Det næste punkt på dagsordenen er:

2) 1. behandling af lovforslag nr. L 10:

Forslag til lov om net- og informationssikkerhed.

Af forsvarsministeren (Peter Christensen).

(Fremsættelse 07.10.2015).

Forhandlingen er åbnet. Det er hr. Henrik Dam Kristensen som den første ordfører. Værsgo.

Også ved det her lovforslag skal jeg på vegne af hr. Holger K. Nielsen fra SF sige, at de også tilslutter sig lovforslaget.

Det her er også en uændret genfremsættelse, så det er ikke så lang tid siden, det har været debatteret i salen, og også den her gang kan jeg tilslutte mig det, vores daværende ordfører, hr. John Dyrby Paulsen, og daværende forsvarsminister sagde ved den lejlighed.

Det her er et spørgsmål om sikkerhed for vores teleinfrastruktur og om, hvordan vi beskytter et samfund, der er blevet mere og mere digitalt. Jeg har forstået, at der fra branchen har været udtrykt forskellige bekymringer, men også at der er taget højde for noget af bekymringen.

Jeg lagde meget mærke til, at den daværende minister afsluttede sin tale, da det blev førstebehandlet første gang her, ved til Folketinget at tilkendegive – og jeg citerer: Lovens nærmere indhold skal udmøntes i en række bekendtgørelser, der fastsætter de detaljerede tekniske regler. Vi vil inddrage branchen i den proces, ligesom udkast til bekendtgørelser vil blive drøftet af de partier, der støtter lovforslaget. Citat slut.

Jeg håber bare, at den nye minister også vil slutte sin tale med at tilkendegive de samme principper, som den tidligere minister gjorde.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er fru Marie Krarup, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Center for Cybersikkerhed under Forsvarsministeriet får med denne lov mulighed for at kontrollere og sikre sikkerhedsniveauet hos danske teleudbydere. Det kan man kalde rettidig omhu i forbindelse med et område, der bliver stadig sværere at kontrollere, og hvor Danmarks sikkerhed dermed er sårbar.

I Dansk Folkeparti anser vi det for væsentligt at sikre vores informationssikkerhed mest muligt. Dansk Folkeparti kan derfor støtte lovforslaget, ligesom vi også gjorde det i foråret, da lovforslaget blev fremsat under navnet L 201. Dansk Folkeparti støtter lovforslaget.

Tak til ordføreren. Så er det hr. Peter Juel Jensen, Venstre. Værsgo.

Tak for det, formand. Dette lovforslag handler om hele sikkerheden for vores teleinfrastruktur, men også hele spørgsmålet om, hvordan vi beskytter et samfund, der bliver mere og mere digitalt. Derfor er vi også nødt til fra dansk side at være opmærksomme på, hvordan vi kan sikre, at den kritiske infrastruktur bliver beskyttet bedst muligt. Af samme grund glæder vi os til at gå i gang med udvalgsbehandlingen – for det har været et ret omdiskuteret lovforslag, inden det blev fremsat første gang. Der har været diskussion i offentligheden om det, og ikke mindst har der også været en lang række bidrag fra branchen om deres frygt for, hvilken betydning det her lovforslag kunne få for telebranchen.

Når det er sagt, har vi noteret os, at lovforslaget nu har været sendt i høring, og der er kommet en række høringssvar. Nogle af høringssvarene er mere kritiske end andre, men overordnet set synes vi at lovforslaget ser fornuftigt ud. Venstre tilslutter sig lovforslaget.

Tak for det. Den næste ordfører er fru Eva Flyvholm, Enhedslisten. Værsgo.

Det er jo en meget nødvendig og vigtig opgave at styrke vores net- og informationssikkerhed. Vi er jo fuldstændig afhængige af it- og teleinfrastrukturen, og det er selvfølgelig også nødvendigt, at den kan genoprettes, hvis der har været enten hackerangreb eller der har været skader i forbindelse med oversvømmelse eller stormvejr. Så det er en vigtig opgave. Jeg vil også sige, at det er rigtig positivt, at ministeren og ministeriet i behandlingen af det her lovarbejde har taget bekymringer og kommentarer, som er kommet både fra IT-Politisk Forening og mange andre, alvorligt og strammet op, sådan at f.eks. den tilsynsadgang, der kommer til teleselskabernes infrastruktur, ikke betyder, at der også er adgang til kundernes kommunikation. Det er rigtig vigtigt.

Men helt grundlæggende har vi det problem med det her forslag, at opgaverne og tilsynet ligger hos Center for Cybersikkerhed, som er en myndighed under Forsvarets Efterretningstjeneste. Jeg mener, at sikringen af vores net- og informationssikkerhed bør være en civil opgave. Der er ikke nogen grund til, at det her skal ligge under en militær myndighed. Det vil være langt mere logisk og rimeligt, at det blev varetaget af en civil myndighed, der også var underlagt de almindelige regler for offentlige myndigheder.

