Folketingets Forsvarsudvalg
Christiansborg
FORSVARSMINISTEREN
17. november 2015
Folketingets Forsvarsudvalg har den 27. oktober 2015 stillet følgende spørgsmål nr. 20 ved-
rørende L 10 til forsvarsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske
fra Martin Lidegaard (RV).
Spørgsmål nr. 20:
”Vil ministeren oplyse, hvordan denne underretningspligt hænger sammen med den under-
retningspligt, der er over for Erhvervsstyrelsen i forhold til brud på persondatasikkerheden,
jf. Kommissionens forordning nr. 611/2013?”
Svar:
I dag indgår reguleringen af informationssikkerhed og beredskab på teleområdet som en del
af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester (teleloven). Denne del af teleloven
administreres af Forsvarsministeriet, som har ressortansvaret for beskyttelsen af kritisk in-
formations- og kommunikationsteknologisk infrastruktur, mens den øvrige del af teleloven
administreres af henholdsvis Erhvervs- og Vækstministeriet og Energi-, Forsynings-, og Kli-
maministeriet.
Underretningspligten ved brud på informationssikkerheden i lovforslagets § 4, nr. 3, videre-
fører ordningen efter telelovens § 8 a, stk. 2, nr. 2, som henhører under Forsvarsministeriet.
Bestemmelsen viderefører endvidere implementeringen af artikel 13 a (3) i direktivet om
fælles rammebestemmelser for elektroniske kommunikationsnet og -tjenester (direktiv
2002/21/EF, som senest ændret ved 2009/140/EF).
Underretningspligten om brud på persondatasikkerheden på teleområdet henhører under
Erhvervs- og Vækstministeriet og reguleres i § 8, stk. 2, nr. 2, i teleloven. Bestemmelsen
implementerer artikel 4 (3) i direktivet om behandling af personoplysninger og beskyttelse
af privatlivets fred i den elektroniske kommunikationssektor (direktiv 2002/58/EF, som se-
_______________________________________________________________________________________________________________________________________________
HOLMENS KANAL 42
1060 KØBENHAVN K
TELEFON: 72 81 00 00
TELEFAX: 72 81 03 00
WEB: www.FMN.DK
CVR: 25-77-56-35
EAN: 5798000201200