
med den laveste
værdi inden for
spændet på 0,15-
0,26.
Maksimal
fangstmængde på
forvaltningsområdet
er 1.588 tons
Rødspætte
(22-32)
Rådgivning er
baseret på F
MSY
Gydebiomassen er under
både B
MSY
, B
trigger og B
lim.
Fiskeridødeligheden
antages at ligge på 0,58
(2016), men er dog vurderet
til 0,88 i 2015. ICES angiver
undervurderet
fiskeridødelighed og
rekruttering samt
overvurderet biomasse over
de seneste år som
forklaringer på udviklingen
i bestanden.
Fiskeridødeligheden har
siden 2008 været faldende
7.862
4.034
95 %
(71 %)
1.588
(non-paper)
12.720
- 88 %
(43 %)
Biomassen har været svagt
stigende sidste år.
Bestanden er fortsat i dårlig
kondition, og det er
vanskeligt at
aldersbestemme torsken,
som fortsat ikke vokser som
ønsket.
24.927 (non-
paper)
41.143
- 39 %
(22 %)
Fiskeridødeligheden var
0,26 (2015), altså under
F
MSY
0,32.
Kort biologisk status
Kommissionens
forslag for 2017
(tons)
TAC 2016 i tons
Procentuel
ændring
2016/2017
(%)
DK andel
af EU TAC
(%)
Sild i den
centrale
Østersø
(25-27,
28.2, 29 og
32)
Fiskeridødeligheden var
med F=0,18 i 2015 under
MSY (0,22) med stabil
biomasse. 2014- årgangen
bidrager fortsat til en
positiv bestandsudvikling.
191.129
177.505
7,7 %
(2 %)
4
 kom (2016) 0545 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om fastsættelse for 2017 af fiskerimuligheder for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande i Østersøen
1667414_0005.png
Biologisk
rådgivning (for
Art
(Område)
2017 tons),
ændring i forhold
til TAC 2016 og
princip for
rådgivning
=0,37 for vestlige
del, område 21-
23(Kattegat, Sundet
og Bælterne) og data
begrænset for
område 25-32.
Anbefalingen er en
maksimal fangst er
7.862 tons i hele for-
valtningsområdet.
Rådgivningen er givet
Laks (22-
31)
(stk.)
ud fra MSY tilgangen.
ICES anbefaler kvote
på max 116. 000 styk
Inklusiv andelen til
Rusland.
ICES har ikke ændret i
rådgivningen i forhold til
sidste år. ICES anbefaler
forvaltning med
udgangspunkt i de enkelte
flodbestande.
Gydebiomassen er over
MSY B
trigger
og har været i
stigning med en særdeles
god 2014 årgang. ICES
Rådgivningen baseret
på F
MSY
= 0,26.
I 2015 var F= lidt
Brisling
(22-32)
over F
MSY
på 0,27.
Maksimal fangst 314
000 inklusiv andel til
Rusland. Til EU 282
349 tons.
foreslår områdebaseret
forvaltning for de pelagiske
arter i område 25-26 af
hensyn til fødegrundlaget
for torsk.
Fiskeridødeligheden ligger
en anelse over F
MSY
som i
punkt værdi er 0,26.
Værdien er nedjusteret fra
0,29 til 0,26 på grund af
ændring i vurdering af
biomassen.
282.349
202.320
39,6 %
(9 %)
105.696 styk
95.928 styk
10 %
(20 %)
og biomassen stigende.
Bestanden i område i
område 21-23 er er en
analytisk bestand, og
TACfor denne del af
bestanden er steget
betydeligt og relativt
mindre for område 24-32.
Kort biologisk status
Kommissionens
forslag for 2017
(tons)
TAC 2016 i tons
Procentuel
ændring
2016/2017
(%)
DK andel
af EU TAC
(%)
Andre elementer
Forslaget indeholder endvidere regler for ”år-til-år fleksibilitet”. Det fremgår heraf, at de hidtidige
regler om år-til-år fleksibilitet jf. Rådets forordning. 847/96 kun anvendes, når medlemsstaterne ikke
anvender den mulighed for år-til-år fleksibilitet, som fremgår af den nye grundforordning 1380/2013.
Sidst nævnte forordning indeholder tillige bestemmelser om ”arts-fleksibilitet”, som gør det muligt at
afskrive fangster på en målart med op til 9 % af kvoten for målarten, når ikke-målarten er inden for
sikre biologiske grænser.
