Det næste punkt på dagsordenen er:

15) 1. behandling af lovforslag nr. L 113:

Forslag til lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik, lov om individuel boligstøtte, integrationsloven og forskellige andre love. (Kontanthjælpsloft, 225-timersregel, ferie til uddannelses- og kontanthjælpsmodtagere m.v.).

Af beskæftigelsesministeren (Jørn Neergaard Larsen).

(Fremsættelse 03.02.2016).

Forhandlingen er åbnet.

Vi skal lige have lidt ro, inden den første ordfører kommer op. Tak.

Det er hr. Leif Lahn Jensen, Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak for det. I dag foreslår regeringen og Dansk Folkeparti at indføre et kontanthjælpsloft, så de fattige danskere bliver endnu fattigere. Det vil regeringen og Dansk Folkeparti gøre, fordi de mener, at det skal kunne betale sig at arbejde. Selvfølgelig skal det da kunne betale sig at arbejde. Hvem mener ikke det?

Men prisen for Venstre og Dansk Folkepartis kontanthjælpsloft bliver altså et fattigere samfund. For det, man gør, er, at man bare sender regningen videre til de svageste. Man sænker rådighedsbeløbet for handicappede, for hjemløse, for enlige forældre og tusindvis af andre kontanthjælpsmodtagere. Og det er simpelt hen ikke rimeligt. Helt konkret vil kontanthjælpsloftet sætte en grænse for, hvor meget man samlet kan modtage i ydelser fra det offentlige. Loftet vil særlig ramme børnefamilier og enlige forsørgere rigtig, rigtig hårdt. Over 24.000 kontanthjælpsmodtagere i Danmark vil blive ramt af kontanthjælpsloftet. De vil i gennemsnit få deres boligstøtte og særlige støtte reduceret med 1.500 kr. om måneden. 1.500 kr. hver eneste måned kan være forskellen på, om man har råd til at bo i sin lejlighed eller ej. Det er de penge, de her mennesker ikke kan undvære. De bor allerede i de billigste lejligheder. Der er ikke noget billigere at flytte til.

De her mennesker har et problem, særlig taget i betragtning af, at vi, samtidig med at Dansk Folkeparti og Venstres kontanthjælpsloft træder i kraft, vil have mange flygtninge, som også skal have boliger. Hvad gør man? Man sætter maksimalt pres på kommunerne, hvilket vi da også kan se i høringssvarene fra kommunerne.

Når Venstre og Dansk Folkeparti prædiker, at det skal kunne betale sig at arbejde, kan jeg ikke lade være med at tænke, at de må have misforstået noget. For langt, langt de fleste danskere kan det svare sig markant økonomisk at arbejde frem for at være på overførselsindkomst for slet ikke at tale om de sociale, sundhedsmæssige og selvværdsmæssige gevinster ved at tage et arbejde. Man må forstå det ovre på højrefløjen: Arbejdsløse vil allerhelst have et arbejde. Og det vil kontanthjælpsmodtagere, det vil de arbejdsløse, og hvis man tror andet, så er det, fordi man ikke har snakket med dem.

Men kontanthjælpsloftet skal jo suppleres af en skattelettelse, fik vi at vide i valgkampen. Nu ved vi, at skattelettelsen kunne være 14 kr. om måneden for lavtlønnede. Det kunne den være, fordi man netop har udskudt skattereformen. Nu er jeg godt klar over, at man teknisk set har gjort det sådan, at det er boligydelsen og den særlige ydelse, der sættes ned, for så kan man jo være smart og sige, at man ikke skærer i kontanthjælpen. Jeg ved, at DF siger det hele tiden, men det er jo netop det, Venstre og Dansk Folkeparti gør. Jeg ved godt, at akademikere her på Christiansborg og kommentatorer måske vil kalde det en smart taktik, men for omkring 25.000 fuldtidspersoner på kontanthjælp og ikke mindst deres omkring 35.000 børn betyder det her altså, at de har færre penge i lommen. Der er færre penge til børnefødselsdage og ordentligt fodtøj. De betaler prisen for denne smarte taktik, og det er fuldkommen urimeligt.

Jeg står her med Dansk Folkepartis folder fra valgkampen. Jeg har virkelig bladret meget i den, og jeg kan ikke nogen steder se, at en enlig mor med to børn skal have 2.900 kr. mindre til rådighed om måneden. Jeg kan ikke se det nogen steder, og jeg har virkelig gennemlæst det. Det, jeg ved, er, at Kristian Thulesen Dahl har sagt, at den økonomiske gevinst ved at arbejde skal være større, men ikke ved at sænke kontanthjælpen. Man bør i stedet sænke skatten for folk på arbejdsmarkedet med lave indtægter. Alligevel står vi så her. Skattereformen er blevet udskudt, men det er kontanthjælpsloftet ikke. Var det virkelig det, man fik ud af, at Dansk Folkeparti blev det største borgerlige parti? Var det virkelig det, man fik ud af, at man stemte på Dansk Folkeparti? Jeg er nødt til at spørge Dansk Folkeparti: Kære Dansk Folkeparti, var det virkelig det, I ville?

Vi ved, at Venstre og Dansk Folkepartis kontanthjælpsloft har store sociale konsekvenser; vi ved, at beskæftigelseseffekten vil være meget begrænset; vi ved, at det vil give en skattelettelse, hvis den da ikke bliver udsat, på 14 kr. om måneden. Alt i alt er der altså tale om en jobreform uden job, en skattelettelse uden lettelse for at sikre nogle, der i høj grad allerede er sikret, ved at det kan betale sig at arbejde.

Prisen for ingenting er massive sociale konsekvenser for udsatte mennesker og deres børn. Det støtter Socialdemokratiet naturligvis ikke. Hvorfor i alverden gør Dansk Folkeparti det? Jeg kunne også sige, at jeg undrer mig over forsiden på folderen, hvor der står tryghed og tillid. Det forstår jeg ikke en pind af.

Der er tydeligvis følelser bag ordførerens ord, jeg skal dog minde om, at man, til trods for at man har følelser med i sin tale, stadig væk skal huske at omtale et medlem korrekt, så det hedder hr. Kristian Thulesen Dahl.

Den første, der har bedt om korte bemærkninger, er hr. Finn Sørensen.

Det har jeg gjort, fordi jeg gerne vil takke ordføreren for en stærkt engageret tale, og jeg synes, det er dejligt at høre ordførere, der også har følelserne med og husker, at det altså er mennesker, vi taler om her, som bliver utrolig hårdt ramt af det her lovforslag. Jeg er også glad for, at vi er enige i denne sag. Der har jo været andre sager om kontanthjælp og forringelse af vilkårene for kontanthjælpsmodtagere, hvor vi ikke har været enige, og hvor man sådan set med lige så stor ret kunne have holdt sådan en tale, og det har jeg da også forsøgt på de gange. Lad det nu ligge.

Ordføreren sagde, at der må være noget, de borgerlige har misforstået, når vi taler om, at det her skal føre til flere i arbejde, og at det skal kunne betale sig at arbejde. Men ordføreren har sikkert læst, at man selv forventer, at der kun kommer 700 i arbejde, som følge af at man generer mere end 24.000-25.000 mennesker og forringer deres livsvilkår. Hvad tænker ordføreren om det, når regeringen selv indrømmer, at der ikke kommer flere i arbejde som følge af det her?

Ordføreren.

Alene det, at man siger, at 700 mennesker kommer i gang, og at man så sætter så mange som 35.000 børn i så store vanskeligheder, får mig da til at tage mig til hovedet. Man kan også bare kigge på historien i det her og kigge tilbage til 00'erne, hvor den tidligere VK-regering lavede de samme øvelser, det her er så bare lidt værre. Der er en SFI-rapport, der siger, at der ikke er nogen ting, der beviser, at det her rent faktisk fik nogen i beskæftigelse. Det vil sige, at regeringen og Dansk Folkeparti sådan set bare kunne kigge på, hvad der blev lavet i 00'erne, og finde ud af, at det så ikke virkede. Men det, der virkede, var faktisk det, man lavede under en socialdemokratisk ledet regering, for da blev færre fattigere.

Så ovre på den her side kan man sådan set bare læse lidt i historien. Hr. Finn Sørensen har fuldstændig ret. Jeg synes, at prisen er rigtig, rigtig høj for de der få mennesker, hvis der i det hele taget kommer nogen i arbejde, og for, at man sætter så mange mennesker – enlige mødre, handicappede og andre – i så store vanskeligheder.

Hr. Finn Sørensen, anden korte bemærkning.

Tak. Men så kunne vi to i fællesskab måske konkludere, at al den der snak om, at det skal kunne betale sig at arbejde, og at der kommer flere i arbejde, hvis vi tager nogle penge fra folk, så bare er en elendig undskyldning for helt bevidst og kynisk at forringe livsvilkårene for nogle af de mest udsatte mennesker i det her land.

Ordføreren.

Der er noget, som man skal huske på, når man laver sådan nogle ting som kontanthjælpsreformen, som jeg jo selv var med til at lave, da vi sad i regering. Det, jeg tror der virker, er, at man laver noget aktivt for at få mennesker i gang. Et menneske, der måske har sociale problemer, et menneske, som har sundhedsproblemer, og et menneske, som mangler noget uddannelse, får man jo ikke i arbejde bare ved at gøre dem fattigere. Man får dem i arbejde ved at bruge de her redskaber – det kan være mentorordninger, som man i øvrigt også har forringet. Det vil sige, at man giver de her mennesker færre penge og man fjerner nogle af de aktiviteter, der rent faktisk kan få dem i gang. Det er jo det, der er lidt i modsætning til det, vi gjorde.

Så det hjælper ikke noget at tage penge fra folk, der har svært ved at komme i arbejde. Men ministeren svarede jo også, at 70 pct. af kontanthjælpsmodtagerne ikke er jobparate. Hvordan forventer man så, at de 70 pct., der ikke er jobparate, kan komme i arbejde, bare ved at man tager penge fra dem? Det forstår jeg simpelt hen ikke.

Hr. Hans Andersen fra Venstre.

Tak for det. Jeg kan forstå, at Socialdemokraterne ikke støtter et kontanthjælpsloft. Men vi er jo i en situation, hvor antallet af mennesker på kontanthjælp er steget, vi er i en situation, hvor det for rigtig mange mennesker ikke kan betale sig at tage et arbejde – f.eks. et arbejde, der har en relativt lav aflønning, eksempelvis 17.000, 18.000, 19.000 kr. Jeg venter spændt på Socialdemokraternes forslag til løsning af den udfordring.

Så jeg vil gerne spørge Socialdemokraternes ordfører, om ikke det er rimeligt, at der er en forskel mellem at være på kontanthjælp og så på at tage et arbejde og bidrage til det velfærdssamfund, som vi alle sammen støtter op om. Skal der ikke være en rimelig forskel økonomisk på at være offentligt forsørget og at påtage sig et arbejde?

Ordføreren.

Det er fuldstændig rigtigt, at der skal være en forskel. Det forstod statsministeren, da han var statsminister sidste gang, åbenbart ikke, for dengang kunne det ikke svare sig. Dengang var der ikke forskel. Det gjorde den socialdemokratisk ledede regering så noget ved via skattereformen, som Venstre i øvrigt også var med i. Nu er det faktisk sådan, at 9 ud af 10 mennesker får mere end 2.000 kr. mere til sig selv, hvis de tager et arbejde, og når skattereformen er fuldt indfaset, kan det svare sig for alle kontanthjælpsmodtagere at tage et arbejde. Det vil sige, at Socialdemokratiet rent faktisk har gjort noget ved det.

Det eneste svar, de borgerlige med Venstre i spidsen – og Dansk Folkeparti støtter altid – har haft indtil nu, er at tage penge fra folk. Men det har man set ikke virker. Vi har vist, at det her kunne virke, og vi har rent faktisk opnået resultater, og det ved jeg også hr. Hans Andersen har fuldstændig styr på.

Jeg synes sådan set bare, regeringen skulle prøve at kopiere nogle af de ting, som den tidligere regering gjorde, for de virkede.

Hr. Hans Andersen.

Nu sagde ordføreren, at hvis man blot tager et arbejde, er der en gevinst. Faktum er jo, at hvis man tager et arbejde til 17.700 kr., som er den løn, man kan blive aflønnet med, hvis man går ud i en butik her i Københavnsområdet, så er der ikke en gevinst ved at tage et arbejde. Det er et faktum. Så er spørgsmålet igen: Bør der ikke være en rimelig forskel på at tage et arbejde og være på en overførselsindkomst? Her er det så konkret kontanthjælp. Altså, jeg tænker på rimeligheden i det. Det er, som om Socialdemokraterne har en opfattelse af, at der ikke skal være nogen forskel, og der er spørgsmålet: Hvor er rimeligheden?

Ordføreren.

Jamen jeg har lige svaret på det. For ni ud af ti kan det svare sig. Ni ud af ti får mere end 2.000 kr. til sig selv om måneden. Det er rigtig, rigtig mange penge, og når skattereformen er indfaset, er det alle. Det synes vi er rimeligt, og det kan også lade sig gøre med det, vi har besluttet.

Man kan jo spørge tilbage: Er det her rimeligt? Nu tror I, at 700 personer kommer i gang på grund af det her. Men historien har vist, at der ikke er nogen, der kommer i gang. Er det rimeligt, at man gør et eller andet, der ikke virker, og så sørger for, at 35.000 børn bliver fattigere og får det sværere? Er det rimeligt? Det synes jeg ikke, men det er jo så det, der er forskellen på hr. Hans Andersens parti og mit.

Den næste til en kort bemærkning er hr. Joachim B. Olsen, Liberal Alliance.

Tusind tak for det. Når ordføreren roser beskæftigelseseffekterne af den tidligere regerings kontanthjælpsreform, burde han måske lige huske at nævne, at ifølge regeringen selv var det, der faktisk gav den helt store beskæftigelseseffekt, at man med den daværende kontanthjælpsreform nedsatte ydelserne. Det er ikke det indtryk, ordføreren giver, og det synes jeg er beklageligt.

Så vil jeg gerne spørge ordføreren om noget. Når det her loft over kontanthjælpen er indført, vil det betyde, at en enlig mor med to børn før husleje, men efter skat, vil have 17.400 kr. at leve for. Jeg siger ikke, at det er nogen dans på roser, men med 17.400 kr. kan man betale sin husleje, og man kan også forsørge sin familie.

Er det ikke et meget anstændigt beløb?

Ordføreren.

Vi kan snakke om kroner og øre og hvad man kan leve for, og hvad man ikke kan leve for. Men hvis man kigger høringssvarene igennem og læser det, som dem, der sådan set ved noget om det her – socialrådgiverne og mange andre – siger, så er det faktisk ikke sjovt. For de eneste, der er positive, er Dansk Arbejdsgiverforening, mens alle andre går imod det her.

Jeg vil sige, at de her høringssvar klokkeklart viser, at mange mennesker vil blive sat ud af deres bolig, og at mange mennesker vil få det rigtig, rigtig svært. Og historien viser jo også, at da man sidst gjorde det her, var der rigtig, rigtig mange mennesker, der blev mere fattige. Det er et faktum. Der er en rapport fra 2005 fra SFI, der rent faktisk viser det.

Så kan vi jo altid diskutere, om man kan leve for det eller ej. Jeg konstaterer bare, at det her medvirker til flere fattige børnefamilier, og at flere mennesker får det rigtig, rigtig svært, og det vil vi simpelt hen ikke være med til. Især ikke, når man tænker på den der beskæftigelsesgrad, hvor vi ved, at det ikke virker. Det kan vi jo se, så derfor er det en helt forkert vej at gå, og det er helt forkert at skabe så meget fattigdom med noget, der ikke virker.

Hr. Joachim B. Olsen, anden korte bemærkning.

Jeg tror, vi har læst noget forskelligt ud af den rapport fra SFI. For der blev det faktisk slået fast, at når man sammenlignede f.eks. integrationen i Danmark, Norge og Sverige og så på de forskelle, der var, så kunne det konstateres, at Danmark faktisk klarede sig lidt bedre end de andre lande, og den konklusion, man fandt frem til, var, at der rent faktisk var blevet indført reducerede ydelser.

Men jeg vil egentlig gerne bede ordføreren om at forholde sig til det, jeg spurgte om, altså: Er det rimeligt, at man får 17.400 kr. at leve for, når man er på kontanthjælp i Danmark? Det er jo det, det handler om. Det er jo kroner og øre og ikke alt muligt andet. Er det ikke en meget rimelig ydelse at modtage?

Ordføreren.

Det kan da godt være, vi har læst noget forskelligt. Jeg tror også, hr. Joachim B. Olsen og jeg har læst forskellige steder. Det er tydeligt. Jeg er bare nødt til at forholde mig til den rapport fra SFI, som jeg står med her. Resultatet af den undersøgelse er, at der er flere, der har fået sværere ved at få pengene til at slå til.

Jeg vil bare sige i forhold de der tal, som bliver nævnt: Sammenlignet med det, man lavede i 00'erne, vil der med det her kontanthjælpsloft ske det, at det rammer enlige mødre, og at 225-timersreglen rent faktisk vil betyde, at en del mennesker kommer til at miste i gennemsnit 160.000 kr. – 160.000 kr. – om året. Det er rigtig mange penge.

Den sidste for en kort bemærkning er fru Marlene Harpsøe, Dansk Folkeparti.

Sikke en svada mod Dansk Folkeparti – hold da op, det skal jeg nok gå mere i dybden med, når jeg kommer på talerstolen. Det kan hr. Leif Lahn Jensen godt regne med.

Men jeg vil gerne spørge ind til det, som ordføreren siger om, at ens egen kontanthjælpsaftale – altså den kontanthjælpsaftale, som man fra SR-regeringens side har været med til at lave, hvor man bl.a. afskaffede kontanthjælpsloftet – har skabt resultater. Så er det jeg tænker: Okay, hvis jeg kigger på tallene, kan jeg se, at antallet af kontanthjælpsmodtagere er steget gevaldigt, siden man afskaffede kontanthjælpsloftet. Og det er i en situation, hvor beskæftigelsen rent faktisk de seneste 2 år er steget. Så jeg vil bare gerne lige spørge hr. Leif Lahn Jensen, Socialdemokraternes ordfører, om det er et mål i sig selv for Socialdemokraterne, at der er flere, der skal komme ud og være offentligt forsørget med en kontanthjælp.

Ordføreren.

Altså, jeg kan i hvert fald love fru Marlene Harpsøe, at hvis hun ikke siger noget her fra talerstolen, skal vi nok sørge for at prøve at få frem, hvad Dansk Folkeparti mener. For efter at jeg har læst det her, er jeg fuldstændig usikker på, hvad Dansk Folkeparti mener, og jeg tror faktisk, at Dansk Folkeparti selv er usikre på det. Det så vi jo også med boligydelsen – der var de også meget usikre. Lad os nu se, om det går i den samme retning her. Det bliver jo ret interessant at se.

Det kan da godt være, at Dansk Folkeparti går meget op i beskæftigelsestal og mål i sig selv og sådan noget, men forskellen på Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet er bare, at vi går op i de her mennesker. Vi er interesseret i, at de her mennesker ikke kommer til at leve i fattigdom. Vi er interesseret i, at man ikke rammer enlige mødre, at man ikke rammer alle de her 35.000 børn, at man ikke rammer de handicappede. Og her har Dansk Folkeparti et kæmpestort forklaringsproblem over for deres vælgere, og det vil jeg være rigtig glad for at man kommer herop og forsvarer, selv om jeg ville mene, at det rimelig umuligt.

Fru Marlene Harpsøe.

Hold nu op – vil jeg sige til hr. Leif Lahn Jensen. Ordføreren taler udenom. Jeg stiller et helt konkret spørgsmål. Man har lavet en kontanthjælpsaftale, hvor man afskaffede kontanthjælpsloftet. Antallet af kontanthjælpsmodtagere er steget støt, og samtidig er beskæftigelsen steget de sidste 2 år. Hvad er det for nogle resultater, som man har gjort sig i den tidligere regering, og er det mål i sig selv, at flest mulige danskere skal være på kontanthjælp? Svar dog på spørgsmålet!

Ordføreren.

Det, som vi gjorde, dengang vi lavede kontanthjælpsreformen, og som kommer til at virke, var at lave nogle aktiviteter for de her mennesker. Det var mentorordninger, det var støtte, det var at give dem en uddannelse, noget kompetence. Og det, der i høj grad er forskellen på det her kontanthjælpsloft og så den kontanthjælpsreform, vi lavede, er, at den kontanthjælpsreform, vi lavede dengang, interesserede sig for de her mennesker og fik dem i gang. Og det, de manglede af redskaber, gav vi dem. Det, vi ikke gjorde, var, at vi ikke bare tog pengene fra dem og forventede, hvis de ikke var jobparate eller var syge, eller hvad ved jeg, at det så hjalp dem at komme i gang at tage penge fra dem. Det er det, Dansk Folkeparti gør. Det er det, de gjorde i 00'erne, og det er det, de gør nu. Og jeg glæder mig til, at fru Marlene Harpsøe kommer over og forklarer mig det, for jeg forstår ikke en pind af det, som Dansk Folkeparti gør.

Der er ikke flere, der har bedt om korte bemærkninger. Vi siger tak til ordføreren. Den næste ordfører i ordførerrækken er fru Marlene Harpsøe, Dansk Folkeparti.

Vi i Dansk Folkeparti har sammen med regeringen, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti indgået en aftale om kontanthjælp. Vi genindfører kontanthjælpsloftet samt 225-timersreglen, som den tidligere regering ellers afskaffede.

Efter at kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen blev afskaffet af den tidligere regering, er antallet af kontanthjælpsmodtagere steget. Vi mener ikke i Dansk Folkeparti, at det er et mål i sig selv at være på kontanthjælp. Det er både bedst for den enkelte og for samfundet, at man er i arbejde, og at man kan forsørge sig selv og sin familie. Vi er optagede af, at de skal i uddannelse og job, og det kan kontanthjælpsloftet bidrage til. For os i Dansk Folkeparti er det afgørende, at det skal kunne betale sig at arbejde. Det er ikke nogen nyhed, sådan som nogle ellers prøver at gøre det til her i Folketingssalen i dag. Det skal med andre ord ikke være mere økonomisk fordelagtigt at være på kontanthjælp end at være i arbejde. Hvis man kan arbejde, skal man arbejde og ikke forsørges af det offentlige. Det er ikke et mål i sig selv at være på kontanthjælp. Det er godt at være i arbejde. Det giver både øget livskvalitet og selvværd.

Hensigten med lovforslaget er at indføre et kontanthjælpsloft, der sikrer, at det netop bedre kan betale sig at arbejde. For en typisk familie, et ægtepar med to børn, vil det betyde, at de vil få 1.200 kr. mere til rådighed om måneden, såfremt de er i arbejde frem for at være på kontanthjælp. Loftet kommer også til at gælde for personer, der modtager uddannelseshjælp og integrationsydelse. Og de personer, der er svagest, som indgår i ressourceforløb, er ikke omfattet af loftet, hvilket er vigtigt for os i Dansk Folkeparti at pointere.

