Finansudvalget 2015-16
L 1
Offentligt
1560937_0001.png
UDENRIGSMINISTERIET
Den 27. oktober 2015
Spørgsmål fra Finansudvalget til
udenrigsministeren af 8. oktober 2015.
Stillet efter ønske fra Pelle Dragsted (EL)
L1 – spørgsmål 5.
L1 spørgsmål 5:
”Hvordan er eller påtænkes besparelserne i 2015 implementeret, hvordan er de meddelt de
involverede parter og efter hvilke kriterier er netop disse besparelser udvalgt?”
Svar:
Af den samlede tilpasning af udviklingsbistanden i 2015 udmøntes en del under
Udenrigsministeriet. Denne besvarelse angår den del, der udmøntes under Udenrigsministeriet.
Implementering af besparelserne vil afhænge af den konkrete indsats. I faktaarket over
tilpasningen af udviklingsbistanden i 2015 fremgår en kort beskrivelse af, hvilken virkning
tilpasingen vil få på de berørte aktiviteter. Faktaarket er offentliggjort på Udenrigsministeriets
hjemmeside. En mere detaljeret beskrivelse af implementeringen af tilpasningen vil afhænge af
de konkrete aktiviteter. Eksempelvis vil det planlagte landeprogram til Kenya blive reduceret
med 300 mio. kr. Som det fremgår af Udenrigsministeriets hjemmeside
www.um.dk
under sitet
for dokumenter, der bliver forelagt bevillingskomiteen, er reduktionen indarbejdet i oplægget
og betyder dermed et lavere aktivitetsniveau under landeprogrammet.
De involverede partnere har fået besked om reduktionerne. Det er i den forbindelse blevet
meddelt partnerne, at regeringen vil leve op til FN’s målsætning om en udviklingsbistand på 0,7
pct. af BNI og at det for at sikre en gradvis tilpasning til 0,7 pct. af BNI er besluttet at tilpasse
bistandsrammen til 0,73 pct. af BNI i 2015. Der er givet besked til partnerne på forskellige
niveauer.
Det har været et afgørende kriterie, at der ikke brydes juridisk bindende aftaler. Tilpasningen
har derfor fundet sted blandt de budgetposter, hvor der endnu ikke var indgået tilsagn og hvor
der ikke forelå en juridisk forpligtigelse.