5
 kom (2016) 0545 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om fastsættelse for 2017 af fiskerimuligheder for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande i Østersøen
Fælles henstilling om supplerende tiltag for torsk
Det bemærkes, at formandskabet for det regionale samarbejde i Østersøen (BALTFISH) i lyset af den
foreliggende videnskabelige rådgivning har fremlagt et foreløbigt forslag til fælles henstilling med
forslag om blandt andet at genindføre en lukkeperiode for område 22 og 23, og for område 24 foreslås
lukning i perioden 1. juli til 31. august. Lukningen foreslås ikke tidsbegrænset til 2017. Lukning i
område 22 og 23 foreslås ifølge det tyske BALTFISH formandskab kombineret med en eventuel
dybderestriktion, således at fiskeriet alene foregår på dybder mellem 0 og 20 meter, samt
genindførelse af undtagelsesbestemmelserne om, at fartøjer under 8 meter ikke skal være omfattet af
en eventuel lukning, og at det for fartøjer på op til 12 meter skal være tilladt af fiske i fem dage pr.
måned. Såfremt BALTFISH når til enighed om genindførelse af lukkeperioder, er det også foreslået, at
BALTFISH anbefaler, at lukkeperioder og betingelser, der opnås enighed om, også skal gælde for
rekreativt fiskeri, eftersom dette fiskeri udgør en forholdsvis stor andel af det samlede fiskeri efter
torsk. BALTFISH foreslår endvidere at indføre en begrænsning i antallet af torsk (5), som hver enkelt
rekreative fisker (lyst- og fritidsfisker) må bringe i land. For så vidt angår den østlige Østersø foreslås
det som en kortsigtet foranstaltning for 2017 at genindføre den nuværende lukkeperiode, det vil sige
fra 1. juli til 31. august. Såfremt der opnås enighed i BALTFISH om en fælles henstilling forudses
lukkeperioderne vedtaget gennem en delegeret retsakt. Dog er det ikke endeligt afklaret, om det
besluttes, at foranstaltningerne for rekreativt fiskeri helt eller delvist vil skulle vedtages nationalt.
Nærhedsprincippet
Forslaget er et led i gennemførelsen af den fælles fiskeripolitik, hvorfor nærhedsprincippet er
tilgodeset.
Udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke afgive udtalelse.
Konsekvenser
Forslaget vurderes ikke at have lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser. Forslaget har
ikke konsekvenser for EU’s budget.
En eventuel introduktion af supplerende foranstaltninger for det rekreative fiskeri skønnes at kunne
indebære øgede udgifter til kontrol af det rekreative fiskeri.
Ifølge Kommissionen indebærer forslaget samlet set en stigning på 14 % i fiskerimuligheder udtrykt i
tons sammenlignet med 2016, dog eksklusiv den vestlige torsk, men antageligt inklusiv den østlige
torsk, idet der i baggrunden for forslaget er angivet et fald i østbestanden på 38 %.
Fastsættelse af fiskerimuligheder har på kort sigt erhvervsøkonomiske konsekvenser. For så vidt angår
fiskerimuligheder for 2017 vil det få store økonomiske konsekvenser for de berørte danske fiskere og
for lokalsamfundene, hvis kvoterne for torsk, især torsk i det vestlige forvaltningsområde, reduceres i
overensstemmelser med ICES rådgivningen. Kommissionens forslag viser stigning i TAC for de
pelagiske bestande samt for rødspætte. Disse stigninger vil dog ikke kunne udligne
indkomstnedgangen fra fiskeriet efter torsk, idet dette fiskeri stadig udgør den væsentligste
indkomstkilde for de berørte fiskere. Denne antagelse underbygges af en rapport fra juli 2016, som
Miljø-og Fødevareministeriet fik udarbejdet hos Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, IFRO,
Københavns Universitet, om de økonomiske konsekvenser ved at følge rådgivningen for ICES for det
vestlige forvaltningsområde.
Rapporten fra IFRO konkluderer, at næsten hele kvoten for torsk i underområde 22-24 er fordelt i
form af fartøjskvoteandele (FKA), og de fartøjer, der har kvoter for torsk i området, vil bære hele
6
 kom (2016) 0545 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om fastsættelse for 2017 af fiskerimuligheder for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande i Østersøen
1667414_0007.png
byrden af en reduceret torskekvote. Problemet forstærkes af, at mindst 75 % af fartøjerne er så små, at
de vil have vanskeligt ved at skifte til andre fangstområder, eller sejle længere til søs, og fiske på
kvoter, de måtte købe.
