Folketingets Forsvarsudvalg
Christiansborg
FORSVARSMINISTEREN
17. november 2015
Folketingets Forsvarsudvalg har den 27. oktober 2015 stillet følgende spørgsmål 21 vedrø-
rende L 10 til forsvarsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske
fra Martin Lidegaard (RV).
Spørgsmål 21:
”Kan ministeren be- eller afkræfte, at der foreligger et udkast til fælleseuropæisk direktiv
om net- og informationssikkerhed i EU, som er på vej gennem EU-processen?”
Svar:
Sikkerhedskravene i Kommissionens direktivforslag af 7. februar 2013 om foranstaltninger,
der skal sikre et højt fælles niveau for net- og informationssikkerhed i hele EU (NIS-
direktivet), vil ikke omfatte teleudbydere, som er omfattet af direktivet om fælles rammebe-
stemmelser for elektroniske kommunikationsnet og -tjenester (direktiv 2002/21/EF, som
senest ændret ved 2009/140/EF). Dette fremgår af artikel 1(3) i direktivforslaget.
Med venlig hilsen
Peter Christensen
_______________________________________________________________________________________________________________________________________________
HOLMENS KANAL 42
1060 KØBENHAVN K
TELEFON: 72 81 00 00
TELEFAX: 72 81 03 00
WEB: www.FMN.DK
CVR: 25-77-56-35
EAN: 5798000201200