Vi rejste allerede den her bekymring, dengang Center for Cybersikkerhed blev oprettet, for Forsvarets Efterretningstjeneste er der bare utrolig lidt indsigt i og kontrol med hvad laver, og de har samtidig meget vide beføjelser til at undlade at overholde den almindelige lovgivning, som alle andre myndigheder skal. Med oprettelsen af centeret blev det muligt for Forsvarets Efterretningstjeneste at behandle flere oplysninger om danskerne og også at kunne bruge de her oplysninger i deres øvrige arbejde og endda i et vist omfang at kunne udveksle de her oplysninger med samarbejdspartnere i udlandet. Og det mener vi altså udsætter danske borgeres personfølsomme data for en risiko for misbrug, som vi meget gerne vil undgå.

Når vi vil beskytte vores samfund og vores borgere mod cyberangreb, skal det være et værn, som ikke samtidig kompromitterer retssikkerheden. Så i Enhedslisten er vi fuldstændig enige i, at der er et behov for at støtte net- og informationssikkerheden, og vi mener sådan set, at meget af det, der ligger i det indhold, der er i L 10, er meget fornuftigt, og at der er gjort rigtig meget for at imødekomme og sikre borgernes oplysninger bedre. Men vi synes simpelt hen, at det er et kritisk problem, at strukturen er sådan, at det er Center for Cybersikkerhed, der er ansvarlig for den her opgave. Derfor kan vi ikke støtte L 10.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er hr. Leif Mikkelsen, Liberal Alliance. Værsgod.

Tak for det. Det danske samfund er ved den digitalisering, der er foregået, selvfølgelig blevet mere sårbart, både over for nedbrud på hele dette område og over for angreb. Derfor er det væsentligt at sikre en lovgivning, der kan modvirke det, og det handler det lovforslag, vi behandler nu, om. Det er i øvrigt en genfremsættelse, og derfor kan man sige, at Folketinget har haft lejlighed til at diskutere det. Men nu er det her så igen.

Vi vil ikke undlade at pege på, at der jo er kommet en række høringssvar, og at der også i erhvervslivet er bekymring for, hvad det her rent konkurrencemæssigt betyder. Er der øgede omkostninger i betydeligt omfang, som der i højere grad skal tages hensyn til i en konkurrencesituation?

Derfor er det selvfølgelig nødvendigt, at udvalgsarbejdet nu forsøger at tage hensyn til de signaler, der er kommet, og måske kunne man overveje – for alt kan jo ikke afklares nu, inden loven kommer til at virke – om det kunne være hensigtsmæssigt med en revisionsparagraf, sådan at man får kigget på det, når det har virket i et par år. Det synes jeg er værd at overveje i udvalgsarbejdet, altså om man skulle indsætte en sådan paragraf. Men ellers er vi enige i, at de her sikkerhedsforanstaltninger er nødvendige.

Så vi støtter lovforslaget, men ser frem til under udvalgsarbejdet at komme tættere ind på bekymringerne og diskutere med de øvrige partier, om der set i lyset af de høringssvar, der er givet, kunne findes interesse for en revisionsparagraf på det her område. Tak.

Tak til ordføreren. Hr. René Gade, Alternativet. Værsgod.

Tak. I de her måneder er vi i Alternativet i gang med at involvere det meste af Danmark i vores nye politik for it og digitale frihedsrettigheder. Digitale frihedsrettigheder er en lidt svær størrelse at få hold på, og når man taler med både interessenter og erhvervslivet om, hvad der egentlig skal lægges i det, så peger det i vidt forskellige retninger. Og sådan har jeg det også lidt med det her lovforslag.

Jeg er meget bekymret for, at vi i sidste ende kommer til at indføre nogle begrænsninger for borgerne, selv om det ikke er det, der er hensigten, og jeg er meget bekymret for – og nærmest sikker på – at vi kommer til at indføre nogle begrænsninger for erhvervslivet. Erhvervslivet er meget klare i mælet om, at det her bliver en voldsom begrænsning, og det er der alle mulige gode grunde til, og der er sikkert også nogle økonomiske agendaer bag. Dem synes jeg også man skal lytte til, for vi taler meget om, at vi skal kunne konkurrere med udlandet.

Jeg kommer selv fra erhvervslivet, og der har jeg da oplevet, at de bureaukratiske begrænsninger, der kan blive pålagt en, er voldsomme, og hvis man kæmper mod virksomheder i andre lande, der har mere fleksible ordninger, så er det noget, der fjerner troen på, at det kan lade sig gøre at konkurrere på kvalitet, som vi netop har i Danmark.

Så der er mange ting i det her lovforslag, som peger i meget forskellige retninger, og som vi er nødt til at være bekymrede over for. Som jeg også tidligere har sagt, ser jeg frem til at blive klogere i løbet af udvalgsarbejdet og måske finde frem til, at vi kan støtte op om det. Men det kan vi ikke på nuværende tidspunkt.

Tak for det. Hr. Martin Lidegaard, Det Radikale Venstre. Værsgod.

Lige som i det lovforslag, vi lige har behandlet, er der også dilemmaer i det her. Vi står igen over for en øget trussel mod vores it-sikkerhed, som vi bliver nødt til at gøre noget ved, for at vi kan forsvare, man kan sige den frihedsrettighed, det er, at vi sikkert og uden at blive kigget over skulderen kan kommunikere og trygt udvikle vores samfund.

Over for det står, at nogle af de redskaber, man så er nødt til at tage i anvendelse for at sikre den tryghed, fører større ulemper med sig. Og i det her tilfælde tror jeg, at de største ulemper er, at man kommer til at pålægge de erhverv, der står for vores it-kommunikation, så store omkostninger og byrder, at man risikerer, at de flytter andre steder hen, og så er man jo ligesom lige vidt. Og det er også en delikat balance.

Vi tror grundlæggende, at den balance er fundet, men vi har også nogle spørgsmål, vi gerne vil have svar på. Det er ganske vide rammer, der her tildeles Center for Cybersikkerhed, og vi skal selvfølgelig være sikre på, at de krav, som vi nu giver centeret mulighed for at stille til branchen, sikrer en så god dialog med branchen som muligt, og at man er sikker på, at der tages de hensyn, der skal tages, og kun pålægger branchen det, som er absolut nødvendigt. Det forstår jeg godt at branchen ligesom beder om at vi som politikere sikrer at centeret respekterer.

Det synes jeg vi skal gøre, og derfor lægger jeg lige som hr. Henrik Dam Christensen stor vægt på, at ministeren vil inddrage både branchen og os andre i den udmøntning, som han hermed får bemyndigelse til.

En anden bekymring handler om de krav, man jo kan stille til teleselskabernes kommercielle kontrakter, og som sådan set er ganske vidtgående. Det er måske også nødvendigt for som sagt at sikre sikkerheden, men selvfølgelig skal man altid gardere sig imod en overdreven brug af de beføjelser, der kommer. Det er noget, vi vil lægge stor vægt på, ikke bare i udvalgsbehandlingen, men også i en efterfølgende udmøntning af den her lov.

På den baggrund kan Det Radikale Venstre også melde sig i koret af partier, der er positivt indstillet over for dette lovforslag.

Tak for det. Socialdemokratiet har talt på vegne af Socialistisk Folkeparti, så det bliver hr. Rasmus Jarlov, Konservative Folkeparti. Værsgo.

Konservative agter også at støtte lovforslaget, og de principielle overvejelser minder jo rigtig meget om dem, vi havde før med L 9. Det er en balance imellem, at vi sådan set pålægger nogle mennesker en masse besvær, men at vi også har en ret seriøs trussel, som vi er nødt til at tage højde for.

Jeg er ikke ekspert i cybersikkerhed, og derfor vil jeg også følge behandlingen af det her lovforslag og også lytte ganske meget til, hvad der kommer af input. Jeg kan godt allerede nu se, at der er nogle problemer i, at vi har en offentlig myndighed, som kan gå ind og pålægge så tæt et eftersyn – hvis man kan kalde det det – over for private virksomheder. På den anden side er det svært at se, at vi bare kan lade stå til og vi bare kan lade noget så vitalt, som jo efterhånden hele vores samfund er bygget op på, nemlig vores it-infrastruktur, være uden en vis kontrol og uden, at der er nogen, der kan gå ind og påbyde at sikre, at sikkerheden er i orden. Så som det ser ud for mig nu, ser lovforslaget fornuftigt ud, og jeg ser frem til at følge lovbehandlingen.

Tak til ordføreren. Så er det forsvarsministeren. Værsgo.

Tak for debatten, og tak for tilslutningen fra de mange partier til lovforslaget her.

Jeg deler sådan set de bekymringer, der har været rejst, om, at man altid skal finde en balance, en balance med at sikre, at andre lande ikke kigger med i oplysninger, som er danske, og som er underlagt de danske sikkerhedsbestemmelser, og det er jo grundlæggende det, lovforslaget også går ud på, nemlig at vi har en teleinfrastruktur, som lever op til nogle høje krav, og som sikrer, at der, uanset hvor man egentlig får driftet sin infrastruktur, ikke er åben adgang for andre lande og for industrispionage. Det er jo grundlæggende det, jeg tror at vi alle sammen ønsker at sikre.

Når det så kommer til den almindelige lovbehandling, vil det selvfølgelig kun glæde mig, hvis vi kan få de spørgsmål, der måtte være, boret grundigt og ordentligt ud, men samtidig vil jeg også gerne tilkendegive det, som den tidligere regering gjorde i forbindelse med førstebehandlingen dengang, nemlig at når vi skal til at udmønte bekendtgørelserne, foregår det i en god dialog med de partier, som bakker op om lovforslaget her, og samtidig også sige, at jeg er positivt indstillet på at se, om vi kan lave en model for, at vi evaluerer lovforslaget med en rapport, 2-3 år efter at den har fået lov at virke, sådan at vi følger op på, om vi netop også på sigt har den rette balance mellem det, vi ønsker at opnå på samfundets vegne, og de byrder, som udbyderne måtte blive pålagt. Tak.

Tak til forsvarsministeren. Der er ikke nogen korte bemærkninger.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet, og så er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Forsvarsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.