De økonomiske konsekvenser må således anses for at være store for de fiskere, der har størstedelen af
deres fiskeri i den vestlige Østersø. Med den nuværende bestandssituation, må det forventes, at et stort
antal, især af de mindre fartøjer under 15 meter, må forlade fiskeriet i løbet af 2017. Disse fartøjer har
imidlertid fortsat betydelige faste omkostninger, hvilket vil resultere i et væsentligt økonomisk tab,
hvis de bliver nødsaget til at forlade fiskeriet på grund af kvotereduktioner.
Rapporten konkluderer endvidere, at hvis det antages, at den reducerede torskekvote kun har
indvirkning på fangsten af torsk, vil den totale landingsværdi blive reduceret med 77 mio. kr. svarende
til 22 %. Reduktionen vil stige til 105 mio. kr. (31 %), hvis landingerne af andre arter også reduceres,
da manglende torskekvote stopper fiskeriet, fordi fiskeren ikke har kvote til bifangster af torsk.
Konsekvensen for de små fartøjer vil være betydelig med en reduktion i landingsværdien med op til 50
%. De store fartøjer, der fisker i andre områder, er mindre påvirket med reduktioner på 15-20 %.
Fiskerimulighedernes størrelse har selvsagt også afledte erhvervsøkonomiske konsekvenser for
forarbejdningsindustrien og de øvrige følgeerhverv.
En genindførelse af lukkeperioder vil have visse erhvervsøkonomiske konsekvenser for de berørte
fiskere afhængig af, hvordan reglerne herom udformes.
Såfremt der genindføres lukkeperioder og/eller andre foranstaltninger, der også vil gælde for det
rekreative fiskeri, vil dette kunne have visse erhvervsøkonomiske konsekvenser for turbåde i det
rekreative fiskeri afhængig af, hvordan reglerne herom udformes.
Høring
Forslaget har været i skriftlig høring i § 5-udvalget (fiskeri) og § 7-udvalget (rekreativt fiskeri,
ferskvandsfiskeri og fiskepleje) og der er indkommet følgende bemærkninger:
Danmarks Fiskeriforening Producentorganisation (DFPO) kan tilslutte sig Kommissionens forslag for
så vidt angår sild, brisling og laks. For så vidt angår torsk i den vestlige Østersø (område 22-24),
anbefaler DFPO, at TAC maksimalt reduceres med 20 %, ellers vil store dele af det hjemmehørende
fiskeri i Østersøen forsvinde. DFPO henviser i den sammenhæng til IFRO’s rapport om de økonomiske
konsekvenser af en markant reduktion af kvoten. DFPO understreger, at det desuden vil have store
konsekvenser for de lokale havne, som sandsynligvis må lukke for fiskeriaktiviteter. Dette bekræftes
ifølge DFPO af rapporten ”Socioøkonomiske konsekvenser af et fiskeriophør i udvalgte kommuner”,
som kommunerne Gribskov, Kerteminde, Nyborg, Langeland, Ærø og Fåborg-Midtfyn, har udarbejdet.
DFPO vurderer på den baggrund, at der er risiko for, at de erhvervsøkonomiske konsekvenser af
Kommissionens forslag bliver endnu mere negative, end det anføres af Miljø- og Fødevareministeriet.
Dertil kommer ifølge DFPO de langsigtede konsekvenser af, at hvis fiskeriet fra de mindre havne
stopper, vil det betyde et permanent stop for fiskeriet i en række lokale havne, fordi de nødvendige
havnefaciliteter i havnene ikke kan opretholdes. DFPO vurderer derfor, at der i givet fald ikke vil være
nogen fartøjer med kvoter tilbage i de berørte havne, når kvoterne stiger igen.
DFPO bemærker, at hvis torskekvoten reduceres med 20 %, så vil DFPO være indstillet på en
fortsættelse af den nuværende lukkeperiode i område 22 i vestlige Østersø, dog ikke i område 23 og 24.
Desuden er der behov for en undtagelse for fiskeri på dybder mellem 0-20 meter, da torsken gyder på
7
 kom (2016) 0545 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om fastsættelse for 2017 af fiskerimuligheder for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande i Østersøen
1667414_0008.png
dybere vand. DFPO stiller sig helt uforstående over for Kommissionens forslag om at udvide
lukkeperioden fra seks uger til to måneder.
For torsk i østlige Østersø (område 25-32) kan DFPO ikke støtte forslaget om en reduktion af TAC på
38 %. DFPO finder, at det ikke kan forsvares, at en kvote reduceres, når en bestand viser fremgang
flere år i træk, hvilket er tilfældet for torsk i den østlige Østersø.
For rødspætte angiver DFPO, at de har reservationer i forhold til rådgivningen, som ICES har givet for
område 21-23 (Kattegat og den vestligste del af Østersøen). DFPO mener desuden, at rødspætte bør
undtages fra reglerne om landingsforpligtelsen. DFPO påpeger, at rødspættebestanden udviser en
positiv udvikling trods den discard, der foregår. På denne baggrund har DFPO et forbehold over for
Kommissionens forslag.
Danmarks Pelagiske Producentorganisation (DPPO) bemærker, at den finder det positivt, at der nu er
vedtaget en forvaltningsplan for torsk, sild og brisling i Østersøen. For så vidt angår sild i område 25-
32 og sild i vestlige Østersø, anbefaler DPPO at følge den biologiske rådgivning. For brisling i område
22-32 anbefaler DPPO, at TAC skal være 340.000 tons, og at man følger F
MSY
målet på F=0,26. DPPO
anfører desuden, at der ikke bør etableres en områdeforvaltning for brisling, da det faglige grundlag er
for spinkelt, og bemærker, at Det Rådgivende Råd for Østersøen (BSAC) deler denne holdning.
Danmarks Sportsfiskerforbund (DSF) bemærker, at Kommissionen har foreslået at lukke område 22-
24 for fiskeri i perioden 1. februar til 31.marts, og at Kommissionen overvejer at begrænse det
rekreative fiskeri for at hjælpe den vestlige torskebestand. DSF understreger, at der bør tages højde for
usikkerheden om lystfiskernes påvirkning af torskebestanden, når reguleringen fastlægges. DSF har
drøftet sagen med svenske og tyske lystfiskere i foreningen European Anglers Alliance, og foreslår
følgende:
- Danske, tyske og svenske lystfiskere må samarbejde om at skaffe mere troværdige fangsttal.
- Mindstemålet for torsk i Østersøen sættes op til 45 cm for rekreative fiskere.
- I område 24 bør fiskeriet forbydes på dybt vand, det vil sige dybere end 20 meter, i de seks uger
hvor torsken gyder. Forbuddet skal gælde alt fiskeri.
DSF vil ikke kunne acceptere en generel lukning af det rekreative fiskeri efter torsk i område 22 og 23 i
februar og marts måned. Det skyldes, at bestanden i Øresund ifølge DSF er i relativ god balance med
henvisning til trawlforbuddet i Øresund, og at der i netop disse måneder dyrkes et meget spektakulært
og for de lokale turbåde meget økonomisk vigtigt lystfiskeri i Øresund. DSF appellerer til en nuanceret
tilgang, hvor der tages hensyn til torskebestandene i de forskellige ICES-områder, og at der er al mulig
grund til ikke at tvinge en helt unødvendig regulering ned over Øresund, der i dag ifølge DSF må
betragtes som et helt unikt område i Østersøen. Desuden bemærker DSF, at der er brug for en grundig
dialog med alle interessenter, inden der træffes en beslutning.
Danmarks Naturfredningsforening (DN) finder det velbegrundet, at torskekvoten i vestlige Østersø
reduceres markant. DN bemærker dog, at det er uhensigtsmæssigt at underlægge torskefiskeri i
område 23 i Øresund samme restriktioner, som i områderne 22 og 24. DN bemærker, at Øresund har
sin egen særdeles veludviklede torskebestand både i alders- og størrelsesstruktur, og bemærker, at der
ikke fiskes med trawl i Øresund. DN anfører, at hovedårsagen til den store nedgang i torskebestanden i
Østersøen er det omfattende trawlfiskeri, og da trawlfiskeriet ikke er tilladt i Øresund, så bør fiskeriet i
Øresund ikke undgælde for nedgangen i Østersøen i øvrigt. DN fastslår, at Øresunds torskefiskeri bør
holdes uden for de foreslåede restriktioner.
8
 kom (2016) 0545 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om fastsættelse for 2017 af fiskerimuligheder for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande i Østersøen
1667414_0009.png
Dansk Amatørfiskerforening (DAFF) er som udgangspunkt positive overfor tiltag, der har til formål at
fremme fiskebestandene, herunder også eventuelle begrænsninger i udøvelse af fiskeriet. DAFF
anfører, at for torsk i vestlige Østersø er der stillet forslag om, at der skal gælde samme begrænsninger
for det rekreative fiskeri som for øvrigt fiskeri. Samtidig foreligger der en biologisk rådgivning, som
tilsiger, at restriktioner er påkrævet. DAFF kan derfor støtte de nævnte restriktioner. Dog kan DAFF
ikke støtte en særskilt begrænsning i antallet af torsk (bag limit), som alene skal gælde det rekreative
fiskeri, dels da der er tale om en forskelsbehandling, og dels fordi det rekreative fiskeri i Danmark ikke
har samme andel af fangsterne som i for eksempel Tyskland. DAFF bemærker, at såfremt der alligevel
indføres en bag limit, bør denne gælde pr. fisketegn og ikke pr. båd.
En række organisationer Dansk Ornitologisk Forening, Danmarks Naturfredningsforening, WWF,
Greenpeace, Levende Hav, The Fisheries Secretariat, Oceana og Pew har fremsendt et fælles brev, hvor
der opfordres til at følge den biologiske rådgivning for samtlige arter, og især for torsk i den vestlige
Østersø. Såfremt der måtte være tilfælde, hvor der påtænkes at blive anmodet om en udsættelse af at
opnå F
MSY
-målsætningen i 2017 opfordres der til en udpegning af disse og fremlæggelse af
dokumentation for, at det vil have alvorlige negative konsekvenser for de berørte fiskeflåders
socioøkonomiske bæredygtighed.
Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen kan generelt støtte hensigten om fortsat at sikre et bæredygtigt fiskeri og noterer sig med
tilfredshed den positive udvikling for brisling, rødspætte og flere af sildebestandene, idet man samtidig
er særdeles bekymret for situationen for torsk i begge forvaltningsområder, dog i særdeleshed for torsk
i den vestlige Østersø.
Som generelt princip kan regeringen tilslutte sig, at kvoterne i Østersøen fastsættes på grundlag af
videnskabelig rådgivning, målsætningen om maksimalt bæredygtigt udbytte (MSY) i henhold til
reformen om den fælles fiskeripolitik og forvaltningsplaner.
Regeringen har noteret sig, at den vestlige torskebestand fortsat er under målsætningen for bæredygtig
udnyttelse med udsigt til en markant reduktion i TAC for denne bestand, og dermed også alvorlige
økonomiske konsekvenser for de berørte fiskere. Regeringen finder, at de negative økonomiske
konsekvenser i en vis udstrækning kan afhjælpes ved i år at fravige principperne for rådgivningen ved
blandt andet at udsætte opnåelse af målsætningen om at nå MSY i 2017. Regeringen arbejder således
for en betydelig mere begrænset reduktion i TAC end rådgivningen lægger op til ud fra socio-
økonomiske hensyn.
Regeringen arbejder for en mere begrænset reduktion i TAC for torsk i den østlige Østersø, end
rådgivningen lægger op til.
Regeringen arbejder for at TAC for torsk i henholdsvis den østlige og vestlige Østersø fastsættes efter
en ensartet metode i forhold til enten bestands- eller forvaltningsområdetilgang, og at relativ stabilitet
opretholdes.
Regeringen kan som udgangspunkt støtte Kommissionens forslag til TAC for de bestande, som det
foreliggende forslag omfatter for brisling, sild, rødspætte og laks.
I forlængelse heraf, kan regeringen tilslutte sig en fælles henstilling om supplerende tiltag for torsk,
forudsat at lukkeperioderne tidsbegrænses, og at der gives de nødvendige undtagelser for mindre
fartøjer og/eller kystnære fiskerier (herunder dybdebegrænsning på 20 meter).
9
 kom (2016) 0545 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om fastsættelse for 2017 af fiskerimuligheder for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande i Østersøen
Endvidere arbejder regeringen for, at område 24 undtages og regeringen er indstillet på at overveje
andre foranstaltninger for det rekreative fiskeri, afhængigt af TAC for torsk i den vestlige Østersø.
Generelle forventninger til andre landes holdninger
Det forventes, at der kan opnås politisk enighed om forslaget på rådsmødet (landbrug og fiskeri) den
10.-11. oktober 2016.
Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.
10