Samtidig indfører vi et skærpet krav om, at man som kontanthjælpsmodtager selvfølgelig skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet, og det betyder, at man skal være i arbejde i minimum 225 timer på 1 år for at få udbetalt den fulde kontanthjælp. Det vil øge incitamentet til at tage et arbejde frem for at være på kontanthjælp. Samtidig vil vi gerne pointere, at personer med en så begrænset arbejdsevne, at kommunen ud fra et skøn vurderer, at de pågældende ikke inden for 1 år vil kunne arbejde 225 timer på det ordinære arbejdsmarked, ikke er omfattet af dette skærpede krav. Ugifte personer, der modtager uddannelseshjælp på SU-niveau eller integrationsydelse, omfattes heller ikke af 225-timersreglen.

Regeringens udspil på området lagde i første omgang op til, at unge, der har taget en uddannelse, skulle skæres i deres ydelse. Men Dansk Folkeparti har sikret, at denne gruppe ikke får skåret i deres ydelse, ligesom vi i Dansk Folkeparti har sikret, at kontanthjælpsmodtagere fortsat kan holde ferie med familien.

Som jeg tidligere har nævnt, er det ikke et mål i sig selv at være på kontanthjælp. Med et kontanthjælpsloft medvirker vi til at skabe et incitament til at tage et job. Det er positivt. Derudover skal vi huske på, når vi drøfter det her med, hvor mange midler man har til rådighed til sig selv på en kontanthjælp, at kontanthjælp er og bliver en midlertidig ydelse, som man modtager. Det er ikke meningen, at man skal leve hele sit liv på kontanthjælp. Gør man det, har de fra kommunens side, fra jobcenterets side, ikke levet op til de forpligtelser, som de har. Det er en midlertidig ydelse, og det er en hjælp, som man får i en overgangsperiode, fordi det er en forbigående situation.

Jeg hørte den tidligere ordfører heroppe fra talerstolen være inde på noget i retning af – jeg tror ikke, at han fik sagt det direkte – at vi i Dansk Folkeparti sådan set ikke holder, hvad vi lover. Nu er det jo ikke nogen nyhed, og det er det heller ikke her fra talerstolen i dag, at vi i Dansk Folkeparti sådan set meget længe har arbejdet for og ønsket at genindføre det kontanthjælpsloft, som vi i sin tid selv var med til at indføre, og som den tidligere SR-regering så fjernede igen. Det er ikke nogen nyhed, og jeg tager gerne debatten her i dag.

Det får vi rig lejlighed til, for der er en række, der har tegnet sig ind som spørgere. Den første spørger er hr. Finn Sørensen, Enhedslisten.

Tak. Det er ikke nogen nyhed, at Dansk Folkeparti går ind for et kontanthjælpsloft – det nævnte man også i valgkampen, men man glemte jo bare lige at fortælle, hvor hårdt det ville komme til at ramme.

Dansk Folkeparti vil gerne give udseende af, at de er de svages og udsattes beskyttere i det her land, og at de er det parti, der garanterer, at det under en borgerlig regering ikke kommer til at gå ud over mennesker, der ikke kan forsvare sig selv. Hvordan har Dansk Folkeparti det så med den lammende, skarpe kritik, der kommer fra danske handicaporganisationer og en række andre organisationer, der kender til udsatte menneskers vilkår? De siger, at det her lovforslag vil ramme meget, meget hårdt, når det gælder mennesker med psykiske sygdomme, mennesker med et handicap, der er nødt til at bo i boliger, som er dyrere end så mange andre boliger, og at 225-timersreglen også vil ramme aktivitetsparate, altså mennesker, som kommunerne selv har vurderet ikke er i stand til at bestride et job på det ordinære arbejdsmarked. Hvordan har Dansk Folkeparti det så med den kritik?

Ordføreren.

Hr. Finn Sørensen siger først, at vi i Dansk Folkeparti skulle have glemt at fortælle befolkningen noget i forhold til det her kontanthjælpsloft – det har vi sådan set ikke. Vi har hele tiden stået på mål for, at vi ønskede at genindføre kontanthjælpsloftet, men også, at vi ønskede, at den her 225-timersregel blev til virkelighed.

Så har hr. Finn Sørensen et spørgsmål vedrørende syge, handicappede og aktivitetsparate. Vi skal jo passe på med at blande det hele sammen, men i hvert fald hvad angår aktivitetsparate, er det jo sådan, at man kan undtages fra 225-timersreglen, hvis kommunen vurderer, at man ikke har mulighed for at påtage sig et arbejde inden for en rimelig periode, at man er i en situation, hvor man med ret og rimelighed kan undtages fra netop det krav. Som jeg har hørt det, er det også vurderingen, at der faktisk er en ret stor andel af dem, som er aktivitetsparate, som vil blive vurderet til at skulle undtages fra det her.

Hr. Finn Sørensen.

Dansk Folkepartis ordfører glemte jo at fortælle, at man var parat til at medvirke til en udgave af kontanthjælpsloftet og af 225-timers reglen, som er endnu skrappere end den, man var med til tilbage i 00'erne. Det glemte man lige at fortælle.

Så henviser ordføreren til det, der står i bemærkningerne, nemlig at kommunerne jo i forhold til loftet har mulighed for at undtage borgere med væsentlig nedsat arbejdsevne, væsentlige helbredsproblemer og også mennesker med væsentlige handicap. Men hvad så med alle de andre, der ligger derimellem? Og hvad er udsigterne til, at kommunerne benytter sig af den mulighed? Dansk Folkeparti har jo selv deltaget i kritikken af, at kommunerne tvinger folk ud i helt umulige situationer, uden hensyn til hvad speciallægerne siger, og uden hensyn til hvad de mennesker er i stand til.

Ordføreren.

Kommunerne har i den grad en forpligtelse til at leve op til lovgivningen, og det har jeg sådan set en forventning om at de fortsat gør.

Hr. Leif Lahn Jensen, Socialdemokratiet.

Tak. Nu hørte vi jo, at ordføreren sagde, at man kan stole på Dansk Folkeparti, og at det, man siger i valgkampen, gør man selvfølgelig også. Jeg kan jo så se her den 5. april 2015, at hr. Kristian Thulesen Dahl sagde:

»Og der vil vi bare gøre det krystalklart, at vi ikke er med på at skære i folks ydelser, hvis det er det, der ligger i den her reformiver.«

Så var der den her DR-valgkamptest, hvor Pia Kjærsgaard sagde:

»Kontanthjælpen skal ikke sænkes. Hvis der skal være en øget økonomisk gevinst ved at arbejde, skal den findes ved f.eks. at sænke bundskatten.«

Hvem er det, der tager fejl? Er det fru Pia Kjærsgaard, er det hr. Kristian Thulesen Dahl, eller er det ordføreren? Det forstår jeg ikke.

Ordføreren.

Jamen så skal jeg da med glæde forklare det for hr. Leif Lahn Jensen. Det er jo klart, at man her fra Socialdemokratiets side har udset sig én modstander, og det er Dansk Folkeparti. Jeg har stor forståelse for, at man fra Socialdemokratiets side rigtig gerne vil i et direkte frontalangreb på Dansk Folkeparti – det har jeg sådan ud fra et politisk synspunkt forståelse for. Men jeg må bare lige sige, at det, som ordføreren her fortæller, bare ikke er korrekt.

Nu er det jo sådan, at vi hele tiden har ment, at man ikke skulle skære i kontanthjælpsydelsen, og det gør vi jo sådan set heller ikke, det gør vi jo faktisk heller ikke med den aftale, vi har lavet, og med det lovforslag, som ligger her. Det, som man gør, er, at man lægger et samlet loft over de ydelser, som man kan modtage, hvis man er på kontanthjælp eller integrationsydelse eller uddannelseshjælp, og der stilles et krav om, at man skal arbejde minimum 225 timer om året, hvis man ikke ønsker, selvfølgelig, at blive modregnet eller få nedsat sin kontanthjælp efter det ene år.

Hr. Leif Lahn Jensen.

Det vil sige, at når hr. Kristian Thulesen Dahl siger, at det ikke er for at skære i folks ydelser, så skærer man ikke i folks ydelser, selv om der er nogle, der mister 160.000 kr. om året, hvis de ikke kan klare 225-timersreglen? Selv om man også fjerner de her forskellige tillæg, skærer man ikke i folks ydelser?

Jamen kan ordføreren da ikke godt se, at det her er der da ingen der forstår. Fru Pia Kjærsgaard siger, at man ikke vil skære i kontanthjælpen; hr. Kristian Thulesen Dahl siger, at man ikke vil skære i ydelserne. Nu står man så siger, at det gør man da heller ikke.

Kære Dansk Folkeparti: Er det ikke lidt for smart? Og mon ikke vælgerne indser, at det her er et stort bluffnummer?

Ordføreren.

Jeg vil nu sige, at det er hr. Leif Lahn Jensen, som lige i den her situation er noget smart – noget fræk, kunne man måske tillade sig at sige – fordi hr. Leif Lahn Jensen jo godt ved, og den her diskussion har vi jo haft mange gange, at det, som vi i Dansk Folkeparti har lovet, er, at vi ikke ønsker at skære i ydelsen, og det gør vi heller ikke. Vi skærer ikke i kontanthjælpsydelsen, det har vi hele tiden sagt.

Jeg har også flere citater med her oppe på talerstolen i dag, hvor ordførere for Dansk Folkeparti, bl.a. hr. Kristian Thulesen Dahl og hr. René Christensen, som er finansordfører, har været ude at fortælle, at Dansk Folkeparti støtter, at man genindfører kontanthjælpsloftet. Så det er ingen nyhed, og det står vi gerne på mål for, nemlig at vi fortsat mener, at det er en god idé at genindføre kontanthjælpsloftet.

Hr. Torsten Gejl, Alternativet.

Tak. Jeg vil gerne lige vende tilbage til folk med handicap. Ordføreren siger, at hun regner med, at der er mange af dem, der er i ressourceforløb, der vil blive undtaget fra den her 225-timersregel. Jeg vil gerne lige have det lidt uddybet: Hvem er det, der vil blive undtaget, og hvor mange regner man egentlig med det er?

Ordføreren.

Nu er det sådan, vil jeg gerne sige til hr. Torsten Gejl, at folk, som er i ressourceforløb, slet ikke er omfattet. I forhold til det her lovforslag er personer i ressourceforløb overhovedet ikke omfattet af hverken kontanthjælpsloftet eller 225-timersreglen.

Hr. Torsten Gejl.

Det er i hvert fald noget, vi skal se nærmere på. Så lad mig stille et andet spørgsmål. I forhold til den jobgevinst, som man har regnet med i forbindelse med det her kontanthjælpsloft, hvilket indtryk gør det så på ordføreren, at der kommer så relativt få i arbejde, når man gør så mange mennesker fattigere?

Ordføreren.

Jeg vil gerne lige huske ordføreren på i den her situation, at det handler om, at man i en midlertidig periode er på kontanthjælp. Og det kan godt være, at man så i den midlertidige periode måske lige er nødt til at indskrænke sit budget, sin personlige privatøkonomi, på visse fronter derhjemme, men det er en midlertidig periode, indtil man kan komme videre enten i et job, eller måske skal man i ressourceforløb, eller måske ender man der, hvor man efter ressourceforløb skal i førtidspension. Det er ikke os herinde, der skal tage stilling til det, det skal man gøre ude i jobcentrene. Og nu kan jeg ikke sige mere, kan jeg se på dig (Ordføreren kigger på den fg. formand, Benny Engelbrecht) .

Det er i dette tilfælde formanden, jeg skal tiltales som, men det er fint.

Hr. Bjarne Laustsen, Socialdemokratiet.

Tak. Jeg vil gerne høre ordføreren, hvornår det her lovforslag, vi behandler i dag, er blevet DF-politik. Jeg vil gerne høre, hvor mange der kommer i arbejde, når nu Dansk Folkeparti lige pludselig mener, at lavere ydelser gør, at folk kommer i arbejde. Og jeg vil gerne høre, om man ved, hvor meget det her giver, og hvis det giver nogle penge, hvad pengene i givet fald så skal bruges til. Skal de bruges til skattelettelser til de rigeste, som vi har set Dansk Folkeparti gøre tidligere, hvor de har skåret ned i andre ting? Og så vil jeg gerne spørge: Hvad har de enlige mødre gjort Dansk Folkeparti? De enlige mødre er en af de grupper, der bliver allerallerhårdest ramt af det her forslag. Det er flere tusinde kroner, som en enlig mor kan komme til at miste på grund af det her forslag. Er det rimeligt?

Ordføreren.

Nu stiller hr. Bjarne Laustsen tre spørgsmål på en gang, som jeg på ganske få sekunder skal svare på. Jeg ønsker mig lidt, at man, når man stiller nogle spørgsmål til ordføreren heroppe på talerstolen, så måske ikke lige stiller tre spørgsmål på en gang, for det er umuligt at svare på på så kort tid.

I forhold til hvor mange der kommer i arbejde ved hr. Bjarne Laustsen jo udmærket godt, at det er en vurdering af, hvad kontanthjælpsaftalen har af betydning, i forhold til hvor mange der kommer i arbejde. Men det er jo ikke det i sig selv, som skal give den store jobvækst her i Danmark, og det er heller ikke det, der er kernen for os i Dansk Folkeparti. Det, der er kernen for os i Dansk Folkeparti, er, at det skal kunne betale sig at arbejde. Det skal ikke være sådan, at man har en økonomisk gevinst ud af at være på kontanthjælp frem for at være på arbejde. Tværtimod skal det jo give det økonomiske incitament, at man tænker: Jeg vil gerne i arbejde, for jeg får faktisk også det mere ud af det. Det har en betydning, det er jeg ikke i tvivl om.

Hr. Bjarne Laustsen.

Fru Marlene Harpsøe har lært en eneste ting, og det er at svare udenom. Herregud, ganske få konkrete spørgsmål om en helt essentiel del af et lovforslag, vi behandler, og det er, hvad det koster, og hvad konsekvensen af et lovforslag er. Det skal ordføreren da kunne på rygraden. At bruge halvdelen af svartiden på at svare udenom, er virkelig et ikkesvar. Jeg håber da, hvis ikke fru Marlene Harpsøe ved det, at ordføreren vil stille beskæftigelsesministeren de samme spørgsmål under udvalgsarbejdet, så vi kan få at vide, hvad konsekvenserne af lovforslaget er, når nu ordføreren ikke ved det, og man allerede har sagt ja, inden vi er færdige med første behandling.

Men jeg kan høre, at fru Marlene Harpsøe har sagt og lært udenad, at kontanthjælp er en korttidsydelse, og den skal man ikke være på hele tiden. Nu har Dansk Folkeparti jo ikke stor succes med at kræve dagpengeperioden afkortet og se konsekvenserne af det. Er det også sådan, at man opererer med, at der skal være en periode, en kort periode, hvor man kan få kontanthjælp?

Fru Marlene Harpsøe.

Nu er det sådan, at jeg gerne vil henstille til, at man fortsat hører, hvad jeg siger her fra talerstolen, og jeg har jo også sagt, at det er en midlertidig ydelse. Det er klart, at det er en midlertidighed, som man også fra kommunernes side, fra jobcentrenes side skal leve op til. For jeg kan ikke forestille mig, at det er nogen lykke at være på kontanthjælp, ingenlunde, det vil jeg gerne være fuldstændig ærlig om, men samtidig er det også sådan, at det, vi behandler her i dag, er, at vi skal gøre, hvad vi kan for at skabe nogle incitamenter til, at man ikke er på kontanthjælp hele tiden, men at man faktisk kommer i arbejde, får et bedre selvværd og en bedre selvopfattelse, fordi man netop lige pludselig kan komme ud at tjene sine egne penge, nogle penge, som der ikke er nogen andre, der har givet via deres skat, men altså, at man tjener sine egne penge og forsørger sin egen familie.

Hr. Malte Larsen, Socialdemokratiet.

Tak for ordet. Som så mange andre her i salen forstår jeg simpelt hen ikke, hvad det er, den enlige mor på kontanthjælp har gjort jer, og hvorfor ydelserne skal skæres ned.

Jeg vil gerne spørge, om ordføreren anerkender, at Dansk Folkepartis kontanthjælpsloft øger den økonomiske ulighed, og hvordan det i givet fald gavner den enlige mor.

Ordføreren.

Kontanthjælp er en midlertidig ydelse. Jeg vil gerne lige også minde andre om, at der er enlige mødre og enlige fædre ude i det ganske land, som har et arbejde, og som faktisk også godt kan have en ret trængt privatøkonomi, og hvor det ikke lige præcis nødvendigvis er sådan, at man har råd til at tage i Legoland i skolernes sommerferie, fordi man skal have råd til flyverdragter, støvler, vanter og huer til den kommende vintersæson.

Selv om man har et arbejde, kan det faktisk godt være, at man står i en situation, hvor man kan have den samme smalhalsøkonomi, som nogle på kontanthjælp vil have det.

Hr. Malte Larsen.

Det bliver gentaget en del gange, at kontanthjælpen er en midlertidig ydelse, og sådan mener jeg også det bør opfattes, og sådan skal det også være.

Men med henvisning til OECD's rapport fra december 2014, der bl.a. omtaler, at den ulighed, som mange fastholdes i på kontanthjælp, er skadelig, og at en stor økonomisk ulighed gør, at de svageste ikke tror på, at det kan svare sig at tage en uddannelse og komme ind på arbejdsmarkedet, kunne jeg godt tænke mig at spørge ordføreren, hvorvidt DF rent faktisk har tænkt sig at arbejde for, at den her gruppe får bedre muligheder.

Ordføreren.

Vi kunne rigtig godt tænke os, at den gruppe fik bedre muligheder. Alt andet lige er det rigtig vigtigt, at man løfter sig selv, men selvfølgelig også med hjælp fra det offentlige, fra kommunen, og at man bliver løftet ind i en situation, hvor man får et arbejde, og hvor man kan være selvforsørgende. Det tror jeg også er noget, der vil smitte af på børnene, og det vil være rigtig godt, at de kan se, at mor eller far er i arbejde. Det tænker jeg er rigtig positivt.

Den næste korte bemærkning er fra hr. Jan Johansen, Socialdemokratiet.

Tak for det. Nu var jeg jo boligordfører i sidste periode, da vi havde en socialdemokratisk ledet regering. Da vi kom til, var der over 4.400 udsættelser om året af familier, som blev sat ud, fordi de ikke kunne betale deres husleje. Vi gjorde et enormt stykke arbejde i regeringen og fik det næsten halveret. Det, organisationerne skriver nu, bl.a. LLO, er, at masser af familier vil blive smidt ud, fordi kontanthjælpen bliver nedsat. Hvad vil Dansk Folkeparti gøre ved de familier, som bliver sat ud? Vi ved jo, hvilken katastrofe det er for en familie og især for børnene, når man bliver sat ud. De skal forlade deres nærområde, de skal forlade deres skole og trygge omgivelser, hvor de færdes i hverdagen.

Hvad vil Dansk Folkeparti gøre med de familier, som bliver smidt ud?

Ordføreren.

Jeg giver hr. Jan Johansen ret i, at det er en rigtig trist situation, man står i, hvis man lige pludselig bliver smidt ud af sin bolig. Det er alt andet lige en fuldstændig uønskelig situation, at man ender der. Det er helt klart. Men jeg har også bemærket mig, at det ikke udelukkende er et spørgsmål om økonomi, der gør, at man bliver sat ud af sin bolig.

Jeg har også læst en rapport, som er inde på, at det er og kan være en række faktorer, som faktisk har betydning for, om man når dertil, at man bliver sat ud af sin bolig. Det kan bl.a. også være skilsmisser eller psykiske problemer, ligesom det kan være, at man ikke har styr på privatøkonomien.

Men det er en situation, som vi er meget opmærksomme på i Dansk Folkeparti, og selvfølgelig er det ikke ønskeligt, at nogle mennesker står i en situation, hvor de bliver smidt ud af deres lejlighed, fordi de ikke har betalt regningen.

Hr. Jan Johansen.

Jeg synes, at ordføreren snakker udenom. Jeg spurgte ordføreren, hvad de vil gøre ved de familier, der bliver smidt ud. Jeg hører ikke nogen løsninger overhovedet. Alle de tiltag, vi tog, er jo sat i værk og er der i dag. Så ved vi, at det er pengene, der kan blive afgørende for, om familierne bliver smidt ud. Vi ved jo f.eks. heller ikke, hvor familierne i de store byer i de almennyttige boliger skal flytte hen. De kan ikke flytte i en ny bolig i de store byer, for de har ikke pengene til det. Hvordan vil Dansk Folkeparti løse de problemer, og hvordan vil de hjælpe de familier, som bliver smidt ud, og sørge for, at børnene undgår den katastrofe? Man risikerer jo på lang sigt at sætte børnene helt uden for det danske samfund.

Ordføreren.

Det, vi gerne skulle sikre, er jo, at man ikke når dertil, hvor folk bliver smidt ud af deres bolig, fordi regningen ikke er blevet betalt. Det, man bør sætte ind med, er jo forebyggelse. Kommunerne kan f.eks. lave et samarbejde med de nærliggende boligorganisationer, som administrerer de enkelte boligområder, så man får et samarbejde og måske lader en besked gå til kommunen, hvis der er tegn på, at en udsættelse kan være forestående. Det vil jeg i hvert fald opfordre til, nemlig at man fra kommunernes side har et forebyggende arbejde for at undgå, at de her udsættelser sker.

Hr. Troels Ravn, Socialdemokratiet.

Tak. Ifølge tal fra Beskæftigelsesministeriet bliver 34.500 børn ramt af det her kontanthjælpsloft. Jeg hører, at ordføreren postulerer, at Dansk Folkeparti ikke skærer ned, men lægger et loft. Jeg vil sige, at det er et yderst kreativt, men egentlig ikke særlig troværdigt forsøg på at bortforklare, hvad det her i virkeligheden er. Hvordan tror ordføreren selv, at det her budskab om, at man ikke skærer ned, men lægger et loft, bliver modtaget hos de her borgere, som altså er nogle af vores økonomisk mest sårbare borgere? Altså, 34.500 børn vil blive ramt af det her kontanthjælpsloft.

Ordføreren.

Når vi laver et kontanthjælpsloft, er det sådan, at hvis man samlet får mere i ydelser end det, kontanthjælpsloftet sådan set er på, så er det klart, at man samlet set vil gå ned i indtægt. Det er rigtigt, men nu er det jo også sådan, at vi gerne skulle skabe et incitament til, at flere kommer i arbejde. Vi har i Dansk Folkeparti bare noteret os, at et økonomisk incitament er ret vigtigt for nogle, for at de netop tager det skridt at søge et arbejde og gøre sig umage med at søge et arbejde og finde deres rette hylde, så de kan få et forsørgelsesgrundlag, hvor de ikke er afhængige af det offentlige.

Hr. Troels Ravn for anden korte bemærkning.

Ordføreren postulerer altså, at man ikke skærer ned, men at man lægger et loft. Det finder jeg ikke særlig troværdigt. Ordføreren taler også om indkøb af flyverdragter, vanter og huer i vinterhalvåret. Jeg synes, at jeg savner en oprigtig solidaritet og en forståelse for de økonomiske forhold, som de allermest sårbare og udsatte familier i vores samfund nu bliver underlagt af Dansk Folkeparti. Og jeg vil gerne spørge ordføreren, om det gør indtryk på ordføreren, at Red Barnet har kaldt Venstre og Dansk Folkepartis kontanthjælpsloft for skammeligt. Gør det indtryk?

Ordføreren.

Jeg lytter til og hører alt, hvad der bliver sagt, og jeg læser også de høringssvar, der kommer ind. Vi skal huske på, at det her er en midlertidig ydelse, at det drejer sig om en forbigående situation, en forbigående periode. Det er ikke meningen, at man skal plantes på kontanthjælp i årevis, heller ikke hvis man har små børn eller teenagere, eller hvad man nu har derhjemme i den aldersgruppe, som børn ligger inden for. Det er ikke meningen. Tværtimod er det meningen, at man fra jobcentrets side skal gøre sig umage med både at afklare den enkeltes situation, men også at gøre, hvad man kan for at skubbe i den rigtige retning, så den enkelte kontanthjælpsmodtager i sidste ende kan varetage et ordinært arbejde. For det vil være af det gode, både for den enkelte og for samfundet, men selvfølgelig også for børnene. Det drejer sig om en midlertidig periode, og der er ingen tvivl om, at den midlertidige periode ikke skal vare i årevis.

Hr. Pelle Dragsted, Enhedslisten.

Der var en gang, hvor man godt kunne opfatte Dansk Folkeparti som et lidt anderledes parti, som havde fingrene lidt mere nede i mulden, var lidt tættere på virkeligheden. Men når jeg hører ordføreren i dag, er det den samme sang, som vi hører fra resten af højrefløjen. Der bliver snakket om incitamenter og om, at det skal kunne betale sig at arbejde, som om de mennesker i vores land, der er ramt af arbejdsløshed – de tusindvis, som mistede deres job efter den økonomiske krise – ikke ønsker at arbejde, som om de lige skal skubbes med nogle incitamenter, som om arbejdsløshed ikke eksisterer, og som om job bare er noget, man piller ned af træerne, hvis det ellers er, at der er de rigtige økonomiske incitamenter.

Det her er mennesker, som står derude og mangler et arbejde, fordi der ikke er arbejde nok til alle. Det er dem, I rammer med det her forslag. Hvad vil Dansk Folkepartis ordfører sige til de 14.000 familier, som nu ifølge Boligselskabernes Landsforening ikke længere kan betale deres husleje, fordi huslejen simpelt hen er højere end den ydelse, de får, efter I har skåret den ned til sokkeholderne?

Ordføreren.

Jeg ved godt, der er nogle her i Folketingssalen, som mener, det er et mål i sig selv, at flest mulige skal være på kontanthjælp. Men det mener vi ikke i Dansk Folkeparti, og derfor har vi lavet en aftale om kontanthjælpen. Jeg har noteret mig, at et flertal her i Folketinget tidligere har afskaffet kontanthjælpsloftet. Det har jeg noteret mig. Jeg har også noteret mig, at antallet af kontanthjælpsmodtagere siden hen er steget, og det samtidig med, at vi har haft en periode, i hvert fald i de sidste 2 år, hvor beskæftigelsen også er steget. Derfor må jeg sige, at jeg synes, at hvis man skal gøre noget, er det det rigtige tidspunkt at gøre det på, fordi beskæftigelsen netop er på vej op. Så jeg synes, det er det rigtige tidspunkt at skabe nogle flere økonomiske incitamenter til, at folk kommer i arbejde.

Jeg vil gerne minde om, at der rent faktisk lige nu og her er mennesker, som er i job, men som føler sig trængt på økonomien, og hvor det også kan være svært at få privatøkonomien til at hænge sammen. Den situation er der også, og jeg synes bare, vi skal lade være med at håne dem, som sidder derude, og som rent faktisk er i job, men som også har en trængt økonomi.

Pelle Dragsted.

Jeg kunne ikke drømme om at håne dem, der er i job, for ved ordføreren, hvem det er, der rammes af det her? Det er også dem, der er i job, fordi vi i løbet af vores livsforløb næsten alle sammen rammes af arbejdsløshed. Det er virkeligheden. Og til det med, at der er kommet flere kontanthjælpsmodtagere: Ja, hvorfor tror ordføreren, der er det? Det er, fordi man har skåret ned på dagpengene, fordi man har begrænset adgangen til førtidspension, og fordi man har skåret ned på sygedagpengene. Meget af det har Dansk Folkeparti i øvrigt selv lagt stemmer til. Det er da derfor, vi har flere på kontanthjælp i dag.

Der er ikke andet at sige til det her, end at det minder mig om den skolegård, hvor de store og stærke rotter sig sammen mod dem, der er små og svage. Dansk Folkeparti har stillet sig på de store og stærkes hold, og det er sørgeligt at opleve.

Ordføreren.

Det er jeg fuldstændig uenig i.

Den næste for en kort bemærkning er fru Yildiz Akdogan, Socialdemokratiet.

Tak for det. Ordføreren siger: Hvis man kan, så skal man. Det er rigtigt. Ordføreren siger også, at hun lytter til, hvad der bliver sagt, også i høringssvarene. Så jeg vil egentlig gerne pege på Bedre Psykiatris høringssvar, som siger meget klart og tydeligt, at kontanthjælpsloftet vil svække sikkerhedsnettet og den økonomiske tryghed for mange mennesker og deres børn. Derudover siger de, at især særlig udsatte børn risikerer at miste deres sociale fodfæste og leve under trange kår. Forskningen viser nemlig, at en tredjedel af børn af psykisk syge forældre risikerer at få psykosociale problemer senere i livet.

Så var det sådan, at ordføreren spurgte min kollega Leif Lahn Jensen, om det var et mål i sig selv for os, at flere skulle på offentlig ydelse. Jeg vil egentlig gerne vende den om og spørge DF: Er det et mål i sig selv for DF at straffe de mest udsatte, de mest sårbare mennesker i det her samfund? Er det det, der er målet for DF?

Ordføreren.

Til det sidste spørgsmål er svaret et nej.

I forhold til det høringssvar, som der er kommet fra Bedre Psykiatri, som fru Yildiz Akdogan henviser til, kan jeg sige, at hvis man f.eks. som forældre har en psykisk sygdom, mener jeg, at kommunen skal lave en afklaring af den enkelte og se på, om vedkommende måske er så psykisk syg, at vedkommende bør komme på førtidspension. Men så skal man jo ind i et ressourceforløb først, og så er man ikke omfattet af kontanthjælpsloftet og heller ikke af 225-timersreglen.

Fru Yildiz Akdogan til anden korte bemærkning.

Jeg bliver lidt overrasket over ordførerens svar, fordi ordføreren siger: hvis personen måske er psykisk syg. Så det vil sige, ordføreren sætter endda spørgsmålstegn ved mennesker, der faktisk har en psykisk sygdom og er blevet vurderet af folk, der har med de her grupper at gøre, til at det er svært for dem. Det bliver endnu sværere, især for deres børn, fordi de bliver stressede, forældrene bliver stressede, og hvad får man ud af det? Ingenting. Det er ikke et mål i sig selv for DF at skabe mere ulighed i samfundet, men alligevel gør man det. Jeg kan ikke tolke det anderledes, end at DF's ønske er – og det må så også være DF's mål – at gå ud og straffe de mest sårbare mennesker i det her samfund. Det er enlige mødre, det er folk med psykisk sygdom, det er deres børn, som bliver påvirket af det. Er det det, DF gerne vil opnå med det her?

Ordføreren.

Jeg har sådan set ikke sat spørgsmålstegn ved en lægefaglig vurdering af, om en person har en psykisk sygdom, for det har jeg slet ikke kompetencerne til. Det er der andre mennesker, der skal vurdere. Og igen er det sådan, at de allersvageste på det her område, som netop er dem i ressourceforløb, er undtaget. Er det sådan, at det fra jobcenterets side vurderes, at man bør i ressourceforløb, har jeg selvfølgelig også en forventning om, at der fra jobcenterets side skubbes på, sådan at der kommer et jobforløb i gang, og at vedkommende bliver afklaret i forhold til hele situationen, også i forhold til, om det egentlig er det rigtige, at der overhovedet skal skubbes på for at vedkommende kommer ud i et ordinært arbejde.

Fru Carolina Magdalene Maier fra Alternativet.

Tak for det. Børnerådet forventer, at det her lovforslag vil betyde, at omkring 13.000 enlige forsørgere får nedsat deres rådighedsbeløb med 1.850 kr. om måneden. Jeg står her med en artikel fra DenOffentlige.dk fra den 22.01., hvor Børnesagens Fællesråds formand, René Skau Björnsson, siger: I ansøgningerne bl.a. til konfirmationshjælp ser vi kontanthjælpsmodtagere med et rådighedsbeløb på 1.500-1.700 kr. om måneden. Hvordan forestiller man sig, at de skal klare sig, når det beløb reduceres eller helt forsvinder? Det spørgsmål kunne jeg godt tænke mig at stille ordføreren.

Ordføreren.

Det er en midlertidig periode, som man er på kontanthjælp, og vi er udmærket klar over i Dansk Folkeparti, at hvis man rammer loftet, vil det have nogle konsekvenser i forhold til de samlede indtægter, som man modtager. Det er en midlertidig periode, at man skal være på kontanthjælp, fordi kommunen har et ansvar for at sikre, at man enten kommer i job eller i et ressourceforløb eller noget helt tredje. Vi har sådan set en tillid til, at man gør det fra kommunernes side, men vi har jo også lavet en aftale med beskæftigelsesministeren om, at på det her område i forhold til de mest udsatte grupper skal ministeren vise flaget over for kommunerne og udsende en vejledning om, hvad der er ret og rimeligt i forhold til den gruppe af udsatte kontanthjælpsmodtagere.

Carolina Magdalene Maier.

Man kan jo mene, at det er paradoksalt at blive ved med at sige, at det en midlertidig periode, når der – hvordan var det? – i 2015 var 26.500 ledige stillinger, og der var 100.000 ledige. Så bliver det en lille smule svært at finde job til dem alle sammen. Det er det ene.

Det andet er – hvordan skal jeg spørge om det her, for jeg skal ikke bede ordføreren give nogen garanti – hvis jeg antager, at det her kontanthjælpsloft kommer til at betyde, at der vil være enlige forsørgere, som kommer til at blive smidt ud af deres hjem, er ordføreren så ikke enig med mig i det?

Ordføreren.

Jeg tror ikke helt, at jeg forstod spørgsmålet.

Vil fru Carolina Magdalene Maier lige gentage spørgsmålet.

Okay. Hvis jeg antager, at det her lovforslag kommer til at betyde, at enlige forsørgere kommer til at blive smidt ud af deres hjem, fordi de ikke kan betale deres husleje, er ordføreren så enig med mig i den antagelse?

Ordføreren.

Det, jeg hører fru Carolina Magdalene Maier antage, er, at kontanthjælpsloftet i sig selv skulle betyde, at mennesker bliver sat ud af deres bolig. Er det det, jeg hører? Der bliver ikke nikket eller noget, så det ved jeg ikke. Jeg må indrømme, at det måske er en snak, vi skal tage efterfølgende, for det spørgsmål, der blev stillet, var måske ikke uddybet nok, i hvert fald ikke i forhold til min forståelse.

Hr. Søren Egge Rasmussen, Enhedslisten.

Det her lovforslag drejer sig jo om de fattigste mennesker i Danmark. Vi har på nuværende tidspunkt ca. 6.000 hjemløse – de mangler altså en bolig, de mangler en billig bolig. Vi har udsigt til, at der er flygtninge på en lav integrationsydelse, som kommunerne skal hjælpe med en bolig her i år. Nogle antager, at det er omkring 17.000 boliger, man får behov for der. Og så har vi så det her lovforslag i dag om kontanthjælpsloftet, og det er i BL's høringssvar indikeret, at man mener, at der kunne blive 14.000 familier, som får meget vanskeligt ved at fastholde deres nuværende bolig. Så jeg kan lige summe op her, at man skønner, at man i 2016 har udsigt til, at der kommer til at mangle 37.000 billige boliger. Og det er ret meget. Det er jo ikke nogen boliger, man kan nybygge og så sikre, at de her grupper har råd til at bo der.

Så jeg vil gerne spørge ordføreren: Hvor er det, at de fattigste skal bo?

Ordføreren.

Jeg så allerhelst, at de blive boende dér, hvor de sådan set bor. Jeg bryder mig på ingen måde om udsættelser, men jeg synes også, at man, uanset hvor man så står i sit liv – om man er på offentlig forsørgelse eller ej – sådan set skal se på sin private økonomi, i forhold til om man har råd til at bo det sted, man gør, men også at man, før man overhovedet underskriver en lejekontrakt, skal gøre sig nogle overvejelser om, om det også er en bolig, man har råd til at sidde i om 2 år eller om 5 år, fordi ens livssituation jo sådan set kan ændre sig. Det er vi fuldt bevidste om.

Det ville jo være rigtig, rigtig dejligt med så mange billige boliger som overhovedet muligt. Og det er et komplekst område, som ikke lige nødvendigvis løser sig med et fingerknips. Det var jo selvfølgelig ønskeligt, at man bare sådan med et knips med fingrene kunne anskaffe sig nogle flere billige boliger, men det er ikke sådan, virkeligheden ser ud.

Vi skal også huske på, at det, vi drøfter her i dag, jo sådan set er en midlertidig ydelse. Det er jo ikke meningen, at mennesker så skal være på kontanthjælp i flere år. Det er på ingen måde tilfældet, at man skal det. Tværtimod er det som sagt kun en midlertidig periode, en forbigående periode – og helst ikke en periode, eller nogle ydelser, man får, der skulle medvirke til, at man bliver sat ud af sin bolig.

Hr. Søren Egge Rasmussen.

Nej, men der kan jo være nogle, som har så meget overblik deres økonomi, at de kan se, at ved en tredjebehandling af det her lovforslag kan en enlig mor med et barn miste 5.000 kr. om måneden. Og så kan vedkommende, hvis hun har overblik over sin økonomi, begynde at kigge sig rundt i landet efter, hvor det er, man kan finde en billig bolig. Og så kan man flytte ud til områder på Lolland, Norddjurs og andre steder, hvor man kan finde en billig bolig, og hvor der måske ikke er så gode muligheder for at finde et job.

Jeg vil godt høre ordføreren, om ikke det er urimeligt, at vi her er i en situation, hvor vi kan risikere, at folk flytter hen til de områder, hvor der er dårligst mulighed for at finde et job.

Ordføreren.

Det er interessant, at man vælger ikke at lytte til, hvad der bliver sagt. Man vælger, bl.a. i hr. Søren Egge Rasmussens tilfælde, at lukke ørerne for lige netop det, jeg står og siger, som omhandler, at kontanthjælpen er en midlertidig ydelse. Det er en midlertidig periode. Og vi laver så et kontanthjælpsloft, som skal skabe et incitament til, at man søger et arbejde, men også får et arbejde. Og udsigterne på det danske arbejdsmarked, kan jeg med glæde fortælle, er faktisk positive, fordi beskæftigelsen er stigende. Så vi har faktisk vinden i ryggen, i forhold til at det på sigt godt kan lade sig gøre for mennesker, også på kontanthjælp, at få et arbejde.

Hr. Christian Rabjerg Madsen for Socialdemokratiet.

Tak for det. Når man kigger på de høringssvar, der er kommet ind i forbindelse med lovforslaget, er det meget tydeligt at se, at det her lovforslag er et ganske alvorligt slag mod de allermest udsatte og svage grupper i det danske samfund. Eksempelvis påpeger BL - Danmarks Almene Boliger, at mere end halvdelen af de kontanthjælpsmodtagere, som får beskåret deres ydelser, omkring 13.000, er enlige forsørgere. De vil miste i gennemsnit 22.000 kr. om året, flere af dem mere end 5.000 kr. om måneden.

Det er jo helt åbenlyst, at det lovforslag, vi behandler, vil føre til flere udsættelser. Det vil føre til flere hjemløse – og det var ellers lykkedes den tidligere regering at få knækket kurven over hjemløse.

Det er mig fuldstændig uforståeligt, at Dansk Folkeparti bidrager til så drastisk et angreb på de mest udsatte grupper i Danmark, og det forstår jeg simpelt hen ikke.

I weekenden havde vi Danmarks Indsamling, hvor flere DF'ere bakkede op om Richard Ragnvald, der ifølge eget udsagn var ved at brække sig over, at danskerne bakkede op om flygtninge frem for hjemløse. Når Dansk Folkeparti bakker op om den lovgivning, som vi behandler i dag, kan man i hvert fald se, at den opbakning til Richard Ragnvald mere handlede om at bruge lejligheden til at tale dårligt om flygtninge, end det handlede om at hjælpe hjemløse, for reelt kerer Dansk Folkeparti sig ikke det mindste om hjemløse. Det ser vi soleklart bevist i dag.

Ordføreren.

Det, som hr. Christian Rabjerg Madsen siger her, er overhovedet ikke rigtigt, og jeg må indrømme, at jeg synes, man skal passe på med at blande en debat, som hr. Richard Ragnvald har startet, og den debat, som vi har her i Folketingssalen i dag.

Jeg så rigtig gerne, at man også fra Socialdemokratiets side slog ørerne lidt ud og rent faktisk lyttede til det, der blev sagt. For det her er jo en midlertidig ydelse. Det er ikke meningen, man skal være på kontanthjælp hele sit liv, men nu har vi heldigvis alle sammen, og det er jeg rigtig glad for, nogle bedsteforældre, der har været med til at knokle for, at vi kunne have det velfærdssamfund, som vi har i dag. Og det er et velfærdssamfund, som heldigvis har et sikkerhedsnet, der gør, at kommer man i en social eller økonomisk situation, der gør, at man ikke har mulighed for at tage sig af sin egen familie, har man en kontanthjælp, som man f.eks. i en midlertidig periode kan være på, indtil man selv kan finde sig et andet arbejde, eller det kan være, at man skal afklares i forhold til, hvad det så er for en ydelse, man skal have.

Jeg vil bare gerne understrege, at det er en midlertidig ydelse, og i Dansk Folkeparti er vi rigtig glade for, at der er det sikkerhedsnet, som der er i Danmark i dag.

Hr. Christian Rabjerg Madsen med sin anden korte bemærkning.

Tak. Det her er ved at udvikle sig til DM i sort snak. Dansk Folkeparti bliver ved med at påpege, at der er tale om en midlertidig ydelse, men boliglejen skal jo betales hver evig eneste måned. Sidste gang man indførte et kontanthjælpsloft, førte det til flere udsættelser, og alle høringssvar, med undtagelse af et enkelt, påpeger, at det vil føre til flere udsættelser igen, selv om det er en midlertidig ydelse.

Hvad er Dansk Folkepartis svar til den enlige mor, som nu bliver sat på gaden på grund af det lovforslag, som Dansk Folkeparti er med til at vedtage? Hvad er Dansk Folkepartis svar på det?

Ordføreren.

Hvad er svaret til alle de mennesker, der sidder ude i Danmark i dag og måske endda lytter til det her og tænker: Hm, min privatøkonomi er også trængt, men jeg er godt nok i arbejde, jeg har også to børn, og jeg har ikke råd til at betale kontingentet til fodboldklubben eller nye fodboldstøvler en gang om året. Det har jeg ikke penge til.

Hvad er svaret til dem?

Jeg synes i høj grad, vi har en forpligtelse til at skabe også et økonomisk incitament til, at man kommer i arbejde, hvis man er på kontanthjælp. Og vi er så med til her i dag at gennemføre, at det kommer. Det skal være sådan, at man kan mærke, at man får en bedre økonomi, altså en højere indtægt, af at få et arbejde, end ved at være på kontanthjælp. Det er hele meningen med dette lovforslag.

Fru Malou Lunderød, Socialdemokratiet.

Tak. Som socialdemokrat er jeg rigtig meget optaget af de her børn, som også bliver ramt som følge af det her kontanthjælpsloft. Og det er jo rigtigt, som ordføreren siger, at vi har et velfærdssamfund, hvor en stor del af det handler om, at vores børn og fremtidige generationer skal have bedre muligheder. Derfor er jeg selvfølgelig bekymret for, hvad det er for en fremtid, de her børn kan se frem til, når de nu kan se, at moren eller faren måske har svært ved at få pengene til at slå til eller måske risikerer at blive sat ud af deres bolig.

Men jeg vil gerne spørge ordføreren helt konkret, om ordføreren kan bekræfte, at omkring 35.000 børn nu kan se frem til at blive påvirket af Venstre og Dansk Folkepartis kontanthjælpsloft.

Ordføreren.

Jeg husker ikke lige de præcise tal, men jeg formoder, at det, fru Malou Lunderød refererer til her, er korrekt.

Fru Malou Lunderød.

Tak. Nu påpeger ordføreren jo igen og igen, at det her med at være på kontanthjælp er en midlertidig løsning. Det går jeg selvfølgelig også ud fra at dem, der har afgivet høringssvar, har forholdt sig til. Bl.a. har Red Barnet jo afgivet et høringssvar, hvor de skriver, at kontanthjælpsloftet vil gøre hverdagen umådelig meget hårdere for mange kontanthjælpsmodtagere og deres børn, og det vil have en række uhensigtsmæssige konsekvenser for børnene. De er også gået så langt som til at kalde det skammeligt. Gør det indtryk på ordføreren? Og hvad er det for en fremtid, som ordføreren forventer at de her børn kan se frem til, når de nu bliver påvirket af det her kontanthjælpsloft?

Ordføreren.

Vi ønsker alle sammen det bedste for vores børn. Vi ønsker det bedste for alles børn. Vi ønsker jo sådan set alle sammen, at børn skal have det bedste afsæt i livet, skal have en god barndom og vokse op i trygge rammer, sådan at de får sig et rigtig, rigtig godt liv. Det er der jo ikke nogen tvivl om.

Vi skal lige huske på, at der jo kan opstå situationer i alles liv, hvor man står i en økonomisk situation, hvor man kan have behov for at trække på det der sikkerhedsnet, som vi jo har her i Velfærdsdanmark, og heldigvis har vi det.

Men i forhold til kontanthjælpen er det jo en midlertidig periode. Det er jo ikke meningen, at moren eller faren skal være på kontanthjælp i årevis. Vi skulle gerne skubbe på, for at de netop kommer ud i arbejde og får glæden ved at komme i arbejde, og at det også smitter af på børnene, at de også kan se morens og farens glæde ved at have et arbejde.

Hr. Nikolaj Amstrup, Alternativet.

Mange tak. Jeg vil da godt lægge ud med at forsikre ordføreren fra Dansk Folkeparti om, at vi absolut hernede i salen lytter til, hvad hun siger. Jeg har et par gange hørt en fortælling fra talerstolen om, hvor svært det er for en lavtlønsfamilie at få tingene til at hænge sammen. Jeg har dog svært ved at forstå, at det skulle være et argument for at gøre situationen dårligere for andre.

En anden ting, jeg har hørt i ordførertalen fra talerstolen, var tallet 1.200 kr., og jeg ved jo, at det er taget fra Beskæftigelsesministeriets faktaark og er en gennemsnitsberegning på konsekvensen for et ægtepar med to børn. Nu hedder det jo i faktaarket øget beskæftigelsesgevinst. Kan ordføreren bekræfte, at det dermed er det antal kroner, som et ægtepar med to børn får mindre pr. måned, hvis de er blandt de omkring 20.000, der rammes af loftet, men ikke er en af de muligvis 600, som ventes at komme i job?

Ordføreren.

Jeg formoder, når beskæftigelsesministeren fremlægger nogle tal, at de så er beregnet med grundighed, og jeg har selvfølgelig også tillid til det, man fremlægger fra ministeriets side.

Hr. Nikolaj Amstrup, anden korte bemærkning.

Det hører jeg som en bekræftelse. Når vi igen ser på faktaarket, læser jeg nogle voldsomme tal for enlige forsørgere. Gennemsnitligt 3.500 kr. pr. måned mister en enlig forsørger med tre børn på kontanthjælp. Nu hørte vi jo tidligere den her fortælling om, hvor svært det er for lavtlønsfamilier at få tingene til at hænge sammen. En kontanthjælpsmodtager har i forvejen mindre og får nu, hvis det er en enlig med tre børn, 3.500 kr. i gennemsnit mindre pr. måned. Hvilke konsekvenser kan ordføreren så forestille sig, at sådan en ændring i budgettet betyder for de familier, der i forvejen er endnu hårdere stillet end en lavtlønsmodtager, også selv om det en midlertidig ydelse?

Ordføreren.

I Dansk Folkeparti forestiller vi os, at det har den konsekvens, at man tænker: Jeg kan godt se, at jeg kan få en bedre økonomi, jeg kan faktisk få en højere indtægt ved at komme i arbejde, så nu vil jeg gøre, hvad jeg kan for at finde et job, hvor jeg kan få mere ud af at arbejde end at være på kontanthjælp.

Den næste for en kort bemærkning er fru Anne Paulin, Socialdemokratiet.

Tak. Det virker, som om ordføreren fuldstændig lukker øjnene for de ret store sociale konsekvenser, som kontanthjælpsloftet vil få. Når det bliver påpeget, at vi kommer til at se flere hjemløse og flere fattige børn som følge af det, afvises det med, at det bare er en midlertidig situation for de her mennesker.

Derfor vil jeg kort og godt spørge ordføreren: Anerkender ordføreren, at DF og Venstres kontanthjælpsloft vil være med til at øge den økonomiske ulighed i Danmark?

Ordføreren.

Nej, det anerkender jeg ikke. Det, jeg anerkender, er, at vi laver et kontanthjælpsloft og en 225-timersregel, som skaber nogle økonomiske incitamenter til, at man kommer i arbejde. Vi skal gøre, hvad vi kan for at løfte mennesker ud af en situation, hvor de er på offentlig forsørgelse, og til en situation, hvor de rent faktisk kan klare sig selv. Og jeg skal lige love for, at hvis der er noget, der er rigtig, rigtig rart, så er det netop det der med, at man kan klare sig selv, at man har et arbejde, at man kan betale sin husleje og sin daginstitutionsplads osv. uden at få støtte fra det offentlige. Der er ikke noget, der er mere glædeligt end det.

Fru Anne Paulin.

Ja, og det er jo skønt, og vi kan se, at der ifølge Beskæftigelsesministeriet er 700 mennesker, som højst sandsynligt vil komme i arbejde som følge af de her voldsomme forringelser. Men hvad med de øvrige 24.300 mennesker, som så vil blive ramt og ikke anslås at ville komme i arbejde? Hvad med de mennesker, som vil opleve en markant forringelse i deres indtægt? Hvad med dem?

Ordføreren.

Det, der sådan set er meningen med kontanthjælpsloftet – og jeg siger det gerne igen for fru Anne Paulins skyld – er jo, at man får et incitament til at komme i arbejde. Det skal ikke være sådan, at man får mere ud af at være på kontanthjælp end af at være på arbejde. Det synes jeg og Dansk Folkeparti siger sig selv.

Det må aldrig blive sådan, at det at være på kontanthjælp, og hvad man ellers får af ydelser, i sig selv gør, at man måske ikke har lyst til at tage et arbejde, fordi man ikke kan se formålet med det. Der kan være nogle – ikke alle – der måske tænker: Det er egentlig rarere at være på kontanthjælp, for så behøver jeg ikke at komme ud i arbejde. Men vi skal gøre, hvad vi kan, for at så mange som muligt har et økonomisk incitament til at sige: Jeg vil gerne søge det arbejde, for jeg vil rent faktisk gerne kunne spare op til den årlige tur til Legoland med mine unger – eller hvad man rigtig gerne vil have overskud i økonomien til at prioritere.

Fru Julie Skovsby, Socialdemokratiet.

Tak for det. Når man lytter til debatten i dag, får man jo indtrykket af, at Dansk Folkeparti lever i én verden og alle vi andre jo så lever i en anden verden. Flere gange har ordføreren sagt, at det her handler om en midlertidig ydelse, at det kun er en midlertidig periode. Det handler ikke om folk, som er syge, eller som ikke er jobparate. Det får mig til at stille spørgsmålet: Er ordføreren bekendt med og ved, at i følge Beskæftigelsesministeriets egne tal er 77 pct. af de kontanthjælpsmodtagere, der rammes af regeringen og Dansk Folkepartis nedskæringer, ikke parate til at tage et job? Er det noget, ordføreren ved, og har ordføreren læst de tal, kender de tal?

Ordføreren.

Jeg er fuldt ud bekendt med, at der f.eks. skelnes mellem at være jobparat og være aktivitetsparat. Det er jeg fuldstændig bekendt med. Med hensyn til det her med at vi i Dansk Folkeparti skulle leve i en anden verden, vil jeg sige, at så er det jo et flertal her i Folketinget, som fru Julie Skovsby mener lever i en anden verden, for den her aftale er jo lavet med et flertal i Folketinget, som inkluderer både regeringen og Det Konservative Folkeparti, men også Liberal Alliance. Så vi lever så åbenbart i vores verden, og fru Julie Skovsbys parti lever så i en anden verden, og det er jeg helt rolig ved at vi gør, fordi vi mener nu en gang, at det her er det rette at gøre.

Fru Julie Skovsby.

Jeg taler faktisk ikke om de andre borgerlige partier her i Folketinget. Jeg taler om Dansk Folkeparti, for det er det, som Dansk Folkeparti har sagt i valgkampen, og det er det, som Dansk Folkeparti lover omkring tillid og tryghed for danskerne, men det, jeg spurgte helt konkret til, var, om ordføreren kender til de tal, som Beskæftigelsesministeriet har oplyst i forhold til det her lovforslag, som i dag behandles, de tal, som siger, at 77 pct. af de kontanthjælpsmodtagere, der rammes af regeringen og Dansk Folkepartis nedskæringer, ikke er parate til at tage et job. Kender ordføreren til de tal, eller kender ordføreren dem ikke?

Ordføreren.

Ja, jeg kender til de tal. I forhold til det, som fru Julie Skovsby siger at vi skulle have sagt i valgkampen osv. om det her område, vil jeg bare sige, at det jo sådan set hele tiden har været Dansk Folkepartis politik, at vi ønsker et kontanthjælpsloft, også at vi ønsker det genindført, for vi synes ikke, at det var en god idé, at man fra Socialdemokraternes side og også fra De Radikales side og også et flertal i Folketingets side afskaffede kontanthjælpsloftet, afskaffede det økonomiske incitament til, at man rent faktisk får mere ud af at være i arbejde frem for at være på offentlig forsørgelse.

Hr. Kasper Roug, Socialdemokratiet.

Tak. Det er godt nok en ordentlig omgang liberal snak, vi får her i dag. Folk skal straffes ud i arbejde, de svageste i samfundet skal have tæsk, sådan at de kan komme ud og finde et eller andet, de kan arbejde med. Måske skulle Dansk Folkeparti ændre deres navn til Danmarks Liberale Folkeparti. Men når det nu er sagt, har jeg egentlig et andet spørgsmål.

Danmarks Lejerforeninger siger jo også i deres høringssvar, at de er dybt bekymret for, at sådan et kontanthjælpsloft vil bidrage yderligere til segregering af boligmarkedet mellem land og by. Det vil sige, at Dansk Folkeparti, som under valgkampen jo virkelig slog et slag for, at der skulle være en balance i Danmark mellem land og by, har glemt det. De er sådan set ligeglade nu med den forskel og den kamp, der kan være, eller den balance, vi skal forsøge at rette op på igen, eller hvad?

Inden jeg giver ordet til ordføreren, vil jeg godt bede de medlemmer af Folketinget, der har brug for at tale i telefon, om at gå uden for salen. Tak.

Så er det ordføreren.

Hvis der er noget, som vi i Dansk Folkeparti kæmper for, er det, at der skal være en balance mellem land og by, men også, at man ikke skal glemme vores udkantsområder, sådan kalder nogle det, men jeg kan godt lide det dejlige ord vandkantsområder. Uanset det her lovforslag er det en sag, vi kæmper for og arbejder for. Det er der ikke nogen tvivl om, og det er noget, vi fortsat vil være kendt for, nemlig at være dem, der taler for lavere færgepriser til de små øer, bedre internetforbindelser, og vi har jo sågar været med til at sikre, at der også er nogle statslige arbejdspladser, der rent faktisk rykker fra hovedstaden og ud i resten af Danmark. Så hvis der er noget, vi er med til at skabe, er det en bedre balance mellem land og by.

Hr. Kasper Roug, anden korte bemærkning.

Tak. Inden ordføreren drømmer sig hen i alle mulige navne for landdistrikterne, kunne hun vel godt svare på, hvad hun mener om det høringssvar, der nu er, altså det her med, at vi simpelt hen skaber en klar forskel, også som hr. Søren Egge Rasmussen nævnte i sit spørgsmål til ordføreren, det vil sige, at nu tvinger man simpelt hen nogle af de svageste i det her samfund til at flytte hen til steder, hvor det faktisk er billigere at bo. Hvad mener ordføreren om det?

Ordføreren.

Jeg står sådan set det i den situation, at jeg synes, at vi skal huske på, at der også er nogle kommuner, der skal reagere, inden man bliver sat ud af en bolig og flytter langt ud på landet til et faldefærdigt hus, som en udlejer, der måske ikke har de bedste hensigter, sådan set har ansvaret for. Vi skal sikre, at kommunerne forebygger, at man overhovedet kommer i en situation, hvor man bliver udsat af sin lejlighed. Det kan kommunerne jo godt gøre i dag, hvis man opper sig. Nogle gør det jo allerede, mens andre godt kunne indføre nogle initiativer i samarbejde med de lokale boligorganisationer i forhold til at sikre, at man ikke ender i en situation, hvor man bliver sat ud af sin bolig.

Så skal vi lige huske på, at hvis man står i en situation, hvor man f.eks. bliver udsat af sin bolig, betyder det ikke nødvendigvis, at det er, fordi man ikke lige har nok styr på sin privatøkonomi, eller at man ikke har økonomi nok. Det kan lige så godt være, at man står i en situation, hvor man er ude i en skilsmisse, eller man har psykiske problemer. Det kan også gøre, at man er i en situation, hvor man måske bliver udsat af sin bolig. Så det skal forebygges.

Den sidste spørger, som vi når i denne runde, er hr. Erik Christensen, Socialdemokratiet.

Tak. Jeg forstod på ordføreren for lidt siden – jeg tror det var et svar her for tre-fire omgange siden – at ordføreren har en tiltro til, at når man sætter kontanthjælpsydelsen ned, så vil der komme flere i arbejde. Vi har nu også fået bekræftet, og ordføreren har også bekræftet, at det vil være 700, der kommer i arbejde. Er logikken så, at hvis vi nu satte den yderligere ned, så ville der komme endnu flere i arbejde?

Ordføreren.

Nej.

Hr. Erik Christensen.

Tak. Når ordføreren to gange ligesom bekræfter eller selv siger, at baggrunden for det her er, at flere mennesker vil komme i arbejde, når der vil være større forskel på kontanthjælpen og på lønnen, bliver jeg nødt til at spørge: Hvad er så baggrunden for, at ordføreren så samtidig står og siger, at hvis man ikke satte den yderligere ned, ville der ikke komme flere? Hvor er logikken henne i det her? Det, vi gør nu, er, at vi gør en hel masse mennesker mere fattige, og så tror vi på, at der er flere mennesker, der kommer i arbejde – ifølge ordføreren.

Vi har fået bekræftet nu, at det er 700 mennesker, der kommer i arbejde. Det er en voldsom pris, de sidste godt 25.000 skal betale, for at 700 mennesker kommer i arbejde. Altså, man sætter så mange mennesker, som får en meget, meget vanskelig dagligdag, nogle bliver sat ud af deres boliger, andre har ikke råd til at betale for deres børns fritidsaktiviteter osv., ned i ydelse, og samtidig står ordføreren her og siger, at det vil betyde, at flere mennesker kommer i arbejde. Hvordan hænger det her sammen?

Ordføreren.

Jeg vil godt sige til hr. Erik Christensen, at det skal kunne betale sig at arbejde, det skal det. Det skal ikke være sådan, at det bedre kan betale sig at være på kontanthjælp frem for at arbejde. Jeg er udmærket godt klar over, at man har sådan en socialdemokratisk logik, der hedder, at det skal være et mål i sig selv, at flere kommer på kontanthjælp – for det er det, det lyder som i mine ører. Men jeg vil også gerne fortælle, at vi faktisk har nogle rigtig positive beskæftigelsestal i øjeblikket, beskæftigelsen er stigende. Og jeg håber, at der er så mange som muligt, som rent faktisk kommer i arbejde med det her kontanthjælpsloft.

Tak. Der er ikke flere, der har bedt om korte bemærkninger. Vi siger tak til ordføreren. Den næste ordfører i ordførerrækken er hr. Hans Andersen fra Venstre, kom nærmere.

Tak for det. Lovforslaget, som vi behandler i dag, er en udmøntning af aftalen om et nyt kontanthjælpsloft. Det er en aftale, der er indgået mellem regeringen, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti. Vi skal sikre os et Danmark, hvor det altid kan betale sig at arbejde; et Danmark, hvor der er en markant større gevinst ved at tage sig et arbejde frem for at være på kontanthjælp. Alle skal bidrage til den fælles velfærd og det arbejdende fællesskab, og det markerer vi med dette lovforslag i dag. Det foreslås, at der indføres en række initiativer, som skal være med til at sikre, at det kan betale sig at arbejde for modtagere af integrationsydelse, uddannelseshjælp og kontanthjælp.

For første foreslås det, at der indføres et nyt kontanthjælpsloft. Det nye loft gælder for modtagere af kontanthjælp, uddannelseshjælp og integrationsydelse. Hvis den samlede ydelse overstiger loftet, reduceres der i særlig støtte og boligstøtte. Ingen kan få den samlede ydelse reduceret med mere end summen af særlig støtte og boligstøtte, og dermed reduceres kontanthjælpen eller de børnerelaterede ydelser ikke. Vi skaber derved et øget incitament til, at det fortsat og i højere grad kan betale sig at tage alle former for job.

For det andet indfører vi med lovforslaget et skærpet rådighedskrav, hvor 225-timersreglen genindføres.

For det tredje foreslås det med lovforslaget, at retten til ferie ændres fra 5 til 4 ugers ferie med kontanthjælp, hvor en ferieperiode maksimalt må vare 2 uger.

Det er et faktum, at antallet af kontanthjælpsmodtagere har været stigende de sidste par år. Kontanthjælpsloftet er en af nøglerne til at sikre, at det faktisk kan betale sig at skifte kontanthjælpen ud, også med et job, hvor lønnen er i den lave ende. Vi skal huske, at kontanthjælpen kun er en midlertidig løsning, og med kontanthjælpen, som det er i dag, må vi bare sande, at det er lige så givende at være på kontanthjælp som at tage sig et arbejde. Det skal vi gøre op med, og det er derfor, vi står her i dag.

Kontanthjælpsloftet er som sagt helt afgørende for, at der er en forskel på at gå på arbejde og være på kontanthjælp. Det er et spørgsmål om rimelighed. Det skal ikke være lige så fordelagtigt at være på kontanthjælp som at gå på arbejde, og der er hårdtarbejdende danskere, der har sig et arbejde, og som hver dag tager af sted på job og yder bidrag til vores fælles velfærd. Flere skal stå aktivt til rådighed for arbejdsmarkedet, og med lovforslaget i dag sikrer vi, at flere mennesker faktisk kommer i job, og vi sikrer, at der er et incitament til at tage et job.

På den baggrund støtter Venstre lovforslaget. Tak.

Der er fire, der har bedt om korte bemærkninger. Den første er hr. Finn Sørensen, Enhedslisten.

Tak. Ordføreren fortsætter i den samme rille som Dansk Folkepartis ordfører. Det skal kunne betale sig at arbejde. Man messer det nærmest, som om det var en præst, der stod og holdt en prædiken. Men samtidig er det jo en tilståelsessag. Det fremgår jo af forslaget, at man ikke engang selv tror på det, man siger. Man regner kun med, at 700 kommer i arbejde, på trods af at man generer og skærer ned over for cirka 30.000 mennesker. Så kan vi nu ikke bare konkludere, at al den her snak om, at det skal kunne betale sig at arbejde, bare er en dårlig undskyldning for at skære ned over for mennesker, der i forvejen har det svært, for at sikre, at der kan blive nogle skattelettelser til de 10 pct. bedst stillede i det her samfund, f.eks. sådan nogle som hr. Hans Andersen og mig selv?

Ordføreren.

Vi vil gerne diskutere princippet om rimelighed, også med Enhedslistens ordfører, altså om det ikke er rimeligt, at der er en forskel på, hvad man har ud af det og har tilbage hver måned, når man går på arbejde, i forhold til når man er på kontanthjælp. Her er der et forslag om et kontanthjælpsloft, der netop skal sikre, at der faktisk er en økonomisk gevinst, også ved at tage et job til 17.700 kr., som er det, man kan få som butiksassistent, hvis man f.eks. står i butik her i København. Der skal være et incitament til det. Og det er korrekt, at det forslag og den aftale, vi har lavet her, giver omkring 700 ekstra i arbejde. Jeg tror nu nok, at det er et konservativt skøn. Jeg tror faktisk, at der er flere, der kommer i arbejde, når først kontanthjælpsloftet er implementeret.

Hr. Finn Sørensen.

Hvis man tror på det, men ministeren tror åbenbart ikke på det. Hvorfor har ordføreren så ikke overbevist ministeren om, at der skulle stå 7.000 eller et andet fantasital? Jeg vil gerne spørge ordføreren, hvad vi skal bruge den der rimelighedsfølelse til. Nu kommer det jo ligesom frem. Det er jo sådan nærmest et moralsk spørgsmål. Er det alle de lavtlønnede, vi har i det her land, som skal blive lidt gladere for at være lavtlønnede, fordi der er nogle, der har det meget, meget dårligere end dem selv? Det er vel det, det drejer sig om, når det kommer til stykket. For så kan det jo tænkes, at de der lavtlønnede oven i købet er villige til at gå endnu mere ned i løn. For det er jo det, der sker, når man sænker de sociale ydelser. Det er de økonomiske vismænd enige i. Så der er vel to formål med det her lovforslag. Det ene er at skaffe skattelettelser til sådan nogle som os. Og det andet er at få presset lønningerne ned i det her land. Skal vi nu ikke være ærlige om, hvad det egentlig drejer sig om?

Ordføreren.

Venstre gik til valg på en dobbeltreform, som skulle bestå af to elementer. Det ene er et loft over kontanthjælpen, og der andet er, at vi får sat skatten ned for dem, der har de laveste lønindkomster. Det her er del et. Det handler om at sikre, at det i højere grad kan betale sig at arbejde, også hvis man kommer fra kontanthjælp. Den tilstand er der ikke i dag. Det er det, vi skaber med kontanthjælpsloftet. Og så er det korrekt, at de penge, der kommer af, at vi laver et kontanthjælpsloft, skal gå til at sætte skatten ned på arbejde, og det glæder jeg mig til.

Hr. Leif Lahn Jensen.

Det er faktisk et meget let spørgsmål, jeg vil stille til ordføreren: Kan ordføreren bekræfte, at med hr. Lars Løkke Rasmussen som statsminister – altså sidste gang, han var statsminister, og ikke den her gang – gik udviklingen den forkerte vej? Vi fik under hr. Lars Løkke Rasmussens regering fra 2009 til 2011 26.000 flere personer, som ifølge hans forståelse har en svag økonomisk tilskyndelse til at arbejde. Kan ordføreren bekræfte det tal?

Ordføreren.

Nu ved jeg ikke, hvor ordføreren har det tal fra. Men perioden 2009-2011 bar præg af, at vi havde en situation, hvor det ikke ligefrem gik voldsomt hurtigt fremad i Danmark, så der kom flere mennesker på kontanthjælp. Men jeg kan også konstatere, at fra 2011 til 2015 er der kommet væsentlig flere på kontanthjælp. Og det er derfor, at vi skal have lavet om på det her. Det er derfor, at vi nu laver et kontanthjælpsloft, der i højere grad sikrer, at det kan betale sig at arbejde, og at man derfor skifter kontanthjælp ud med et job. Det er det, vi har brug for for at få vækst og fremgang i det her land.

Hr. Leif Lahn Jensen.

Det næste spørgsmål er: Lige nu er det jo sådan, efter at den socialdemokratisk ledede regering faktisk har gjort noget ved det her i forbindelse med skattereformen, at ni ud af ti danskere får mere end 2.000 kr. ekstra efter skat, hvis de rent faktisk tager et arbejde. Punkt 1: Kan ordføreren bekræfte det? Punkt 2: Mener ordføreren, at 2.000 kr. er nok? Jeg vil ikke nævne noget om sko eller noget om, at det ikke er ret mange penge. Mener ordføreren, at 2.000 kr. betyder, at det kan svare sig at tage et arbejde?

Ordføreren.

Så vidt jeg husker, er forudsætningen for hr. Leif Lahn Jensens spørgsmål, at man tager et job til 20.000 kr., og det er jo ikke godt nok. Vi skal jo også sikre, at det kan betale sig at arbejde, hvis man tager et job til 17.700 kr., for det er jo ikke alle mennesker, der kan skifte kontanthjælpen ud med et job til 20.000 kr. Vi skal sikre, at det altid kan betale sig at arbejde. Det er derfor, at vi indfører kontanthjælpsloftet.

Hr. Nikolaj Amstrup, Alternativet.

Mange tak. Jeg har prøvet tidligere at få et svar på det her, bl.a. ved et spørgsmål til ministeren, men det kan være, Venstres ordfører kan hjælpe mig. Er det bevidst, at det her moderne kontanthjælpsloft rammer enlige forsørgere allerhårdest? Altså, jeg kan igen tage som eksempel fra Beskæftigelsesministeriets faktaark, at en enlig forsørger med tre børn får 3.500 kr. mindre – det bliver kaldt en øget beskæftigelsesgevinst, men det er jo reelt det, som en enlig forsørger med tre børn får mindre. Og ligegyldigt hvordan man italesætter det, er det jo, som det er nu, ikke en fest at være enlig forsørger på kontanthjælp med tre børn, men nu gør man det endnu sværere for både voksne og børn. For en enlig uden børn er der ingen forskel, for et ægtepar uden børn er forskellen 1.500, men dem, der rammes hårdest, er altså børnefamilier, enlige forsørgere, der ikke har en let familiesituation i forvejen. Er det et bevidst valg?

Ordføreren.

Alternativets ordfører – kan jeg forstå – kigger på det faktaark, der handler om gevinsten ved at tage et job. Det har ikke noget at gøre med, hvad de pågældende mister i eventuel særlig boligstøtte, så det her handler simpelt hen om, hvor stor gevinsten bliver ved at tage et job til 17.700 kr. om måneden. Og det er rigtigt, at den bliver væsentlig større med kontanthjælpsloftet – det er hele formålet med lovforslaget, og det glæder jeg mig over, og det ser jeg frem til at vi får gennemført.

Hr. Nikolaj Amstrup.

Jeg vil godt kigge lidt videre, i forhold til hvordan det er struktureret. Altså, man har undtaget tilskud til daginstitutionsbetaling og til børne- og ungeydelse og børnetilskud, og det er, så vidt jeg kan forstå, for ikke at ramme børnefamilier hårdt, men boligstøtten er netop ikke undtaget, selv om boligstøtten i høj grad afhænger af antal børn. Hvis man virkelig havde ønsket at undgå at ramme børnefamilierne, havde man vel også kunnet undtage boligstøtten. Ville det ikke have været det rette at gøre, hvis man havde ønsket at undgå at ramme børnefamilierne ekstra hårdt?

Ordføreren.

Det, man får reduceret, som følge af at man rammer kontanthjælpsloftet, er særlig støtte og boligstøtte. Vi står sådan set fast ved, at man har sin kontanthjælp, den skærer vi ikke i med det her lovforslag. Det står vi fast ved. Så er det den reduktion, der sker, og det er i forhold til særlig støtte og boligstøtte.

Hr. Pelle Dragsted, Enhedslisten.

Jeg tænker, at nogle af de mere end hundred tusinde danskere, der inden for det sidste år har været ramt af ledighed, og som sidder og ser den her debat, må spørge sig selv: Hvad er det for en verden, der er derinde på Christiansborg? Altså, vi hører ordføreren stå og sige, at det skal kunne betale sig at arbejde, og at det i dag er lige så givende at være på kontanthjælp som at tage et job. Kender ordføreren reglerne, kender ordføreren de vilkår, som arbejdsløse er under? Du skal jo stå til rådighed for arbejdsmarkedet for at få kontanthjælp. Du bliver sendt i nyttejob. Ordføreren har selv været med til at indføre reformen. Det vil sige, at du skal arbejde 37 timer om ugen for din kontanthjælp. Du sparer ikke op til pension. Du må ikke have formue. Du skal stå til rådighed for møder, lige så snart du bliver indkaldt.

Det kan i den grad betale sig at arbejde i Danmark, og de mennesker, der går ledige, ønsker ikke noget andet. Problemet er bare, at der mangler job. Kan ordføreren bekræfte, at der ikke er nogen i Danmark, der kan vælge at gå arbejdsløs?

Ordføreren.

Jeg er helt opmærksom på, at reglerne som følge af bl.a. en kontanthjælpsreform, som også Venstre er med i, stiller skærpede krav til, hvad man skal leve op til, når man er på kontanthjælp. Men det ændrer jo ikke ved, at gevinsten i dag er for lille ved at skifte kontanthjælpen ud med et arbejde – og et arbejde, hvor vi starter med, at man får 17.700 kr. om måneden. Der er gevinsten simpelt hen for lille. Og det er derfor, vi har gennemført og vil gennemføre et kontanthjælpsloft. Vi skal simpelt hen sikre, at der altså er en større forskel på at være på kontanthjælp og at tage et job.

Hr. Pelle Dragsted.

Jamen igen: Ordføreren sidder selv i en utrolig privilegeret situation som folketingsmedlem med en løn, der er ikke en, to, tre, fire eller fem, men seks gange så høj som det, en enlig kontanthjælpsmodtager får.

Hvis du får et arbejde, opsparer du pension. Hvis du får et arbejde, opsparer du muligheden for at komme på dagpenge. Du får kollegaer, du bliver inviteret til julefrokost. Der er jo fyldt med incitamenter, som I bare vælger at lukke øjnene for. I fokuserer på den her afstand, fordi I ønsker at gøre det dyrere for danskerne at miste deres arbejde. For det er konsekvensen af det her, altså at for lavtlønnede danskere vil det fremover blive dyrere og farligere at miste deres arbejde.

Ordføreren.

Jeg synes, at hver gang Enhedslisten har en dårlig sag, begynder Enhedslisten sådan at inddrage folketingsmedlemmernes løn eller vederlag. Det synes jeg bare man skal holde ude af den her debat. Det her handler om, om der skal være rimelighed i den måde, vi håndterer og indretter vores samfund på. Og vi siger, at vi sådan set synes, der skal være en forskel på at være på kontanthjælp og at tage et job, også tage et job, der bliver lønnet med 17.700 kr., som er den mindsteløn, man får, hvis man står i en butik på Strøget i København. Der skal da være en forskel på at stå op om morgenen og passe sit job og at være på kontanthjælp.

Tak. Så er det fru Anne Paulin, Socialdemokraterne.

Tak. Det Økonomiske Råd vurderer, at en af de mange sociale konsekvenser af kontanthjælpsloftet vil være, at vi på sigt vil få et lavere lønniveau i Danmark. Kan ordføreren bekræfte, at Venstre er enig i Det Økonomiske Råds vurdering i den her sag?

Ordføreren.

Jeg tror sådan set, at lønnen generelt i Danmark kommer til at stige, hvis vi får skabt den vækst, vi alle sammen gerne vil have. Hvis vi får skabt de rammer, der gør, at virksomhederne ønsker at investere i Danmark, så tror vi sådan set, at der kommer flere mennesker i arbejde, og at den generelle vækst stiger i Danmark. Det er vi sådan set optaget af. Men det handler jo om, at der også er mennesker, der vil tage de job, der er – og derfor bl.a. kontanthjælpsloftet.

Fru Anne Paulin.

Så kan ordføreren afkræfte, at Venstre ønsker et lavere lønniveau i Danmark, hvilket ellers flere af ordføreres kolleger tidligere har udtalt sig om, altså at det er der, Venstre ønsker os hen?

Ordføreren.

Jeg ved ikke, hvilke ordførere for Venstre spørgeren henviser til. Og så vidt jeg ved, er både Venstre og Socialdemokraterne optaget af, at lønspørgsmålet håndteres et helt andet sted end i Folketingssalen, og det håber jeg fortsat kan være sådan.

Så er det fru Malou Lunderød, Socialdemokraterne.

Tak. Nu kan jeg forstå på ordføreren, at tanken med det her kontanthjælpsloft er at få flere i arbejde. Det synes jeg sådan set er en prisværdig tanke, som jeg sagtens kan bakke op om. Så vil jeg gerne bede ordføreren bekræfte, at kontanthjælpsloftet øger beskæftigelsen med 700 personer, og spørge, om ordføreren mener, at 700 personer er et ambitiøst og tilfredsstillende resultat af det her kontanthjælpsloft. Er det prisen værd til gengæld for endnu flere hjemløse og fattige i Danmark?

Ordføreren.

Det er korrekt, at vurderingen er, at det her skaber mulighed for, at 700 flere kommer i arbejde. Det er fuldstændig korrekt. Så skaber det i øvrigt den rimelighed, der er brug for, så der er forskel på at være på kontanthjælp og være i arbejde, også i arbejde til en relativt lav løn.

Fru Malou Lunderød.

Tak. Så vil jeg gerne blive lidt ved det her med rimelighed. Mener ordføreren så også, at det er rimeligt, at de her mange tusinde børn i Danmark også skal rammes af kontanthjælpsloftet? Og hvilken betydning tror ordføreren det vil have for den sociale mobilitet for de her børn, som skal vokse op i det her samfund? Jeg tror, at social mobilitet er rigtig vigtigt, for at vi fortsat kan have et velfærdssamfund i vækst. Så jeg vil gerne spørge: Hvilken betydning har det for den sociale mobilitet for de her børn?

Ordføreren.

Jeg ser frem til, at flere børn får forældre, der faktisk går på arbejde, og ikke oplever, at forældrene er på kontanthjælp i årevis. Så målet er jo, at flere sådan set kommer i arbejde. Den bedste rollemodel, vi kan have for vores børn, er da, at der er noget at stå op til, nemlig et arbejde. Så at 700 flere sådan set, efter det her lovforslag bliver vedtaget, fremadrettet kommer i arbejde, er da rigtig godt.

Tak. Så er det hr. Lennart Damsbo-Andersen, Socialdemokraterne.

Tak. Nu har vi faktisk diskuteret det her i årevis, også da den tidligere regering fremsatte forslaget om nedsættelse af ydelserne. Da vi så havde regeringsmagten, hævede vi det hele igen, og nu diskuterer man det så igen. Jeg har rigtig, rigtig svært ved at forstå, hvad der egentlig ligger bag det, som ordføreren og regeringen har gang i her. Ordføreren siger hele tiden, at man kan tage sig et arbejde, og det skal kunne betale sig at arbejde. Men er det så ikke sådan, at der er to betingelser, der skal være opfyldt? For det første skal der være et arbejde derude, og for det andet skal man være i stand til at arbejde. Kan ordføreren ikke bekræfte det?

Ordføreren.

Der er job at søge. Jeg tror, at i midten af januar måned var der faktisk 20.000 ledige job på Jobnet. Så der er job. Mange af de kontanthjælpsmodtagere, vi sådan set arbejder med, og som kommunerne knokler for at få i arbejde, kan også gå i arbejde. Så det er jo med at lave det match mellem de ledige job og kontanthjælpsmodtagerne. Der skal den enkelte tage initiativ, og jobcentrene skal selvfølgelig hjælpe til.

Hr. Lennart Damsbo-Andersen.

Jeg er ikke spor uenig i, at den enkelte også har et medansvar, ligesom jobcenteret har, for at man kommer i gang. Problemet her er bare, at tre fjerdedele af dem, der er på kontanthjælp i dag, er vurderet til ikke at være i stand til at arbejde. De bliver ramt af den her lov. Tre fjerdedele er ikke i stand til at arbejde. Hvor mange af de 20.000 jobs, som ordføreren nævner, er så reelt for folk, der ikke har nogen uddannelse? Det er jo den anden problemstilling her. Selv om den sidste fjerdedel af dem, der er på kontanthjælp, ville være i stand til at arbejde, er de ikke i stand til at bestride de jobs, der reelt er til rådighed. Så hvor skal de dog vende sig hen? Det bliver kun ramt af det her. De bliver kun fattigere. Det bliver familierne og børnene, der bliver ramt af det. Der er ikke noget som helst, der peger i retning af, at de her kan komme i arbejde.

Ordføreren.

Jeg tror, det er sådan i dag, at både aktivitetsparate, arbejdsmarkedsparate og ikkeaktivitetsparate sådan set kommer i arbejde. Alle grupper kommer sådan set også i arbejde, som det er nu. Så er der nogle, der har brug for lidt mere støtte i starten, og andre går direkte ud i job. Det sker sådan set. Jeg gør bare opmærksom på, at der faktisk er 20.000 ledige job, der kan søges. Og så er der jo alle de job, der i dag bliver besat af mennesker, der kommer fra Østeuropa. Det er ufaglærte job. De skulle jo gerne besættes fremadrettet også af mennesker, som i dag er på kontanthjælp.

Tak. Hr. Søren Egge Rasmussen, Enhedslisten.

Det fremgår jo meget tydeligt, at det er en umådelig dårlig lov, som er ved at blive vedtaget her i Folketinget. Vi får frem her, at der altså er 700 personer, som kan se frem til, at de opnår et job ved den her ændring af kontanthjælpsloftet. Hvad er restproblemet så? Hvis man kigger på BL's høringssvar, så ser man, at der altså er udsigt til, at der er 14.000 familier, som ikke har råd til at bo i den bolig, de har nu. Det vil sige, at hvis vi nu bare siger, at der er 700 af dem, der er heldige at få et job, så har vi altså 13.300, som skal finde en billigere bolig at bo i, hvis de skal undgå at blive sat ud af deres bolig. Det synes jeg er meget alvorligt.

Jeg synes, det centrale i det her er, hvor de fattige skal flytte hen, mens de søger de jobs, som er lidt svære at få for dem. Jeg kunne godt tænke mig at høre Venstres ordfører om i den her beregnede virkelighed, hvor det er, at de her 13.000 mennesker skal finde en billig bolig.

Ordføreren.

Så vidt jeg er oplyst, er der faktisk ca. 500.000 lejeboliger, hvor man betaler under 5.000 kr. om måneden. Så der er faktisk billige lejeboliger til stede i hele Danmark. Og det er således, at hvis man er enlig forsørger på kontanthjælp, også med kontanthjælpsloftet, så har man jo et rådighedsbeløb efter skat og bolig på 12.800 kr.. Det synes jeg sådan set er et rimeligt beløb. Det mener jeg godt man kan leve for i en midlertidig periode.

Hr. Søren Egge Rasmussen.

Det er meget glædeligt, at Venstre fremhæver de almene boliger og fremhæver de boliger, som har en rimelig husleje. Jeg bor selv i en af de lejligheder. Jeg har ikke tænkt mig at flytte. Så det er altså ikke en mulighed for en af de her fattige at flytte hen i den bolig. Man må jo sige, at de boliger, som har den laveste husleje, er dem, som folk bliver boende i. Det er jo klart nok. Så løsningen på det her er jo sådan set at bygge flere almene boliger. Det er helt korrekt. Jeg vil høre, om ordføreren mener, at det er løsningen i den nuværende situation at bygge flere almene boliger.

Ordføreren.

Jeg tror, jeg sagde 500.000 lejeboliger. Det er både i den private sektor og den almene sektor. Der er jo 500.000, der har en husleje på under 5.000 kr. om måneden. Det er jo en mulighed. Jeg er helt sikker på, at der allerede nu er kontanthjælpsmodtagere, der bor i sådanne billige boliger. Så det er jo situationen. Så gør jeg bare opmærksom på, at hvis man er enlig forsørger og omfattet af kontanthjælpsloftet fra den 1. oktober 2016, så har man stadig væk et rimeligt rådighedsbeløb.

Tak. Hr. Torsten Gejl, Alternativet.

Tak. Jeg synes, at i diskussionen af de her love og med hele retorikken i lovforslaget får Venstre det nogle gange til at lyde, som om at ledighed er de lediges skyld. Det skyldes de arbejdsløses dovenskab. Så jeg vil gerne stille et helt grundlæggende spørgsmål: Tror ordføreren, at arbejdsløshed skyldes, at folk ikke gider at arbejde?

Ordføreren.

Jeg tror, at de allerallerfleste gerne vil arbejde.

Hr. Torsten Gejl.

Tak. Jeg går ud fra, at ordføreren dermed erkender, at der findes arbejdsløshed. Hvor mange mennesker beregner ordføreren der ville være ledige i vores samfund lige nu, hvis alle jobs blev besat? Hvor mange vil så forblive ledige, uanset hvor meget man sætter dem ned i hjælp, og uanset hvor meget arbejde de søger?

Ordføreren.

Jeg tror, at vi efter den her debat må sætte os ned og drøfte, hvordan man får matchet de ledige job og de ledige mennesker, vi har i Danmark. Det er korrekt, at i dag er der både dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere, og tilsammen udgør det et større antal end de 20.000 ledige job, der er slået op på Jobnet. Men der er 750.000 job, der bliver besat hvert år i Danmark, så der er sådan set rigtig mange job, som de ledige kan søge hvert år.

Tak. Så er det hr. Benny Engelbrecht, Socialdemokraterne.

Kontanthjælpsloftet og det lovforslag, som vi behandler nu, er som bekendt en del af regeringens jobreform. Nu kan man sige meget om den nuværende regering, men den har jo været nødt til at udsætte en del ting, skubbe udfordringer foran sig. Jobreformens fase 1 er så ikke en af de ting, men jeg undrer mig bare lidt over, at man har så travlt med at gennemføre kontanthjælpsloftet, når det nu er tydeligt for enhver, at det ikke nødvendigvis er sådan, at der er en umiddelbar interesse – heller ikke hos Dansk Folkeparti – for at gennemføre anden del af jobreformen efter sommerferien.

Så kan ordføreren ikke bare sige lidt om, hvorfor i alverden man egentlig har tænkt sig at skynde det her så meget igennem? Hvorfor er det, at man ikke bare venter med første del af jobreformen, når nu en skattereform tilsyneladende er noget, som har forholdsvis lange udsigter?

Ordføreren.

Nu ved jeg ikke, hvad den socialdemokratiske ordfører her prøver at gisne om i forhold til et politisk forløb, som jo ikke er tilendebragt endnu. Regeringen er sådan set optaget af at levere resultater. Her leverer vi et kontanthjælpsloft, der sikrer, at det i højere grad skal kunne betale sig at arbejde. Vi siger, at det er første del af en jobreform. Anden del kommer senere, hvor vi vil sætte skatten ned på arbejde. Det ser vi frem til at vi forhåbentlig også i samarbejde med Socialdemokraterne kan lave en aftale om til efteråret. Og det er sådan set køreplanen.

Så synes jeg da, at det lige nu er meget fornuftigt og rettidig omhu, at vi lige får styr på flygtningesituationen og sådan set ved, hvordan vi håndterer den, inden vi går i gang med anden del af en jobreform.

Hr. Benny Engelbrecht.

Jeg forholder mig til det, som bl.a. Dansk Folkepartis formand, hr. Kristian Thulesen Dahl, har sagt, nemlig at han mener, at man ikke skal gennemføre en skattereform i dette efterår, men at man skal udskyde den yderligere. Og så forholder jeg mig til det, der står i regeringsgrundlaget. I regeringsgrundlaget står der, at anden fase af jobreformen, altså skattedelen, skal falde i foråret 2016, og det er jo ganske tydeligt, at det ikke kommer til at ske. Så hvorfor har man så travlt? Hvorfor ikke vente med at gennemføre den her del? Allerbedst ville det jo være helt at droppe den, men hvorfor er det, man har så travlt med at gennemføre den her del? For jeg går ud fra, at ordføreren kan bekræfte, at der er en sammenhæng, og at en forudsætning er, at man gennemfører jobreformens fase 2, for ellers giver jobreformens fase 1 ingen mening.

Ordføreren.

Vores plan er stadig væk at gennemføre jobreformens fase 2. Vi synes blot, at vi skal kunne håndtere flygtningesituationen, og at vi skal håndtere den først, inden vi går i gang med jobreformens fase 2, hvor vores ambition er at sætte skatten ned på arbejde.

Tak. Så er det fru Sofie Carsten Nielsen, Det Radikale Venstre.

Tak for det. Jamen jeg blev da meget inspireret af ordførerens beretning om de mange ledige almene boliger og alle de mange ledige billige boliger i Danmark. Derfor kunne jeg bare godt tænke mig at høre ordføreren, om ordføreren ikke kan bekræfte, at Kommunernes Landsforening og en hel række borgmestre, herunder mange fra Venstre, i den grad har efterlyst, at der bliver opført flere billige – herunder almene – boliger i Danmark, bl.a. fordi der nu kommer flygtninge til, som har brug for det, og at kommunerne mangler almene boliger til en lav pris.

Ordføreren.

Det er fuldstændig korrekt, at KL har efterspurgt billige boliger. Hvis jeg har sagt, at de var ledige, skal jeg hermed rette det. Jeg har ikke oplysninger om, hvorvidt de er ledige; jeg konstaterer bare, at der er 500.000 af dem til en husleje under 5.000 kr. om måneden. Jeg ved ikke, om de ledige, men jeg ved, at kommunerne med de nuværende regler har adgang til hver fjerde af dem, hvis de bliver ledige, og derfor siger jeg, at det så faktisk også er muligt stadig væk at få en bolig til en lav pris.

Fru Sofie Carsten Nielsen.

Jamen det er det jo så faktisk ikke, hvis de ikke er ledige. Derfor vil jeg bare bede ordføreren bekræfte, at der er behov for markant flere billige boliger i Danmark, både fordi der kommer flygtninge, som får en meget lav ydelse, og fordi regeringen nu indfører et kontanthjælpsloft, som vil medføre, at flere har behov for en langt billigere bolig.

Ordføreren.

Jeg er opmærksom på og har også hørt om De Radikales forslag til, hvordan man kunne få bygget flere boliger i Danmark. Og vi har en udfordring – det medgiver jeg – i, hvordan vi håndterer at få fremskaffet flere boliger både til flygtninge, men jo også til kontanthjælpsmodtagere eller andre, der har en lav lønindkomst og ønsker at bo i en billigere bolig.

Tak. Fru Yildiz Akdogan, Socialdemokraterne.

Tak for det. Jeg blev lidt provokeret af ordførerens svar med hensyn til alle de her mange billige boliger, der er. 500.000 blev der sagt, men man ved ikke, hvor mange af dem der er ledige, og man har reelt heller ikke nogen løsning eller nogen konkrete svar på, hvad der kan gøres på det her område.

Jeg tænker f.eks. på en familie, hvor den ene har en psykisk sygdom. Den her familie har brug for mere end stabilitet og ro til at klare sig, for det går ikke bare ud over den enkelte person, men hele familien. Hvad er ordførerens svar på det? Det er, at der er 500.000 boliger i hele landet, og at man bare kan flytte. Er det det, der er svaret fra Venstres side? Er det sådan, man får flere folk i arbejde, altså ved at tvinge psykisk sårbare folk til at flytte rundt i landet og håbe på, at de kan finde en billig bolig og måske et job?

Ordføreren.

Hvis man er psykisk sårbar og har problemer, synes jeg, at man skal i et ressourceforløb og få afklaret, hvordan man kommer videre. Det kan være, at man skal på førtidspension; det kan være, at man skal i et fleksjob. Det er jo ikke hensigtsmæssigt, at man er på kontanthjælp i årevis. Så der mener jeg at der er en opgave at løfte, både for den enkelte, men også for jobcenteret.

Fru Yildiz Akdogan.

Tak for det. Men hvad er ordførerens konkrete svar på, hvad man kan gøre for de her sårbare mennesker? Altså, det er fint, at de skal igennem et forløb, men når man så spørger de forskellige organisationer, der ved noget om det her, så siger de, at det her kontanthjælpsloft ikke gør det nemmere for dem at komme i job. Og nu vil ordføreren også have, at de skal flytte rundt i hele landet for at finde en billig bolig. Der er ikke nogen billige boliger til dem, hvis de risikerer at blive smidt ud og skulle gå fra hus og hjem. Der er heller ikke mulighed for at få et job. De bliver endnu mere stressede, og børnene bliver endnu mere påvirkede. Hvad er ordførerens løsning i forhold til sådan nogle psykisk sårbare familiers problemer?

Ordføreren.

Det bliver lidt en gentagelse, for jeg lytter mig til, at det er et ressourceforløb, der kunne være svaret på den problemstilling. Og så skal jeg gøre opmærksom på, at Københavns Kommune eksempelvis også har mulighed for at få hver fjerde ledige bolig stillet til rådighed fra boligorganisationerne, og dem kan de jo bruge til mennesker, der søger en billigere bolig end den, de i øjeblikket har.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er hr. Finn Sørensen, Enhedslisten.

Lovforslaget er blevet mødt med den skarpest mulige kritik. Børnerådet, fagbevægelsen, Dansk Socialrådgiverforening, Danske Handicaporganisationer, Boligselskabernes Landsforening og mange, mange flere. Ja, selv Kommunernes Landsforening advarer imod at vedtage dette lovforslag.

Høringssvarene tegner tilsammen et skræmmende billede af et lovforslag, der helt målbevidst går efter at fattiggøre tusindvis af mennesker, ikke mindst børnefamilier. Konsekvenserne bliver social eksklusion, store sociale problemer og flere hjemløse. Vi har jo været der før, for det tidligere kontanthjælpsloft havde jo de samme konsekvenser og den tidligere 225-timersregel. Med det, der foreslås her, bliver det bare meget værre, fordi reglerne er langt skrappere, og fordi arbejdsmarkedet er blevet endnu mindre rummeligt, end det var i 00'erne.

Forslaget er også et hårdt slag mod langtidssyge, mennesker med handicap og psykiske sygdomme, som er på kontanthjælp. De bliver både ramt af loftet og 225-timersreglen. Kun hvis kommunen vurderer, at de er stærkt bevægelseshæmmede, eller at arbejdsevnen er meget begrænset, kan de undtages. Det er jo fuldstændig vanvittigt.

Vi taler om mennesker, som kommunerne selv har vurderet hverken er job- eller uddannelsesparate, men nu vil man kræve af disse mennesker, at de alligevel skal skaffe sig et ordinært arbejde, ellers bliver de straffet hårdt økonomisk. Man undskylder sig så med, at kommunerne jo kan undtage dem, der har væsentlige helbredsmæssige problemer. Det har vi altså ikke gode erfaringer med at kommunerne gør. Man kan jo bare se på de mange sager, hvor man tvinger alvorligt syge mennesker ud i arbejdsprøvninger og fleksjob af få minutters varighed, så det at tage sengen med på arbejde er blevet den nye parole i socialforvaltningerne. Og det er oftest stik imod speciallægernes anbefalinger.

Denne klapjagt på arbejdsløse og syge mennesker bliver kun værre fra og med den 1. januar i år, hvor statsrefusionen til kommunernes sociale ydelser bliver skåret drastisk ned efter 1 års ledighed, og når regeringens minusvækst i kommunerne slår igennem. Og hvor er de virksomheder og arbejdspladser, som vil tage imod disse mennesker, når de bliver opfyldt af følelsen af, at det kan betale sig at arbejde? Som om de ikke vidste det i forvejen. Hvor er de billige boliger, som disse mennesker skal bo i, når de er jaget ud af den gode almennyttige bolig, de hidtil har kunnet bo i, fordi de har fået fuld boligstøtte og særlig boligstøtte?

Det kan regeringen og forligspartierne ikke svare på af den simple grund, at disse jobs og disse boliger ikke findes, i hvert fald ikke i et omfang, der overhovedet står mål med de mange tusinde, man nu vil sætte ned i ydelser.

Regeringen påstår, at det hele går ud på at skaffe flere i arbejde, men det tror den jo ikke selv på. Regeringen forventer, at der kun kommer 700 flere i arbejde, mens cirka 30.000 mennesker ifølge regeringens egne tal bliver ramt af de her regler. Og det med arbejde er jo heller ikke det, det handler om. Det korte af de lange er, at det her lovforslag er en grov og kynisk spareøvelse, der skal tjene to formål: Det skal skaffe penge til lettelser i topskatten, som der står i regeringsprogrammet, og presse niveauet for sociale ydelser endnu længere ned, i forventning om at mindstelønnen følger med nedad.

Derfor er det heller ikke noget moderne kontanthjælpsloft. Det er gammeldags, rå og beskidt klassekamp iværksat for at gavne de 10 pct. af befolkningen, der igennem krisen i forvejen er blevet endnu rigere. Og for at dreje hælen rundt i øjet på dem, man lige har sparket ned, vil man ovenikøbet administrere det på en måde, som gør det endnu sværere for kontanthjælpsmodtagerne at tjekke, om de nu også har fået de rigtige ydelser. Det er teknik, men tag og læs om det i høringssvaret fra Udbetaling Danmark.

Dansk Folkepartis ordfører har så ømmet sig over, at der bliver rettet en særlig hård kritik imod Dansk Folkeparti. Men det er vel ikke så mærkeligt. Dansk Folkeparti holder jo disse menneskers skæbne i deres hænder. Dansk Folkeparti har magten til at forhindre den her umenneskelige og asociale lovgivning. Dansk Folkeparti har muligheden for at leve bare en lille smule op til det billede af sig selv som de svage og udsattes beskytter, som de gerne vil fremvise. Og hvis man ikke vil det, må man jo finde sig i at stå for skud. Men det er åbenbart vigtigere at hjælpe statsministeren igennem med skattelettelser og nedskæringer i velfærden og alle de andre dårligdomme, som den her regering er i gang med. Man må bare sige velbekomme.

Enhedslisten stemmer imod.

Tak til ordføreren. Der er ingen spørgsmål. Den næste ordfører er hr. Joachim B. Olsen, Liberal Alliance.

Tusind tak for det. Med det her lovforslag genindfører vi kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen, og vi reducerer retten til ferie for kontanthjælpsmodtagere fra 5 til 4 uger. Loftet sætter altså en grænse for, hvor meget man samlet set kan modtage i kontanthjælp, særlig støtte og boligstøtte. Det er et yderst fornuftigt forslag.

20 pct. af befolkningen i Danmark er på overførselsindkomst. Det er en langt større andel end i andre højtudviklede velfærdssamfund, en langt større andel end det, vi ser i vores nabolande. Vi har samtidig også en kontanthjælp, som er langt højere end den, vi ser i vores nabolande. Rockwool Fonden har tidligere beregnet, at kontanthjælpen i Danmark ligger 40-60 pct. over niveauet i vores nabolande – og det er altså vel at mærke, når man korrigerer for forskelle i priser. Kontanthjælpen vil også fremadrettet være højere i Danmark, end den er i vores nabolande.

Jeg synes, der er flere gode grunde til, at man nu får sat et loft over de her ydelser. For det første er det efter vores opfattelse et udtryk for, at man rent faktisk udviser respekt for de lønaftaler, som bliver indgået af arbejdsmarkedets parter. Det kan jo ikke være sådan, at arbejdsmarkedets parter siger, at nu aftaler vi en løn – en mindsteløn – og så siger vi herinde: Det kan da godt være, at vi har aftalt en mindsteløn, men vi synes, at man skal kunne få lige så meget i kontanthjælp, som man kan få ved at tage et job til en løn, som den danske fagbevægelse har sagt god for. Det hænger simpelt hen ikke sammen.

Derfor er der også rådighedsproblemer i det danske kontanthjælpssystem. Når man spørger kontanthjælpsmodtagerne selv, er det en fjerdedel – 25 pct. – der siger, og det er vel at mærke de jobparate kontanthjælpsmodtagere, at nej, de står ikke til rådighed for arbejdsmarkedet, selv om det er en forudsætning for, at man kan modtage kontanthjælp. Så man kan tale om rådighedsregler og om, at man ikke kan få kontanthjælp, hvis man ikke vil tage et arbejde – man skal tage et arbejde, ellers kan man ikke få kontanthjælp – fra nu af og i al evighed. Men det, der virker, er, at der er nogle grundlæggende økonomiske incitamenter til at tage et arbejde. Sådan skal det selvfølgelig være. Det skal selvfølgelig være sådan, at der er en forskel på at være i arbejde og være på kontanthjælp.

Der må jeg bare sige, at der også fremadrettet med det her loft vil være problemer i kontanthjælpssystemet. Det vil stadig væk være sådan, at for nogle familietyper på kontanthjælp – specielt forsørgere – vil det, man kalder nettokompensationsgraden i forhold til at være på kontanthjælp være helt oppe på 92 pct. Der vil stadig væk være en lille forskel. Det synes vi at man skulle have adresseret i den her aftale. Vi havde gerne set, man var gået lidt længere, men vi er dog tilfredse med, at vi faktisk fik landet en aftale, der blev mere ambitiøs end det, regeringen selv havde lagt op til.

For det, man gør her, er jo, at man tager udgangspunkt i mindstelønningerne, og så siger man, at folk på kontanthjælp som udgangspunkt ikke bør kunne få mere end 80 pct. af det, som de kan få, hvis de tager et arbejde til en løn, som fagbevægelsen i Danmark og arbejdsgiverne – arbejdsmarkedets parter – har sagt god for. Regeringen havde valgt at tage udgangspunkt i en løn på 18.500 kr. Vi fik faktisk gennemført, at det blev 17.700 kr., ligesom det er i dagpengesystemet, så der blev skabt en parallelitet mellem de to systemer. Det synes vi er fornuftigt, og det er et resultat, som vi er godt tilfredse med. Med den her aftale tager man altså skridt i den rigtige retning, i forhold til det skal kunne betale sig at tage et arbejde, at der selvfølgelig skal være en forskel på, om man er på kontanthjælp, eller man arbejder i et lavtlønsjob.

Så vil jeg afslutningsvis sige, inden det lander i spørgsmål om, hvor frygteligt det her er, at når man tager udgangspunkt i, hvad man rent faktisk har at leve for på kontanthjælp, vil det være sådan, at den her enlige mor med to børn på kontanthjælp, efter at husleje, skat, varme, el og daginstitution er betalt, vil have 10.200 kr. at leve for om måneden. Det kan man godt leve for, og det kan vi godt være bekendt. Tak.

Tak. Den første spørger er hr. Leif Lahn Jensen, Socialdemokraterne.

Tak for det. Jeg har et spørgsmål. Rockwool Fonden og de økonomiske vismænd siger, at hvis man sænker kontanthjælpen, for at det bedre kan betale sig at arbejde, så vil lønningerne også følge med nedad. Jeg er jo sikker på, at det får ordføreren til at slikke sig om munden, fordi ordføreren synes, det er rigtigt, men er ordføreren enig i det udsagn, som kommer fra de økonomiske vismænd, altså at med det her vil lønnen gå nedad?

Ordføreren.

Lønnen i Danmark aftales som bekendt af arbejdsmarkedets parter, og hvis man f.eks. kan få 3F med på en lønnedgang, vil lønnen jo gå ned. Det ved jeg så ikke om er realistisk. Men jeg vil gerne indrømme, at jeg synes, det ville være godt, hvis det var sådan, at der kom et ekstra løntrin i Danmark, for sandheden er jo, at overførselsindkomsternes niveau i Danmark afholder mange fra at kunne deltage på arbejdsmarkedet, for man skal være enormt produktiv i Danmark. Ens arbejdskraft skal være mindst 110 kr. værd, for at man kan komme ind på arbejdsmarkedet. Og kan man ikke det, bliver man afskåret fra at deltage på arbejdsmarkedet. Derfor synes jeg sådan set, at den model, vi har i Danmark, social set er en barsk model. Derfor så jeg gerne, at der kom et ekstra løntrin.

Det er jo ikke et udtryk for, at dem, der allerede er på arbejdsmarkedet, går ned i løn. Det er et udtryk for, at der er nogle, der nu får muligheden for at komme ind på arbejdsmarkedet, og det synes jeg faktisk vil være rigtig, rigtig godt og stærkt tiltrængt.

Hr. Leif Lahn Jensen.

Hvis Rockwool Fonden og de økonomiske vismænd har ret i, at lønnen sådan på sigt vil falde, som jo ordføreren også håber, er vi så ikke bare lige vidt igen? For så kommer lønnen jo igen ret langt ned i forhold til kontanthjælpsloftet, og så har vi igen Venstre og Dansk Folkeparti stående og sige, at det ikke kan svare sig at arbejde – og så skal vi sætte kontanthjælpen endnu længere ned. Er det ikke bare den situation, vi vil stå i?

Ordføreren.

Nej, sådan mener jeg ikke det er. Jeg tror, der i Folketinget er bred enighed om, at vi skal have et sikkerhedsnet i Danmark. Men det sikkerhedsnet skal jo ikke være af en sådan karakter, at det afholder mennesker fra at være med, og som, hvis de havde været født i alle mulige andre højtudviklede velfærdssamfund, rent faktisk havde deltaget på arbejdsmarkedet; så havde de fået foden inden for. Og på et dynamisk arbejdsmarked som det danske er det vigtigt, at man kan få foden inden for, for så kan man rent faktisk flytte sig. Men i Danmark er der rigtig mange mennesker, der bliver fastlåst i systemet, og det synes jeg sådan set ikke vi kan være bekendt. Derfor synes jeg ikke, at det system, vi har nu, er et udtryk for, at der er en balance mellem et sikkerhedsnet, og at det også skal kunne betale sig og svare sig at være på arbejdsmarkedet.

Den næste spørger er hr. Nikolaj Amstrup, Alternativet.

Jeg kunne godt tænke mig at spørge mere ind til nogle af konsekvenserne af lovforslaget. I høringssvarene peger både BL og Børns Vilkår på, at omkring 14.000 familier vil få vanskeligt ved at fastholde deres bolig, og det skulle være mere end ualmindelig underligt, hvis ikke nogle af de her 14.000 endte med at blive sat ud og faktisk heller ikke havde mulighed for at finde en ny bolig inden for deres beløbsramme. Hvor stor en – undskyld mig udtrykket – hjemløsegevinst er ordføreren villig til at acceptere for at få 600 mennesker i arbejde?

Ordføreren.

Jeg køber ikke præmissen. Det gør jeg ikke, fordi at lave den koalition, at den lavere kontanthjælp automatisk skulle føre til flere hjemløse, er efter min bedste overbevisning ikke rigtig. Et eksempel: For et par år siden var hele Beskæftigelsesudvalget på New Zealand. De har lavere ydelser på New Zealand, men de har også færre hjemløse. Så det er et eksempel på, at der er masser af andre parametre, der spiller ind i forhold til bekæmpelse af hjemløshed. Jeg mener, at det er en dårlig idé i at bekæmpe hjemløshed ved at have meget, meget høje ydelser, der så er med til at fastholde langt flere mennesker uden for arbejdsmarkedet med alt, hvad det indebærer af negative sociale konsekvenser – også for børnene.

Hr. Nikolaj Amstrup.

Nu taler vi jo her om fra den ene dag til den anden at skære voldsomt i ydelserne for nogle mennesker, som har planlagt ud fra en fremtidig situation. Men hvis der nu sker det, at der bliver nogle hjemløse ud af det her, er det så sådan, at man kan se det som, at de hjemløse i virkeligheden har noget af det største incitament til at komme i arbejde, da det vil forbedre deres sociale situation bedst muligt? Har de altså dermed, fordi de har et større incitament, også en bedre mulighed for at komme i arbejde, eller kunne man forestille sig, at det omvendte var tilfældet?

Ordføreren.

Jeg mener, at det er en helt forkert præmis at gå ind for. Det, der er vigtigt, efter vores opfattelse, for at bekæmpe hjemløshed, er jo, at man ude i kommunerne f.eks. bliver langt bedre til at fokusere ressourcerne mod dem, som har andre problemer, end at de bare mangler et arbejde. De har redskaber derude, hvor de f.eks. kan sikre sig, at huslejen bliver betalt før andre ting, og det kan forhindre hjemløshed. Sådan nogle redskaber bør man i langt højere grad tage i anvendelse ude i kommunerne.

Tak. Så er det hr. Pelle Dragsted, Enhedslisten.

Ordføreren fra Liberal Alliance tegner et billede af, at hvis ydelserne er høje, jamen så gider folk i et land ikke at arbejde, og derfor er Danmark håbløst bagefter. Men hvis vi kigger ud over Europa, er den sammenhæng der jo ikke. Så kan vi faktisk se, at de lande, der har de højeste ydelser, også er de lande, der har den højeste beskæftigelse og den laveste arbejdsløshed. Det er jo et af de her eksempler på, hvordan Liberal Alliance lukker øjnene for virkeligheden. De kigger ned i deres liberalistiske økonomibøger og forholder sig ikke til, hvordan virkeligheden ser ud.

For et par år siden, inden kontanthjælpen blev nedreguleret, kunne 94 pct. af kontanthjælpsmodtagerne tjene 2.000 kr. mere ved at komme i arbejde. Det er jo en markant lønfremgang, hvis man er på kontanthjælp, og her ser vi helt bort fra, at man også optjener pension og dagpenge, at man må have en formue, at man må have et sommerhus og en bil og alle de andre fordele, der følger af at være i arbejde. Der vil jo altid være en lillebitte gruppe, for hvem det ikke betale sig at arbejde.

Vi kan godt vælge at sige, at vi må sætte kontanthjælpen endnu længere ned, for det skal også kunne betale sig at tage et 20-timers deltidsjob eller et 10-timers deltidsjob. Men jeg vil gerne have ordføreren til at bekræfte, at resultatet af det bliver, at fordi man skal løse et lillebitte problem, bliver det dyrere for os alle sammen, når vi bliver ramt af arbejdsløshed; faldet ned til ledighed bliver dybere og dybere.

Hr. Pelle Dragsted har en tendens til at tale for længe i forhold til den udmålte tid.

Ordføreren.

Jeg vil først sige til spørgsmålet om, hvorvidt de lande med høje ydelser også har den laveste arbejdsløshed, at det helt kommer an på, hvordan man ser på det. Som jeg sagde tidligere, er 20 pct. af befolkningen i Danmark på overførselsindkomst. Der er jo en stor andel af dem, der slet ikke tæller med i arbejdsløshedsstatistikkerne, fordi de ikke skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Det er en langt højere andel end i andre lande. Og det er en del af det, for sagen er den, at havde en del af de her borgere været født i andre højtudviklede velfærdssamfund, havde de været en del af arbejdsmarkedet; så havde de ikke været på overførselsindkomst.

Så det her er ikke noget lille problem. Vi bruger en langt større andel af vores velstand på at udbetale overførsler, end man gør i andre lande. Er det så et udtryk for, at hr. Pelle Dragsted mener, at danskerne er mere syge og mindre i stand til at arbejde, og at det danske arbejdsmarked er mere råt end arbejdsmarkedet i f.eks. Tyskland? Det tror jeg faktisk ikke hr. Pelle Dragsted mener.

Hr. Pelle Dragsted.

Næh, og årsagen er meget mere enkel; den er, at vi i Danmark har valgt, at nogle af dem, der er uden for arbejdsmarkedet, finansierer vi og understøtter kollektivt, hvor man i andre lande vælger at gøre det i familierne f.eks. Men det, der er interessant, er, at vores beskæftigelse, andelen af mennesker i Danmark i den arbejdsdygtige alder, der arbejder, er høj sammenlignet med andre lande. Det er jo virkeligheden, vil jeg sige til hr. Joachim B. Olsen.

Men lad mig vende mig til noget andet, og jeg skal prøve at gøre det på 10 sekunder. Det er i forlængelse af det, ordføreren sagde før. Er prisen i form af mennesker, som ikke længere kan betale deres husleje, og som måske ryger på gaden, familier med børn, værd at betale med den lille effekt, der er ifølge lovforslaget selv?

Ordføreren.

Der er mange måske'er her. Og jeg vil da godt være ærlig og sige, at jeg ikke synes, det er nogen menneskeret f.eks. at bo til en høj husleje inde i København, når man er på kontanthjælp. Jeg har besøgt kontanthjælpsmodtagere, der bor inde i København til en høj husleje, og det synes jeg ikke nødvendigvis er rimeligt at man gør.

Det kan godt være, at der er folk på kontanthjælp, der må flytte til en billigere lejlighed. Det synes jeg sådan set er meget rimeligt; der er mange andre mennesker, der prøver det at måtte sætte tæring efter næring. Og i betragtning af at vi fortsat vil have verdens formentlig højeste kontanthjælp, synes jeg, det er en rimelig prioritering.

Tak. Så er det hr. Finn Sørensen, Enhedslisten.

Tak. Jeg vil gerne tilbage til den diskussion, som hr. Leif Lahn Jensen rejste, altså spørgsmålet om sammenhængen mellem de sociale ydelser, i det her tilfælde den laveste sociale ydelse, nemlig kontanthjælpen, og lønudviklingen, eller rettere sagt lønafviklingen. Alle økonomer er enige om, at der er en tæt sammenhæng imellem den laveste sociale ydelse og mindstelønningerne. Jeg kan se, at ordføreren nikker. Godt, jamen så må konsekvensen jo også være, at hver eneste gang det lykkes at trykke den laveste sociale ydelse ned og lønnen følger med ned, i kraft af at det skal kunne betale sig at arbejde, så vil Liberal Alliance og sikkert alle de andre kollegaer i blå blok komme og sige: Nu skal vi have sat de sociale ydelser, kontanthjælpen, endnu længere ned, for det skal jo kunne betale sig at arbejde. Er det ikke rigtigt, at sådan er mekanikken?

Ordføreren.

Det er fuldstændig rigtigt, at der er den mekanik, at overførslerne lægger en bund for lønningerne. Og derfor er det også rigtigt, at man godt kunne forestille sig – hvis arbejdsmarkedets parter, som jo aftaler lønnen, kunne blive enige om det – at mindstelønningerne så faldt.

Det er jo bare vigtigt at forholde sig til, at det ikke er et udtryk for, at alle andre på alle mulige andre områder, hvor man aftaler løn, vil gå ned i løn. Det er jo et udtryk for, at der kommer et ekstra løntrin, og der forstår jeg simpelt hen ikke venstrefløjen. Jeg forstår simpelt hen ikke, at man kan acceptere, at så stor en andel af befolkningen slet ikke har noget forhold til arbejdsmarkedet og står udenfor. Jeg troede faktisk, det var vigtigt for en ægte socialist, at arbejderne havde et forhold til produktionsmidlerne. Der har vi da fejlet i Danmark, fordi så mange mennesker ikke har det.

Så for mig – sådan som jeg ser det – vil det kun være positivt, hvis nogle af dem, der i dag passivt modtager en ydelse, verdens højeste kontanthjælp, byttede den indkomst ud med et arbejde og fik foden indenfor på arbejdsmarkedet, fik de der kollegaer, kom med til den der julefrokost, kom ind i det der sociale fællesskab, som en arbejdsplads også er – fik foden indenfor i stedet for at blive lukket ude.

Hr. Finn Sørensen.

Tak. I modsætning til hr. Joachim B. Olsen og alle de borgerlige økonomer og alle mulige andre går vi ikke og prøver at bilde folk ind, at der skulle komme mere velstand i et land, hvis man nu sørgede for at trykke lønningerne nedad. Hele det danske samfunds historie viser jo, at det forholder sig lige omvendt.

Men jeg vil gerne tilbage på sporet. Vil ordføreren ikke nok bekræfte, at hvis det lykkes at presse lønningerne ned, så der bliver mindre forskel mellem mindstelønnen og den nye kontanthjælp, så vil Liberal Alliance kræve en endnu lavere kontanthjælp? Jeg kan spørge på denne måde: Er Liberal Alliance enig med Dansk Arbejdsgiverforenings høringssvar, der klart siger, at der dog stadig udestår et behov for at tilpasse kontanthjælpen, så vejen til arbejdsmarkedet bliver mere åben? Er ordføreren enig i det?

Tak. Ordføreren.

Ja, det udsagn er jeg sådan set enig i, fordi det jo stadig vil være sådan, at der for nogle familietyper i kontanthjælpssystemet vil være en lille forskel på at være kommet i arbejde. Der vil være det, man kalder en nettokompensation på 92 pct. Og det er for højt, fordi vi ved, at har man så høj en nettokompensationsgrad, er der en betragtelig lavere beskæftigelsesgrad.

Så vil jeg gerne sige til det der med lønningerne, at det jo ikke er et udtryk for, at alle andre bliver fattigere eller skal have en lavere løn. Lønnen har en meget tæt sammenhæng med produktiviteten i forskellige brancher. Så hvis Enhedslisten prøver at tegne et billede af, at sænker man kontanthjælpen f.eks., får alle lønmodtagere en lavere løn, så er det absolut noget sludder.

Tak. Så er ordet hr. Søren Egge Rasmussens, Enhedslisten.

Jamen jeg synes, det er interessant at se, hvor vi finder boliger til alle, og man må jo konstatere, at der er 6.000 hjemløse, som meget gerne vil have en bolig. De kan nok ikke betale mere end 3.000 kr. om måneden. Så får vi en del flygtninge her i 2016, som også skal have en bolig, og på grund af den lave integrationsydelse bliver det også svært for dem at betale mere end 3.000 kr. Så kan jeg forstå, at det her lovforslag har som en forudsætning, at man har regnet på noget, hvor man tager udgangspunkt i en husleje på 2.800 kr. Det er så tidligere i debatten fremført, at der i Danmark skulle være 500.000 boliger, hvor huslejen er under 5.000 kr. Det er muligt, at det er rigtigt, men jeg synes i hvert fald, det er vigtigt i den fortsatte debat, at man tager udgangspunkt i virkeligheden. Og hvis virkeligheden er, at man har taget udgangspunkt i nogle regneeksempler på 2.800 kr., så tror jeg ikke, at det dækker virkeligheden.

Jeg vil godt stille et spørsmål til ordføreren, som tidligere var inde på, at der kan være nogle, der er nødt til at flytte. Hvor skal de fattigste flytte hen, hvis det er sådan, at de får skåret i deres kontanthjælp? Hvor er det i Danmark, de kan flytte hen og få en billig bolig?

Ordføreren.

Jeg er da glad for, at jeg kan korrekse ordføreren. Man har ikke taget udgangspunkt i en husleje på 2.800 kr. Når det handler om de her familietyper, altså forsørgere, tager man, så vidt jeg husker, udgangspunkt i en husleje på 6.200 kr. eller noget i den dur. Så det er ikke en husleje på 2.800 kr. Jeg tror, at det er for enlige kontanthjælpsmodtagere uden børn, at man tager udgangspunkt i en sådan husleje, og de der huslejer, man tager udgangspunkt i, er jo ikke noget, man har grebet ud af den blå luft. Det er jo, fordi man sidder og kigger ud i virkeligheden og samler informationer om, hvad huslejeniveauet rent faktisk er i Danmark, og hvad det er muligt at finde en lejelejlighed til. Og så tager man udgangspunkt i det.

Hr. Søren Egge Rasmussen.

[Lydudfald] ... lidt videre på virkeligheden. Og det her lovforslag lægger så op til, at der er 700 mennesker, som kan opnå et arbejde, hvis man vedtager det her lovforslag. Samtidig kan man jo læse i høringssvaret fra BL, at de kommer frem til, at der cirka er 14.000 familier, som ikke har råd til at blive boende i den bolig, de har nu. Hvis der så er 700 af dem, der er heldige at finde et job , står vi altså med, at 13.300 familier skal ud og finde en billig bolig, hvis ikke de skal sættes ud. Hvor mener ordføreren, at vi skal finde de her 13.300 billige boliger til de mennesker?

Ordføreren.

For det første vil jeg gerne sige, at jeg er sikker på, at beskæftigelseseffekten bliver større end 700. Den tidligere regering – da den afskaffede kontanthjælpsloftet – regnede med, at det mindskede beskæftigelsen med mellem 2.500 og 3.000. Jeg tror, at det er et meget, meget konservativt skøn, og jeg tror heller ikke på, at der er 14.000, der kommer til at stå uden bolig. Jeg sagde ærligt, at det godt kan være, at der er nogle, der må finde en billigere bolig, og jeg synes sådan set også, at det er helt fair, at man gør det, i betragtning af at vi stadig væk vil have formentlig verdens højeste kontanthjælp.

Mange tak til ordføreren. Næste ordfører er hr. Torsten Gejl fra Alternativet.

Vi behandler i dag et lovforslag, som betyder indførelse af et såkaldt moderne kontanthjælpsloft, der vil betyde, at mange mennesker vil få reduceret deres kontanthjælp, en 225-timersregel, der betyder, at man skal arbejde 225 timer om året for ikke at blive nedsat i hjælp, og loven tager også en uges ferie fra kontanthjælpsmodtagere.

Man skriver direkte i lovforslaget, at det vil styrke folks incitamenter til at tage alle typer jobs. Meningen er altså, at kontanthjælpsmodtagere skal motiveres til at finde arbejde i stedet for at være på kontanthjælp. I Alternativet tror vi, at den effekt vil være rigtig, rigtig begrænset. Man får ikke flere folk i arbejde ved at gøre mennesker fattigere. Rockwool Fondens evaluering af kontanthjælpen for de sidste 25 år konkluderer, at der er ringe belæg for at sige, at lavere kontanthjælp vil få kontanthjælpsmodtagere i arbejde. Den store norske undersøgelse, der måler arbejdslysten i 18 lande, viser, at arbejdslysten er størst i de lande, hvor der er de højeste velfærdsydelser. Den nye rapport, der kom fra Rockwool Fonden i mandags, viser, at folk stort set ikke vil arbejde mere, selv om de får skattelettelser.

Når regeringen alligevel sænker kontanthjælpen for tusinder af danskere, ser vi det som en spareøvelse, en spareøvelse, der rammer børnefamilier, enlige forsørgere, som rammer syge, handicappede, udsatte, mange af dem, som sandsynligvis har en indtægt, der ligger under den fattigdomsgrænse, som regeringen har afskaffet. Vi synes, at det er en spareøvelse, som nedvurderer kontanthjælpsmodtagerne. Man sparker nemlig nedad i samfundet og får det til at se ud, som om at ledigheden er de lediges skyld, og at arbejdsløsheden skyldes, at folk ikke gider arbejde. Det sender også et signal til resten af samfundet, der fritager andre fra det ansvar, det er at sikre, at vi skaber relevant arbejde til folk, som er inden for deres rækkeevne og deres faglige muligheder.

Kontanthjælpsloftet, 225-timersreglen og reduktionen af ferie betyder, at ledige endnu en gang skal jages rundt efter jobs, der ikke findes, og ydermere betale for deres kontanthjælp, så der kan finansieres skattelettelser, sandsynligvis også i topskatten.

I Alternativet synes vi, at det er en dårlig idé at gøre de fattige fattigere. Det skaber socialt armod, som igen skaber både menneskelige og økonomiske udfordringer. Regeringen glemmer fuldstændig, at folk gerne vil i arbejde. I 2008 var der næsten fuld beskæftigelse. Der var vi nede på 1,9 pct. i arbejdsløshed. Folk vil gerne arbejde, når der er arbejde at få, men regeringen har kun penge i hovedet. Man glemmer, at det økonomiske incitament kun er et blandt mange incitamenter til at tage arbejde.

Incitamenter er også socialt fællesskab og personlig udvikling. Folk får arbejde for at have status i samfundet, for at få identitet, mulighed for at møde venner, mulighed for at møde kærligheden. Løn er ikke kun penge. Løn er mange ting, og det er en af årsagerne til, at det kun har marginal effekt på beskæftigelsen, når man gør folk fattigere. Det er selvfølgelig rigtigt, at det skal kunne betale sig at arbejde, men Venstres stort anlagte slogan bliver anvendt forkert her, for lønnen for arbejde er ikke kun penge.

Vores samfund er ikke længere i en dyb krise. Der er mange indikatorer på, at økonomien er på vej frem. Ordføreren for DF stod glædestrålende her og fortalte, hvordan beskæftigelsen er stigende, og alligevel ønsker regeringen at øge den økonomiske ulighed ved endnu en gang at tage penge fra dem, der har mindst.

Vi har respekt for, at regeringen ser det her tiltag som rigtigt i forhold til at skabe et bedre samfund. Vi har respekt for, at man virkelig tror på, at økonomisk ulighed er forudsætningen for, at alle kan få det bedre, og vi er selv et iværksætterparti, der er glad for økonomisk vækst, så længe man husker den miljømæssige og den sociale bundlinje, men i Alternativet tror vi ikke på, at økonomisk ulighed er en del af løsningen på de udfordringer, som Danmark og verden står med i dag. Vi mener, at økonomisk ulighed er en del af problemet.

Derfor støtter vi ikke det her lovforslag, som skævvrider den økonomiske lighed yderligere og gør det sværere for kontanthjælpsmodtagere at leve et værdigt liv.

Tak til ordføreren. Der er et spørgsmål fra hr. Joachim B. Olsen, Liberal Alliance.

Jeg skal bare høre, om Alternativet mener, at niveauet for sociale ydelser overhovedet har nogen betydning for, om folk vil arbejde. Har det nogen betydning for beskæftigelsen, eller er det kun alle de andre ting – socialt samvær og noget at stå op til osv. – der spiller ind?

Ordføreren.

Jeg tror også, at niveauet for sociale ydelser har en betydning, men det viser sig jo, at det er i de lande, hvor niveauet for sociale ydelser er højest, at folk helst vil arbejde.

Hr. Joachim B. Olsen.

Jamen så er vi jo kommet lidt ad vejen. Alternativet erkender altså, at niveauet for sociale ydelser har en betydning. Altså, hvis vi herinde besluttede, at man skulle kunne få 500.000 kr. om året i kontanthjælp, så ville der nok være færre, der ville arbejde for 250.000 kr. om året. Det er jo godt, at vi er nået så langt.

Det er jo bare et af de parametre, vi kan justere på herinde. Det er svært for os at justere på nogle af de andre parametre, men vi har ligesom kontrol over, hvad man får i sociale ydelser. Og er det derfor ikke også nødvendigt og godt, at man ligesom siger: Jamen man skal ikke kunne få det samme, som man skal kunne få, når man går på arbejde?

Ordføreren.

Det hjælper jo ikke. Det er jo en forkert skrue at skrue på. Vi taler om 600-700 jobs, muligvis nogle enkelte flere, og vi taler om at nedsætte tusinder og atter tusinder af menneskers kontanthjælp.

Tak. Så er det hr. Pelle Dragsted, Enhedslisten.

Jeg vil bare sige mange tak for talen. Vi deler fuldstændig i Enhedslisten Alternativets opfattelse af de sociale konsekvenser af det her lovforslag. Det, jeg egentlig vil spørge om, er, at der jo – heldigvis, og forhåbentlig så snart som muligt – kommer en tid efter den her regering, en tid, hvor der måske vil blive set lidt mere bredt på, hvordan økonomien fungerer, og på de sociale konsekvenser, som politikken medfører. Jeg vil egentlig bare høre, om vi i Enhedslisten kan regne med at have Alternativet ved vores side, når vi skal arbejde for, at en ny regering, selvfølgelig, som noget af det første afskaffer den her forfærdelige lov, som vi nu indfører.

Ordføreren.

Vi glæder usigeligt til den tid, som hr. Pelle Dragsted taler om. At stå her og give konkrete løfter om, hvordan det lige skal strikkes sammen, og hvad der konkret skal rulles tilbage, er svært, men jeg ser mange ting for mig, jeg ville have lyst til at rulle tilbage – også det her kontanthjælpsloft.

Hr. Pelle Dragsted.

Det er jo klart, for vi bliver flere partier, der skal sætte os ned sammen efter et valg, og så må vi se, hvordan styrkeforholdet er faldet ud, og så skal vi jo finde ud af, om vi kan blive enige om et regeringsgrundlag osv. Men mit spørgsmål går bare på, om Alternativet sammen med Enhedslisten vil lægge vægt på, at vi får genoprettet økonomien for nogle af de grupper, som virkelig bliver udsat med det her forslag, bl.a. de enlige mødre.

Ordføreren.

Ja.

Den næste ordfører er fru Sofie Carsten Nielsen, Radikale Venstre.

Tak for det. I dag førstebehandler vi en lov fra regeringen med støtte fra Dansk Folkeparti om at genindføre kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen.

Red Barnet siger i deres høringssvar: »Red Barnet vurderer, at kontanthjælpsloftet vil gøre hverdagen umådeligt hårdere for mange kontanthjælpsmodtagere og deres børn, samt at kontanthjælpsloftet vil have en række uhensigtsmæssige konsekvenser for børnene.«

Bedre Psykiatri advarer i høringssvaret om konsekvenserne for de psykisk sårbare og siger bl.a.: »Ved en genindførsel af kontanthjælpsloftet vurderes sikkerhedsnettet at være svækket og den økonomiske tryghed skadet for rigtig mange mennesker og deres familier, ikke mindst børnene. På sigt vil det ramme store som små, hvor selv i forvejen særligt udsatte børn risikerer at miste deres sociale fodfæste og leve under trange vilkår.«

Der var vist en spørger tidligere, der også bragte på bane, at op imod en tredjedel af børn med psykisk syge forældre risikerer at få psykosociale problemer senere i livet ifølge forskning, og Bedre Psykiatri gør også opmærksom på, at trivsel i hjemmet er betinget af netop familiernes økonomiske og boligmæssige tryghed. Vi har prøvet det før. Dengang fik kontanthjælpsloftet ikke væsentlig flere i arbejde. Regeringen skønner selv 650 mennesker. Til gengæld blev familier fattige, og børn måtte vokse op i fattigdom. Jeg tror, at alle ved, at Radikale Venstre ønsker, at mange flere danskere skal i arbejde. Det allerbedste for børns opvækst er, at deres forældre kan forsørge sig selv og dem. Det allerværste for børns opvækst er at vokse op i fattigdom. Men ingen kan jo vælge at være på kontanthjælp. Kan man arbejde, så skal man arbejde.

Kontanthjælpen er vores sikkerhedsnet i Danmark. Det sikkerhedsnet klipper regeringen og Dansk Folkeparti nu hul i. Det vil medføre forarmelse og marginalisering og flere børn, der vokser op i fattigdom. Det mener vi ikke er en rigtig prioritering. Vi mener faktisk ikke, at vi kan være det bekendt.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører i rækken er hr. Karsten Hønge, SF.

Det er jo ikke så svært at blive enig om, at det skal kunne betale sig at arbejde. Det har bare ikke noget med det her lovforslag at gøre. Hvad er det, der hjælper arbejdsløse i gang? Det gør uddannelse, gode boligforhold, tryghed og så det, at der også rent faktisk er jobs til rådighed. Hjælper det at forringe forholdene for kontanthjælpsmodtagere? Lidt. Efter regeringens egne beregninger vil forringede forhold for mellem 25.000 og 30.000 mennesker resultere i under 700 i arbejde. Det står ikke i noget som helst forhold til hinanden. SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd og Rockwool Fonden har dokumenteret, at der ikke er positive effekter af tidligere begrænsninger af kontanthjælpen.

Når man ser ned over høringssvarene, kan vi jo se, at LO, FTF, Børnerådet, Børns Vilkår, Red Barnet, Frivilligrådet, Foreningen af kommunale social-, sundheds- og arbejdsmarkedschefer i Danmark, Danske Handicaporganisationer, SAND - De Hjemløses Landsorganisation, Rådet for Psykisk Sårbare på Arbejdsmarkedet, Institut for Menneskerettigheder, Dansk Socialrådgiverforening og mange flere alle sammen er meget kritiske over for det her lovforslag. Men er der slet ikke nogen, der er positive? Jo. Jeg fandt en enkelt: Dansk Arbejdsgiverforening. Men det er også dem, der kan se frem til, at lønningerne presses nedad.

Hvorfor i alverden vil de borgerlige så gennemføre en lov, som gør livet surt for så mange tusinde, og med en effekt, som stort set ikke kan måles? Chikane af de mange for et beskedent resultat. Jeg tror, det handler om noget, man måske kan kalde ideologisk betingede reflekser. Jeg synes, jeg kan se, det er i familie med Pavlovs hunde. Der var det her forsøg med hunde, der kom til at savle, bare de hørte en klokke. De havde nemlig gennem en tid hørt en klokke, hver gang de fik et måltid mad. Jeg tror, det er sådan, at hver gang de borgerlige hører en lille klokke om borgere, der er arbejdsløse eller kontanthjælpsmodtagere eller på anden vis går uproduktive rundt efter de borgerliges mening, så går der sådan en rigtig træls refleks i gang, som siger noget i retning af: Gør livet så surt som muligt for de udsatte og for de borgere, som har et svagt fodfæste på arbejdsmarkedet.

Pres på borgerne for at søge et arbejde kan jo virke. Men det virker kun over for dem, som rent faktisk er i stand til at indrette deres adfærd efter nye forhold. Men mange kontanthjælpsmodtagere er af flere forskellige grunde netop ikke i stand til bare at rette ind og marchere ud på arbejdsmarkedet. De borgerlige vil bruge virkemidler, som ikke virker. Det er lidt, som hvis man har en guldfisk, man synes skal beskæftige sig med noget mere, og så giver man den en cykel: Op på cyklen og af sted. Det er altså det, man kalder et mismatch på arbejdsmarkedet. Sig det dog bare ærligt. Det gør jo ondt helt inde i den småtskårne, fornærede borgerlige sjæl, at mennesker får penge for at gå derhjemme, uanset at de så i øvrigt helst vil have et job.

I det omfang, virksomhederne mangler arbejdskraft, er det jo kvalificerede ansatte, der efterspørges. Og her er medicinen jo logisk nok uddannelse, men også her rammer regeringen helt ved siden af med besparelser på netop uddannelsesområdet. Forringede forhold for kontanthjælpsmodtagerne skaffer ikke en eneste ekstra håndværker eller ingeniør. Fattigdom fører i det hele taget ikke til beskæftigelse, men til apati og mismod. På længere sigt kommer det faktisk til at koste samfundet, for børn, der vokser op i fattigdom, klarer sig på alle områder dårligere end børn fra familier med tryghed.

Det her forslag er både reaktionært og asocialt, og det har SF ikke tænkt sig at stemme for.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er hr. Rasmus Jarlov, Det Konservative Folkeparti.

Tak for det. Vi er meget glade for den aftale, vi har lavet. Vi synes, det er en rigtig god aftale, som gør Danmark rigere. Den gør, at der kommer flere i arbejde, den kommer til at sikre, at vi har en større velstand i Danmark, så vi har noget mere til borgerne i det her land.

Helt grundlæggende er det den type reformer, som Det Konservative Folkeparti gerne ser sig selv i. Det er den slags aftaler, som sikrer, at flere mennesker kommer i arbejde, og at Danmark bliver mere velstående. Derfor har vi jo valgt at være med i den her aftale. Hvor vi eksempelvis ikke var med i den dagpengeaftale, som blev lavet i efteråret, så ser vi den her aftale som meget positiv. Jeg vil gerne takke de andre partier, som er med i aftalen. Det er selvfølgelig Venstre og Liberal Alliance og særlig også Dansk Folkeparti, som viser, at de er klar til at tage ansvar i den her slags reformer. Som vi også har set i debatten her i salen, medfører det meget hård kritik fra nogle af modstanderne på den anden fløj, men her viser Dansk Folkeparti, at de er et lidt mere seriøst parti, selv om der godt kunne have været et nemmere synspunkt her, et mere populistisk synspunkt om at dele gaver ud til borgerne, som muligvis havde gjort livet nemmere for Dansk Folkeparti. Men jeg tror, det gavner på lang sigt, at man er med til at tage ansvar, at man ikke bare altid står og vil bruge flere penge, men at man også en gang imellem kan påpege, at her har man faktisk været med til at gå ind og tage et ansvar for Danmarks økonomi og for Danmarks velstand.

Derfor synes jeg også, det klinger lidt hult, hvad andre partier siger. Jeg undrede mig også over et meget kritisk indlæg fra De Radikale her. Når man ellers normalt bryster sig af, at man er et parti, som tager ansvar for væksten i Danmark, undrer det mig, at man er så kritisk over for en aftale som den her.

Det grundlæggende princip er, at man som modtager af kontanthjælp ikke må få – når man tager de samlede ydelser, som ikke kun er kontanthjælp, men også de øvrige ydelser, man kan få – mere end 80 pct. af det, man kunne få, hvis man var i et lavtlønsjob til 17.700 kr. om måneden. Det synes jeg er utrolig rimeligt. Jeg synes, alle må kunne tilslutte sig det synspunkt, at der skal være en fordel ved at tage et lavtlønsjob i forhold til at være på kontanthjælp. Det er hverken rimeligt eller hensigtsmæssigt, hvis der er ingen eller en meget lille gevinst ved at gå fra kontanthjælp til at være i arbejde. Det er ikke rimeligt, for hvis man bruger en meget stor del af sin hverdag på at arbejde, så skal der selvfølgelig være en anerkendelse af det, og der skal selvfølgelig være en gevinst ved det. Vi skal også huske på, at folk, der er i arbejde, har nogle udgifter, som folk, der ikke er i arbejde, ikke har, og også ud fra den synsvinkel bør det være sådan, at man får noget økonomisk ud af at sidde nede i kassen eller tage andre former for lavtlønsarbejde.

I spørgsmålet om, hvad man har til rådighed, når man er på kontanthjælp, føler Det Konservative Folkeparti, at det niveau, vi ligger på her, som er et meget detaljeret kontanthjælpsloft med forskellige satser alt efter ens ægteskabelige status, hvor mange børn man har osv., er et rimeligt niveau. Vi mener ikke, der er belæg for at sige, at folk bliver fattige af, at man indfører det her kontanthjælpsloft. Vi synes stadig væk, at det rådighedsbeløb, der er tilbage, de beløb, man får efter skat, er så store, at det er muligt at have en rimelig god tilværelse stadig væk med det niveau, der gives her.

På den baggrund kan vi bare anbefale, at man stemmer for forslaget. Vi er meget glade for, at det bliver gennemført, og ser frem til den videre behandling.

Tak. Der er et spørgsmål fra hr. Pelle Dragsted, Enhedslisten.

Tak. For et par uger siden debatterede vi her i salen forslaget om at fastfryse grundskylden. Da stod samme ordfører på samme talerstol og udtrykte meget stor bekymring for, at den voldsomme stigning i grundskylden – altså at grundskylden steg hurtigere end indtægterne – vil føre til, at familier vil kunne blive presset ud af deres hjem med alle de konsekvenser, det selvfølgelig har for de børn, som så skal ud af skolen og et helt andet sted hen. Dengang spurgte jeg til, hvordan ordføreren så på det her forslag og de konsekvenser, som det har for familier, der blev tvunget ud af deres hjem. Det ønskede ordføreren ikke at svare på den dag, for nu debatterede vi jo noget helt andet.

Jeg håber så, at jeg kan få et svar fra ordføreren i dag. Hvor er ordførerens bekymring, når det gælder de 13.000-14.000 familier, som ifølge Boligselskabernes Landsorganisation vil have meget, meget svært ved at betale deres husleje, og hvoraf mange formentlig vil blive presset ud af deres hjem med de følger, det har for de familier?

Ordføreren.

Jeg tror simpelt hen, at hr. Pelle Dragsted husker forkert. Jeg har i hvert fald ingen erindring om den debat. Jeg tror, det har været hr. Brian Mikkelsen, som hr. Pelle Dragsted har haft den debat med. Det kan godt være, at vi ligner hinanden, men jeg erindrer ikke, at vi har haft den debat.

Min bekymring for folk, der risikerer at miste deres bolig, er selvfølgelig, at det er en ærgerlig situation at komme i og al forståelse for det. Men jeg mener stadig væk, at de beløb, vi tilbyder folk her, er tilstrækkelige til, at man kan betale sin husleje. Man kan jo ikke betale en hvilken som helst husleje, og det er klart, at man bl.a. kommer til at skulle justere på, hvor man bor, hvis man kommer på kontanthjælp fra at have været på en højere ydelse eller fra at have været i arbejde. Der er det klart, at man får en lavere indtægt, og så må man selvfølgelig også justere på, hvor man bor henne, og det kan betyde, at nogle mennesker kommer til at flytte. Det kan vi ikke undgå. Hvis vi helt skulle undgå, at nogle mennesker skulle flytte, når de landede på kontanthjælp, skulle vi tilbyde folk en kontanthjælp, som var lige så høj som det, de kunne få i ethvert job. Og det kan vi selvfølgelig ikke.

Hr. Pelle Dragsted.

Det er jo faktisk grunden til, at vi har nogle af de her boligstøtteordninger, altså at man ikke kan tvinges ud af sin bolig, fordi man bliver arbejdsløs. Det synes jeg er et rigtig, rigtig godt princip. Jeg tror, det hverken er gavnligt for børnene eller for familien at blive tvunget ud af deres bolig, fordi de f.eks. kortvarigt bliver ramt af ledighed, eller fordi en økonomisk krise sætter ind.

Jeg må bare konstatere, at De Konservatives bekymring for børn, der tvinges ud af deres bolig, er fuldstændig afgjort af, om der er tale om børn af kontanthjælpsmodtagere eller tale om børn af boligejere. For Det Konservative Folkeparti er empatien simpelt hen fuldstændig klassebestemt.

Ordføreren.

Jeg synes, det er en meget mærkelig måde at stille det op på. Jeg har fuld forståelse for, at det er en ærgerlig situation, hvis man kommer til at skulle flytte, på grund af at man får en mindre indtægt. Men vi kan ikke garantere alle mennesker, at de kan blive boende i en hvilken som helst bolig. Man kan jo bo i en meget dyr bolig, og så kan det offentlige ikke garantere, at man kan blive boende, hvis man ikke længere har et job og ikke længere har den samme indtægt. Det kan vi altså ikke.

Det ville selvfølgelig være dejligt, hvis vi kunne det, men vi har ikke det pengetræ. Og der er heller ikke nogen rimelighed i, at man skal blive ved med at betale en meget, meget høj husleje.

Tak til ordføreren. Og herefter vil jeg give ordet til beskæftigelsesministeren.

Det lovforslag, vi behandler i dag, udmønter en aftale om et kontanthjælpssystem, og det er med henblik på, at det kan betale sig at arbejde. Det er et led i jobreform fase 1, og det er en aftale, der er indgået mellem Dansk Folkeparti, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti og Venstre. Aftalen indebærer, at der indføres et kontanthjælpsloft og en 225-timersregel, og at retten til ferie for kontanthjælpsmodtagere reduceres fra 5 til 4 uger.

Loftet gælder for kontant- og uddannelseshjælps- og integrationsydelsesmodtagere, og loftet sætter en overligger for, hvor meget man samlet set kan modtage i kontanthjælp, særlig støtte og boligstøtte. Hvis de samlede ydelser til personen overstiger loftet, reduceres særlig støtte og boligstøtte. Loftet indebærer ikke, at der skæres i selve kontanthjælpen.

Kontanthjælpsloftet sikrer, at det bedre kan betale sig at arbejde. Det er sund fornuft, at der skal være en forskel på at være på offentlig forsørgelse og på at forsørge sig selv. Det handler om respekt for de mennesker, der hver dag står op og går på arbejde, og det handler om at sikre sammenhængskraft i vores velfærdssamfund. Og så handler det i særdeleshed om, at flere bliver en del af fællesskabet på arbejdsmarkedet, også selv om det kun er med få timers beskæftigelse.

Med kontanthjælpsloftet vil det være sådan, at et typisk kontanthjælpsægtepar med tre børn fortsat har cirka 15.000 kr. til rådighed om måneden, efter at skat og husleje er betalt, eller, for at sige det på en anden måde, at de årligt modtager 406.000 i samlede offentlige ydelser. Og det er, når der tages udgangspunkt i de almindelige familietypeberegninger. De tal vil regeringen gerne stå på mål for.

Vi indfører også et krav om, at dem, der kan, skal arbejde 225 timer om året for at fastholde den fulde kontanthjælp. Reglen skal sikre, at kontanthjælpsmodtagere reelt står til rådighed for arbejdsmarkedet. Personer, som ikke kan arbejde, f.eks. på grund af sygdom eller lignende, berøres ikke af reglen. De skal have hjælp og støtte til at komme tilbage på arbejdsmarkedet, f.eks. via ressourceforløb og en helhedsorienteret indsats.

Endelig indeholder lovorslaget en ændring af kontanthjælpsmodtagernes ret til ferie, så de får ret til 4 ugers ferie i stedet for de nuværende 5 uger, og en ferieperiode må maksimalt vare 2 uger.

Jeg synes, at det er godt, at vi nu skaber et øget incitament til at tage et arbejde og at flere bliver en del af det arbejdende fællesskab. Og jeg vil gerne takke for behandlingen af lovforslaget her i dag og ser frem til en god udvalgsbehandling. Tak.

Tak til ministeren. Og der er et par spørgsmål – det første er fra hr. Leif Lahn Jensen, Socialdemokraterne.

Tak. Det må jo glæde ministeren, at de eneste, der i deres høringssvar sådan set synes, at det her er et rigtig godt lovforslag, er ministerens gamle arbejdsplads, Dansk Arbejdsgiverforening – alle andre synes jo, at det her er noget værre noget over for de mennesker. Men jeg er nødt til lige at stille et enkelt afklarende spørgsmål.

Det, der skete, var jo, at det viste sig, at det kontanthjælpsloft, som man jo sådan set havde lagt fra regeringens side, faktisk var forringet i forhold til de enlige forsørgere, efter at finanslovsaftalen var blevet lavet. Det vil sige, at det endte ud i, at de enlige forsørgere faktisk får mindre end det, som regeringen først foreslog – er det ikke korrekt?

Ministeren.

Forslaget, som det ligger her, som det er fremsat, er et forslag, som sikrer, at der er et særligt bånd i nettokompensationsgrad eller i forskellen mellem hvad man samlet set har som indkomst, hvis man arbejder til en overenskomstmæssig mindsteløn, og hvad man kan få i samlede overførsler, hvis man er på kontanthjælp. Det er et bånd, som sikrer en nettokompensationsgrad på mellem ca. 80 og ca. 90 pct. Og hvis der er nogle, der i særlig grad er blevet berørt, så er det, fordi deres gevinst ved at tage et arbejde tidligere har været særlig lille.

Hr. Leif Lahn Jensen.

Det her er et forsøg på at finde ud af, hvad der er sket, fordi de enlige altså bliver stillet ringere i det her forslag end i regeringens oprindelige udspil. Så der er sket et eller andet i finanslovsforhandlingerne, der gør, at de enlige faktisk står svagere.

Jeg kunne godt tænke mig at vide, om det var Liberal Alliance eller Dansk Folkeparti, eller hvem det var, der egentlig krævede, at de enlige skulle stå svagere i det her. Det synes jeg ville være meget interessant at få at vide.

Ministeren.

De overvejelser, der har været i forbindelse med udarbejdelsen af lovforslaget, har været overvejelser af den karakter, jeg har skitseret – altså respektfulde overvejelser om, at de mennesker, som hver dag står op, passer deres, går på arbejde, skal have en gevinst ud af det i forhold til de mennesker, som bliver forsørget af det offentlige. Og vi har tilstræbt, at nettokompensationsgraden ligger imellem disse ca. 80 og ca. 90 pct.

Tak. Så er det hr. Finn Sørensen, Enhedslisten.

Tak. Jeg vil gerne høre, om ministeren kan bekræfte, at både kontanthjælpsloftet og 225-timers reglen som udgangspunkt rammer alle, der af kommunen er vurderet som aktivitetsparate. »Som udgangspunkt«, siger jeg, fordi jeg godt ved, at der nævnes muligheder for undtagelse; men som udgangspunkt bliver alle, der af kommunen er vurderet som aktivitetsparate, dvs. hverken job- eller uddannelsesparate, ramt af kontanthjælpsloftet og af 225-timers reglen.

Ministeren.

Ja, der er desværre rigtig mange, som bliver berørt af det her, og det hænger sammen med, at der igennem de senere år er blevet opsamlet alt, alt for mange på kontanthjælp. Det, der er vort mål, er at få udtyndet den mængde mennesker, der er på kontanthjælp, således at de mennesker, der har en arbejdsevne, nu med dette forslag har et klart incitament til at tage et arbejde med den del af deres kapacitet, som de evner at tage et arbejde med, og at de øvrige mennesker får hjælp, således at vi får udtyndet antallet af kontanthjælpsmodtagere.

Som vi har hørt mange gange i dag, må kontanthjælp ikke være det, det har udviklet sig til, nemlig en varig ydelse. Kontanthjælp er en midlertidig ydelse. Man skal hurtigt enten i job eller have hjælp, således at man kommer videre over på andre ydelser.

Hr. Finn Sørensen.

Tak. Nu er denne regering og den tidligere regering jo selv ansvarlige og medansvarlige for, at antallet af kontanthjælpsmodtagere stiger, for det er jo en naturlig følge af, at man har skåret drastisk ned på mulighederne for at få førtidspension, og at antallet af mennesker, der mister deres sygedagpenge, altså får frataget deres sygedagpenge af kommunerne, også stiger. Så der er jo en naturlig årsag til, at antallet af kontanthjælpsmodtagere øges.

Men jeg synes ikke, ministeren forholdt sig til det centrale i spørgsmålet: Er det korrekt, at mennesker, som kommunen har vurderet som værende hverken jobparate eller uddannelsesparate, bliver ramt af kravet i 225-timers reglen og af kontanthjælpsloftet?

Tak til spørgeren. Så er det ministeren.

De eneste, der bliver ramt af 225-timers reglen, er de mennesker, som ikke arbejder i disse 225 timer om året, og som kommunen bedømmer til at have en arbejdsevne svarende til de 225 timer.

Tak for det. Så er det hr. Pelle Dragsted, Enhedslisten.

Jamen først og fremmest vil jeg da sige tillykke til beskæftigelsesministeren. Det må jo være lidt af en festdag. Nu kommer ministeren jo, som andre ordførere også har nævnt, fra en baggrund i arbejdsgivernes vigtigste lobbyorganisation, hvor man jo i årevis har presset på for at få skåret ned i arbejdsløse danskeres ydelser. Så bliver ministeren hevet ind til at varetage arbejdsmarkedsområdet lige fra arbejdsgivernes organisation, og nu kan ministeren så sætte kronen på værket ved at gennemføre de her meget, meget voldsomme angreb på de danskere, der er ramt af ledighed og for nogles vedkommende også sygdom, hvorefter ministeren så i et høringssvar bliver klappet på ryggen af sin tidligere organisation. Det er næsten til at få tårer i øjnene over.

Men mit spørgsmål ligger lidt i forlængelse af den tidligere ordførers. Den her 225-timersregel er det, man siger folk skal arbejde. Det er fair nok. Der foreslås i høringssvarene fra en organisation, at man jo så kunne sige, at ja, i den udstrækning, jobcentrene faktisk anviser 225 timers arbejde og de her arbejdsløse siger nej tak, så kunne man tale om det. Kunne man forestille sig et ændringsforslag, der sagde, at kun i de tilfælde, hvor jobcenteret faktisk har tilbudt de her mennesker 225 timers arbejde, bliver de ramt af den her regel?

Ministeren.

Det første, vi skal være opmærksomme på, er, at der er job nok. Det er stadig sådan, at en stor del af de job, der bærer væksten i Danmark, besættes med medarbejdere fra vores nabolande. I alt er der nu ca. 150.000 årsværk, og kvartal for kvartal kommer der flere til. Vi skal have vendt udviklingen, således at flere danskere får del i disse job. Og som det andet: Det er sådan, at vi er opmærksomme på, at hvis man nærmer sig fristen for at blive berørt af 225-timersreglen, så skal man kunne få ekstra støtte fra jobcentrene. Det er der taget højde for i lovforslaget.

Tak. Hr. Pelle Dragsted.

Jamen det er jeg fuldstændig enig i, altså at arbejdsgiverne importerer arbejdskraft i stedet for at ansætte lokale ledige. Det er da en kæmpe fallit. Så vil jeg da gerne spørge beskæftigelsesministeren, om regeringen er parat til at få lukket af for den trafik. Kunne vi indføre bare 3 års pause på import af ufaglært arbejdskraft udefra, sådan at danske ledige og for den sags skyld de mange flygtninge, der nu skal integreres, får en chance? Det er jo ikke de danske ledige, der fravælger de job. Det er jo arbejdsgiverne, der fravælger danske ledige, fordi de ringer til et vikarbureau i Litauen i stedet for at slå stillingerne op på Jobnet. Så er regeringen klar til at gøre noget ved det her, eller er det bare en sang fra de varme lande?

Ministeren.

Vi arbejder faktisk massivt for at få vendt den her udvikling. Det er jo nødvendigt for væksten i Danmark og for vores velstandsudvikling og for vores produktivitetsstigning, at vi er i stand til at få besat de job, der er ledige i Danmark. Men det bedste er naturligvis, at vi evner at få dem besat med mennesker, som bor i Danmark. Derfor er der hele den omstilling, der nu foregår, som konsekvens af beskæftigelsesreformen, og derfor er der det øvrige arbejde, som også nævnes her i lovforslaget, med at give støtte til mennesker, som er ved at blive berørt af 225-timersreglen – og mange andre ting.

Tak for det. Så er det hr. Benny Engelbrecht, Socialdemokraterne.

Læser man regeringsgrundlaget, kan man se, at dette lovforslag er en del af det, som man har valgt at kalde en jobreform. Dette er første del, og så kommer der en jobreform 2, som man kan forstå er en skattereform. Nu skal man jo være temmelig blind for ikke at have lagt mærke til, at regeringen har visse udfordringer med at overholde sine egne berammede tider, og Dansk Folkepartis formand, hr. Kristian Thulesen Dahl, har også meddelt ret klart og tydeligt, at man synes, man skal udskyde en skattereform yderligere – ikke bare til efteråret, men endnu længere tid, faktisk på ubestemt tid.

Så mit spørgsmål er egentlig ret enkelt: Hvis det sker, hvad skal der så ske med det provenu, som det her lovforslag genererer? Jeg antager, at man ikke bare har tænkt sig at lade de penge ligge.

Ministeren.

Det er jo sådan, som der også refereres til, at regeringen arbejder både med jobreform 1 og jobreform 2, og den del af jobreform 2, der er relevant her, er skattelettelser til lønmodtagere med lavere lønninger. De sidste er desværre på grund af krig og flygtningekrisen blevet udsat et halvt års tid, men målet med begge dele er at skabe klare incitamenter til at arbejde, og det er sådan, at det her er tænkt til at understøtte muligheden for at gennemføre jobreform 2, altså skattelettelser i bunden.

Hr. Benny Engelbrecht.

Jo, men der er vel ikke nogen, der anser det som særlig realistisk, at regeringen kommer til at gennemføre anden halvdel af jobreformen, hvis Dansk Folkeparti ikke støtter det. Jeg kan da i hvert fald godt læse avis, især måske fordi jeg er citeret i de samme aviser, som hr. Kristian Thulesen Dahl er. Så spørgsmålet er vel meget enkelt: Hvad vil man egentlig bruge pengene til, hvis det er, at man ikke kan bruge dem i det her efterår på en skattereform?

Ministeren.

Jeg har fuld tillid til, at jobreform 2 bliver gennemført.

Tak til ministeren. Jeg giver nu ordet til hr. Leif Lahn Jensen, Socialdemokraterne, som ordfører i anden runde.

Tak for det. Grunden til, at jeg simpelt hen er nødt til at gå op på talerstolen nu, er, at det, der blev sagt fra DF's side, da var det værste vrøvl. For det første siger Dansk Folkeparti: Vi skærer ikke i ydelserne, vi holder, hvad vi lover. 670 mennesker mister 160.000 kr. om året på grund af 225-timersreglen, 35.000 børn oplever ringere kår, og 7.300 vil miste 11.500 kr. om året. Så stop med det her med at kalde det ydelser eller ej; de her mennesker oplever en stor nedgang i deres indtægter.

Det næste er, at det kan betale sig at arbejde og dermed skabe incitament, hørte jeg ordføreren sige igen og igen. Vi har jo også et svar fra ministeren, der siger, at 77 pct. af kontanthjælpsmodtagerne, der rammes af nedskæring, ikke er jobparate, ikke er parate til at tage et job. Så hvordan skal man så forholde sig til det, som Dansk Folkeparti siger? Man snakker om midlertidige ydelser, og at de bare kan komme i arbejde, selv om de ikke er – ifølge ministeren – jobparate. Hvordan skal de så kunne komme i arbejde, og hvordan skal de forholde sig til, at man siger midlertidige ydelser, når ministeren siger, at de ikke er jobparate?

Det sidste, jeg vil pege på, er, at Dansk Folkeparti nu siger, at kommunerne bare kan hjælpe dem, der ikke kan betale huslejen, hvis de er bange for at miste boligen. Der er jeg bare nødt til at henvise til høringssvarene og så se på det, som Danmarks Almene Boliger siger. De skriver: Risikoen for en stigning i antallet af udsættelser bliver ikke mindre af, at forslaget i praksis afskaffer kommunernes mulighed for at yde særlig støtte til høje boligudgifter ved akut social begivenhed.

Så til Dansk Folkeparti vil jeg sige: Nej, kommunerne har svært ved at hjælpe de mennesker, der bliver sat ud af deres bolig.

Så jeg synes simpelt hen, Dansk Folkeparti tager det her for nemt. Det virker, som om de er ligeglade med de her mennesker, det virker, som om de bare skal have det her igennem, og det virker, som om de ikke tager ansvar i forhold til det, de har gang i. Der er så mange mennesker, der mister så mange penge, og der er rigtig mange mennesker, der ikke har mulighed for at komme i arbejde, og de får ikke den hjælp, de skal have.

Jeg må sige, at der simpelt hen bliver snakket sort heroppefra, og jeg er ikke blevet klogere på, hvad Dansk Folkeparti mener, og det tror jeg der er rigtige mange mennesker derude der heller ikke er.

Ordføreren skal lige blive stående, for der er en enkelt til en kort bemærkning. Fru Marlene Harpsøe, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Sikke en omgang plader, der som sædvanlig kom fra hr. Leif Lahn Jensens side. Men når det er sagt, vil jeg bare lige spørge ind til, hvad der egentlig er Socialdemokraternes mål med at fremføre de argumenter, som de gør. For jeg må ærligt indrømme, at jeg virkelig blev i tvivl om, hvad det er, man vil fra Socialdemokraternes side. Hvad er målet? Er det målet at skabe flere kontanthjælpsmodtagere, sådan som Socialdemokraterne i høj grad medvirkede til, da man fik regeringsmagten i 2011, eller er det at få færre kontanthjælpsmodtagere? Jeg vil rigtig gerne have et klart svar.

Ordføreren.

Vi har flere mål. Dengang vi havde regeringsmagten, kom der flere i arbejde, og det har fru Marlene Harpsøe stået og pralet af, og det vil fru Marlene Harpsøe jo så sikkert også mene er regeringens skyld på bare et halvt år. Men der har den tidligere regering kæmpet rigtig meget for at få flere i arbejde, og det er rent faktisk lykkedes. Arbejdsløsheden er gået ned; alle de reformer har faktisk gjort, at vi har fået flere i arbejde. Det er sket, samtidig med at vi sådan set også tog fat på fattigdomsdelen og sørgede for, at flere mennesker havde mere at leve for – hvor Dansk Folkeparti jo var med til i 00'erne at sætte børnefamilier og andre i en svær situation. Og det gør Dansk Folkeparti bare igen.

Så vi har vist resultaterne, men det har Dansk Folkeparti jo egentlig også, for dengang steg antallet af børnefamilier, der havde det skidt, også, og det kommer det til igen. Så vi har givet masser af svar, men jeg mangler stadig væk svar fra Dansk Folkeparti, og det får jeg nok ikke – så naiv er jeg dog trods alt heller ikke.

Fru Marlene Harpsøe for anden korte bemærkning.

Hr. Leif Lahn Jensen taler jo udenom. Prøv at høre, hvad det er, jeg spørger om. Det, jeg spørger om, er, om man fra Socialdemokraternes side ønsker flere kontanthjælpsmodtagere. Og det er jo netop det, som Socialdemokraternes politik de seneste år har medvirket til, altså at skabe flere kontanthjælpsmodtagere. Ville det ikke være bedre, om det var sådan, at socialdemokratisk politik rent faktisk sikrede, at de her kontanthjælpsmodtagere kom ud i et arbejde? Det synes jeg, men det er tilsyneladende ikke socialdemokratisk politik, tværtimod vil man bare skabe flere og flere kontanthjælpsmodtagere, og det er tilsyneladende det mål, som man har sat sig fra Socialdemokraternes side.

Ordføreren.

Det undrer mig lidt, for dengang vi lavede den kontanthjælpsreform, var målet jo netop – som vi i øvrigt var enige med DF om, for de var jo sådan set med i den kontanthjælpsreform – at få flere i arbejde. Og det var Dansk Folkeparti meget, meget enige med os i, og det har jeg sådan set svaret på. Men vores mål er ikke, sådan som Dansk Folkeparti ønsker det, at lave ringere forhold for de handicappede eller ringere forhold for de enlige eller ringere forhold for alle dem, som i forvejen har lidt. Det er ikke vores mål. Hvis det er Dansk Folkepartis mål, så sig det dog ærligt. Det er da til at forstå. For jeg kan ikke se andre årsager til, at man gør, som man gør. Men det er da fair nok, hvis det er det, man vil.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere med korte bemærkninger. Jeg har forstået, at hr. Finn Sørensen, Enhedslisten, også ønsker ordet i anden ordførerrunde. Værsgo.

Hvis der er flere, der ønsker ordet i anden ordførerrunde, må de gerne melde sig.

Ja tak, det vil jeg gerne, for jeg synes, der er nogle ting, vi ikke har fået snakket færdig om. Vi har fået pillet det der sludder om, at det skal kunne betale sig at arbejde, og at det her skulle skaffe flere i arbejde, fra hinanden. Det er heller ikke særlig svært, for regeringen skriver jo sådan set selv i lovforslaget, at man er parat til at forringe vilkårene drastisk for 30.000 mennesker, og det kommer der så 700 flere i arbejde af. Så det er jo en tilståelsessag, der vil noget.

Der er jo en interessant debat, som beskæftigelsesministeren ligesom dyrker videre, på baggrund af noget, som Venstres ordfører sagde, og som også Liberal Alliances ordfører sagde, nemlig at det handler om rimelighed og respekt for de der leverpostejmadssmørende danskere, der hver dag står op og går hen på arbejde og får en meget lav løn for deres arbejde. Hallo, altså de lavtlønnede – det er vi helt enige om – fortjener respekt, men de kan jo ikke købe sig en bedre bil eller få noget nyt tøj eller få råd til at tage på en udlandsrejse, fordi man stjæler nogle penge fra nogle, der har det dårligere end dem. