PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2014-15 (1. samling)
KOM (2015) 0085 Bilag 1
Offentligt

Konvergens-

program

Danmark

2015

KLAUSULERET INDTIL

FREDAG DEN 27. MARTS KL. 9.15

Marts 2015

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Indhold

Udfordringer, mål og strategi frem mod 2020 ............................................................

1.1 Den økonomiske udvikling frem mod 2020 .......................................................

1.2 Mål og strategi frem mod 2020 ..........................................................................

Det samfundsøkonomiske forløb frem til 2020 ..........................................................

2.1 Konjunktursituationen og udsigterne for dansk økonomi i 2015 og 2016 .........

2.2 Forudsætninger om international økonomi og finansielle forhold .....................

2.3 Vækst og beskæftigelse frem mod 2020 ...........................................................

2.4 Makroøkonomiske balancer ..............................................................................

Bilag 1. Nøgletal for dansk økonomi 2013-2020 .......................................................

Offentlig saldo og gæld frem til 2020 .........................................................................

3.1 Den offentlige saldo ...........................................................................................

3.2 Strukturel saldo ..................................................................................................

3.3 De offentlige udgifter og indtægter ....................................................................

3.4 Saldoen for de offentlige delsektorer .................................................................

3.5 Den offentlige gæld............................................................................................

Følsomhedsanalyser og sammenligning med Konvergensprogram 2014 ................

4.1 Følsomhedsanalyser .........................................................................................

4.2 Sammenligning med Konvergensprogram 2014 ...............................................

Langsigtet fremskrivning og holdbarhed....................................................................

5.1 Udviklingen efter 2020 .......................................................................................

5.2 Finanspolitisk holdbarhed ..................................................................................

Offentlige finanser og institutionelle rammer .............................................................

6.1 Institutionelle rammer ........................................................................................

6.2 Budgetloven og bedre udgiftsstyring .................................................................

Bilagstabeller.....................................................................................................................

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 1

Nyt kapitel

Udfordringer, mål og

strategi frem mod 2020

Der er fremgang i dansk økonomi. Den positive udvikling har været tydeligst på

arbejdsmarkedet, hvor den private beskæftigelse er vokset med over 38.000

personer siden midten af 2013. Fremgangen ventes at fortsætte med tiltagende

vækst i de kommende år. Udsigterne til stigende vækst i udlandet giver mulig-

hed for, at eksporten igen kan blive en vigtig drivkraft i dansk økonomi, og ef-

terhånden vil den indenlandske efterspørgsel også tage mere fart.

Udsigterne for dansk økonomi afspejler, at tilpasningen i dansk økonomi er

kommet langt efter overophedningen i 00’erne og det globale tilbageslag i

2008-09. Konkurrenceevnen er styrket betydeligt, der er kommet bedre balan-

ce i husholdningernes økonomi, og boligmarkedet er i fremgang igen. Mulighe-

derne for fremgang understøttes af, at der er gennemført en række reformer og

vækstinitiativer. Det gælder blandt andet på arbejdsmarkedsområdet, hvor øget

arbejdsudbud og forbedrede strukturer giver et større potentiale for fremgang i

beskæftigelsen.

Finanspolitikken tilrettelægges efter de overordnede mål om holdbarhed og

mindst strukturel balance i 2020 samt, at de offentlige finanser holdes inden for

de grænser, der følger af budgetloven og EU-bestemmelser. Den ansvarlige

linje i finanspolitikken bidrager til at sikre tilliden til dansk økonomi og derigen-

nem de lave renter til gavn for vækst og beskæftigelse.

1.1

Den økonomiske udvikling frem mod 2020

Konjunkturgenopretningen af dansk økonomi har været i gang i et stykke tid. Produktionen

steg støt i løbet af 2014, og for året som helhed var der en BNP-vækst på 1 pct. Fremgangen

har været stærkere i den private sektor (ekskl. råstofudvinding), hvor BVT steg med 1,4 pct. i

2014. Det har skabt tydelig fremgang på arbejdsmarkedet. I den private sektor var der over

38.000 flere beskæftigede i 4. kvartal 2014 end i 2. kvartal 2013, hvor udviklingen vendte.

Det svarer til en stigning på 2 pct. Ledigheden er reduceret fra 5,8 pct. i midten af 2013 til 4,9

pct. i starten af 2015.

Danmarks Konvergensprogram 2015

Marts 2015

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 1

Udfordringer, mål og strategi frem mod 2020

Genopretningen ventes at få mere fart i år og næste år på linje med prognosen i

Økonomisk

Redegørelse,

december 2014. Henover årsskiftet og ind i 2015 er olieprisen og renterne fal-

det ekstraordinært, hvilket især styrker forbruget og dermed grundlaget for fremgang i dansk

økonomi. I det lys er der indarbejdet en teknisk justering af konjunkturgrundlaget i forhold til

Økonomisk Redegørelse,

december 2014,

jf. kapitel 2.

Samlet set ventes væksten i BNP at

blive 1,6 pct. i år og 2,0 pct. næste år,

jf. figur 1.1.

Vækstskønnet for 2015 er således justeret

op med 0,2 pct.-point i forhold til decemberprognosen. På baggrund af tiltagende vækst ven-

tes beskæftigelsen at stige med omkring 25.000 personer i både 2015 og 2016.

Fremgangen på arbejdsmarkedet styrker grundlaget for stigende privat forbrug. Forbruget

understøttes også af udviklingen på boligmarkedet. Boligpriserne er på vej op, og antallet af

tvangsauktioner er lavt. Samtidig er forbrugertilliden steget til samme niveau som i midten af

00’erne. Især er familiernes vurdering af deres egen økonomi styrket, hvilket også skal ses i

sammenhæng med, at der er kommet bedre balance i husholdningernes økonomi. Før krisen

var forbruget steget til et uholdbart højt niveau set i forhold til indkomsterne. Nu ligger forbru-

get imidlertid på et niveau, der giver mulighed for, at det kan stige i takt med indkomsterne,

som understøttes af fremgang i beskæftigelsen, lavere renter og faldet i energipriserne.

Udsigterne for dansk økonomi skal også ses i lyset af, at der er en bedring undervejs i den

globale økonomi generelt, og særligt at genopretningen i euroområdet fortsætter. Danske

virksomheders evne til at drage nytte af fremgang i udlandet er gradvist blevet styrket de se-

nere år. Afdæmpede lønstigninger og en gunstig produktivitetsudvikling understøtter de dan-

ske virksomheders konkurrenceevne, som samtidig styrkes af den seneste tids svækkelse af

euroen og dermed kronen. Virksomhedernes konkurrenceevne understøttes også af skatte-

og afgiftslettelser i

Vækstplan DK

Vækstpakke 2014.

Figur 1.1

BNP vækst i Danmark

Pct.

3,0

2,5

2,0

1,5

1,0

0,5

0,0

-0,5

-1,0

Pct.

3,0

2,5

2,0

1,5

1,0

Figur 1.2

Faktisk og strukturel beskæftigelse

1.000 personer

2.950

2.900

2.850

2.800

2.750

1.000 personer

2.950

2.900

2.850

2.800

2.750

2.700

2.650

2.600

0,5

2.700

0,0

-0,5

-1,0

2.650

2.600

Beskæftigelse

Strukturel beskæftigelse

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Danmarks Konvergensprogram 2015

Marts 2015

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 1

Udfordringer, mål og strategi frem mod 2020

Der er fortsat betydelige ledige ressourcer i økonomien, og for 2015 skønnes et outputgab på

omkring 2 pct. af BNP. I 2016 skønnes outputgabet at udgøre 1�½ pct. af BNP. Fremskrivnin-

gen er baseret på en gradvis genopretning af økonomien, således at outputgabet lukkes om-

kring 2019. Den langstrakte periode med et negativt outputgab skal ses i lyset af, at genop-

retningsperioder efter finansielle kriser typisk tager længere tid, samt at fremgangen i poten-

tielt BNP som følge af reforminitiativer ventes at tage til i de kommende år.

Samlet skønnes konjunkturnormaliseringen, den underliggende demografiske udvikling samt

tidligere og nye reformer at hæve beskæftigelsen med ca. 190.000 personer fra 2013 til

2020, hvoraf ca. 105.000 skyldes en stigning i den strukturelle beskæftigelse,

jf. figur 1.2.

Den private beskæftigelse ventes at stige med ca. 180.000 personer.

Den økonomiske politik tilrettelægges inden for rammerne af budgetloven og overholder EU’s

fælles regler, herunder Stabilitets- og Vækstpagtens underskudsgrænse for den faktiske sal-

do på 3 pct. af BNP,

jf. figur 1.3.

Finanspolitikken har under den økonomiske krise været til-

rettelagt med henblik på at efterkomme den EU-henstilling for perioden 2011-13, som Dan-

mark fik i 2010, og efterfølgende inden for rammerne af budgetloven at understøtte vækst og

beskæftigelse. En lempelig udgiftspolitik med navnlig ekstraordinært høje offentlige investe-

ringsniveauer har isoleret været med til at holde hånden under den økonomiske aktivitet i kri-

seårene,

jf. figur 1.4.

I takt med at den økonomiske fremgang tager fart, vil der i de kommen-

de år være behov for gradvist at trække den lempelige finanspolitik tilbage og dermed sikre,

at finanspolitikken er symmetrisk henover konjunkturcyklen. Finanspolitikken tilrettelægges,

så afstanden til budgetlovens underskudsgrænse gradvist øges frem mod målet om strukturel

balance i 2020.

Stigningen i beskæftigelsen på 190.000 personer fra 2013-20 er opgjort som antal personer i henhold til natio-

nalregnskabet. Omregnet til fuldtidspersoner drejer det sig om 166.000 personer, heraf 159.000 personer i privat

beskæftigelse, jf. Danmarks nationale reformprogram for 2015.

Danmarks Konvergensprogram 2015

Marts 2015

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 1

Udfordringer, mål og strategi frem mod 2020

Figur 1.3

Faktisk og strukturel saldo – 2000-2020

Pct. af BNP

-1

-2

-3

-4

-5

Faktisk Saldo

Strukturel saldo

Figur 1.4

Udgifter til offentligt forbrug og investeringer

Pct. af BNP

-1

-2

-3

-4

-5

2000

2005

2010

2015

2020

Offentlige investeringer

Offentligt forbrug og udgifter til F&U

Gennemsnit 1990‐2013

Pct. af strukturelt BNP

Anm: De vandrette stiplede linjer i figur 1.3 viser budgetlovens grænse på �½ pct. af BNP for det struktu-

relle underskud og Stabilitets- og Vækstpagtens grænse for det faktiske underskud på 3 pct. af BNP.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

1.2

Mål og strategi frem mod 2020

Finanspolitikken tilrettelægges efter de overordnede mål om holdbarhed og mindst strukturel

balance i 2020 samt, at de offentlige finanser holdes inden for de grænser, der følger af bud-

getloven og EU-bestemmelser. Som led i EU’s Stabilitets- og Vækstpagt skal medlemslande-

ne fastsætte et nationalt mellemfristet mål for de offentlige finanser i form af et sigtepunkt for

den strukturelle saldo – det såkaldte MTO (Medium Term Objective). Danmarks nationalt

fastsatte MTO er på -�½ pct. af BNP svarende til budgetlovens underskudsgrænse. Grænsen

på �½ pct. af BNP er fastlagt ud fra, at dette niveau for det strukturelle underskud som ud-

gangspunkt sikrer, at det faktiske underskud i en normal lavkonjunktur med høj sandsynlig-

hed kan overholde grænsen på 3 pct. af BNP. De centrale finanspolitiske målsætninger og

instrumenter er beskrevet nærmere i boks 1.1.

Danmarks Konvergensprogram 2015

Marts 2015

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 1

Udfordringer, mål og strategi frem mod 2020

Boks 1.1

Centrale finanspolitiske mål og instrumenter

Planlægningen af finanspolitikken sker indenfor de overordnede rammer, der udgøres af budgetloven og

2020-planen. Målene og instrumenterne i den finanspolitiske planlægning er:



Holdbare offentlige finanser operationaliseret ved mindst strukturel balance i 2020.

Det årlige strukturelle underskud må højst udgøre �½ pct. af BNP ved fremlæggelsen af finanslov-

forslaget for et given finansår, og skal gradvis reduceres frem mod 2020 med henblik på at sikre

mindst balance i dette år.

Udgiftslofter understøtter, at de overordnede finanspolitiske mål indfries. Lofterne fastsættes af

Folketinget og sætter bindende rammer for udgifterne i stat, kommuner og regioner. Hvert år ved-

tages der i forbindelse med finansloven udgiftslofter for det nye fjerdeår, så lofterne dækker en lø-

bende 4-årig periode. Tiltag til bedre økonomistyring og økonomiske sanktionsmekanismer skal

understøtte overholdelse af udgiftslofterne.

De Økonomiske Råd skal løbende vurdere, om den økonomiske politik overholder målet for den

strukturelle saldo, og om udgiftslofterne overholdes og er afstemt med de mellemfristede udsigter.



En væsentlig forudsætning for den langsigtede holdbarhed af de offentlige finanser er leve-

tidsindekseringen af efterløns- og folkepensionsaldre, som følger af tilbagetrækningsaftalen.

Ifølge aftalen skal nye efterløns- og folkepensionsaldre som følge af denne indeksering be-

sluttes af Folketinget. Det skal første gang ske i 2015 med virkning for efterlønsalderen i

2027 og folkepensionsalderen i 2030 og derefter igen hvert femte år.

De gennemførte reformer giver mulighed for, at udgifterne til offentligt forbrug og forskning og

udvikling kan vokse med gennemsnitligt ca. 3 mia. kr. årligt i 2014-20.

Det er en central målsætning, at væksten frem mod 2020 via politiske initiativer skal forøges

med i alt 40 mia. kr. svarende til 2 pct. af BNP. Vækstmålsætningen skal opfyldes gennem til-

tag i to reformspor, som blev udmeldt i

Vækstplan DK,

og regeringen er med de allerede

gennemførte reformer godt i gang med at indfri vækstmålsætningen,

jf. figur 1.5.

Danmarks Konvergensprogram 2015

Marts 2015

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 1

Udfordringer, mål og strategi frem mod 2020

Figur 1.5

Status for opnåelse af målsætninger med reformspor 1 og 2

Mia. kr.

Kommende initiativer, som styrker

produktivitet og konkurrrenceevne

(8�½ mia. kr.)

Reform af beskæftigelsesindsatsen, aftale

om international rekruttering (2¾ mia. kr.)

Skattereform og reform af førtidspension

og fleksjob, 2012, aftaler om reform af SU

og kontanthjælp, 2013 samt reform af

sygedagpengesystemet, 2013

(i alt 16�½ mia. kr.)

Kommende initiativer, som øger

beskæftigelsen (¾ mia. kr.)

Mia. kr.

Vækstpakke 2014 og øvrige

vækstinitiativer i 2014

(5�½ mia. kr.)

Initiativer i aftale om

Vækstplan DK, 2013

(6 mia. kr.)

Reformspor 1: Reformer som styrker erhvervslivets

rammevilkår

Reformspor 2: Reformer som øger uddannelsesniveau og

beskæftigelse

Reformspor 1 er rettet mod tiltag, som forbedrer erhvervslivets rammevilkår og derved styrker

konkurrenceevnen og løfter produktiviteten. Der er med aftalerne om

Vækstplan DK

Vækstpakke 2014

realiseret bidrag for ca. 11�½ mia. kr. ud af det samlede mål om tiltag, der

løfter BNP med 20 mia. kr. Dermed resterer et bidrag på 8�½ mia. kr.

Reformspor 2 sigter mod at videreføre og udbygge initiativer til at øge uddannelsesniveauet

og samtidig gennemføre fortsatte reformer, som øger den strukturelle beskæftigelse. Det er

målsætningen, at reformspor 2 skal bidrage til den samlede fremgang i den økonomiske

vækst med yderligere 20 mia. kr. frem mod 2020. Der er inden for reformspor 2 på nuværen-

de tidspunkt gennemført reformer, der bidrager til BNP med i alt ca. 19¼ mia. kr. For at nå

ambitionen udestår dermed et yderligere bidrag til BNP på ¾ mia. kr. fra reformer.

Med

Vækstplan DK

fastlagde regeringen endvidere et tredje reformspor om modernisering af

den offentlige sektor. Reformsporet skal sikre en effektiv ressourceudnyttelse og en fortsat

høj kvalitet i den offentlige velfærdsservice. Målet er at frigøre 12 mia. kr. frem mod 2020 til

udvikling af den offentlige service gennem en fortsat modernisering og effektivisering af den

offentlige sektor. Den planlagte udgiftsvækst frem mod 2020 er dermed kun en del af grund-

laget for fortsat kvalitet og udvikling i den offentlige sektor. Moderniseringsarbejdet er godt i

gang, og regeringen vil løbende gennemføre nye initiativer og implementere dem i finans-

lovsaftaler, økonomiaftaler mv.

Der følges løbende op på de opnåede mål, og reformarbejdet vil fortsætte i de kommende år.

Danmarks Konvergensprogram 2015

Marts 2015

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 1

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 2

2. Det samfundsøkonomiske

forløb frem til 2020

Nyt kapitel

Konjunkturgenopretningen af dansk økonomi har været i gang i et stykke tid.

Produktionen stiger i store dele af den private sektor, og den private beskæfti-

gelse er steget med 38.500 personer siden udviklingen vendte i 2. kvartal

2013.

Fundamentet for et holdbart opsving er til stede. Tilpasningen i dansk økonomi

er kommet langt efter overophedningen i midten af 00’erne og det globale til-

bageslag i verdensøkonomien. Boligmarkedet er i fremgang, der er kommet

bedre balance i familiernes økonomi, og konkurrenceevnen er styrket betyde-

ligt. Der er gennemført reformer, der betyder, at de bedre konjunkturer kan om-

sættes i flere job, også uden at det giver anledning til pres på arbejdsmarkedet.

Væksten i BNP skønnes at blive 1,6 pct. i 2015 og 2 pct. i 2016 efter en frem-

gang på omtrent 1 pct. i 2014. Den mellemfristede 2020-fremskrivning indebæ-

rer, at væksten kan stige til omkring 2¼ pct. i gennemsnit om året i 2017-20, og

at outputgabet lukkes i 2019. Samtidig skønnes beskæftigelsen med den ved-

tagne politik at kunne stige med omkring 190.000 personer fra 2013 til 2020.

2.1

Konjunktursituationen og udsigterne for dansk

økonomi i 2015 og 2016

Fremgangen i dansk økonomi er tydelig på arbejdsmarkedet, og i private sektor var der

38.500 flere beskæftigede i 4. kvartal 2014 sammenlignet med 2. kvartal 2013, hvor udviklin-

gen vendte. Det svarer til en fremgang på 2 pct. Fremgangen på arbejdsmarkedet styrker

grundlaget for stigende privat forbrug, og der er tegn på, at forbruget igen er på vej op.

Fremgangen på arbejdsmarkedet afspejler, at produktionen stiger i store dele af den private

sektor og mere, end udviklingen i BNP umiddelbart viser. For 2014 som helhed var der en

BNP-vækst på 1 pct., mens fremgangen var stærkere i den private sektor (ekskl. råstofudvin-

ding), hvor BVT steg med 1,4 pct. Fremgangen kommer efter flere år med svage konjunktu-

rer, og der er fortsat betydelige ledige ressourcer i økonomien. Outputgabet vurderes at have

udgjort 2¼ pct. af BNP sidste år.

Danmarks Konvergensprogram 2015

Marts 2015

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 2

Det samfundsøkonomiske forløb frem til 2020

Konjunkturgenopretningen ventes at få mere fart i år og næste år. Faldet i olieprisen og de

pengepolitiske lempelser er med til at understøtte genopretningen af europæisk og dansk

økonomi. På denne baggrund vurderes BNP-væksten at tiltage fra 1,6 pct. i år til 2,0 pct. næ-

ste år,

jf. figur 2.1.

For 2015 er der tale om en opjustering af vækstskønnet på 0,2 pct.-point i

forhold til den seneste vurdering i

Økonomisk Redegørelse,

december 2014.

I konvergensprogrammet er der taget højde for, at de ekstraordinært store bevægelser i olie-

priser og renter henover årsskiftet og ind i 2015 foruden at påvirke den offentlige saldo direk-

te også styrker grundlaget for fremgang i privatforbruget. Der er desuden indarbejdet nye

skøn for det offentlige forbrug. Disse ændrede forhold har sammen med nye nationalregn-

skabsoplysninger ført til en række tekniske justeringer af konjunkturgrundlaget i forhold til

Økonomisk Redegørelse,

december 2014,

jf. boks 2.1.

Boks 2.1

Teknisk justeret konjunkturgrundlag for 2014 til 2016 til konvergensprogrammet for 2015

Siden konjunkturprognosen i

Økonomisk Redegørelse,

december 2014 er der indtruffet en række ekstra-

ordinære ændringer af oliepris, renter mv., som har betydning for vækstbilledet og de offentlige finanser.

På den baggrund er der indarbejdet følgende tekniske justeringer i konjunkturgrundlaget til konvergens-

programmet:

- Skønnet for olieprisen er nedjusteret med omtrent 25 dollar i både i år og til næste år.

- Skønnet for den 10-årige statsobligationsrente er nedjusteret med omtrent 1 pct.-point i både 2015 og

2016.

- Nationalregnskabet for 2014 er indarbejdet i konjunkturgrundlaget. Som følge af et højere beskæftigel-

sesniveau ved udgangen af 2014 er væksten i beskæftigelsen opjusteret med 5.000 personer i 2015.

- Effekten fra de lavere renter og oliepriser er indregnet i husholdningernes disponible reale indkomster i

både 2015 og 2016. Det har medført en opjustering af væksten i privatforbruget på 0,3 pct.-point i 2015

og 0,1 pct.-point i 2016.

- Det nominelle offentlige forbrug er nedjusteret i 2015 og 2016. Skønnet for realvæksten i det offentlige

forbrug er primært med afsæt heri nedjusteret fra 1,5 pct. i decembervurderingen til 1,0 pct. i 2015 Der

er nærmere redegjort for udviklingen i de offentlige forbrugsudgifter i kapitel 3.

- De samlede ændringer af den realøkonomiske situation og de direkte effekter af lavere oliepriser og

renter på provenuet fra Nordsøen og fra pensionsafkastskatten er indregnet i de offentlige finanser.

Samlet set medfører disse tekniske justeringer, at væksten i BNP i 2015 opjusteres fra 1,4 pct. i decem-

bervurderingen til 1,6 pct., mens væksten i 2016 er uændret på 2,0 pct. Der udarbejdes en ny prognose for

dansk økonomi i

Økonomisk Redegørelse,

maj 2015.

Der ventes et betydeligt overskud på de offentlige finanser i 2014, primært som følge af store

engangsindbetalinger af skat på eksisterende kapitalpensioner og ekstraordinært stort prove-

nu fra pensionsafkastbeskatningen. Også i 2015 er de offentlige finanser påvirket af ekstra-

ordinære indtægter som følge af pensionspakken fra oktober 2014, og der skønnes et under-

skud på den offentlige saldo på 1,7 pct. af BNP. I 2016, hvor de midlertidige indtægter bort-

falder, forventes det offentlige underskud at blive 2,6 pct. af BNP. Underskuddene i disse år

afspejler, at kapacitetsudnyttelsen i dansk økonomi fortsat ligger under det normale niveau.

Danmarks Konvergensprogram 2015

Marts 2015

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 2

Det samfundsøkonomiske forløb frem til 2020

Grundlæggende er de offentlige finanser sunde, og finanspolitikken er tilrettelagt inden for

rammerne af budgetloven og Stabilitets- og Vækstpagten og med målsætning om holdbarhed

på langt sigt, hvilket bidrager til at sikre tillid til dansk økonomi. Det kommer blandt andet til

udtryk ved, at Danmark igennem hele perioden efter finanskrisen har fastholdt sin AAA-

rating. Den økonomiske politik bidrager med en ansvarlig og stabilitetsorienteret linje til at sik-

re troværdighed om fastkurspolitikken, hvilket med den lempelige pengepolitik i euroområdet

også betyder lave renter i Danmark.

Forudsætning for fremgang er til stede

Dansk økonomi er i høj grad påvirket af udviklingen i udlandet. Det gælder især euroområdet,

som aftager omkring en tredjedel af dansk eksport. Udsigterne for dansk økonomi skal derfor

ses i lyset af, at der er en bedring undervejs i euroområdet. De internationale institutioner

venter i deres seneste prognoser, at fremgangen i euroområdet vil fortsætte i et lidt højere

tempo i 2015-16. Det kan blandt andet tilskrives en række reformer og stigende realindkom-

ster i en række europæiske lande. Også den seneste tids kraftige fald i oliepriserne samt

ECB’s seneste pengepolitiske tiltag i form af opkøbsprogram af obligationer vil understøtte

væksten.

Danske virksomheders mulighed for at drage nytte af en stigende vækst i udlandet er grad-

vist blevet styrket. Afdæmpede lønstigninger og en gunstig produktivitetsstigning i de seneste

år understøtter de danske virksomheders konkurrenceevne,

jf. figur 2.2.

Samtidig styrkes

virksomhedernes konkurrencedygtighed også af skatte- og afgiftslettelser og andre initiativer,

der forbedrer virksomhedernes rammevilkår, herunder som led i

Vækstplan DK

Vækst-

pakke 2014.

Figur 2.1

BNP og privat BVT ekskl. råstofudvinding i Dan-

mark

Indeks (2009K2=100)

112

110

108

106

104

102

100

BNP

Indeks (2009K2=100)

112

110

108

106

104

102

100

Figur 2.2

Lønkonkurrenceevne siden 2000 målt ved de rela-

tive enhedslønomkostninger

Pct.

-5

-10

-15

-20

-25

-30

01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 13

Kronekurs

Produktivitet

Løn

Lønkonkurrenceevne

Pct.

-5

-10

-15

-20

-25

-30

Privat BVT ekskl. råstof

Anm.: I figur 2.2 vises udviklingen i de akkumulerede enhedslønomkostninger i forhold til et vægtet gen-

nemsnit af udviklingen i udlandet og korrigeret for udsving i valutakursen inden for fremstillingser-

hvervet. Et fald i de relative enhedslønomkostninger afspejler, at de danske enhedslønomkostninger

(korrigeret for valutakursudviklingen) stiger relativt til udlandet, hvilket svækker lønkonkurrenceev-

nen.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Danmarks Konvergensprogram 2015

Marts 2015

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 2

Det samfundsøkonomiske forløb frem til 2020

Det giver grobund for, at eksporten kan være en væsentlig drivkraft for væksten i 2015-16,

jf.

figur 2.3.

Omtrent halvdelen af fremgangen i BNP i 2016 vurderes at komme fra eksporten.

Større eksport vil øge kapacitetsudnyttelsen og beskæftigelsen og dermed bidrage til stigen-

de indenlandsk efterspørgsel. Den private indenlandske efterspørgsel ventes også i stigende

grad at bidrage til væksten fra 2015.

I løbet af 2014 har der vist sig tegn på fremgang i forbruget, om end det samlede forbrug er

påvirket af et lavt energiforbrug. Det samlede privatforbrug steg svagt i 2014, men ses der

bort fra energiforbruget, steg privatforbruget med 1,1 pct. i 2014,

jf. figur 2.4.

Det er den stør-

ste fremgang siden 2007. Fremadrettet er der udsigt til, at forbruget mindst kan vokse i takt

med indkomsterne. Det hænger sammen med, at husholdningerne i perioden siden 2008 har

konsolideret deres økonomi, så deres samlede gæld målt i forhold til deres disponible ind-

komster er faldet med omtrent 30 pct.-point.

Figur 2.3

Bidrag til dansk BNP-vækst

Pct.

2,0

1,5

1,0

0,5

0,0

-0,5

-1,0

2012

2013

2014

2015

2016

Pct.

2,0

1,5

Figur 2.4

Privatforbrug

Indeks 2013=100

102

Indeks 2013=100

102

101

1,0

0,5

0,0

-0,5

-1,0

Samlet forbrug

100

101

100

Eksport

Indenlandsk efterspørgsel

Samlet forbrug ekskl. energi

Anm.: I figur 2.3 er der korrigeret for importindholdet i henholdsvis eksporten og den indenlandske efter-

spørgsel.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Samtidig stiger både priserne og omsætningen på boligmarkedet, og antallet af tvangsaukti-

oner er på et meget lavt niveau. Samme positive tendens kommer til udtryk i forbrugertilliden,

der er steget og nu er på samme høje niveau som før den økonomiske krise. Især familiernes

vurdering af deres egen økonomi er steget på det seneste. Det høje niveau for forbrugertilli-

den peger på, at husholdningerne vil øge forbruget. Samtidig bidrager kraftige fald i renter og

energipriser det seneste halve års tid til en fremgang i husholdningernes købekraft, som også

skaber grobund for et højere privatforbrug i de kommende år.

Fremgangen på boligmarkedet og fremgang i boligpriserne skønnes at trække boliginveste-

ringerne – særligt nybyggeriet – op de kommende år. Også erhvervsinvesteringerne vurderes

gradvist at øges. Investeringerne steg i 2014 fra et lavt udgangspunkt, og der er udsigt til, at

denne fremgang udbygges i de kommende år, efterhånden som fremgang i efterspørgslen

trækker beskæftigelsen og kapacitetsudnyttelsen op.

Danmarks Konvergensprogram 2015

Marts 2015

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 2

Det samfundsøkonomiske forløb frem til 2020

Fremgangen i dansk økonomi har allerede omsat sig i 20.000 flere beskæftigede igennem

2014 og godt 15.000 færre ledige igennem 2014. Fremover ventes fremgangen i efterspørg-

sel og produktion at være stærk nok til at trække en yderligere bedring på arbejdsmarkedet,

så beskæftigelsen kan stige med 24.000 personer i år og 25.000 personer i 2016, hovedsa-

geligt i den private sektor. I takt hermed ventes den registerbaserede bruttoledighed også at

fortsætte med at falde, så der i 2016 er ca. 123.000 fuldtidsledige.

2.2

Forudsætninger om international økonomi og fi-

nansielle forhold

Forudsætningerne om udviklingen i den internationale økonomi i 2015 og 2016 er opdateret

med de seneste prognoser fra EU-Kommissionen og IMF. Vækstskøn for udlandet ligger

samlet set på linje med det, der var lagt til grund i

Økonomisk Redegørelse,

december 2014,

men sammensætningen er en lidt anden. Væksten ventes nu at blive lidt højere i en række

EU-lande, mens fremgangen i en række nye vækstøkonomier er nedjusteret. I årene herefter

og frem til 2020 tager forudsætningerne om udviklingen i den internationale økonomi ud-

gangspunkt i OECD’s mellemfristede fremskrivning i

Economic Outlook 95.

Fremgangen i den globale økonomi fortsatte i 2014, og der var vækst i euroområdet efter to

år i træk med tilbagegang. Væksten i euroomårdet var i høj grad trukket af Tyskland, hvor

især eksporten og privatforbruget voksede markant hurtigere end de to forudgående år. Sam-

tidig tog opsvinget til i styrke i USA og Storbritannien. Omvendt aftog væksttempoet i en ræk-

ke nye vækstøkonomier, herunder især Brasilien og Rusland.

Fremgangen i euroområdet vurderes at fortsætte i år og næste år. Det kan blandt andet til-

skrives den tilpasning i konkurrenceevnen, som har fundet sted i en række af de gældspla-

gede lande, samt effekten af de foregående års reformer, en mere neutral finanspolitik og

genopretning af tillid til en række udsatte eurolande, herunder også som en konsekvens af

fremskridt i forhold til etableringen af en bankunion og et fælleseuropæisk banktilsyn. I for-

hold til vurderingen i

Økonomisk Redegørelse,

december 2014, bidrager en lavere oliepris,

nye pengepolitiske tiltag fra ECB og en svækket euro til yderligere at understøtte væksten i

euroområdet. Fremgangen kan dog holdes tilbage af et potentielt fortsat behov for konsolide-

ring i både den private og offentlige sektor og svage investeringer, men samlet set er der ud-

sigt til tiltagende vækst i 2015-16.

Hos andre vigtige samhandelspartnere, USA, Storbritannien og Sverige, ventes væksten

fortsat at være høj, især understøttet af den indenlandske efterspørgsel. Derimod er der ud-

sigt til, at væksttempoet i Kina aftager fra et højt niveau, hovedsageligt som følge af svagere

investeringsvækst med potentielle afsmittende effekter på de omkringliggende lande. Samlet

set ventes eksportmarkedsvæksten at udgøre 5¼ pct. i 2015 og knap 6 pct. i 2016.

Siden sommeren 2014 er olieprisen faldet markant. Aktuelt ligger prisen på omkring 55 dollar

pr. tønde Nordsøolie,

jf. figur 2.5.

En væsentlig drivkraft bag prisfaldet har været en vedva-

rende stigning i den globale olieproduktion. Særligt amerikansk produktion af både skiferolie

og flydende naturgas er steget, hvilket har reduceret den amerikanske efterspørgsel efter im-

Danmarks Konvergensprogram 2015

Marts 2015

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 2

Det samfundsøkonomiske forløb frem til 2020

porteret olie betragteligt. Samtidig er der endnu ingen tegn på, at hverken Saudi Arabien, el-

ler OPEC som helhed, vil reducere olieproduktionen for at dæmpe prisfaldet. Relativt svag

vækst i Japan, Kina og visse nye vækstøkonomier har yderligere bidraget til en svækkelse af

olieefterspørgslen på det seneste.

Figur 2.5

Oliepris

USD pr. tønde

150

USD pr. tønde

150

120

Kilde: Reuters EcoWin.

Over de kommende år venter det Internationale Energi Agentur (IEA), at produktionen af ski-

fergas- og olie vil tage yderligere til, især i Nordamerika. Det kan være med til at lægge en

dæmper på olieprisen fremadrettet. I fremskrivningen er det lagt til grund, at olieprisen vil ud-

gøre 72 dollar pr. tønde i 2016,

jf. tabel 2.1

boks 2.2.

Der er betydelig usikkerhed om ud-

viklingen i olieprisen, herunder i hvilket omfang den seneste tids prisfald er et udtryk for varigt

lavere oliepriser. Alternative scenarier for olieprisudviklingen og betydningen for den offentli-

ge saldo er beskrevet nærmere i boks 2.2.

Danmarks Konvergensprogram 2015

Marts 2015

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 2

Det samfundsøkonomiske forløb frem til 2020

Boks 2.2

Alternative scenarier for olieprisen frem til 2020

Olieprisen fremskrives normalt i Økonomisk Redegørelse og i konvergensprogrammet på baggrund af de

aktuelle futures-priser 3 måneder frem og derefter en gradvis tilpasning til Det Internationale Energiagen-

turs (IEA) skøn for olieprisen i 2020.

IEA’s skøn er det traditionelle anker for de langsigtede priser, fordi de

bygger på detaljerede forudsætninger om langsigtede udbuds- og efterspørgselsforhold. IEA forholder sig

blandt andet til den forventede udvikling i investeringer og teknologi, herunder hvordan disse afhænger af

den forventede prisudvikling. De seneste måneder har der imidlertid været meget store udsving i oliepri-

sen. Dataarbejdet bag IEA’s seneste prognose, som blev offentliggjort i november 2014, blev i vid ud-

strækning færdiggjort, før omfanget af olieprisfaldet i 2. halvår 2014 var kendt. Det er således usikkert,

hvorvidt IEA har indarbejdet de fulde effekter af den seneste tids store udsving på markedet for olie. Indtil

der foreligger en ny prognose fra IEA, anvendes derfor en mere forsigtig forudsætning om de langsigtede

oliepriser.

I konvergensprogrammet for 2015 tages der således udgangspunkt i den traditionelle metode, men futu-

res-priserne tillægges større vægt for at tage højde for den markante udvikling i oliepriserne,

jf. figur a.

Ge-

nerelt vurderes futures-priserne ikke at være velegnede til hverken mellemfristede eller langsigtede frem-

skrivninger. Det skyldes blandt andet, at de er meget afhængige af det aktuelle prisniveau, og der er kun

en meget begrænset omsætning i kontrakterne med en tidshorisont på over ca. ét år,

jf. figur c

I den

aktuelle situation vurderes de imidlertid at kunne komplementere den langsigtede vurdering fra IEA. Med

denne metode tilstræbes efterårets kraftige prisfald indarbejdet i den mellemfristede fremskrivning af dansk

økonomi i perioden frem mod, at IEA offentliggør deres langsigtede prognose i november 2015. Hermed

opnås et mere forsigtigt skøn for indtægterne i Nordsøen svarende til en reduktion af provenuet 2020 med

ca. 0,3 pct. af BNP i forhold til et scenarie baseret udelukkende på IEA,

jf. figur b.

Scenariet baseret alene

på futures-priserne medfører en yderligere reduktion af provenuet med ¼ pct. af BNP. Futures-priserne in-

deholder som nævnt imidlertid ikke meget information om den mellemfristede udvikling, men inddrages

alene for at få opfange information om den seneste tids olieprisfald.

Figur a

Olieprisforudsætninger

USD pr. tønde

160

140

120

100

KP15

IEA2020

Futures

USD pr. tønde

160

140

120

100

Figur b

Indtægter fra Nordsøen i 2020, pct. af BNP

Pct. af BNP

1,0

0,9

0,8

0,7

0,6

0,5

0,4

0,3

0,2

0,1

0,0

KP15

IEA 2020

Futures

Pct. af BNP

1,0

0,9

0,8

0,7

0,6

0,5

0,4

0,3

0,2

0,1

0,0

Danmarks Konvergensprogram 2015

Marts 2015

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 2

Det samfundsøkonomiske forløb frem til 2020

Boks 2.2 (fortsat)

Alternative scenarier for olieprisen frem til 2020

Figur c

Udviklingen i futurespriser

Figur d

Volumen oliefutureskontrakter, dagsgennemsnit

2014

USD pr. tønde

160

140

120

100

Mio. tønder

200

180

160

140

Mio. tønder

200

180

160

140

120

100

12-Pos

24-Pos

36-Pos

1-Pos

2-Pos

3-Pos

4-Pos

5-Pos

6-Pos

7-Pos

USD pr. tønde

160

140

120

100

120

100

Faktisk oliepris

Futures 31. december

Anm.: 1) Efter 2020 indregnes yderligere lineær tilpasning til IEA’s skøn i henholdsvis 2030 og 2040, hvoref-

ter den nominelle oliepris antages at stige med inflationen.

Kilde: Reuters EcoWin, IEA,

World Energy Outlook,

november 2014, og egne beregninger.

Siden udgangen af december 2014 har der været et fald i renteniveauet i euroområdet og

Danmark. I Danmark er rentefaldet blevet forstærket af, at Danmarks Nationalbank i slutnin-

gen af januar og starten af februar har foretaget en række ensidige rentenedsættelser af

hensyn til fastkurspolitikken. Det er sket i kølvandet på en stigende efterspørgsel efter dan-

ske kroner i begyndelsen af året efter den schweiziske centralbanks beslutning om at droppe

kursloftet over for euroen. Endvidere har ECB lempet pengepolitikken yderligere ved at an-

noncere et program til opkøb af værdipapirer for 8.500 mia. kr. i perioden frem mod septem-

ber 2016. Dette har påvirket de korte renter,

jf. figur 2.6.

I forlængelse heraf og i kombination

med de faldende renter i euroområdet er også de danske obligationsrenter faldet,

jf. figur 2.7.

Det var ikke lagt til grund i

Økonomisk Redegørelse,

december 2014, at pengepolitikken ville

blive lempet i det omfang som har været tilfældet i starten af året. Renten på 10-årige stats-

obligationer er nedjusteret med ca. 1 pct.-point i forhold til vurderingen i december og forven-

tes at forblive meget lav i 2015-16,

jf. tabel 2.1.

Danmarks Konvergensprogram 2015

Marts 2015

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 2

Det samfundsøkonomiske forløb frem til 2020

Figur 2.6

Pengepolitiske rentespænd til euroområdet

Pct.-point

2,5

2,0

1,5

1,0

0,5

0,0

-0,5

-1,0

Indlån

Udlån

3 mdr.

Pct.-point

2,5

2,0

1,5

1,0

0,5

0,0

-0,5

-1,0

Figur 2.7

Danske obligationsrenter

Pct.

00 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 13 14 15

Kort realkreditrente

Gns. obligationsrente

Lang realkreditrente

Pct.

Anm.: I figur 2.6 er ”Indlån” spændet mellem Nationalbankens indskudsbevisrente og renten på ECB’s

stående indlånsfacilitet, ”Udlån” er spændet mellem Nationalbankens udlånsrente og ECB’s refinan-

sieringsrente, mens ”3 mdr.” er forskellen mellem Cibor- og Euribor-satserne ved en løbetid på tre

måneder.

Kilde: Reuters EcoWin, Realkredit Danmark, Danmarks Nationalbank og egne beregninger.

Tabel 2.1

Eksterne forudsætninger

2014

Årlig stigning, pct.

Realt BNP, samhandelspartnere

Oliepris (Brent), USD pr. td., 2010-priser

Dollarkurs, kr. pr. dollar

Rente på 10-årig dansk statsobligation, pct.

1,9

5,6

1,4

2015

2016

2017

2018

2019

2020

2,1

6,5

0,4

2,3

6,6

0,5

2,6

6,5

1,4

2,5

6,4

2,3

2,5

6,3

3,1

2,4

106

6,3

3,9

Dækker over OECD-lande samt Brasilien, Rusland, Indien, Kina, Sydafrika, Tyrkiet, Indonesien og

Mexico.

Kilde: Danmarks Statistik, OECD, og egne beregninger.

Danmarks Konvergensprogram 2015

Marts 2015

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 2

Det samfundsøkonomiske forløb frem til 2020

2.3

Vækst og beskæftigelse frem mod 2020

For 2017-20 er der tale om et beregningsteknisk forløb, hvor der er forudsat en gradvis nor-

malisering af konjunktursituationen frem mod 2019. Normaliseringen er tæt knyttet til genop-

retningen af den internationale økonomi, særligt euroområdet.

Forløbet i perioden 2017-20 indebærer en gradvis genopretning af dansk økonomi, hvorved

output- og beskæftigelsesgabet lukkes omkring 2019,

jf. figur 2.8

2.9.

I 2020 og fremefter

er det forudsat, at væksten i BNP og beskæftigelse svarer til de strukturelle vækstrater. For-

udsætningerne fremgår af

boks 2.3.

Figur 2.8

Outputgab

Pct. af BNP

-1

-2

-3

-4

Pct. af BNP

Figur 2.9

Faktisk og strukturel beskæftigelse

1.000 personer

2.950

2.900

2.850

2.800

1.000 personer

2.950

2.900

2.850

2.800

2.750

2.700

2.650

2.600

-1

-2

-3

-4

2.750

2.700

2.650

2.600

Beskæftigelse

Strukturel beskæftigelse

Anm.: Den strukturelle beskæftigelse er et beregnet skøn for beskæftigelsesniveauet i en normal konjunk-

tursituation.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Det er lagt til grund, at den nuværende genopretningsperiode efter tilbageslaget i den globale

økonomi vil tage knap ti år. Genopretning efter finansielle kriser kræver erfaringsmæssigt

særligt lang tid. Den hidtidige tilpasning i økonomien minder på flere måder om udviklingen

efter overophedningen af dansk økonomi i midten af 1980’erne. Efter en forudgående perio-

de med stigende privatforbrug, kraftig stigning i kreditgivningen og et boomende boligmarked

fulgte et langvarigt tilbageslag frem til starten af 1990’erne, hvor blandt andet udviklingen i

privatforbruget var afdæmpet. Efter denne periode med tilpasning fulgte igen en periode med

fornyet vækst. I perioden fra 1993-2000 voksede BNP således årligt med 3,3 pct. i gennem-

snit, blandt andet muliggjort af arbejdsmarkedsreformer og et betydeligt fald i ledigheden.

Danmarks Konvergensprogram 2015

Marts 2015

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 2

Det samfundsøkonomiske forløb frem til 2020

Boks 2.3

Forudsætninger i den mellemfristede fremskrivning frem mod 2020

Forudsætninger for den økonomiske politik:



Den økonomiske politik følger forsigtighedsprincippet. Det betyder, at kun reformer og aftaler, der er

fundet flertal for i Folketinget, er indarbejdet i fremskrivningen.

Regeringens uddannelsesmålsætninger forudsættes gradvist opfyldt frem mod 2020, jf. også Dan-

marks nationale reformprogram 2015.

Finanspolitikken tilrettelægges inden for rammerne af budgetloven og Stabilitets- og Vækstpagten og

målet om strukturel balance i 2020.

Inden for rammerne af budgetloven og regeringens mål om strukturel balance på de offentlige finan-

ser i 2020 samt finanspolitisk holdbarhed er der i det mellemfristede forløb plads til en gennemsnitlig

realvækst i ressourcerne til offentligt forbrug og forskning og udvikling mv. på ca. 0,7 pct. i gennem-

snit årligt i 2015 til 2020.

Udvalgte tekniske forudsætninger i fremskrivningen:



Outputgabet og beskæftigelsesgabet lukkes gradvist frem mod 2019.

Timeproduktivitetsvæksten i private byerhverv er 1¼ pct. årligt (strukturelt) og for hele økonomien

også tæt på 1¼ pct. årligt i 2017-20. Den potentielle BVT-vækst frem mod 2020 er knap 2 pct. pr. år,

hvor det primært er reformer, som øger arbejdsudbuddet, der giver det ekstra vækstbidrag. Inklusive

normaliseringen af konjunkturerne er BNP-væksten i gennemsnit omkring 2¼ pct. årligt frem mod

2020.



Stigende uddannelsesniveau inklusive indfrielse af uddannelsesmålsætningerne bidrager isoleret set

til den strukturelle produktivitetsvækst, men primært i perioden efter 2020.

Den strukturelle bruttoledighed anslås til ca. 3¼ pct. af arbejdsstyrken frem mod 2020.

Styrken af genopretningen indtil nu har – ligesom genopretningsforløbet i 1980’erne – blandt

andet været dæmpet af udviklingen i det private forbrug. Meget af tilpasningen synes nu at

være taget, og igennem 2014 er det private forbrug begyndt at stige igen. Tilpasningen siden

2008 betyder, at privatforbruget atter kan vokse i takt med stigende indkomster frem mod

2020. I fremskrivningen til 2020 er det således lagt til grund, at privatforbruget realt vokser

med knap 2�½ pct. om året fra 2016 til 2020. Det skal ses i lyset af stigende beskæftigelse,

lønvækst og øgede pensionsudbetalinger. Derimod vil en normalisering af renterne trække

ned i den disponible indkomst. Samlet indebærer det, at privatforbruget som andel af BNP er

omtrent uændret,

jf. figur 2.10.

I takt med konjunkturnormaliseringen er der et potentiale for, at virksomhedernes investerin-

ger kan bidrage til ny fremgang i efterspørgslen. Det understøttes af, at virksomhederne har

styrket deres finansielle robusthed de senere år. Herudover bliver investeringsomfanget un-

derstøttet af den økonomiske politik, herunder gennem en gradvis nedsættelse af selskabs-

skattesatsen. I forløbet frem til 2020 er det dermed lagt til grund, at de faste bruttoinvesterin-

ger stiger fra ca. 19¾ pct. af BNP i 2016 til knap 22 pct. af BNP i 2020,

jf. figur 2.11.

Det

medvirker til at genoprette det samlede investeringsefterslæb (herunder også boliginvesterin-

ger), som er skabt i kølvandet på krisen.

Danmarks Konvergensprogram 2015

Marts 2015

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 2

Det samfundsøkonomiske forløb frem til 2020

Figur

2.10

Forbrug (andel af BNP)

Pct. af BNP

90 92 94 96 98 00 02 04 06 08 10 12 14 16 18 20

Pct. af BNP

Figur

2.11

De faste bruttoinvesteringer (andel af BNP)

Pct. af BNP

90 92 94 96 98 00 02 04 06 08 10 12 14 16 18 20

Pct. af BNP

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

På baggrund af forudsætningerne om de internationale konjunkturer og udviklingen i de dan-

ske markedsandele mv. er der regnet med en vækst i den samlede eksport af varer og tjene-

ster på gennemsnitligt 4�½ pct. pr. år i 2016-20. Den stigende efterspørgsel vurderes at føre til

en vækst i importen på 5¼ pct. pr. år. Den kraftigere vækst i importen relativt til eksporten

skal ses i lyset af, at der ventes en kraftigere vækst i den danske indenlandske efterspørgsel

relativt til den indenlandske efterspørgsel i udlandet. Overskuddet på betalingsbalancen bli-

ver dermed reduceret, men vil over hele perioden udvise solide overskud.

Med den forudsatte konjunkturnormalisering og de reformer, der allerede er vedtaget, ventes

beskæftigelsen samlet at stige svarende til 190.000 personer fra 2013 til 2020. Mens den

demografiske udvikling isoleret set trækker ned i arbejdsstyrken, vurderes allerede gennem-

førte reformer, herunder tilbagetrækningsreformen i 2011 samt reformerne af skat, førtids-

pension og fleksjob, kontanthjælp og SU, at øge arbejdsudbuddet, og den strukturelle be-

skæftigelse vurderes at vokse med ca. 105.000 personer. Herudover ventes konjunkturnor-

maliseringen at øge beskæftigelsen svarende til 85.000 personer frem mod 2020.

I forbindelse med genopretningen til en normal konjunktursituation er det skønnet, at brutto-

ledigheden falder til omkring 3¼ pct. af arbejdsstyrken.

Samlet set ventes der på den baggrund en gennemsnitlig vækst i BNP på omkring 2¼

pct. i perioden 2017-20,

jf. tabel 2.2.

Væksten afspejler en gennemsnitlig vækst i produkti-

onspotentialet (målt ved BVT) på knap 2 pct. i perioden. Fremgangen i produktionspotentialet

afspejler en vækst i den strukturelle timeproduktivitet, der i lyset af den lave produktivitets-

vækst i 90’erne og 00’erne er anslået til godt 1 pct. Herudover bidrager udviklingen i den

strukturelle beskæftigelse med godt �½ pct. årligt, primært som følge af en stigning i den struk-

turelle arbejdsstyrke. Hertil kommer et konjunkturmæssigt vækstbidrag på 0,3 pct.-point om

året, der afspejler lukningen af outputgabet frem mod 2019.

Danmarks Konvergensprogram 2015

Marts 2015

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 2

Det samfundsøkonomiske forløb frem til 2020

Tabel 2.2

Bidrag til vækst i produktionspotentialet og i faktisk BVT (realt)

Gnst. vækst per år, pct.

1991-07

2008-09

2010-13

2014-16

2017-20

Produktionspotentiale (BVT)

Heraf bidrag fra

- Timeproduktivitet (strukturel)

- Strukturel ledighed

- Strukturel arbejdsstyrke

- Strukturel arbejdstid

Konjunktur

Faktisk BVT

- Nettoafgifter

Faktisk BNP

2,0

0,6

0,3

1,0

1,9

1,5

0,4

0,1

-0,1

0,2

2,1

0,1

2,2

0,9

0,2

-0,1

-0,3

-3,1

-2,5

-0,5

-2,9

0,2

0,1

-0,1

0,1

0,4

0,0

0,4

0,6

0,2

0,3

-0,1

0,6

1,5

0,0

1,5

1,2

0,0

0,6

0,0

0,3

2,2

0,0

2,2

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

2.4

Makroøkonomiske balancer

De seneste år er overskuddet på betalingsbalancens løbende poster steget markant til knap

7 pct. af BNP,

jf. figur 2.12.

Afdæmpningen af den private indenlandske efterspørgsel har

medvirket til at øge den private sektors finansielle opsparing markant i kølvandet på den

økonomiske og finansielle krise

jf. figur 2.13.

Niveauet ligger nu væsentligt over det historiske

gennemsnit.

Overskud på vare- og tjenestebalancen skal desuden ses på baggrund af en væsentlig ener-

gieksport på grund af udvindingen af olie og gas i Nordsøen og en vedvarende forbedring af

bytteforholdet for danske varer. Hertil kommer, at løn- og formueindkomsten i stor stil har bi-

draget til det voksende overskud på betalingsbalancen. Det skyldes dels, at Danmark har op-

bygget en stadig større nettoformue over for udlandet som følge af vedvarende overskud på

betalingsbalancen, og dels at sammensætningen af Danmarks aktiver og passiver bidrager

væsentligt til overskuddet på formueindkomsten. En stor andel af Danmarks aktiver er place-

ret i direkte investeringer, som historisk har givet et relativt højt afkast, mens en stor del af

passiverne udgøres af gæld, som de senere år har kastet meget beskedne afkast af sig som

følge af et lavt renteniveau.

I takt med blandt andet stigende investeringer og forbrug, samt faldende energiproduktion i

Nordsøen forudsættes fra 2016 og frem en gradvis reduktion af den private opsparing i pct. af

BNP,

jf. tabel 2.3.

Reduktionen af den private sektors opsparingsoverskud modsvares til dels

af faldende offentlige underskud frem mod balance i 2020. I hele perioden er det faktiske of-

fentlige underskud mindre end grænsen på 3 pct. af BNP ifølge Stabilitets- og Vækstpagten.

Danmarks Konvergensprogram 2015

Marts 2015

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 2

Det samfundsøkonomiske forløb frem til 2020

Den samlede effekt af ændringerne i den offentlige og private sektors opsparingsoverskud

domineres af reduktionen i den private sektor, så overskuddet på betalingsbalancens løben-

de poster forventes at falde frem mod 2020. Faldet afspejler primært, at overskuddet på vare-

og tjenestebalancen reduceres fra 5¼ pct. af BNP i 2014 til 3�½ pct. af BNP i 2020.

Tabel 2.3

Opsparing, investeringer, betalingsbalance og nettoaktiver over for udlandet

1990-

2012

Pct. af BNP

Investeringskvote, privat

sektor

Opsparingskvote, privat

sektor

Privat finansiel opsparing

Offentlig saldo

Betalingsbalancen,

løbende poster

Nettoaktiver, ultimo

18,0

21,2

3,1

-0,4

2,5

15,0

23,2

8,1

-1,1

7,1

38,5

15,7

20,2

4,4

1,9

6,6

43,9

16,0

24,2

8,1

-1,6

6,6

49,4

17,1

25,9

8,8

-2,6

6,4

54,1

17,3

25,4

8,1

-2,7

5,5

57,6

18,2

24,7

6,5

-1,8

4,8

59,8

18,7

24,3

5,6

-1,1

4,5

61,7

19,3

23,1

3,7

0,0

3,8

63,1

2013

2014

2015

2016

2017

2018

2019

2020

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Figur

2.12

Betalingsbalancen 2000-20

Pct. af BNP

-2

-4

-6

00 02 04 06 08

Løbende overførsler

Pct. af BNP

-2

-4

-6

12 14 16 18 20

Løn- og formueindkomst

Betalingsbalance

Figur

2.13

Nettofordringserhvervelse 2000-14

Pct. af BNP

-2

-4

-6

-8

00 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 13 14

Offentlig sektor

Selskaber

Husholdninger

I alt

Pct. af BNP

-2

-4

-6

-8

Vare- og tjenestebalance

Anm.: Nettofordringserhvervelsen i alt svarer (bortset fra de normalt små nettokapitaloverførsler til udlan-

det) til saldoen på betalingsbalancens løbende poster.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Danmarks Konvergensprogram 2015

Marts 2015

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 2

Det samfundsøkonomiske forløb frem til 2020

Bilag 1. Nøgletal for dansk økonomi 2013-2020

Tabel 2.a

Nøgletal for dansk økonomi 2010-2020

Beregningsteknisk forløb

Konjunkturår

2013 2014 2015 2016

Outputgab og reale vækstrater (pct.)

Outputgab (pct. af BNP)

BVT

BNP

Efterspørgsel, realvækst, pct.

Privat forbrug

Offentligt forbrug

Faste bruttoinvesteringer

Lagerændringer (pct. af BNP)

Eksport

Import

Arbejdsmarked og produktivitet

Arbejdsstyrkevækst (pct.)

Beskæftigelsesvækst (pct.)

Strukturel bruttoledighed (pct. af arbejdsstyr-

ken)

Registreret (brutto)ledighed (pct. af arbejds-

styrken)

Timeproduktivitet, hele økonomien

Vækst i BVT pr. beskæftiget

0,0

3,9

5,3

0,7

-0,6

0,3

0,7

3,5

4,7

0,9

0,2

0,7

0,9

3,4

4,5

1,1

0,7

0,6

0,9

3,3

4,2

1,1

1,2

1,0

1,2

3,3

3,5

1,1

0,6

3,2

1,1

1,2

0,0

-0,5

0,9

-0,2

0,8

1,5

0,3

1,4

2,9

0,3

2,9

4,0

1,8

1,0

2,9

0,0

4,0

4,9

1,7

0,1

5,1

0,3

4,7

5,3

2,4

0,8

4,8

-0,1

Genopretning Potentiel vækst

2017-2019

2020

-2,8

-0,6

-0,5

-2,2

1,0

-1,9

1,5

1,6

-1,4

2,1

2,0

-0,5

2,3

2,2

0,0

1,8

2,1

0,8

5,2

0,0

3,6

4,8

4,7

5,4

Kilde:

Forløbet i 2015-16 tager udgangspunkt i det teknisk justerede konjunkturgrundlag, jf. boks 2.1.

Væksten i 2017-19 er inkl. konjunkturgenopretning.

Fra og med 2020 følger BNP-væksten den potentielle vækst.

Gennemsnit for perioden.

Danmarks Statistik og egne beregninger.

Danmarks Konvergensprogram 2015

Marts 2015

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 1

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 3

Nyt kapitel

Offentlig saldo og gæld

frem til 2020

Danmarks EU-henstilling vedrørende uforholdsmæssigt store underskud blev

ophævet i juni 2014, og den faktiske saldo skønnes at holde sig inden for Sta-

bilitets- og Vækstpagtens underskudsgrænse på 3 pct. af BNP i de kommende

år.

Selvom dansk økonomi er i fremgang, er der fortsat ledige ressourcer i økono-

mien, og finanspolitikken er på den baggrund i øjeblikket tilrettelagt med hen-

blik på at understøtte økonomien mest muligt inden for de finanspolitiske ram-

mer i budgetloven og i Stabilitets- og Vækstpagten. I takt med at den økonomi-

ske fremgang tager yderligere fart, vil der være behov for gradvist at normalise-

re den aktuelt lempelige finanspolitik, herunder ved en tilpasning af investe-

ringsniveauerne.

Fra et skønnet strukturelt underskud på �½ pct. af BNP i 2016 forbedres den

strukturelle saldo gradvist frem mod 2020, hvor der er strukturel balance mel-

lem de offentlige indtægter og udgifter i 2020. Den offentlige ØMU-gæld skøn-

nes at udgøre knap 37 pct. af BNP i 2020 og holder dermed en bred sikker-

hedsmargin til grænsen på 60 pct. af BNP i Stabilitets- og Vækstpagten.

3.1

Den offentlige saldo

Danmarks EU-henstilling vedrørende uforholdsmæssigt store underskud blev ophævet i juni

2014, da det blev vurderet, at underskuddet på den faktiske offentlige saldo var blevet bragt

holdbart under grænsen på 3 pct. af BNP, som var hovedkravet i henstillingen.

Danmarks Statistik har opgjort et overskud på den offentlige saldo på knap 24 mia. kr. i 2014

svarende til 1,3 pct. af BNP,

jf. figur 3.1.

Overskuddet er det første siden 2008, men dækker

over betydelige engangsindtægter fra omlægningen af kapitalpensionsordninger samt et eks-

traordinært højt provenu fra pensionsafkastskatten. Også i 2015, hvor det faktiske underskud

skønnes til 1,7 pct. af BNP, påvirkes de offentlige finanser af ekstraordinære indtægter som

følge af pensionspakken fra oktober 2014,

jf. boks 3.1.

I 2016, hvor de midlertidige indtægter

bortfalder, skønnes et underskud på 2,6 pct. af BNP.

Danmarks Konvergensprogram 2015

Marts 2015

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 3

Offentlig saldo og gæld frem til 2020

Den faktiske saldo ventes således at udvikle sig inden for rammerne af Stabilitets- og Vækst-

pagten i 2015-16. De forventede underskud (ekskl. ekstraordinære indtægter) i disse år af-

spejler, at kapacitetsudnyttelsen i dansk økonomi fortsat ligger under det normale niveau. I

det mellemfristede forløb fra 2017-2020 forbedres den faktiske saldo i takt med den forudsat-

te konjunkturgenopretning,

jf. figur 3.2.

Figur 3.1

Faktisk offentlig saldo med og uden særlige

midlertidige indtægter i 2013-16

Pct. af BNP

-1

-2

-3

-4

-5

2013

Faktisk saldo

2014

2015

2016

Grænse for faktiske underskud i Stabilitets‐og Vækstpagten

Figur 3.2

Faktisk offentlig saldo frem mod 2020

Pct. af BNP

-2

-4

-6

Pct. af BNP

-1

-2

-3

-4

-5

-6

Pct. af BNP

-1

-2

-3

-4

-5

Faktisk saldo

Faktisk saldo ekskl. særlige midlertidige indtægter i 2013-16

Anm.: I figur 3.1 er den faktiske saldo ekskl. særlige midlertidige indtægter korrigeret for engangsindtægter

fra omlægning af kapitalpensioner, udbetaling og omlægning af opsparinger i Lønmodtagernes

Dyrtidsfond, omtegning af gennemsnitsrenteprodukter samt fremrykkede ordinære indtægter fra

kapitalpensioner,

jf. boks 3.1.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Skønnene for de offentlige finanser i 2015-16 tager udgangspunkt i prognosen i

Økonomisk

Redegørelse,

december 2014, idet der dog er indregnet beregningstekniske opdateringer,

blandt andet justerede oliepris- og renteforudsætninger, samt nye oplysninger om de offentli-

ge finanser.

I forhold til vurderingen i december er den faktiske saldo forbedret med godt 16 mia. kr. i

2015, men er omtrent uændret i 2016. Forbedringen i 2015 skal navnlig ses i lyset en opju-

stering af de skønnede indtægter fra pensionsafkastskatten afledt af lavere renter i 2015,

jf.

tabel 3.1.

I modsat retning trækker lavere Nordsø-indtægter som følge af olieprisfaldet. De

lavere Nordsø-indtægter fører med over i 2016, hvor indtægterne fra pensionsafkastskatten

desuden er nedjusteret. I både 2015 og 2016 er de offentlige forbrugsudgifter nedjusteret,

jf.

afsnit 3.3.

På linje med vurderingen i december vurderes den faktiske saldo at holde en vis

margin til treprocentsgrænsen i 2016.

Danmarks Konvergensprogram 2015

Marts

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 3

Offentlig saldo og gæld frem til 2020

Boks 3.1

Midlertidige forhold, der påvirker de offentlige finanser i 2013-16

Den faktiske saldo er i 2013-15 påvirket af midlertidige indtægter fra omlægning af indestående kapitalpen-

sionsordninger til indeståender på den nye alderspensionsordning (28�½ mia. kr. i 2013, 60 mia. kr. i 2014 og

forventet 6 mia. kr. i 2015) samt fremrykkede ordinære indtægter fra kapitalpensionsafgiften (5¼ mia. kr. i

2013 og 2¼ mia. kr. i 2014) som følge af, at personer over 60 år i højere grad vælger at få udbetalt kapital-

pensionen, hvor skattebetalingen er lavere. Fremrykningen af de ordinære indtægter i 2013 og 2014 forud-

sættes at ske ligeligt fra perioden 2015-19. En tredje midlertidig effekt på den faktiske saldo hidrører fra

fremrykket beskatning af indestående i LD på knap 9 mia. kr. i 2015. Indtægterne i 2013 og 2014 er desu-

den påvirket af midlertidige indtægter fra pensionsafkastsskatten på 2 mia. kr. knyttet til omtegning af gen-

nemsnitsrenteprodukter i pensionsselskaberne.

Mia. kr.

Offentlig saldo

Omlægning af kapitalpensionsordning

Fremrykkede ordinære indtægter fra

kapitalpensionsafgiften

Udbetalte midler fra LD

Omtegning af gennemsnitsrenteprodukter

28,5

5,3

59,9

2,3

-1,5

8,9

-1,5

2013

2014

2015

2016

Tabel 3.1

Faktisk saldo i 2015-16 samt ændringer siden decembervurderingen

2015

Mia. kr.

Økonomisk Redegørelse, december 2014

+ Ændret skøn for indtægter fra pensionsafkastskat

+ Ændret skøn for Nordsø-indtægter

+ Ændret skøn for offentligt forbrug

og offentlige investeringer

+ Øvrige forhold

Danmarks konvergensprogram 2015

Pct. af BNP

Økonomisk Redegørelse, december 214

Danmarks konvergensprogram 2015

-2,5

-1,6

-2,6

-49,7

17,1

-5,7

2,6

3,3

-32,4

-52,7

-3,1

-4,8

4,1

3,3

-53,2

2016

Korrigeret for imputerede bidrag til tjenestemandspensioner og afskrivninger.

Kilde: Egne beregninger.

Danmarks Konvergensprogram 2015

Marts 2015

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 3

Offentlig saldo og gæld frem til 2020

I forbindelse med overgang til nyt nationalregnskab i september 2014 er der sket flere æn-

dringer i opgørelsen af den offentlige saldo,

jf. boks 3.2.

Samlet set er virkningerne på den of-

fentlige saldo imidlertid begrænsede. Ændringerne indebærer blandt andet, at der ikke læn-

gere er forskel på opgørelsen af den offentlige saldo på henholdsvis nationalregnskabsform

og EDP-form, som anvendes i indberetninger under proceduren om uforholdsmæssigt store

budgetunderskud.

Boks 3.2

Virkningen på den offentlige saldo af Danmarks Statistiks hovedrevision af nationalregnskabet

Danmarks Konvergensprogram er udarbejdet efter de nye internationale retningslinjer for nationalregnskabet

(ESA2010). Overgangen til ESA2010 indebærer en række ændringer i opgørelsen af de offentlige finanser,

som både afspejler nye internationale retningslinjer samt forbedrede datakilder og metoder. Revisionen om-

fatter blandt andet en ændret afgrænsning af sektoren for offentlig forvaltning og service, som den offentlige

saldo måles for. Med revisionen er Banedanmark, Skov- og Naturstyrelsen, A/S Øresund og Danmarks Radio

flyttet ind under offentlig forvaltning og service, mens blandt andet privat-, fri og efterskoler flyttes mv. fra of-

fentlig forvaltning og service til den såkaldte NPISH-sektor, som er nonprofit institutioner rettet mod hushold-

ninger. Hovedrevisionen har samlet set en relativt begrænset virkning på den offentlige saldo,

jf. figur a.

Ændringerne indebærer desuden, at der ikke længere er forskel på saldoopgørelsen på nationalregnskabs-

form og EDP-form (ØMU-saldoen), hvor sidstnævnte indberettes under proceduren for uforholdsmæssigt sto-

re underskud. Før revisionen var de historiske afvigelser i de to opgørelser dog begrænsede og udgjorde

højst 0,2 pct. af BNP. De tidligere opgjorte afvigelser skyldtes en forskellig behandling af indtægter fra UMTS-

licenser og virkning på rentestrømmene som følge af SWAP-arrangementer og nettorenteudgifter til infra-

strukturinvesteringer.

Figur a

Offentlig saldo

Pct. af BNP

-1

-2

-3

-4

-5

Pct. af BNP

-1

-2

-3

-4

-5

Efter revision

Før revision

Anm.: Af hensyn til at vise de isolerede effekter som følge af hovedrevisionen er tallene for den offentlige

saldo i figur a baseret på tal for den offentlige saldo ved offentliggørelsen af de hovedreviderede tal.

Kilde: Danmarks Statistik.

Danmarks Konvergensprogram 2015

Marts

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 3

Offentlig saldo og gæld frem til 2020

3.2

Strukturel saldo

Den strukturelle saldo giver et bedre billede af den underliggende udvikling i de offentlige fi-

nanser end den faktiske saldo, da der korrigeres for konjunktur og andre midlertidi-

ge/ekstraordinære forhold, herunder udviklingen på de finansielle markeder og i olieprisen,

som kan give anledning til store udsving i den faktiske saldo.

Finanspolitikken planlægges på den baggrund primært med afsæt i den strukturelle saldo,

som også er det centrale styringsmål i budgetloven. Budgetlovens underskudsgrænse for

strukturelle underskud på �½ pct. af BNP gælder i udgangspunktet ved fremlæggelsen af fi-

nanslovforslaget for et givet finansår. Efter fremlæggelsen af finanslovforslaget i august kan

der ikke gennemføres politiske beslutninger, som svækker den strukturelle saldo ud over un-

derskudsgrænsen.

Tabel 3.2

Strukturel offentlig saldo

Pct. af BNP

1. Offentlig saldo

2. Korrektion for konjunkturer

3. Korrektion for særlige poster

- selskabsskat

- registreringsafgift

- pensionsafkastskat

- nettorentebetalinger

- Nordsø-indtægter

- specielle budgetposter

- øvrige forhold

2013

-1,1

-2,3

1,5

-0,2

0,0

0,1

-0,1

0,0

1,8

-0,3

2014

1,3

-1,9

4,0

-0,1

1,7

0,0

-0,3

3,0

-0,8

2015

-1,6

0,6

0,0

-0,1

0,8

0,0

-0,7

0,1

0,6

-0,7

2016

-2,6

-1,2

-0,9

-0,1

0,0

-0,2

0,0

-0,5

0,0

-0,5

2017

-2,7

-0,9

-1,4

0,0

-0,9

0,0

-0,3

0,0

-0,1

-0,4

2018

-1,8

-0,5

-1,2

0,0

-0,9

0,0

-0,2

0,0

-0,1

-0,2

2019

-1,1

0,0

-1,0

0,0

-0,9

0,0

-0,1

0,0

-0,1

2020

0,0

4. Strukturel saldo (1.-2.-3.)

0,0

Memoposter

Sammenvejet konjunkturgab

-2,9

-2,5

-2,1

-1,6

-1,1

-0,6

0,0

Indeholder korrektion for PSO-afgiften, forskelle i tilsagnsniveau og afløb for udviklingsbistanden.

Herudover korrigeres der for engangsforhold. Øvrige forhold indeholder også en omregning af

strukturel saldo i pct. af faktisk BNP til strukturelt BNP.

Det anvendte konjunkturgab sammenvejes af output- og beskæftigelsesgabet (vægt på hhv. 40 og 60

pct.)

Den strukturelle saldo i 2014 er skønsmæssigt korrigeret for virkningen af Danmarks Statistiks fore-

løbige regnskabsopgørelse.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Danmarks Konvergensprogram 2015

Marts 2015

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 3

Offentlig saldo og gæld frem til 2020

Det strukturelle underskud skønnes at udgøre 0,8 pct. af BNP i 2014 og 0,7 pct. af BNP i

2015,

jf. tabel 3.2.

Finanspolitikken for begge år blev imidlertid tilrettelagt inden for rammerne

af budgetloven og den efterfølgende svækkelse afspejler ændrede skøn og forudsætninger,

dvs. de er ikke en følge af ændrede regler eller politiske beslutninger. Siden skønnet i de-

cembervurderingen er det strukturelle underskud opjusteret med 0,3 pct. af BNP i 2014 og

0,1 pct. af BNP i 2015. Opjusteringen i 2014 afspejler navnlig virkningen af de foreløbige

regnskabstal. Hertil kommer en svækkelse af det strukturelle grundlag for Nordsø-indtægter

og for pensionsafkastskatten, som fører med over i 2015 og 2016.

På baggrund af tekniske forudsætninger om finanspolitikken skønnes et strukturelt underskud

på �½ pct.af BNP i 2016 svarende til grænsen i budgetloven. Underskuddet vurderes således

uændret i forhold til vurderingen i december. Det afspejler, at de strukturelle svækkelser, som

også påvirker 2014 og 2015, blandt andet modvirkes af lavere skønnede forbrugsudgifter..

I det beregningstekniske forløb efter 2016 er der udsigt til en gradvis forbedring af den struk-

turelle saldo fra et underskud på 0,4 pct. af BNP i 2017 til balance i 2020. Finanspolitikken til-

rettelægges således, at der gradvist skabes afstand til budgetlovens underskudsgrænse på

�½ pct. af BNP frem mod målet om balance i 2020. De skønnede faktiske underskud holder

sig inden for Stabilitets- og Vækstpagtens grænse på 3 pct., men er større end det strukturel-

le underskud, indtil konjunkturerne genoprettes fuldt. Grænsen for det strukturelle underskud

på �½ pct. af BNP er fastlagt ud fra, at dette niveau for den strukturelle saldo som udgangs-

punkt sikrer, at det faktiske underskud i en normal lavkonjunktur med høj sandsynlighed kan

overholde grænsen på 3 pct. af BNP. Af hensyn til at overholde målet om balance mellem of-

fentlige udgifter og indtægter i 2020 er investeringsrammen i 2020 reduceret med ca. 0,1 pct.

af BNP i forhold til det seneste mellemfristede forløb.

3.3

De offentlige udgifter og indtægter

Offentlige udgifter

Det samlede offentlige udgiftstryk skønnes at blive reduceret fra ca. 56 pct. af BNP i 2014 til

ca. 54 pct. af BNP i 2016,

jf. tabel 3.3.

Frem mod 2020 skønnes de offentlige udgifters andel

af BNP at falde yderligere. Faldet skal delvist ses i sammenhæng med normaliseringen af

konjunkturerne, som øger BNP og reducerer udgifterne til arbejdsløshedsdagpenge mv., men

afspejler også vedtagne reformer, herunder tilbagetrækningsreformen, som blandt andet re-

ducerer udgifterne til efterløn samt øger arbejdsudbuddet og BNP.

Danmarks Konvergensprogram 2015

Marts

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 3

Offentlig saldo og gæld frem til 2020

Tabel 3.3

Offentlige udgifter

Pct. af BNP

Offentlige udgifter

- Primære udgifter

- Offentligt forbrug

- Offentlige investeringer

Heraf bygninger og anlæg m.m.

Heraf forskning og udvikling

- Indkomstoverførsler

- Subsidier

- Øvrige primære udgifter

- Renteudgifter

D41

D62

ESA

2013

55,9

54,1

26,7

3,7

2,6

1,0

18,1

2,2

3,4

1,7

2014

56,1

54,5

26,8

3,9

2,8

1,0

18,2

2,2

3,4

1,6

2015

55,4

54,0

26,7

3,8

2,8

1,0

18,2

2,1

3,2

1,5

2016

54,1

52,9

26,2

3,6

2,6

1,0

17,9

2,0

3,2

1,2

2017

53,3

52,0

26,0

3,4

2,5

0,9

17,6

1,9

3,2

1,2

2018

52,2

51,0

25,7

3,3

2,4

0,9

17,1

1,8

3,1

1,3

2019

51,4

50,1

25,3

3,2

2,3

0,9

16,6

1,8

3,1

1,4

2020

50,9

49,6

25,2

3,2

2,3

0,9

16,3

1,8

3,1

1,3

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Offentligt forbrug

Det offentlige forbrugstryk er foreløbigt opgjort til ca. 26¾ pct. af BNP i 2014. Frem mod 2020

ventes de offentlige forbrugsudgifters andel af BNP reduceret til ca. 25¼ pct. Det afspejler

blandt andet den forholdsvis mærkbare fremgang i nominelt BNP afledt af genopretningen af

konjunkturerne i de kommende år.

Det nominelle offentlige forbrug er nedjusteret med ca. 3�½ mia. kr. i 2015 og ca. 5¼ mia. kr. i

2016 sammenlignet med skønnet i

Økonomisk Redegørelse,

december 2014. Nedjusteringen

af det nominelle offentlige forbrug afspejler et lavere skøn for pris- og lønudvikling i 2015 i

forhold til det forudsatte ved opregningen af de offentlige budgetter for 2015. Hertil kommer et

lavere offentligt lønskøn i 2016 i forhold til hvad der beregningsteknisk var lagt til grund i de-

cembervurderingen.

Skønnet for realvæksten i det offentlige forbrug er nedjusteret fra 1,5 pct. til 1,0 pct. i 2015 i

forhold til decembervurderingen. Nedjusteringen af realvæksten afspejler primært, at skønnet

for det nominelle offentlige forbrug først er nedjusteret i forhold til de offentlige budgetter i

Konvergensprogram 2015, mens den lavere pris- og lønvikling i 2015 delvist var indarbejdet i

decembervurderingen.

I 2016 er det beregningstekniske skøn for realvæksten i de offentlige forbrugsudgifter på linje

med decembervurderingen skønnet til 0,1 pct. Såfremt der korrigeres for asyludgifter mv. i

2015 vil realvæksten i det offentlige forbrug fra 2015 til 2016 udgøre ca. 0,6 pct.,

jf. boks 3.3.

Danmarks Konvergensprogram 2015

Marts 2015

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 3

Offentlig saldo og gæld frem til 2020

Boks 3.3

Realvæksten i det offentlige forbrug i 2016

Der er frem mod 2020 forudsat en stigning i offentligt forbrug (samt udgifter til forskning og udvikling mv.) på

ca. 3 mia. kr. ekstra i gennemsnit årligt eller i alt ca. 20 mia. kr. mere i 2020. Skønnet for realvæksten i det

offentlige forbrug kan imidlertid i et enkelt år blive påvirket af tekniske forhold. Dette gælder realvæksten i

det offentlige forbrug i 2016, hvor skønnet blev teknisk nedjusteret til 0,1 pct. i

Økonomisk Redegørelse,

de-

cember 2014.

Den relativt lave vækst i det offentlige forbrug fra 2015 til 2016 kan primært henføres til at skønnet for det

offentlige forbrug i 2015 isoleret set er opjusteret med ca. 2�½ mia. kr. som følge af merudgifter til asylområ-

det mv.

Opjusteringen af skønnet for realvæksten i det offentlige forbrug i 2015 skal ses i sammenhæng med, at re-

geringen på finansloven for 2015 foretog en udgiftsneutral omfordeling af midler inden for den samlede ud-

viklingsbistand, således at de øgede udgifter til asylområdet mv., der indregnes som offentligt forbrug, pri-

mært blev finansieret via en reduktion af Udenrigsministeriets andel af udviklingsbistanden, der ikke indreg-

nes som offentligt forbrug.

Dette reducerer væksten i det offentlige forbrug i 2016, da det beregningsteknisk er forudsat, at størstede-

len af de øgede udgifter til asyl mv. som udgangspunkt er midlertidige og bortfalder i 2016. Denne forud-

sætning skal ses i lyset af, at udgiftsniveauet til asylområdet mv. i 2015 efter normal praksis er budgetteret

etårigt i forbindelse med ændringsforslagene til finanslovforslaget.

Såfremt der korrigeres for asyludgifter mv. i 2015 vil realvæksten i det offentlige forbrug fra 2015 til 2016

udgøre ca. 0,6 pct.

I det mellemfristede forløb er der forudsat en realvækst i det offentlige forbrug og udgifter til

forskning og udvikling mv. på godt 3 mia. kr. om året i perioden fra 2015 til 2020,

jf. figur 3.3.

Frem mod 2020 kan ressourcerne til offentligt forbrug og forskning og udvikling dermed vok-

se med i alt 20 mia. kr. (2015-priser) målt i forhold til niveauet i 2014.

Danmarks Konvergensprogram 2015

Marts

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 3

Offentlig saldo og gæld frem til 2020

Figur 3.3

Realvækst i ressourcerne til offentligt forbrug

og forskning og udvikling mv

Mia. kr. (2015-priser)

08-13

Mia. kr. (2015-priser)

Figur 3.4

Offentlige investeringer i bygninger og anlæg

m.m., 1990-2020

Pct. af BNP

3,0

Pct. af BNP

3,0

2,8

2,5

2,6

2,4

2,0

Gennemsnit 1990‐2013

2,2

2,0

1,5

90 92 94 96 98 00 02 04 06 08 10 12 14 16 18 20

1,8

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Offentlige investeringer i bygninger og anlæg

De offentlige investeringer i bygninger og anlæg som andel af BNP skønnes at falde fra 2,8

pct. i 2014 til 2,6 pct. i 2016. Dermed fastholdes de offentlige investeringer på et højt niveau,

som ligger markant over det historiske niveau for perioden 1990-2013,

jf. figur 3.4.

Der er frem mod 2020 planlagt et fortsat højt investeringsniveau, selvom dette gradvist redu-

ceres i takt med at den økonomiske vækst tager til. Investeringsniveauet følger blandt andet

af politiske beslutninger om at fremrykke og øge de offentlige investeringer, blandt andet som

følge af Vækstplan DK i foråret 2013. De høje offentlige investeringer har understøttet øko-

nomien i kriseårene.

Siden den seneste mellemfristede fremskrivning af dansk økonomi

fra august 2014 er det

skønnede niveau for de offentlige investeringer i de kommende år ændret. Det højere skøn

for de offentlige investeringer siden vurderingen i august 2014 kan primært henføres til tekni-

ske justeringer, herunder revisionen af nationalregnskabet i efteråret 2014 gennemført af

Danmarks Statistik. Hertil kommer, at de planlagte og igangsatte letbaneprojekter fremover

indgår som en del af de offentlige investeringer i nationalregnskabet, og at der foreligger nye

skøn og oplysninger om investeringsniveauet i de selvejende uddannelsesinstitutioner mv.

Rammen for de offentlige investeringer hæves derfor fuldt finansieret med �½ mia. kr. i 2016

som led i KP15.

Fremskrivningen er dokumenteret i

Opdateret 2020-forløb, august 2014,

som blandt andet dannede grundlag for

fastlæggelse af udgiftslofterne for 2018.

Danmarks Konvergensprogram 2015

Marts 2015

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 3

Offentlig saldo og gæld frem til 2020

Dette indebærer på det foreliggende grundlag, at niveauet for de offentlige investeringer i

2016 skal tilpasses med i størrelsesordenen �½-1 mia. kr. i 2016 i forbindelse med finanslovs-

processen for 2016. Den forudsatte tilpasning i 2016 udgør i størrelsesordenen 1-2 pct. af de

samlede offentlige investeringer i bygninger og anlæg m.m.

For så vidt angår 2017 og frem skønnes på det foreliggende grundlag, at de offentlige inve-

steringer ligger 4-4�½ mia. kr. over det forudsatte niveau i 2017 i KP15 faldende til knap 1 mia.

kr. i 2019. De offentlige investeringer i bygninger og anlæg forventes således at ligge på ca.

51�½ mia. kr. i 2017 (2015-priser).

Det skønnede niveau for de offentlige investeringer er særligt fra 2017 og frem behæftet med

usikkerhed blandt andet som følge af muligheder for prisreduktioner og forskydninger i byg-

geaktiviteten mv. i mellem de enkelte år på f.eks. de store infrastrukturprojekter, sygehus-

byggeriet mv. Med afsæt i aktuelle skøn for projektfremdrift mv. vil der evt. skulle ske tilpas-

ninger af de offentlige investeringsniveauer i forbindelse med tilrettelæggelsen af finanspoli-

tikken for 2017 og frem. Nye investeringer frem mod 2020 skal finansieres krone for krone.

Indkomstoverførsler

De offentlige udgifter til indkomstoverførsler skønnes at udgøre godt 18 pct. af BNP i 2015

svarende til de opgjorte udgifter i 2014. Frem mod 2020 ventes indkomstoverførslernes andel

af BNP at blive reduceret til omkring 16 pct. af BNP. Det skyldes blandt andet en forventning

om faldende udgifter til arbejdsløshedsdagpenge i lyset af den forudsatte gradvise bedring af

konjunkturerne og faldende udgifter til efterløn afledt af tilbagetrækningsreformen, idet efter-

lønsalderen øges gradvist fra 60 til 63 år i perioden 2014-19.

Øvrige udgifter

offentlige subsidier

forventes at blive reduceret fra omtrent 2¼ pct. af BNP i 2014 til ca. 2

pct. af BNP i 2016 og 1¾ pct. af BNP i 2020. Udviklingen afspejler blandt andet et forventet

fald i udgifterne til løntilskud og jobrotation mv. De øvrige primære udgifter ventes at udgøre

ca. 3¼ pct. af BNP i 2014-16. De

offentlige renteudgifter

skønnes at blive reduceret fra 1�½

pct. af BNP i 2014 til ca. 1¼ pct. af BNP i 2016. Udviklingen i de offentlige renteudgifter skal

blandt andet ses i sammenhæng med det lave renteniveau, der reducerer rentebetalingerne i

forbindelse med optagelse af ny gæld og refinansiering af eksisterende gæld.

Offentlige udgifter fordelt på funktioner

I opgørelsen af de offentlige udgifters fordeling på udgiftsområder (den funktionelle fordeling),

udgør udgifterne til social beskyttelse langt den største udgiftspost i perioden 2011-14,

jf. ta-

bel 3.4.

Udgifterne til social beskyttelse udgør omkring 25 pct. af BNP og vedrører blandt an-

det størstedelen af indkomstoverførslerne (folkepension, førtidspension, dagpenge, kontant-

hjælp mv.) samt driftsudgifter i blandt andet dagsinstitutioner. Udgifterne til sundhedsvæsen

og undervisning udgør henholdsvis omkring 9 pct. og 7 pct. af BNP,

jf. tabel 3.4.

Danmarks Konvergensprogram 2015

Marts

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 3

Offentlig saldo og gæld frem til 2020

Tabel 3.4

Offentligt udgiftstryk fordelt på funktioner, 2011-2014

2011

Pct. af BNP

Generelle offentlige tjenester

Forsvar

Offentlig orden og sikkerhed

Økonomiske anliggender

Miljøbeskyttelse

Boliger og offentlige faciliteter

Sundhedsvæsen

Fritid, kultur og religion

Undervisning

Social beskyttelse

Offentlige udgifter i alt

8,2

1,4

1,1

3,4

0,4

0,3

8,5

1,8

6,9

24,9

56,8

9,3

1,4

1,0

3,7

0,4

0,3

8,8

1,9

7,1

24,9

58,8

7,8

1,3

1,0

3,6

0,4

0,3

8,7

1,8

7,0

25,1

57,1

7,6

1,2

1,1

3,6

0,5

0,3

8,9

1,9

7,4

24,9

57,4

2012

2013

2014

Anm.: Under udgifterne til generelle offentlige tjenester indgår tilbagebetalingen af efterlønsbidrag i 2012.

2011-13 afspejler regnskabstal, og 2014 er foreløbige regnskabstal.

Opgørelsen af det samlede offentlige udgiftstryk i Danmarks Statistiks opgørelse afviger fra opgørel-

sen i tabel 3.3 grundet definitoriske forskelle i opgørelsesmetode (i tabel 3.3 indregnes imputerede

udgifter i form af afskrivninger og indtægter i form af salg af varer og tjenester på udgiftssiden, hvil-

ket ikke er tilfældet i Danmarks Statistiks opgørelse i tabel 3.4).

Kilde: Danmarks Statistik samt egne skøn og beregninger.

Der foretages ikke en fordeling på udgiftsområder (såkaldt COFOG) i de mellemfristede

fremskrivninger af dansk økonomi, men alene en fremskrivning af de realøkonomiske under-

komponenter, herunder offentligt forbrug, offentlige investeringer og udgifter til overførsels-

indkomster.

Regeringen har en række mål på uddannelsesområdet og forskningsområdet, som indebæ-

rer, at der prioriteres flere midler til disse områder frem mod 2020. Målene er nærmere be-

krevet i Det Nationale Reformprogram (kapitel 4). Indfrielse af målsætninger på uddannel-

sesområdet vil give anledning til øgede udgifter til SU og en reduktion i arbejdsudbuddet på

kort sigt som følge af flere studerende. SU-reformen trækker dog i modsat retning i kraft af et

mere velfungerende og effektivt SU-system.

Den demografiske udvikling med et stigende antal ældre øger isoleret set presset på udgif-

terne til blandt andet sundhed, ældrepleje og folkepension frem mod 2020. Derimod indebæ-

rer færre elever i grundskolen isoleret set, at udgiftspresset på folkeskoleområdet reduceres.

Danmarks Konvergensprogram 2015

Marts 2015

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 3

Offentlig saldo og gæld frem til 2020

Offentlige indtægter

Det offentlige indtægtstryk skønnes at falde fra 57¼ pct. af BNP i 2014 til ca. 51�½ pct. af

BNP i 2016,

jf. tabel 3.7.

Udviklingen i det samlede indtægtstryk dækker navnlig over et fald i

det målte skattetryk afledt af en forventet normalisering af indtægterne fra personskatterne,

der er påvirket af ekstraordinære provenuer i årene 2013-15, især på grund af omlægningen

af kapitalpensionsbeskatningen.

Frem mod 2020 forventes de samlede offentlige indtægter at falde yderligere til ca. 51 pct. af

BNP. Det afspejler navnlig en reduktion i personskatternes andel af BNP med knap �½ pct. af

BNP fra 2016 til 2020.

Personskatteindtægterne

er særligt i 2013 og 2014 påvirket af midlertidige provenuer fra om-

lægningen af eksisterende kapitalpensioner til alderspensionsordningen. De ekstraordinære

indtægter er af Skatteministeriet opgjort til 29,2 mia. kr. i 2013

. I 2014 er det midlertidige

provenu foreløbigt opgjort til ca. 60 mia. kr. i 2014. Yderligere midlertidige indtægter fra frem-

rykning af ordinære indfrielser af kapitalpensioner skønnes at udgøre godt 5 mia. kr. i 2013

og godt 2 mia. kr. i 2014. Personskatteindtægterne er på den baggrund midlertidigt forøget

med ca. 1,8 pct. af BNP i 2013 og skønnes øget med 3,2 pct. af BNP i 2014.

Provenuet fra personskatterne i 2015 ventes ligeledes påvirket af midlertidige forhold. Den

såkaldte pensionspakke fra oktober 2014 indebærer en forlængelse af rabatordningen ved

omlægning af kapitalpensioner samt en rabatordning ved udbetaling og omlægning af midler

fra Lønmodtagernes Dyrtidsfond (LD). Pensionspakken skønnes samlet set at øge de per-

sonlige indkomstskatter med ca. 15 mia. kr. i 2015 svarende til ca. ¾ pct. af BNP. Heraf

skønnes rabatordningen knyttet til midler i LD at bidrage med knap 9 mia. kr., mens forlæn-

gelsen af rabatordningen for omlægning af kapitalpensioner med betydelig usikkerhed skøn-

nes at bidrage med 6 mia. kr.,

jf. boks 3.1.

Den historiske databank fra Danmarks Statistik, som 2013-tallene er baseret på, indeholder midlertidige indtæg-

ter fra kapitalpensionsomlægningen på 28�½ kr. i 2013, dvs. en anelse mindre end den seneste opgørelse fra Skat-

teministeriet.

Danmarks Konvergensprogram 2015

Marts

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 3

Offentlig saldo og gæld frem til 2020

Tabel 3.5

Offentlige indtægter

Pct. af BNP

Offentlige indtægter

- Skatter og afgifter (skattetryk)

- Personskatter mv.

ESA

2013

54,8

47,8

22,5

0,7

4,4

1,1

2,7

9,6

1,4

5,9

0,1

2014

57,3

50,9

23,9

0,7

4,3

2,8

2,7

9,7

1,4

5,7

0,1

1,1

5,3

2015

53,7

47,7

21,7

0,7

4,5

1,9

2,5

9,7

1,4

5,8

0,1

0,9

5,1

2016

51,5

45,7

20,9

0,7

4,4

0,9

2,4

9,7

1,5

5,7

0,1

0,7

5,0

2017

50,5

44,8

20,8

0,7

4,4

0,2

2,4

9,7

1,5

5,5

0,1

0,7

5,0

2018

50,4

44,8

20,8

0,7

4,4

0,2

2,4

9,8

1,5

5,4

0,1

0,7

4,9

2019 2020

50,3

44,7

20,7

0,6

4,4

0,2

2,5

9,8

1,5

5,4

0,1

0,8

4,8

50,9

45,3

20,5

0,6

4,4

1,0

2,5

9,9

1,5

5,4

0,1

0,8

4,8

- heraf ejendomsværdiskat

- Arbejdsmarkedsbidrag

- Pensionsafkastskat

- Selskabsskatter

- Moms

- Ejendomsskat (grundskyld mv.)

- Afgifter

- Sociale bidrag

- Renteindtægter

- Øvrige indtægter

Memopost

- Nordsø-indtægter

D41

1,3

5,7

1,1

0,9

0,3

0,4

0,5

0,6

Personskatter indeholder kildeskatter (herunder ejendomsværdiskat), vægtafgift fra husholdninger,

bo- og arveafgift samt andre personlige skatter. I 2013 og 2014 indgår provenu fra omlægning af in-

destående på eksisterende kapitalpensionsordninger.

Afgifterne er opgjort inklusive afgifter og told mv. til EU.

De samlede Nordsø-indtægter udgøres af kulbrinteskat, selskabsskat af kulbrintevirksomhed, rør-

ledningsafgift mv. (til og med 2013) og udbytter fra Nordsøfonden. Nordsø-indtægterne indgår i

selskabsskatter, renteindtægter og øvrige indtægter.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Provenuet fra

pensionsafkastskatten

er opgjort til 2¾ pct. af BNP i 2014, hvilket er markant

over det beregnede strukturelle niveau på godt 1 pct. af BNP. For 2015 skønnes aktuelt et

provenu på knap 2 pct. af BNP. Afkastet på pensionsselskabernes obligationer og afledte ak-

tiver var på baggrund af renteudviklingen ekstraordinært højt i 2014 og ventes også at blive

forholdsvis højt i 2015 set i lyset af renteudviklingen i årets begyndelse. Afkastet på aktier var

ligeledes markant i 2014 og forventes på baggrund af udviklingen for aktiemarkederne i årets

første del samt et skønnet normalafkast for den resterende del af året også at blive forholds-

vist højt i 2015.

En del af de senere års relativt høje provenuer fra pensionsafkastskatten (med undtagelse af

2013) er afledt af, at renterne er faldet til det nuværende historisk lave niveau. I takt med at

renterne forventes gradvist normaliseret i de kommende år, vil der modsat være en periode

med relativt lave provenuer fra pensionsafkastskatten. Udsving i renterne flytter på den måde

provenu mellem årene. Det kan have relativt stor betydning for det opgjorte skattetryk og den

Danmarks Konvergensprogram 2015

Marts 2015

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 3

Offentlig saldo og gæld frem til 2020

faktiske offentlige saldo i enkeltår, mens de realøkonomiske konsekvenser er langt mere be-

grænsede.

Provenuet fra

selskabsskatter

skønnes med betydelig usikkerhed at falde fra ca. 2¾ til 2�½

pct. af BNP fra 2014 til 2016. Det forventede fald skal primært ses i lyset af nedsættelsen af

selskabsskattesatsen i forbindelse med Vækstplan DK.

Momsindtægterne

skønnes at udgøre omkring 9¾ pct. af BNP i årene 2014-16.

Afgifterne

omfatter primært punktafgifter i form af blandt andet energi- og miljøafgifter, afgifter på nydel-

sesmidler, cigaretter og spiritus samt PSO-indtægter

. Hertil kommer blandt andet indtægter-

ne fra registreringsafgiften, motorafgifter, tinglysningsafgiften og lønsumsafgiften. Indtægter-

ne fra de øvrige indirekte skatter skønnes at udgøre en svagt faldende andel af BNP fra knap

5¾ pct. i 2014 til ca. 5�½ pct. i 2020. Den faldende tendens følger primært af afgiftslempelser-

ne i

Aftaler om Vækstplan DK

samt tilbagerulningen af forsyningssikkerhedsafgiften og lem-

pelserne af PSO i

Aftaler om Vækstpakke 2014.

De kommunale

ejendomsskatter (grundskyld

mv.)

skønnes at udgøre ca. 1�½ pct. af BNP fra 2014 og frem.

offentlige renteindtægter

skønnes at blive reduceret fra godt 1 pct. af BNP i 2014 til ¾ pct.

af BNP i 2016. Udviklingen i de offentlige renteindtægter (inklusive udbytter) kan blandt andet

henføres til et forventet fald i Den Sociale Pensionsfonds renteindtægter samt lavere udbytter

fra Nordsøen. Herudover ventes der faldende indtægter fra Kreditpakken (Bankpakke II) i takt

med pengeinstitutternes løbende tilbagebetaling af de af staten ydede kapitalindskud.

Det offentliges indtægter fra olie- og gasaktiviteterne i Nordsøen skønnes med betydelig

usikkerhed at falde gradvist fra knap 1 pct. af BNP i 2014 til ca. 0,3 pct. af BNP i 2016. Udvik-

lingen i statens indtægter fra aktiviteterne i Nordsøen er i høj grad påvirket af ændringer i

produktionen og i olieprisen (opgjort i kroner).

Den senere tids mærkbare fald i oliepriserne

(opgjort i dollar) er den væsentligste årsag til forventningen om faldende Nordsøindtægter,

idet styrkelsen af dollaren over for den danske krone dog trækker i modsat retning.

3.4

Saldoen for de offentlige delsektorer

Underskuddet på statens saldo ventes at udgøre 1,7 pct. af BNP i 2015 og 2,6 pct. af BNP i

2016,

jf. tabel 3.6.

Frem mod 2020 reduceres statens underskud i takt med den forudsatte

konjunkturnormalisering og virkningen af de gennemførte reformer, således at der i 2020 er

balance på statens saldo.

PSO-indtægterne følger til dels udviklingen i elpriserne, idet PSO-tariffen justeres kvartalsvist for at svare til

PSO-støtteudgifterne. Det indebærer, at skønnet for PSO-indtægterne er behæftet med betydelig usikkerhed og

kan variere fra år til år.

Som en tommelfingerregel vil en stigning eller et fald i olieprisen på 10 dollar pr. tønde (svarende til godt 55 kr.

med den forventede gennemsnitlige dollarkurs i 2014) isoleret set indebære henholdsvis en stigning og et fald i

statens indtægter fra Nordsøen på i størrelsesordenen 2¾ mia. kr.

Danmarks Konvergensprogram 2015

Marts

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 3

Offentlig saldo og gæld frem til 2020

Tabel 3.6

Offentlig saldo fordelt på delsektorer

Pct. af BNP

Staten

Kommuner og regioner

Sociale kasser og fonde

2013

-1,2

0,1

0,0

2014

1,3

0,0

2015

-1,7

0,0

2016

-2,6

0,0

2017

-2,7

0,0

2018

-1,8

0,0

2019

-1,1

0,0

2020

0,0

Kilde: Danmarks Statistik og egne skøn.

Saldoen for kommuner og regioner antages beregningsteknisk at udvise balance i hele frem-

skrivningen. Den kommunale sektors saldo skal opgjort på kassebasis som udgangspunkt

være i balance, men opgjort på nationalregnskabsform kan der i enkelte år være et vist over-

skud eller underskud. Saldoen for de sociale kasser og fonde er ligeledes forudsat at være i

balance i hele fremskrivningsperioden.

3.5

Den offentlige gæld

Den offentlige ØMU-gæld udgjorde godt 45 pct. af BNP ved udgangen af 2014 og ventes at

falde til 40 pct. af BNP i 2015,

jf. tabel 3.7.

Faldet i ØMU-gælden afspejler blandt andet be-

slutningen fra 31. januar 2015 om at stoppe for udstedelse af statsobligationer indtil videre.

Herudover gælder som udgangspunkt, at et overskud på den offentlige saldo – alt andet lige

– fører til en nedbringelse af ØMU-gælden. Store forskydninger i statens indestående i Natio-

nalbanken samt ændringer i de statslige fondes beholdning af statsobligationer kan imidlertid

medføre, at ØMU-gælden stiger på trods af et offentligt overskud. Det skyldes, at statens

konto i Nationalbanken ikke modregnes i opgørelsen af ØMU-gælden, mens fondenes be-

holdning af statsobligationer bliver modregnet. I 2014 steg den nominelle ØMU-gæld (dvs.

gælden opgjort i kroner) således på trods af et skønnet offentligt overskud i samme år. Det

omvendte gør sig gældende i 2015, hvor ØMU-gælden forventes reduceret på trods af et

ventet underskud på den offentlige saldo.

Frem mod 2020 ventes gældskvoten at falde til 37 pct. af BNP afledt af den nominelle udvik-

ling i BNP. Den offentlige ØMU-gæld holder dermed en bred sikkerhedsafstand til kravet i

EU’s Stabilitets- og Vækstpagt, hvor grænsen for ØMU-gældskvoten er 60 pct. af BNP.

Danmarks Konvergensprogram 2015

Marts 2015

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 3

Offentlig saldo og gæld frem til 2020

Tabel 3.7

Den offentlige ØMU-gæld og nettogæld

Pct. af BNP

ØMU-gæld (niveau i slutår)

Ændring i ØMU-gældskvoten

Bidrag til ændring i ØMU-gældskvoten:

- Stat og kommuners primære saldo

- Renteudgifter (netto)

- Nominel BNP-vækst

- Finansielle forhold mv.

-2,5

0,6

-0,7

2,8

1,1

0,6

-1,0

-6,2

2,0

0,6

-1,4

-1,6

2,2

0,5

-1,5

-1,6

1,3

0,5

-1,8

-0,8

0,5

0,6

-1,7

-0,7

-0,5

0,5

-1,5

1,3

4,2

3,9

-9,4

-7,0

2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 13-20

45,1

45,3

0,2

39,8

-5,5

39,4

-0,4

39,0

0,4

38,3

-0,7

37,0

-1,3

36,7

-0,2

-8,4

Offentlig nettogæld

Nettogæld i stat og kommuner

2,7

4,0

2,4

4,9

7,0

8,1

8,5

7,9

Anm.: Summen af de enkelte bidrag til ændring i ØMU-gældskvoten svarer ikke nødvendigvis præcist til

den samlede ændring i ØMU-gældskvoten i det enkelte år grundet afrundinger.

Finansielle forhold mv. afspejler blandt andet Den Sociale Pensionsfonds beholdning af statsobliga-

tioner, som modregnes i den opgjorte ØMU-gæld. Hertil kommer virkningen på ØMU-gælden af

indtægter fra omlægning af statslige aktiver (privatiseringer mv.), betalingsforskydninger på skatte-

området, emissionskurstab, genudlån til statsgaranterede enheder mv. Faldet i ØMU-gælden i 2015

afspejler blandt andet beslutningen fra 31. januar 2015 om at stoppe for udstedelse af statsobligatio-

ner indtil videre.

Perioden 2014-20 er beregningsteknisk fremskrevet på baggrund af hhv. udviklingen i den samlede

offentlige saldo mv. og udviklingen i stat og kommuners saldo mv.

Kilde: ADAM’s databank, Danmarks Statistik og egne beregninger.

Den offentlige nettogæld – som til forskel fra ØMU-gælden inkluderer den offentlige sektors

finansielle aktiver – udgjorde ca. 4 pct. af BNP ved udgangen af 2014. Nettogælden ventes at

vokse til ca. 5 pct. af BNP frem mod udgangen af 2016, som følge af de skønnede offentlige

underskud i 2015 og 2016, og vokse til ca. 8 pct. i 2020.

Danmarks Konvergensprogram 2015

Marts

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 1

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 4

Nyt kapitel

Følsomhedsanalyser og

sammenligning med

konvergensprogram 2014

Faldet i olieprisen og de pengepolitiske lempelser er med til at understøtte

genopretningen af europæisk og dansk økonomi. Risikobilledet er dermed ble-

vet mere balanceret end tidligere, og sandsynligheden for at realisere en frem-

gang i vækst og beskæftigelse i Danmark er styrket.

For de danske vækstudsigter knytter risici sig især til udviklingen i euroområ-

det. En hurtigere genopretning af europæisk økonomi, hvor fx lavere renter og

oliepriser slår kraftigere igennem både på den danske, indenlandske efter-

spørgsel og på efterspørgslen fra resten af verden, vil øge væksten og beskæf-

tigelsen de kommende år. Omvendt er der fortsat en mulighed for en lang-

sommere genopretning af europæisk økonomi end forudsat i dette konver-

gensprogram, hvilket vil svække beskæftigelsen og de offentlige finanser.

Forudsætningerne i konvergensprogrammet vedrørende den internationale

økonomi og de finansielle forhold ligger forholdsvis tæt på EU-Kommissionens

eksterne forudsætninger. Hvis EU-Kommissionens antagelser lægges til grund

for konjunkturgrundlaget, vil prognosen for den danske vækst være omtrent

uændret, mens de offentlige finanser vil blive svækket en smule i et sådant for-

løb. De offentlige finanser vil fortsat holde sig inden for rammerne af budgetlo-

ven og de generelle regler i Stabilitets- og Vækstpagten.

4.1

Følsomhedsanalyser

Dansk økonomi er især følsom over for udviklingen i udlandet. En højere udlandsvækst vil

umiddelbart styrke eksporten, men vil tillige kunne påvirke danske virksomheders og forbru-

geres forventninger og medvirke til større vækst i investeringerne og det private forbrug. Ud-

sigterne netop nu præges også af usikkerhed om udviklingen i olieprisen og renterne, herun-

der også med hensyn til styrken af det gennemslag, som det vil have på fx privatforbruget. I

det følgende præsenteres forskellige scenarier, som illustrerer dansk økonomis følsomhed

over for ændrede forudsætninger om udlandsvækst, oliepris og en række andre faktorer,

Danmarks Konvergensprogram 2015

Marts 2015

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 4

Følsomhedsanalyser og sammenligning med konvergensprogram 2014

blandt andet som følge af de krav, der stilles i adfærdskodekset for EU-landenes Stabilitets-

og Konvergensprogrammer. Følsomheden illustreres ved, at fremskrivningen sammenlignes

med både EU-Kommissionens forudsætninger om den internationale økonomi og finansielle

forhold for 2015 og 2016 og ved at sammenligne med såvel et mere positivt som et negativt

scenarie i dette konvergensprogram (KP15).

Scenarie med EU-Kommissionens eksterne forudsætninger

Som et alternativt scenarie til forløbet i KP15 er der beregnet et forløb baseret på EU-

Kommissionens eksterne forudsætninger i vinterprognosen fra februar 2015,

jf. tabel 4.1.

Forudsætningen vedrørende eksportmarkedsvæksten i KP15 er helt på linje med EU-

Kommissionens prognose. Med hensyn til olieprisen er EU-Kommissionens antagelser lidt la-

vere end forudsætningerne i KP15. For så vidt angår renterne, ligger forudsætningerne tæt

på hinanden. De små forskelle i forudsætningerne skal ses i lyset af udviklingen i oliepris og

renter, siden EU-Kommissionen fastlagde antagelserne herom i vinterprognosen 2015.

Det alternative scenarie baseret på EU-Kommissionens eksterne forudsætninger giver an-

ledning til omtrent samme BNP-vækst i 2015 og 2016 som i KP15,

jf. tabel 4.2.

Den lavere

oliepris i EU-Kommissionens prognose end i KP15 reducerer statens indtægter fra aktiviteter

i Nordsøen – som i høj grad er påvirket af ændringer i produktion og oliepris. De lidt højere

renter indebærer endvidere et lavere provenu fra pensionsafkastskatten. Det indebærer, at

den offentlige saldo bliver reduceret med 0,2 pct. af BNP, men fortsat befinder sig inden for

rammerne af Stabilitets- og Vækstpagten.

Tabel 4.1

Eksterne forudsætninger

2014

KP15

Eksportmarkedsvækst, pct.

Råoliepris, USD pr. tønde

Kort rente, pct.-point

Lang rente, pct.-point

4,6

99,0

0,0

1,2

5,2

60,7

0,0

0,4

2015

5,2

53,0

0,0

0,5

KP15

5,9

72,2

0,0

0,5

2016

5,9

61,5

0,1

0,7

Anm.: 1) Eksportmarkedsvæksten for industrivarer, realvæksten i pct. 2) Tabellens tal refererer til europæi-

ske renter. Niveauet for de tilsvarende danske renter er korrigeret, så spændet til euroområdet er

uændret i forhold til det forudsatte i Konvergensprogram 2015.

Kilde:

Økonomisk Redegørelse,

december 2014 og EU-kommissionens

European Economic Forecast, Winter 2015.

Danmarks Konvergensprogram 2015

Marts 2015

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 4

Følsomhedsanalyser og sammenligning med konvergensprogram 2014

Tabel 4.2

Alternative forløb

2014

Konvergensprogram 2015

BNP-vækst, pct.

Ledighed, pct. af arbejdsstyrken

Offentlig saldo, pct. af BNP

ØMU-gæld, pct. af BNP

1,0

4,7

1,3

45,3

1,6

4,5

-1,6

39,8

2,0

4,2

-2,6

39,4

2015

2016

Alternativt forløb baseret på EU-Kommissionens eksterne forudsætninger

BNP-vækst, pct.

Ledighed, pct. af arbejdsstyrken

Offentlig saldo, pct. af BNP

ØMU-gæld, pct. af BNP

1,0

4,7

1,3

45,3

1,6

4,5

-1,8

39,9

2,1

4,2

-2,8

39,6

Anm.: Tabellen viser virkningen på den registrerede bruttoledighed.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Positivt og negativt scenarie for udviklingen

Forudsætningen om en fortsat, gradvis genopretning af dansk økonomi i KP15 skal blandt

andet ses i lyset af, at væksten er vendt tilbage i euroområdet, og at der er udsigt til øget

udenlandsk efterspørgsel fremadrettet. Samtidig styrker den lavere oliepris og de lavere ren-

ter både husholdningernes købekraft og reducerer virksomhedernes omkostninger herunder

investeringsomkostningerne.

Dansk økonomi er følsom over for udviklingen i udlandet, herunder især i euroområdet. Væk-

sten kan blive stærkere end forudsat. Det kan fx være en følge af et større end ventet gen-

nemslag af den lavere oliepris og ECB’s nye pengepolitiske tiltag, der giver udslag i en mere

positiv udvikling på de danske eksportmarkeder og i virksomhedernes investeringer samt pri-

vatforbruget. På den anden side kan styrken af den europæiske genopretning vise sig svage-

re end ventet, fx som følge af mindre gennemslag af lavere oliepriser og ECB’s kvantitative

lempelser, hvilket vil svække væksten i dansk økonomi. Husholdningernes og virksomheder-

nes forventninger til fremtiden må i denne situation ligeledes forventes at blive svækket, hvil-

ket vil bremse væksten i den indenlandske efterspørgsel. Usikkerheden er illustreret ved at

sammenligne grundforløbet i KP15 med to scenarier.



Et positivt forløb,

hvor udviklingen i udlandet løfter den danske eksportmarkeds-

vækst med 1 pct.-point i 2015 og 2016 sammenlignet med KP15. Samtidig øges

danske virksomheders investeringsomfang med 2 pct.-point i begge år for at kunne

efterkomme en forventet stigning i efterspørgslen. Det svarer til en lidt hurtigere

genopretning af investeringskvoten mod sit historiske niveau, som det er set under

tidligere vendinger.

Danmarks Konvergensprogram 2015

Marts 2015

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 4

Følsomhedsanalyser og sammenligning med konvergensprogram 2014



Et negativt forløb,

hvor eksportmarkedsvæksten forudsættes at blive 1 pct.-point la-

vere i 2015 og 2016, fx som følge af mindre gennemslag af lavere oliepriser og

ECB’s kvantitative lempelser, hvilket også svækker væksten i den indenlandske ef-

terspørgsel som følge af svækket tillid. Væksten i det danske privatforbrug forud-

sættes i dette scenarie at blive �½ pct.-point lavere i begge år og erhvervsinvesterin-

gerne 1 pct.-point lavere i begge år svarende til en langsommere genopretning af

forbrugs- og investeringskvoterne mod det historiske niveau.

I det positive scenarie vil den større udlandsvækst og større investeringsomfang øge væk-

sten i dansk BNP med godt 0,3 pct.-point i både 2015 og 2016. Væksten vil samlet set blive

4¼ pct. over de to år, hvilket vil være den kraftigste fremgang siden 2006-07. Ledigheden vil

samtidig være lavere og falde kraftigere igennem begge år. Den offentlige saldo vil blive for-

bedret som følge af større indtægter og færre udgifter afledt af større aktivitet. I det negative

scenarie vil BNP-væksten i Danmark falde med omkring 0,3 pct.-point i både 2015 og 2016.

Samtidig vil ledigheden være højere, og den offentlige saldo vil forværres,

jf. tabel 4.3.

Dan-

mark vil også i denne situation planlægge finanspolitikken efter at overholde kravene i bud-

getloven og Stabilitets- og Vækstpagten.

Tabel 4.3

Alternative forløb

2014

Konvergensprogram 2015

BNP-vækst

Ledighed, pct. af arbejdsstyrken

Offentlig saldo, pct. af BNP

ØMU-gæld, pct. af BNP

1,0

4,7

1,3

45,3

1,6

4,5

-1,6

39,8

2,0

4,2

-2,6

38,4

2015

2016

Positivt scenarie

BNP-vækst

Ledighed, pct. af arbejdsstyrken

Offentlig saldo, pct. af BNP

ØMU-gæld, pct. af BNP

1,0

4,7

1,3

45,3

1,9

4,3

-1,5

39,5

2,4

3,9

-2,3

38,8

Negativt scenarie

BNP-vækst

Ledighed, pct. af arbejdsstyrken

Offentlig saldo, pct. af BNP

ØMU-gæld, pct. af BNP

1,0

4,7

1,3

45,3

1,2

4,6

-1,8

40,2

1,6

4,6

-3,1

40,3

Anm: Tabellen viser den registrerede bruttoledighed.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Danmarks Konvergensprogram 2015

Marts 2015

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 4

Følsomhedsanalyser og sammenligning med konvergensprogram 2014

4.2

Sammenligning med konvergensprogram 2014

Vækstforløbet i 2015 og 2016 er omtrent det samme som forventet i konvergensprogrammet

for 2014 (KP14), men tempoet er lidt langsommere. Der skønnes en vækst i BNP på omkring

1,6 pct. af BNP i 2015 og 2 pct. i 2016, hvilket er 0,3 pct.-point lavere i 2015 og marginalt la-

vere i 2016 sammenlignet med KP14.

Der var overskud på den offentlige saldo i 2014, hvor der i KP14 var ventet et underskud på

omkring 1�½ pct. af BNP. Det skal ses i sammenhæng med, at de midlertidige indtægter fra

omlægningen af kapitalpensionsbeskatningen blev højere end forventet i 2014, samt ekstra-

ordinært store indtægter fra pensionsafkastskatten. Der skønnes også et mindre offentligt

underskud i 2015 end i KP14, hvilket blandt andet kan henføres til øgede indtægter fra pen-

sionsafkastskatten som følge af lavere renter samt Pensionspakken, som forlænger mulighe-

den for at omlægge kapitalpensioner med skatterabat til 2015 og giver alle over 60 år med en

pensionsopsparing i Lønmodtagernes Dyrtidsfond mulighed for at få pensionsopsparingen

udbetalt i 2015 med en skatterabat. I 2016 bortfalder de midlertidige indtægter fra Pensions-

pakken, og i lighed med KP14 skønnes det offentlige underskud at holde en vis margin til 3-

procentgrænsen.

Alle politiske aftaler indgået siden udarbejdelsen af KP14 er vedtaget inden for de samme

rammer for den offentlige økonomi som i KP14, jf. også afsnit 5.2. Det giver derfor ikke an-

ledning til ændringer i den mellemfristede fremskrivning til 2020. I både KP14 og KP15 er der

balance på den offentlige saldo i 2020,

jf. tabel 4.4.

Det lavere niveau for ØMU-gælden i forhold til KP14 afspejler blandt andet beslutningen fra

31. januar 2015 om at stoppe for udstedelse af danske statsobligationer indtil videre, samt at

den offentlige saldo i 2014 og 2015 i KP15 skønnes væsentligt forbedret i forhold til KP14, jf.

kapitel 3. I 2020 ventes gælden at være i omegnen af 37 pct. af BNP med god margin til 60

pct.-grænsen i EU’s Stabilitets- og Vækstpagt.

Siden KP14 har Danmarks Statistik endvidere offentliggjort et hovedrevideret nationalregn-

skab, som afspejler nye internationale retningslinjer (ESA2010) samt forbedrede datakilder

og metoder. Hovedrevisionen indebærer først og fremmest et højere niveau for nominelt

BNP, men realvæksten er samlet set omtrent uændret, jf.

Økonomisk Redegørelse,

decem-

ber 2014. Effekten på den offentlige saldo er ligeledes ret begrænset. Det nye og hovedrevi-

derede nationalregnskab giver ikke anledning til et væsentligt ændret syn på tilstanden i

dansk økonomi, blandt andet er vurderingen af outputgabet kun ændret marginalt som følge

af de nye oplysninger samt en række modeltekniske opdateringer. Outputgabet vurderes nu

at være marginalt mindre end i KP14 trods svagere vækst i 2014-15, hvilket blandt andet

hænger sammen med en lidt gunstigere beskæftigelsesudvikling end vurderet i KP14.

Danmarks Konvergensprogram 2015

Marts 2015

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 4

Følsomhedsanalyser og sammenligning med konvergensprogram 2014

Tabel 4.4

Ændringer i forhold til Konvergensprogram 2014

2013

2014

2015

2016

2017

2018

2019

2020

Årlig ændring i pct.

Real BNP-vækst

KP14

KP15

Ændring

0,4

-0,5

-0,9

1,6

1,0

-0,6

1,9

1,6

-0,3

2,1

2,0

-0,1

2,2

1,9

-0,3

2,4

0,0

2,5

2,4

-0,1

1,7

1,8

0,1

Pct. af BNP

Outputgab

(pct. af BVT)

KP14

KP15

Ændring

-2,8

0,0

-2,5

-2,2

0,3

-2,0

-1,9

0,1

-1,5

0,0

-1,0

0,0

-0,5

0,0

Offentlig saldo

KP14

KP15

Ændring

-0,9

-1,1

-0,1

-1,4

1,3

2,7

-3,0

-1,6

1,3

-2,3

-2,6

-0,4

-1,6

-2,7

-1,1

-1,0

-1,8

-0,9

-0,6

-1,1

-0,5

0,1

0,0

-0,1

Offentlig ØMU-gæld

KP14

KP15

Ændring

44,5

45,1

0,6

43,2

45,3

2,1

44,3

39,8

-4,5

43,8

39,4

-4,4

43,0

39,0

-4,0

41,5

38,3

-3,2

39,4

37,0

-2,4

38,8

36,7

-2,1

Inklusive midlertidige indtægter fra blandt andet omlægning af kapitalpensionsordningen i 2013-15.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Danmarks Konvergensprogram 2015

Marts 2015

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 1

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 5

Nyt kapitel

Langsigtet fremskrivning

og holdbarhed

Den økonomiske politik er tilrettelagt med udgangspunkt i langsigtet holdbar-

hed. Frem mod 2020 planlægges finanspolitikken med henblik på at nå centra-

le mellemfristede mål for finanspolitikken, herunder mindst strukturel balance

på de offentlige finanser. I et beregningsteknisk forløb for udviklingen herefter

vil den økonomiske politik kunne fastholdes i et holdbart forløb.

Holdbarheden dækker over, at der i en periode efter 2030 er udsigt til, at det

strukturelle underskud overstiger �½ pct. af BNP og gradvist vokser til 1�½ pct. af

BNP omkring 2045. I årene herefter forbedres de offentlige finanser igen med

de givne antagelser. Forværringen af den offentlige saldo frem mod 2045 er

blandt andet en følge af en længere gennemsnitlig pensionsperiode for de per-

soner, der bliver pensionister fra 2013 og frem mod midten af århundredet end

både tidligere og senere generationer.

Den langsigtede fremskrivning er ikke udtryk for planlagt politik, da den aktuelle

mellemfristede planlægningsperiode alene går frem til 2020. Der er således ik-

ke i 2020-planen taget stilling til, hvordan den økonomiske politik skal planlæg-

ges efter 2020, sådan at kravene i budgetloven overholdes.

5.1

Udviklingen efter 2020

Den mellemfristede fremskrivning i konvergensprogrammet bygger på et forløb, der indregner

vedtagen politik og en gradvis konjunkturnormalisering frem mod 2020. I årene efter 2020

bygger fremskrivningen på beregningstekniske principper, herunder vedrørende befolknings-

udviklingen og den gradvise udtømning af de danske olie- og gasressourcer i Nordsøen,

jf.

boks 5.1.

Den økonomiske politik frem mod 2020 er planlagt med udgangspunkt i finanspolitisk hold-

barhed. Derved vil den planlagte politik kunne fastholdes i et holdbart forløb i årene efter

2020, herunder ved en uændret skatte- og afgiftsbelastning og en uændret videreførelse af

de offentlige udgifter, sådan at udgifterne pr. person i en given alder følger den generelle

lønudvikling (dog med korrektion for ”sund aldring”).

Danmarks Konvergensprogram 2015

Marts 2015

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 5

Langsigtet fremskrivning og holdbarhed

Der er indregnet en gradvis stigning i tilbagetrækningsalderen som følge af reglerne for leve-

tidsindeksering i Velfærdsaftalen fra 2006 og Tilbagetrækningsreformen fra 2011.

Boks 5.1

Principper for fremskrivning efter 2020

De principper, der lægges til grund for fremskrivningen efter 2020, afspejler overordnet en fremskrivning af

strukturerne i økonomien, som de ser ud i 2020, hvortil kommer virkningerne af besluttede initiativer, der ræk-

ker længere frem i tid:



De nominelle udgifter til offentligt forbrug fremskrives ud fra et princip om, at udgifterne pr. bruger

følger lønudviklingen, og at brugergrundlaget følger det beregnede demografiske træk på de offentli-

ge ydelser. De offentlige lønninger vokser i takt med de private lønninger, og det offentlige nettova-

rekøb udgør en fast andel af det offentlige forbrug.



Satserne for offentlige overførselsindkomster reguleres med lønstigningen i den private sektor, så

kompensationsgraderne overordnet set er konstante.



Erhvervsfrekvenser og befolkningsandele på diverse overførselsordninger opdelt på alder, køn og

herkomst er som udgangspunkt konstante. Andelene reguleres dog for de forventede virkninger af

uddannelsesmålsætningerne samt vedtagne reformer, herunder særligt på tilbagetrækningsområdet.



De offentlige bruttoinvesteringer fremskrives, så forholdet mellem den offentlige kapitalbeholdning

(brutto) og den offentlige produktion af varer og tjenester som udgangspunkt er konstant efter 2020.



Offentlige subsidier og overførsler (netto) til udlandet udgør en konstant andel af BNP.



Bortset fra virkninger af vedtagen skattepolitik er der indregnet uændret skattebelastning efter 2020, i

den forstand at skatte- og afgiftssatser i procent fastholdes, mens punktafgifter mv. i kronebeløb be-

regningsteknisk antages at stige med prisudviklingen. Ejendomsbeskatningen antages at følge vær-

dien af den samlede boligmasse svarende til ca. uændret BNP-andel fra 2020.



Provenuet fra beskatningen af aktiviteterne i Nordsøen tager udgangspunkt i Energistyrelsens lang-

sigtede prognose for produktionen af olie og gas. Olieprisforudsætningerne på længere sigt er be-

skrevet i kapitel 2.



Der er indregnet et fald i energiintensiteter i forbrug og produktion, som afspejler løbende effektivi-

tetsforbedringer i energiforbruget samt energiaftalen fra 2012.



Der er antaget en gradvis normalisering af renterne. Den 10-årige rente på statsobligationer forud-

sættes således at stige til 3,9 pct. i 2020 og yderligere til 4,5 pct. i 2025 og være uændret derefter.

I det beregningstekniske forløb holder de strukturelle underskud sig inden for budgetlovens

grænse på �½ pct. af BNP frem mod 2030. I perioden herefter vil der med uændret politik væ-

re udsigt til, at det strukturelle underskud vokser til 1�½ pct. af BNP frem mod 2045 og herefter

mindskes igen – den såkaldte hængekøje-udfordring,

jf. figur 5.1.

Den aktuelle finanspolitiske

planlægningsperiode går kun frem til 2020, og de beregnede underskud er hverken udtryk

for, at der planlægges efter eller forventes underskud, der overskrider grænsen i budgetlo-

ven. Den økonomiske politik vil i forbindelse med kommende mellemfristede planer blive fast-

lagt efter, at budgetloven overholdes i hele planlægningsperioden.

Danmarks Konvergensprogram 2015

Marts 2015

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 5

Langsigtet fremskrivning og holdbarhed

Figur 5.1

Strukturel saldo

Pct. af BNP

-1

-2

-3

-4

KP14

Pct. af BNP

-1

Figur 5.2

Offentlig ØMU-gæld

Pct. af BNP

-2

-3

-4

Pct. af BNP

KP15

KP14

Kilde: Danmarks Statistisk og egne beregninger.

Hængekøje-udfordringen afspejler blandt andet en længere gennemsnitlig pensionsperiode

for de personer, der bliver pensionister fra 2013 og frem mod midten af århundredet end bå-

de tidligere og senere generationer. Med velfærdsaftalen fra 2006 blev det besluttet, at sti-

gende restlevetid for 60-årige skal afspejle sig i flere år på arbejdsmarkedet, og at pensions-

alderen derfor skal reguleres med stigningen i levetiden. Princippet er videreført i tilbage-

trækningsreformen fra 2011. Aftalen indebærer, at efterlønsalderen hæves med �½ år i hvert

af årene 2014-19 og igen i 2022 og 2023, så efterlønsalderen er 64 år i 2023, og at folkepen-

sionsalderen hæves med �½ år i årene 2019-22, så folkepensionsalderen er 67 år i 2022. Fra

henholdsvis 2027 og 2030 øges aldersgrænserne for efterløn og folkepension i takt med rest-

levetiden for 60-årige, sådan at pensionsperioden gradvist bliver ført tilbage til 14�½ år,

jf.

boks 5.2.

Som følge af den kraftige stigning i levetiden efter 1995 vil tilpasningen af pensi-

onsperioden via justeringer af aldersgrænserne for efterløn og folkepension først være fuldt

indfaset på langt sigt.

Reguleringen af aldersgrænserne indebærer, at de, der går på pension i dag og i de kom-

mende mange år, kan regne med flere år på pension end såvel tidligere generationer som

kommende generationer, der først går på pension efter midten af dette århundrede. Derved

vil der gradvist opstå et stigende pres på de offentlige finanser, i takt med at antallet af pensi-

onister øges i forhold til antallet af beskæftigede. Indtil levetidsindekseringen er fuldt gennem-

ført, oparbejdes en offentlig gæld, som fører til en stigning i renteudgifterne som andel af

BNP. Denne stigning indebærer en tilsvarende forværring af den strukturelle saldo i det be-

regningstekniske forløb.

Den strukturelle saldo forværres også af en faldende olie- og gasproduktion og dermed of-

fentlige indtægter fra Nordsøen. Over tid vil et stigende provenu fra skat af pensionsudbeta-

linger trække i den modsatte retning og dermed bidrage til at stabilisere den offentlige saldo.

Danmarks Konvergensprogram 2015

Marts 2015

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 5

Langsigtet fremskrivning og holdbarhed

Frem mod 2025 falder den offentlige ØMU-gæld ifølge fremskrivningen til et niveau på knap

35 pct. af BNP. Herefter vil ØMU-gælden i en periode vokse igen, mens ØMU-gælden igen

falder på langt sigt, hvor der er udsigt til offentlige overskud i fremskrivningen. Under hele

fremskrivningsforløbet fastholdes en afstand til Stabilitets- og Vækstpagtens grænse på 60

pct. af BNP,

jf. figur 5.2.

Boks 5.2

Betydning af levetidsindeksering for den finanspolitiske holdbarhed

Tilbagetrækningsaftalen og levetidsindekseringen indebærer, at det forventede antal år med mulighed for fol-

kepension gradvist føres tilbage til et niveau på omkring 14�½ år. Formålet med levetidsindekseringen er at

sikre, at bedre helbred og længere forventet levetid fører til flere år på arbejdsmarkedet, og dermed mindske

det pres på de offentlige finanser, der ville opstå, hvis stigende levetid alene førte til flere år som pensionist.

Ifølge aftalen skal nye efterløns- og folkepensionsaldre som følge af levetidsindekseringen besluttes af Folke-

tinget. Det skal første gang ske i 2015 med virkning for efterlønsalderen i 2027 og folkepensionsalderen i

2030 og derefter igen hvert femte år. Aldersgrænserne vil højst kunne sættes op med ét år ad gangen.

Levetidsindekseringen bidrager isoleret til at styrke de offentlige finanser varigt med omkring 3 pct. af BNP,

svarende til godt 60 mia. kr. i forhold til en situation, hvor efterlønsalderen og folkepensionsalderen alene for-

højes til henholdsvis 64 år og 67 år. Den strukturelle saldo vil på den baggrund være forbedret med 1 pct.-

point i 2035 i forhold til et forløb uden levetidsindeksering af aldersgrænserne. Levetidsindekseringen leverer

således et helt afgørende bidrag til holdbare offentlige finanser.

5.2

Finanspolitisk holdbarhed

De centrale mellemfristede mål for finanspolitikken er, at der skal være mindst strukturel ba-

lance på de offentlige finanser i 2020, at holdbarhedsindikatoren (HBI) altid skal være positiv,

samt at den offentlige gæld skal holde en sikkerhedsafstand til grænsen på 60 pct. af BNP i

Stabilitets- og Vækstpagten.

Skønnet for den strukturelle saldo i 2020 og for holdbarhedsindikatoren (HBI) – som udgjorde

henholdsvis 0,05 pct. af BNP og 0,0 pct. af BNP i KP14 – blev opdateret i forbindelse med

Opdateret 2020-forløb,

august 2014. Det gav anledning til en beskeden svækkelse af den

strukturelle saldo i 2020 og en styrkelse af holdbarheden på ca. 0,2 pct. af BNP,

jf. tabel 5.1.

Siden den mellemfristede fremskrivning fra august 2014 er den strukturelle saldo i 2020 og

holdbarheden især påvirket af ændrede forudsætninger vedrørende olieprisen og renter, der

trækker i hver i sin retning på saldoen i 2020 i KP15-forløbet. Betydningen af ændrede rente-

forudsætninger er beskrevet nærmere i boks 5.3. Forudsætningerne om oliepriser er beskre-

vet i kapitel 2.

Udover lavere forventninger til de statslige provenuer fra produktionen i Nordsøen svækkes

den strukturelle saldo i 2020 af, at der er blevet fremrykket mere provenu til 2014 fra omlæg-

ning af kapitalpensioner til alderspension end tidligere skønnet. Det provenu optræder der-

med ikke i 2020. Omvendt styrker blandt andet færre efterlønsmodtagere samt opdaterede

Danmarks Konvergensprogram 2015

Marts 2015

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 5

Langsigtet fremskrivning og holdbarhed

oplysninger om de beskæftigedes arbejdstid henover alder isoleret set saldoen i 2020 og den

langsigtede holdbarhed.

Samlet set trækker de opdaterede forudsætninger i retning af en lille svækkelse af saldoen i

2020 i KP15 (ca. 0,1 pct. af BNP). På den baggrund er niveauet for de offentlige investerin-

ger i 2020 i henhold til forsigtighedsprincippet tilpasset nedad med ca. 0,1 pct. af BNP for at

sikre strukturel balance i 2020.

Den strukturelle saldo er med de opdaterede forudsætninger opgjort til 0,0 pct. af BNP i

2020, mens holdbarhedsindikatoren samlet er forbedret med 0,2 pct. af BNP i forhold til

KP14. Udviklingen i de offentlige finanser er dermed holdbar.

Tabel 5.1

Ændringer i holdbarhedsindikatoren (HBI) fra KP14 til KP15

Strukturel saldo i 2020

Pct. af BNP

Konvergensprogram 2014

Justeringer vedr. befolkningsfremskrivning, uddannelses-

adfærd, olie- og gasproduktion mv., august 2014

Opdateret 2020-forløb, august 2014

Lavere oliepriser og Nordsøprovenuer

Ændrede renteforudsætninger

Kapitalpensionsprovenu fremrykket til 2014

Nye data for aldersfordelt arbejdstid

Færre tilmeldte til efterløn

Øvrige forhold under ét

Tilpasning af det offentlige investeringsniveau

Konvergensprogram 2015

0,05

-0,05

0,0

-0,25

+0,2

-0,1

0,0

+0,05

+0,1

0,0

HBI

Pct. af BNP

0,0

+0,2

0,2

-0,1

0,0

+0,1

+0,05

0,0

0,2

Kilde: KP14, opdateret 2020-forløb, august 2014 og egne beregninger.

Den positive holdbarhedsindikator dækker over en periode med tiltagende pres på de offent-

lige finanser fra 2020 til omkring 2040 og en forbedring derefter med de anvendte forudsæt-

ninger. Genopretningen af den offentlige saldo i fremskrivningen efter omkring 2040 hviler

blandt andet på den forudsætning, at Folketinget hvert femte år resten af århundredet øger

pensionsalderen på linje med indekseringsmekanismen, og at dette har de forudsatte virk-

ninger på øget arbejdsudbud og beskæftigelse.

Danmarks Konvergensprogram 2015

Marts 2015

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 5

Langsigtet fremskrivning og holdbarhed

Boks 5.3

Betydningen af ændrede renteforudsætninger

De seneste års rentefald er fortsat og renterne er faldet til et lavere niveau end tidligere forudsat. I KP14 blev

det lagt til grund for den mellemfristede fremskrivning, at der ville ske en normalisering af den 10-årige stats-

rente til et niveau på 4,75 pct. i 2020 og derefter. I KP15 er det langsigtede renteniveau nedjusteret til 4,5 pct.,

og tilpasningen til dette langsigtede renteniveau antages at være mere gradvis. Således forudsættes den 10-

årige rente på statsobligationer at stige til 3,9 pct. i 2020 og yderligere til 4,5 pct. i 2025 for herefter at være

uændret.

Niveauet på 4,5 pct. på langt sigt svarer til gennemsnittet for den 10-årige statsrente i perioden 1995-2013

(4,4 pct.) og indebærer en langsigtet merrealrente på 1¼ pct. i forhold til en nominel BNP-vækst på 3,2 pct.

Det er på linje med den gennemsnitlige merrealrente i Danmark over den lange periode fra 1950 på 1-1¼ pct.

Ændrede renter påvirker de offentlige finanser dels via de offentlige renteudgifter og -indtægter, dels via hus-

holdningernes positive og negative kapitalindkomst (rentefradrag mv.), dels via beskatningen af pensionsaf-

kast mv.

Samlet set indebærer de ændrede renteforudsætninger, at den offentlige saldo i 2020 isoleret set styrkes

med ca. 0,2 pct. af BNP. Den positive virkning skyldes primært, at virkningen af lavere offentlige renteudgifter

samt af mindre negativ nettokapitalindkomst i husholdningerne (lavere rentefradrag mv.) overstiger virkningen

af lavere skatteindtægter af afkastet på den rentebærende del af pensionsformuen (blandt andet som følge

af, at pensionsafkastskatten på 15,3 pct. af renteindtægter fra obligationer i pensionsporteføljen er ca. det

halve af skatteværdien af den samme renteudgift for de husholdninger, der har optaget gælden).

Holdbarhedsindikatoren reduceres en smule med 0,1 pct. af BNP, når både de statslige renter og det forud-

satte afkast på pensionsformuen på langt sigt reduceres parallelt. Når virkningen på holdbarhedsindikatoren

er svagt negativ, i modsætning til virkningen på den strukturelle saldo i 2020, skyldes det blandt andet, at den

lavere forrentning af pensionsformuen på sigt reducerer de private pensionsudbetalinger og derigennem skat-

teindtægterne herfra (mens udgifter til indkomstafhængige pensionsydelser stiger). Denne negative effekt op-

træder i det store og hele først efter 2020.

Dertil kommer, at en lavere rente indebærer større vægt på den fremtidige udvikling (mindre diskontering) i

opgørelsen af holdbarhedsindikatoren. Konkret får de underskud på den offentlige saldo, der forekommer i

forløbet i en længere periode fra 2030 til 2060, større vægt. Det modgås dog af, at de fremskrevne overskud

på meget langt sigt ligeledes indgår med en større vægt i opgørelsen.

Danmarks Konvergensprogram 2015

Marts 2015

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 1

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 6

Nyt kapitel

Offentlige finanser og

institutionelle rammer

Den økonomiske politik planlægges inden for de overordnede rammer, der føl-

ger af budgetloven og 2020-planen (herunder den seneste mellemfristede

fremskrivning) samt Stabilitets- og Vækstpagten. Rammerne sætter konkrete

mål for den offentlige økonomi i form af finanspolitisk holdbarhed og mindst ba-

lance på den strukturelle offentlige saldo i 2020. Målene understøttes af fleråri-

ge udgiftslofter, idet der løbende fastsættes udgiftslofter for en fireårig fremad-

rettet periode for stat, kommuner og regioner. Udgiftslofterne fastsættes på

baggrund af en mellemfristet fremskrivning, som baseres på et forsigtigheds-

princip, og dermed kun indregner virkninger af reformer og tiltag, der er fundet

flertal for i Folketinget.

I forbindelse med finansloven for 2015 blev der vedtaget udgiftslofter for fi-

nansåret 2018, som er det nye fjerde loftsår. Udgiftslofterne kan justeres i for-

bindelse med fx ændringer i udgifts- og opgavefordelingen mellem stat, kom-

muner og regioner. Lofterne er i udgangspunktet fastsat i reale termer, men vil

løbende blive opregnet til det pågældende finansårs pris- og lønniveau. De er

også underlagt løbende vurderinger og kontrol med henblik på at sikre over-

holdelse, herunder både af Folketinget og De Økonomiske Råd. Overholdelsen

understøttes af sanktionsmekanismer, og budgetoverholdelsen er styrket i de

senere år.

6.1

Institutionelle rammer

Med budgetloven fra 2012 er den strukturelle offentlige saldos rolle som centralt finanspolitisk

styringsmål lovfæstet. Budgetloven operationaliserer finanspagtens balancekrav, således, at

det årlige strukturelle underskud højst må udgøre �½ pct. af BNP, svarende til Danmarks nati-

onalt fastsatte mellemfristede finanspolitiske målsætning (MTO). Budgetlovens hovedele-

menter fremgår af

boks 6.1.

Danmarks Konvergensprogram 2015

Marts 2015

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 6

Offentlige finanser og institutionelle rammer

Boks 6.1

Hovedelementer i budgetloven



Inden for rammerne af en holdbar finanspolitik opstilles et balancekrav til de samlede offentlige

finanser. Den strukturelle saldo må højst udvise årlige underskud på �½ pct. af BNP ved frem-

læggelsen af finanslovforslaget for et givet år, medmindre der foreligger exceptionelle omstæn-

digheder. Der indføres en automatisk korrektionsmekanisme ved væsentlige skønnede afvigel-

ser fra balancekravet i et givet år.

Udgiftslofter skal understøtte, at de overordnede finanspolitiske mål indfries. Lofterne sætter

bindende rammer for udgifterne i stat, kommuner og regioner. Udgiftslofterne vedtages i Folke-

tinget og dækker en løbende 4-årig periode. Tiltag til bedre økonomistyring og økonomiske

sanktioner skal understøtte overholdelse af lofterne.

De Økonomiske Råd skal løbende (årligt) vurdere, om den økonomiske politik overholder målet

for den strukturelle saldo, og om udgiftslofterne overholdes og er afstemt med de mellemfristede

mål.



Budgetlovens underskudsgrænse gælder i udgangspunktet ved fremsættelsen af finanslov-

forslaget for et givet år. Efter fremlæggelsen af finanslovforslaget i august kan der ikke gen-

nemføres politiske beslutninger, som svækker den strukturelle saldo ud over underskuds-

grænsen. Der igangsættes en forpligtende korrektionsmekanisme, hvis der er udsigt til en

væsentlig afvigelse (på mindst �½ pct. af BNP) fra det mellemfristede mål, dvs. et strukturelt

underskud på mindst 1 pct. af BNP.

Den samlede økonomiske politik – fastkurspolitikken og en stabilitetsorienteret finanspolitik –

har over en lang årrække givet anledning til en stabil samfundsøkonomisk udvikling. De cen-

trale pejlemærker for den økonomiske politik er følgende:

Danmark har siden 1982 ført

fastkurspolitik

over for først D-Mark og siden 1999 over for eu-

roen. Med fastkurspolitikken er pengepolitikken alene indrettet efter at holde en stabil krone-

kurs over for euro. Det skaber stabile vilkår for borgere og virksomheder og sikrer lave og

stabile inflationsforventninger. Den økonomiske politik bidrager med en ansvarlig og stabili-

tetsorienteret linje til at sikre troværdighed om fastkurspolitikken, hvilket understøtter et fort-

sat lavt renteniveau.

Finanspolitikken

skal bidrage til en stabil økonomisk udvikling. Den planlægges med henblik

på at sikre, at de årlige strukturelle underskud ikke overstiger �½ pct. af BNP, og at der er

mindst strukturel balance på den offentlige saldo i 2020. Finanspolitikken fastlægges under

hensyntagen til, at de offentlige finanser skal være holdbare på lang sigt (holdbarhedsindika-

toren HBI skal altid være mindst nul), og den offentlige gæld skal holde en bred sikkerheds-

afstand til kravene i Stabilitets- og Vækstpagten. Finanspolitikken er med budgetloven under-

lagt et forsigtighedsprincip, som indebærer, at den planlagte udvikling i de offentlige udgifter

udelukkende kan tage afsæt i de reformer og tiltag, der er fundet flertal for i Folketinget.

Udgiftspolitikken

understøtter overholdelsen af de finanspolitiske målsætninger. Det sker især

gennem fastsættelsen af udgiftslofter for stat, kommuner og regioner, der dækker ca. ¾ af de

samlede offentlige udgifter. Det forudsatte forløb for de offentlige udgifter frem mod 2020 bi-

drager til, at der opnås strukturel balance i 2020. Udgiftslofterne understøtter, at de offentlige

Danmarks Konvergensprogram 2015

Marts 2015

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 6

Offentlige finanser og institutionelle rammer

udgifter udvikler sig i overensstemmelse med målsætninger og prioriteringer i de mellemfri-

stede planer.

Skattepolitikken

er primært baseret på en skattereform fra juni 2012, som sænker skatten på

arbejde med i alt godt 14 mia. kr. frem mod 2022 og derigennem styrker arbejdsudbuddet og

de offentlige finanser. Aftalerne om

Vækstplan DK

fra foråret 2013 indebærer en reduktion i

en række afgifter på virksomhederne og en gradvis reduktion af selskabskatten frem mod

2016. Aftalerne i tilknytning til

Vækstpakke 2014

indebar en lempelse i energiafgifter rettet

mod at skabe bedre erhvervsvilkår. Disse lempelser er fuldt finansieret ved blandt andet hø-

jere personskatter og omprioritering af diverse puljer.

6.2

Budgetloven og bedre udgiftsstyring

Budgetloven bidrager til at styrke udgiftsstyringen, idet der med virkning fra 2014 er indført

bindende og flerårige udgiftslofter for stat, kommuner og regioner. Det bidrager til at sikre, at

der grundlæggende er troværdig finansiering af de offentlige udgifter fremadrettet. For nuvæ-

rende er der ved lov fastsat udgiftslofter for perioden 2015-18.

Overholdelse af udgiftslofterne understøttes af økonomiske sanktioner, der er beskrevet

nærmere i boks 6.2. For kommuner og regioner omfatter sanktionerne en reduktion af det

statslige bloktilskud, hvis de indgåede økonomiaftaler og vedtagne budgetter ikke overhol-

des. For staten gælder det, at hvis det statslige udgiftsloft overskrides i et givet år, så skal

udgiftsloftet for det efterfølgende år som udgangspunkt reduceres tilsvarende.

Udgiftsskred på det kommunale område var en af de væsentligste årsager til, at væksten i

det offentlige forbrug i 90’erne og 00’erne blev højere end planlagt. De senere års brud med

tendensen til udgiftsskred i kommunerne tyder på, at de nye styringsmekanismer – med mu-

lighed for økonomiske sanktioner – har haft en understøttende effekt for budgetoverholdel-

sen.

Udgiftslofterne for det nye fjerde loftsår er fastlagt med udgangspunkt i den mellemfristede

fremskrivning af dansk økonomi fra august 2014, mens lofterne for 2015-2017 tilsvarende tog

udgangspunkt i den mellemfristede fremskrivning, der blev udarbejdet med fastsættelsen af

lofterne første gang i 2013. Hertil er lofterne for 2015-2017 ved lov justeret svarende til de

marginale virkninger af

Aftale om Vækstpakke 2014

mv. Lofterne er fastsat i overensstem-

melse med budgetlovens finanspolitiske mål om årlige strukturelle underskud på højst �½ pct.

af BNP og er baseret på forsigtighedsprincippet. Der er således en kobling mellem den of-

fentlige forbrugsvækst, der er planlagt og fundet finansiering til i det mellemfristede forløb, og

udgiftspolitikken givet ved de konkrete udgiftslofter.

De vedtagne udgiftslofter ligger i udgangspunktet fast. Hvis der træffes beslutning om yderli-

gere reformer eller tiltag, kan konsekvenserne indarbejdes i de mellemfristede fremskrivnin-

ger og dermed give mulighed for justeringer af de konkrete lofter. Tilsvarende kan diskretio-

nære skatteændringer give anledning til ændringer i udgiftslofterne. Sådanne justeringer af

lofterne kræver i disse tilfælde fremsættelse af ændringsforslag til den gældende lov om ud-

giftslofter, som efterfølgende skal vedtages af Folketinget.

Danmarks Konvergensprogram 2015

Marts 2015

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 6

Offentlige finanser og institutionelle rammer

De konkrete udgiftslofter for stat, kommuner og regioner for årene 2015-18 fremgår af

tabel

6.1.

De fastsatte udgiftslofter kan justeres administrativt i forbindelse med fx ændringer i ud-

gifts- og opgavefordelingen mellem stat, kommuner og regioner. Lofterne er fastsat i reale

termer, idet de løbende vil blive opregnet til det skønnede pris- og lønniveau for det pågæl-

dende finansår.

Under det statslige delloft for indkomstoverførsler er der indregnet en udsvingsbuffer på 5

mia. kr. i 2018 til uforudsete udsving i udgifterne svarende til ca. 2 pct. af det samlede delloft

for indkomstoverførsler. Udsvingsbufferen på 5 mia. kr. er højere end den indregnede ud-

svingsbuffer på 1 mia. kr. årligt i forbindelse med loftfastsættelsen for 2014-17. Opbygningen

af udsvingsbufferen er på linje med budgetloven, der lægger op til en gradvis opbygning af

reserver til at håndtere merudgifter til indkomstoverførsler mv. Udsvingsbufferens størrelse i

2018 skal ses i sammenhæng med opfølgningen på de fastsatte udgiftslofter for 2014-17,

hvor de skønnede udgifter er nedjusteret væsentligt siden loftfastsættelsen.

Som udgangspunkt tilskrives hele væksten i de offentlige driftsudgifter det statslige driftsud-

giftsloft, mens de regionale og kommunale udgiftslofter fastholdes på det reale niveau. I for-

bindelse med det årlige bloktilskudsaktstykke er der mulighed for at omprioritere mellem det

statslige og det kommunale og regionale driftsudgiftsloft og dermed tage højde for ompriorite-

ringer aftalt i forbindelse med de årlige økonomiaftaler og finansloven.

Tabel 6.1

Udgiftslofter for stat, kommuner og regioner for perioden 2015-18

Mia. kr. (2015-priser)

Statsligt delloft for driftsudgifter

Statsligt delloft for indkomstoverførsler

Det kommunale udgiftsloft

Det regionale delloft for sundhedsudgifter

Det regionale delloft for udviklingsopgaver

2015

190,1

257,6

234,7

104,7

3,0

2016

191,6

258,2

234,7

104,7

3,0

2017

195,8

259,0

234,7

104,7

3,0

2018

199,3

256,3

234,7

104,7

3,0

Kilde: Finanslov for finansåret 2015.

Loftsfastsættelsen er behæftet med fremskrivningsusikkerhed, herunder især aktivitetsud-

sving og tidsmæssige forskydninger af udgifter. Hvis de offentlige finanser udvikler sig værre

end forventet, skal der som udgangspunkt gennemføres finanspolitiske stramninger, som sik-

rer overholdelse af de finanspolitiske mål. Det vil være op til en konkret politisk beslutning,

om det skal ske via lavere udgifter, højere skatter eller nye reformer. Hvis den strukturelle

saldo udvikler sig bedre end forudsat, giver det mulighed for at lempe finanspolitikken frem-

adrettet. De vedtagne udgiftslofter ligger dog fast og bidrager dermed til at sikre, at udgifterne

ikke stiger på kort sigt, selvom de offentlige finanser forbedres mere end ventet.

De årlige finanslove og økonomiaftaler med kommuner og regioner skal holde sig inden for

de fastlagte lofter. Samtidig må de loftsbelagte udgifter på regnskaberne for stat, kommuner

Danmarks Konvergensprogram 2015

Marts 2015

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 6

Offentlige finanser og institutionelle rammer

og regioner ikke overskride de vedtagne lofter. Hvis lofterne ikke overholdes, kan der iværk-

sættes en række sanktionsmekanismer i såvel stat som kommuner og regioner,

jf. boks 6.2.

I forbindelse med forslaget til finanslov for 2016 vil der i august 2015 blive fremsat forslag til

udgiftslofter for det nye fjerde loftsår 2019. I december vil udgiftslofterne for 2019 blive vedta-

get i forbindelse med vedtagelsen af finansloven for 2016. For en detaljeret beskrivelse af

processen med udarbejdelse og opdatering af udgiftslofter henvises til

boks 6.3,

Danmarks

konvergensprogram 2014.

Boks 6.2

Sanktionsmekanismer i forbindelse med udgiftslofterne

På det statslige område er sanktionsmekanismen knyttet til udgiftsopfølgningen i løbet af året og den efterføl-

gende udgiftskontrol for finansåret. Hvis det statslige udgiftsloft overskrides i et givet år, skal loftet for det ef-

terfølgende år som udgangspunkt reduceres tilsvarende.

Det statslige delloft for indkomstoverførsler indeholder en reserve til dækning af eventuelle midlertidige mer-

udgifter (på 1 mia. kr. årligt i 2014-17). Fra 2018 er denne buffer øget til 5 mia. kr. fra 2018. Permanente mer-

udgifter under det statslige delloft for indkomstoverførsler skal redresseres fremadrettet.

For kommuner og regioner er sanktionsmekanismen både knyttet til aftale- og budgetoverholdelse. En del

af det samlede aftalte bloktilskud (3 mia. kr. for kommunerne og 1 mia. kr. for regioner) er betinget af, at hen-

holdsvis kommuner og regioner samlet budgetterer inden for økonomiaftalernes rammer. En eventuel redukti-

on af bloktilskuddet vil ske kollektivt, med mulighed for individuelle reduktioner.

Hvis de regnskabsmæssige serviceudgifter for kommunerne under ét overskrider budgettet, reduceres

bloktilskuddet i det følgende år tilsvarende, hvilket vil ske som en kombination af individuelle og kollektive

nedsættelser. Det kan konkret aftales, at regnskabet vurderes i forhold til aftaleniveauet i stedet for budgettet.

Tilsvarende sanktionsmekanismer gælder de regnskabsmæssigt bogførte nettodriftsudgifter for regionerne.

Danmarks Konvergensprogram 2015

Marts 2015

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 1

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Bilagstabeller i henhold til EU’s ”Code of Conduct”

Bilagstabeller i henhold til

EU’s ”Code of Conduct”

Tabel 1a

Makroøkonomiske nøgletal

2014

Mia. kr.

Realt BNP

Nominelt BNP

1.816,2

2013

2014

2015

2016

2017

2018

2019

2020

Årlig ændring i pct.

-0,5

1,1

1,0

1,5

1,6

2,5

2,0

3,6

1,9

3,8

2,4

4,6

2,4

4,6

1,8

4,1

1.914,0

Vækstkomponenter

Privat forbrug

Offentligt forbrug

Faste

bruttoinvesteringer

Lagerændringer

Eksport

Import

870,1

492,2

344,3

0,0

-0,5

0,9

-0,2

0,3

1,4

2,9

0,3

2,9

4,0

1,8

1,0

2,9

0,0

4,0

4,9

1,7

0,1

5,0

0,3

4,7

5,3

2,3

0,9

4,1

-0,2

5,4

6,1

2,4

0,6

6,0

0,1

4,5

5,4

2,4

0,7

5,7

0,0

4,0

4,6

2,1

0,8

5,1

0,0

3,6

4,8

996,6

895,5

0,8

1,5

Bidrag til BNP-

vækst

Indenlandsk

efterspørgsel

Lagerændringer

Nettoeksport

0,0

-0,2

-0,3

1,1

0,3

-0,4

1,7

0,0

-0,2

Pct.-point

1,8

0,3

0,0

2,2

-0,2

-0,1

2,5

0,1

-0,3

2,6

0,0

-0,1

2,3

0,0

-0,5

Opgjort i kædede 2010-værdier. Vækstrater er ligeledes opgjort via kædeindeks.

Bidrag til BNP-vækst.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Danmarks Konvergensprogram 2015

Marts 2015

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Bilagstabeller i henhold til EU’s ”Code of Conduct”

Tabel 1b

Priser

2014

Niveau

BNP-deflator

Privat forbrugs-

deflator

Forbrugerprisindeks

HICP-indeks

Nettoprisindeks

Offentlig forbrugs-

deflator

Investeringspriser

Eksportpriser

Importpriser

105,4

106,8

106,7

106,0

106,2

104,2

105,1

103,9

104,6

1,5

1,0

0,8

0,5

0,9

0,2

0,8

-0,6

0,5

0,7

0,6

0,4

0,8

0,4

0,8

-1,7

-1,6

2013

2014

2015

2016

2017

2018

2019

2020

Årlig ændring i pct.

0,9

0,6

0,5

0,4

0,6

0,9

1,2

0,3

0,2

1,6

1,5

2,2

1,6

1,8

1,9

2,0

1,9

2,1

1,4

1,9

1,7

2,2

2,3

2,4

2,2

2,7

1,7

1,8

1,7

2,1

2,0

2,2

2,1

2,5

1,7

1,8

1,7

2,3

2,1

2,3

2,2

2,6

1,8

1,9

1,7

Anm.: For alle prisindeks gælder, at 2010=100.

Ændringen i deflatoren fra 2013 til 2014 afspejler seneste kvartalsvise opgørelse af

nationalregnskabet.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Danmarks Konvergensprogram 2015

Marts 2015

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Bilagstabeller i henhold til EU’s ”Code of Conduct”

Tabel 1c

Arbejdsmarked

2014

Niveau

Beskæftigelse

(1.000 personer)

Udførte arbejdstimer

(mio. timer)

2.768,4

3.976,7

0,0

-0,4

0,7

2013

2014

2015

2016

2017

2018

2019

2020

Årlig ændring i pct.

0,9

Pct.

1,1

0,9

1,3

1,2

1,3

1,4

0,6

0,7

Ledighed (pct.),

harmoniseret EU-

definition

Niveau

Mandeproduktivitet

(1.000 kr.)

Timeproduktivitet

(kr.)

Aflønning af ansatte

(mia. kr.)

Aflønning pr.

beskæftiget

656,0

456,7

1.012,5

393,0

7,1

6,8

6,4

6,0

5,5

5,0

4,6

Årlig ændring i pct.

-0,5

-0,1

1,3

0,3

2,1

1,4

0,7

2,6

1,7

1,1

3,0

2,1

0,8

0,9

3,4

2,3

1,1

1,2

4,0

2,7

1,1

1,0

4,3

3,1

1,2

1,0

3,8

3,2

Tallet svarer til den EU-harmoniserede ledighed i pct. af arbejdsstyrken, som bygger på Danmarks

Statistiks arbejdskraftundersøgelse (AKU). Den (strukturelle) ledighed er estimeret til knap 3�½ pct. i

2015 baseret på den nationale ledighedsdefinition.

Beregnet som realt BNP pr. beskæftiget, hvor BNP er opgjort i kædede værdier.

Beregnet som realt BNP pr. udført arbejdstime, hvor BNP er opgjort i kædede værdier.

Opgjort i årets priser, dvs. der er tale om nominelle vækstrater i lønsummen.

Opgjort som aflønning af ansatte pr. beskæftiget lønmodtager.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Danmarks Konvergensprogram 2015

Marts 2015

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Bilagstabeller i henhold til EU’s ”Code of Conduct”

Tabel 1d

Sektorbalancer

2013

2014

2015

2016

2017

2018

2019

2020

Pct. af BNP

Betalingsbalancen

Heraf:

- Vare- og

tjenestebalance

- Løbende overførsler

og formueindkomster

- Kapitalposter

Privat finansiel

opsparing

Offentlig finansiel

opsparing

Statistisk diskrepans

5,7

1,4

0,0

8,2

-1,1

0,0

5,2

1,4

0,0

4,7

1,9

0,0

5,0

1,6

0,0

8,2

-1,6

0,0

4,8

1,6

0,0

9,0

-2,6

0,0

4,6

0,9

0,0

8,2

-2,7

0,0

4,3

0,5

0,0

6,6

-1,8

0,0

4,1

0,4

0,0

5,6

-1,1

0,0

3,6

0,2

0,0

3,8

0,0

7,1

6,6

6,4

5,5

4,8

4,5

3,8

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Danmarks Konvergensprogram 2015

Marts 2015

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Bilagstabeller i henhold til EU’s ”Code of Conduct”

Tabel 2a

Offentlige finanser (EDP-form)

2014

Mia. kr.

Nettofordrings-

erhvervelse i

delsektorer

Samlet offentlig sektor

(EDP-form)

Statslig sektor

Kommunal sektor

Sociale kasser og

fonde

36,3

0,0

-0,1

-1,1

-1,2

0,1

0,0

1,3

0,0

-1,6

0,0

-2,6

0,0

-2,7

0,0

-1,8

0,0

-1,1

0,0

2013

2014

2015

2016

2017

2018

2019

2020

Pct. af BNP

Offentlige finanser

(S13)

Samlede indtægter

Samlede udgifter

Samlet offentlig saldo

Renteudgifter

Primær saldo, EU-

definition

Ekstraordinære

poster/one-off

1.103,4

1.067,1

36,3

28,5

64,8

54,8

55,9

-1,1

1,7

0,7

1,5

57,3

56,1

1,3

1,6

2,8

4,0

53,7

55,4

-1,6

1,5

-0,2

0,6

51,5

54,1

-2,6

1,2

-1,4

-0,9

50,5

53,2

-2,7

1,2

-1,5

-1,4

50,4

52,2

-1,8

1,3

-0,6

-1,2

50,3

51,4

-1,1

1,4

0,3

-1,0

50,9

0,0

1,3

0,0

Offentlige indtægter

Samlede skatter og

afgifter

Produktions- og

importskatter

Løbende indkomst- og

formueskatter

Kapitalskatter

Obligatoriske sociale

bidrag

Renteindtægter mv.

Øvrige (residual)

980,3

321,2

653,9

3,7

1,6

26,5

96,5

1.103,4

983,4

47,7

16,8

30,6

0,2

0,1

2,0

5,1

54,8

47,8

50,7

16,6

33,8

0,2

0,1

1,7

4,9

57,3

50,9

47,6

16,7

30,5

0,3

0,1

1,1

5,0

53,7

47,7

45,6

16,6

28,7

0,2

0,1

0,9

5,0

51,5

45,7

44,6

16,5

27,8

0,2

0,1

1,0

4,9

50,5

44,8

44,5

16,5

27,8

0,2

0,1

1,0

4,8

50,4

44,7

44,5

16,5

27,7

0,2

0,1

1,1

4,8

50,3

44,7

45,1

16,5

28,3

0,2

0,1

1,1

4,7

50,9

45,3

Samlede indtægter

p.m.: Skattetryk

Danmarks Konvergensprogram 2015

Marts 2015

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Bilagstabeller i henhold til EU’s ”Code of Conduct”

Tabel 2a (fortsat)

Offentlige finanser (EDP-form)

2014

Mia. kr.

Offentlige udgifter

Lønsum og forbrug i

produktionen

- Lønsum

- Forbrug i

produktionen

Samlede sociale

overførsler

- Sociale overførsler i

naturalier

- Indkomstoverførsler

Renteudgifter

Subsidier

Brutto kapital-

akkumulation

Kapitaloverførsler

Øvrige (residual)

Samlede udgifter

p.m.: Offentligt forbrug

503,3

317,9

185,3

378,4

29,7

348,7

28,5

42,2

68,0

9,9

56,0

1.067,1

513,4

26,2

16,8

9,4

19,7

1,6

18,1

1,7

2,2

3,7

0,3

3,1

55,9

26,7

26,4

16,9

9,5

19,7

1,5

18,2

1,6

2,2

3,8

0,4

2,0

56,1

26,8

26,2

16,5

9,7

19,7

1,5

18,2

1,5

2,1

3,6

0,4

2,9

55,4

26,7

25,7

16,2

9,5

19,4

1,5

17,9

1,2

2,0

3,5

0,4

2,9

54,1

26,2

25,5

16,0

9,5

19,1

1,5

17,5

1,2

1,9

3,3

0,4

2,9

53,2

26,0

25,1

15,8

9,3

18,5

1,5

17,1

1,3

1,8

3,2

0,3

2,9

52,2

25,7

24,8

15,6

9,2

18,1

1,5

16,6

1,4

1,8

3,1

0,3

2,8

51,4

25,3

24,7

15,5

9,2

17,8

1,5

16,3

1,3

1,8

3,1

0,4

2,8

50,9

25,2

2013

2014

2015

2016

2017

2018

2019

2020

Pct. af BNP

Defineret som EDP-definition af offentlig saldo plus EDP-definition af renteudgifter.

De ekstraordinære poster er baseret på beregningen af den strukturelle saldo og inkluderer

midlertidige udsving i provenuerne fra pensionsafkastskatten, Nordsøen, nettorenter, selskabsskatter

og andre særlige poster.

Defineret som summen af produktions- og importskatter, løbende indkomst- og formueskatter samt

kapitalskatter. Indeholder med andre ord ikke obligatoriske sociale bidrag, der traditionelt indgår i

skattetrykket.

Indeholder ikke frivillige og imputerede sociale bidrag, idet disse ikke indgår i skattetrykket.

Indeholder renteindtægter samt udbytter og jordrente mv.

Danmarks Statistik offentliggør ikke tal for alle undergrupperne

(P.11+P.12+P.131+D.39+D.7+D.9(ekskl. D.91), D.6311, D.63121, D.63131, D.29+D.4 (ekskl.

D.41)+D.5+D.7+D.9+P.52+P.53+K.2+D.8), og der udarbejdes ikke skøn i fremskrivningerne for

disse enkeltkomponenter.

Defineret som summen af produktions- og importskatter (inkl. EU-ordninger), løbende indkomst-

og formueskatter, kapitalskatter og obligatoriske sociale bidrag.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Danmarks Konvergensprogram 2015

Marts 2015

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Bilagstabeller i henhold til EU’s ”Code of Conduct”

Tabel 2b

Indtægter og udgifter ved uændret politik

2014

Mia. Kr.

Samlede indtægter ved uændret politik

Samlede udgifter ved uændret politik

1098,1

1074,1

57,4

56,1

53,6

55,3

2014

2015

2016

Pct. af BNP

51,3

54,3

50,4

53,7

50,3

52,9

2017

2018

Tabel 2c

Korrektioner til offentlig udgiftsvækst i henhold til EU's udgiftsregel

2014

Mia. Kr.

Udgifter til EU-programmer fuldt modsvaret af

indtægter fra EU-midler

Konjunkturbetingede udgifter til

arbejdsløshedsunderstøttelse

Diskretionære indtægtsforanstaltninger

Lovbestemte indtægtsforøgelser

19,0

-6,6

0,0

1,0

-0,3

0,0

1,0

0,2

0,0

2014

2015

2016

Pct. af BNP

0,9

0,0

0,8

0,0

0,8

-0,1

0,0

2017

2018

Anm.: De konjunkturbetingede udgifter til ledighed består af udgifterne til a-dagpenge samt til ledige med

bistandsydelse.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Danmarks Konvergensprogram 2015

Marts 2015

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Bilagstabeller i henhold til EU’s ”Code of Conduct”

Tabel 3

Funktionel fordeling af offentlige udgifter

COFOG

2013

Pct. af BNP

Generelle offentlige tjenester

Forsvar

Offentlig orden og sikkerhed

Økonomiske anliggender

Miljøbeskyttelse

Boliger og offentlige faciliteter

Sundhedsvæsen

Fritid, kultur og religion

Undervisning

Social beskyttelse

Samlede offentlige udgifter

7,8

1,3

1,0

3,6

0,4

0,3

8,7

1,8

7,0

25,1

57,1

7,6

1,2

1,1

3,6

0,5

0,3

8,9

1,9

7,4

24,9

57,4

2014

Anm.: Der udarbejdes ikke prognoser og fremskrivninger af den funktionelle fordeling af de offentlige

udgifter. Prognoserne og fremskrivningerne fokuserer på den realøkonomiske fordeling af de

offentlige udgifter. 2013 afspejler regnskabstal, og 2014 er foreløbige regnskabstal.

Opgørelsen af det samlede offentlige udgiftstryk i Danmarks Statistiks opgørelse afviger fra

opgørelsen i bilagstabel 2a grundet definitoriske forskelle i opgørelsesmetode (i tabel 2a indregnes

imputerede udgifter i form af afskrivninger og indtægter i form af salg af varer og tjenester på

udgiftssiden, hvilket ikke er tilfældet i Danmarks Statistiks opgørelse).

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Danmarks Konvergensprogram 2015

Marts 2015

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Bilagstabeller i henhold til EU’s ”Code of Conduct”

Tabel 4

Dekomponering af offentlig ØMU-gæld

2013

2014

2015

2016

2017

2018

2019

2020

Pct. af BNP

Offentlig gæld

Ændring i offentlig

gældskvote

Ændring i offentlig

gæld

45,1

-0,4

0,0

45,3

0,2

0,9

39,8

-5,5

-4,4

39,4

-0,4

1,0

39,0

-0,4

1,0

38,3

-0,7

1,0

37,0

-1,3

0,4

36,7

-0,2

1,2

Bidrag til ændring i

offentlig gæld

Primær balance

Renteudgifter

Øvrige forhold

(residual)

p.m. Implicit rente af

gæld

0,7

1,7

-2,4

3,9

3,4

1,5

-4,0

3,4

-0,2

1,5

-5,7

3,3

-1,4

1,2

1,1

3,2

-1,5

1,2

1,3

3,2

-0,6

1,3

0,3

3,4

0,3

1,4

-1,3

3,8

1,3

-1,5

3,8

Andre relevante

gældsbegreber

Statens konto i

Nationalbanken

Offentlig nettogæld

Nettogæld i stat og

kommuner

8,3

2,7

11,1

4,0

4,7

2,4

4,0

4,9

7,0

8,1

8,5

7,9

Ændringen i gældskvoten er defineret som Gt/BNPt – Gt-1/BNPt-1, hvor G angiver den offentlige

gæld målt i kroner.

Ændringen i gælden er defineret som Gt/BNPt– Gt-1/BNPt, hvor G angiver den offentlige gæld

målt i kroner.

Som defineret i tabel 2a.

Der foreligger pt. ikke oplysninger, der muliggør en opdeling på undergrupper.

Approksimeret ved renteudgifter divideret med den offentlige gæld i det foregående år.

Beregningsteknisk er det bl.a. antaget, at staten ikke udsteder flere statsobligationer i 2015

I opgørelsen af den offentlige nettogæld og nettogælden i stat og kommuner fratrækkes ud over

statens indestående likvider i Nationalbanken også statens øvrige aktiver.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Danmarks Konvergensprogram 2015

Marts 2015

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Bilagstabeller i henhold til EU’s ”Code of Conduct”

Tabel 5

Konjunkturrensning af offentlig saldo

2013

2014

2015

2016

Pct.

Real BNP-vækst

-0,5

1,0

1,6

2,0

Pct. af BNP

Offentlig saldo

Renteudgifter

Ekstraordinære

poster/one-off

-1,1

1,7

1,5

1,3

1,6

4,0

-1,6

1,5

0,6

-2,6

1,2

-0,9

Pct.

Potentiel BNP-vækst

2017

2018

2019

2020

1,9

2,4

1,8

-2,7

1,2

-1,4

-1,8

1,3

-1,2

-1,1

1,4

-1,0

0,0

1,3

0,0

-0,5

0,4

1,2

1,6

Pct.-point

1,4

1,9

1,8

Heraf bidrag fra:

- Beskæftigelse

- Heraf arbejdsstyrke

- Kapitalapparat

- Totalfaktor-

produktivitet

0,2

0,0

-0,6

0,2

0,1

-0,1

0,3

0,2

0,3

0,0

1,0

0,2

1,1

Pct. af BNP

Output gab

Konjunkturbidrag

Strukturel saldo

Primær strukturel

saldo

-2,8

-2,3

-0,3

0,2

-2,2

-1,9

-0,8

-0,3

-1,9

-1,6

-0,7

-0,1

-1,5

-1,2

-0,5

0,0

-1,0

-0,9

-0,4

0,1

-0,5

-0,2

0,4

0,0

-0,1

0,5

0,0

0,4

0,3

0,7

0,5

0,4

0,8

0,7

0,4

0,9

0,6

0,4

1,0

0,5

Som defineret i tabel 2.

De ekstraordinære poster er baseret på beregningen af den strukturelle saldo og inkluderer

midlertidige udsving i provenuerne fra pensionsafkastskatten, registreringsafgiften, Nordsøen,

nettorenter, selskabsskatter og andre særlige poster.

Inkl. et bidrag fra reale indirekte afgifter, der fx i 2009 isoleret set reducerede BNP-væksten med 0,6

pct.-point i forhold til BVT-væksten.

Konjunkturbidraget er beregnet på baggrund af et konjunkturgab der er sammenvejet af outputgab

og beskæftigelsesgab.

Der foreligger ikke beregninger af den strukturelle saldo, der tager afsæt i de offentlige finanser

opgjort på EDP-form. Beregningerne af den strukturelle saldo tager således udgangspunkt i de

offentlige finanser opgjort ifølge nationalregnskabet. Den primære strukturelle saldo tager endvidere

udgangspunkt i en faktisk primær saldo defineret ud fra nettorenteudgifterne og ikke

bruttorenteudgifterne.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Danmarks Konvergensprogram 2015

Marts 2015

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Bilagstabeller i henhold til EU’s ”Code of Conduct”

Tabel 6

Ændringer i forhold til konvergensprogram 2014

2013

2014

2015

2016

2017

2018

2019

2020

Årlig ændring i pct.

Real BNP-vækst

KP14

KP15

Ændring

0,4

-0,5

-0,9

1,6

1,0

-0,6

1,9

1,6

-0,3

2,1

2,0

-0,1

2,2

1,9

-0,3

2,4

0,0

2,5

2,4

-0,1

1,7

1,8

0,1

Pct. af BNP

Outputgab

(pct. af BVT)

KP14

KP15

Ændring

-2,8

0,0

-2,5

-2,2

0,3

-2,0

-1,9

0,1

-1,5

0,0

-1,0

0,0

-0,5

0,0

Offentlig saldo

KP14

KP15

Ændring

-0,9

-1,1

-0,1

-1,4

1,3

2,7

-3,0

-1,6

1,3

-2,3

-2,6

-0,4

-1,6

-2,7

-1,1

-1,0

-1,8

-0,9

-0,6

-1,1

-0,5

0,1

0,0

-0,1

Offentlig ØMU-gæld

KP14

KP15

Ændring

44,5

45,1

0,6

43,2

45,3

2,1

44,3

39,8

-4,5

43,8

39,4

-4,4

43,0

39,0

-4,0

41,5

38,3

-3,2

39,4

37,0

-2,4

38,8

36,7

-2,1

Kilde: Egne beregninger.

Danmarks Konvergensprogram 2015

Marts 2015

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Bilagstabeller i henhold til EU’s ”Code of Conduct”

Tabel 7

Offentlige finansers langsigtede holdbarhed

2000

2005

2010

2020

2030

2050

2060

2070

Pct. af BNP

Samlede udgifter

Heraf:

- Alders-relaterede

udgifter

- Offentlige pensioner

- Efterløn, folke- og

tjenestemandspension

- Førtidspension

- Offentligt betalte

arbejdsmarkedspension

- Udgifter til

sundhedsvæsen

- Udgifter til

ældrepleje

- Udgifter til uddannelse

- Øvrige alders-

relaterede udgifter

- Renteudgifter

Samlede indtægter

Heraf:

- Renteindtægter

- Provenu fra

nettopensionsudbetalin

ger

Pensionsformue i alt

- Sociale kasser og

fondes formue

1,7

2,1

2,4

1,1

1,6

1,5

1,4

26,0

9,2

6,8

2,4

26,9

9,2

7,1

2,1

30,3

10,0

7,8

2,2

28,3

9,5

7,6

1,9

28,4

9,1

7,2

1,9

28,2

8,1

6,0

2,1

27,1

7,4

5,2

2,3

27,0

7,4

5,1

2,3

52,2

50,3

55,9

50,9

51,7

52,5

51,1

50,7

4,9

1,9

5,0

3,7

54,1

5,4

2,0

5,1

5,2

2,1

55,3

6,3

2,3

5,6

6,1

1,9

53,2

6,1

2,2

5,3

5,2

1,3

50,9

6,3

2,7

5,0

5,3

1,8

51,0

6,4

3,5

5,2

4,9

2,5

51,2

6,2

3,6

5,0

4,8

2,5

50,7

6,2

3,6

5,0

4,9

2,2

50,7

-0,5

102,6

1,1

-1,0

125,4

0,0

-0,8

140,3

0,0

163,2

0,0

0,1

170,3

0,0

0,6

176,6

0,0

0,4

174,1

0,0

0,5

177,6

0,0

Danmarks Konvergensprogram 2015

Marts 2015

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Bilagstabeller i henhold til EU’s ”Code of Conduct”

Tabel 7 (fortsat)

Offentlige finansers langsigtede holdbarhed

2000

2005

2010

2020

Pct.

Antagelser

Vækst i arbejds-

produktivitet

Real BNP-vækst

Erhvervsfrekvens,

mænd (20-64 år)

Erhvervsfrekvens,

kvinder (20-64 år)

Erhvervsfrekvens, i alt

(20-64 år)

Ledighed

(national definition)

Strukturel ledighed

(national definition)

Befolkningen over 65 år

(1.000 pers.)

3,9

3,7

85,1

75,5

80,4

7,1

5,5

791,1

0,4

2,4

84,0

76,0

80,0

6,6

4,6

817,8

4,0

1,6

81,9

74,5

78,2

6,0

3,0

918,3

1,2

1,8

83,3

76,7

80,0

3,5

2,7

1167

1,4

1,7

84,0

77,5

80,7

3,4

2,6

1378

1,0

1,9

84,3

78,1

81,2

3,4

2,6

1520

1,0

1,5

84,6

78,0

81,3

3,4

2,6

1562

0,9

1,3

84,7

78,4

81,6

3,4

2,6

1658

2030

2050

2060

2070

Udgifterne til plejehjem indgår i ældrepleje frem for i sundhed.

Indeholder offentlige indtægter fra renter og udbytter.

BNP-væksten er i nogle år efter 2025 påvirket af reguleringen af efterløns- og folkepensionsalderen i

takt med levetiden.

Bruttoledighed.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Danmarks Konvergensprogram 2015

Marts 2015

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Bilagstabeller i henhold til EU’s ”Code of Conduct”

Tabel 7a

Eventualforpligtelser

2014

Pct. af BNP

Offentlige garantier

- af hvilke: tilknyttet den finansielle sektor

14,2

0,3

2015

Anm: Indeholder ikke indskydergaranti. Offentlige garantier består af statsforskrivninger, garantier

vedrørende lån samt andre garantier. Garantier tilknyttet den finansielle sektor er Finansiel Stabilitet

A/S.

Kilde: Statsregnskab for finansåret 2014.

Tabel 8

Grundlæggende forudsætninger

2013

Kort rente

(årsgennemsnit)

Lang rente

(årsgennemsnit)

Valutakurs EUR/USD

(årsgennemsnit)

Effektiv kronekurs

(1980=100)

BNP-vækst, verden

ekskl. EU

BNP-vækst, EU

Eksportmarkedsvækst

Importvækst, verden

ekskl. EU

Oliepris (Brent,

USD/tønde)

0,3

1,8

133

102

2,3

0,3

1,2

4,3

108,7

2014

0,3

1,4

133

103

2,5

1,6

4,6

4,8

99,0

2015

-0,2

0,4

114

100

2,6

1,9

5,2

5,0

2016

-0,1

0,5

114

100

2,7

2,2

5,9

5,3

2017

0,2

1,4

115

101

3,5

2,6

6,6

6,8

2018

0,3

2,3

116

101

3,4

2,5

6,4

2019

1,2

3,1

119

102

3,2

2,4

6,2

2020

2,0

3,9

119

102

3,1

2,3

6,1

6,0

106

Handelsvægtet BNP-vækst, fra 2017 baseret på OECD-tal.

Omfatter OECD-lande samt vækstøkonomierne Brasilien, Rusland, Indien, Kina, Sydafrika, Tyrkiet,

Indonesien og Mexico.

Kilde: Danmarks Statistik, EU-kommissionens vinterprognose 2015, IMF’s WEO Update, januar 2015,

OECD’s Economic Outlook 95 maj 2014 og egne beregninger.

Danmarks Konvergensprogram 2015

Marts 2015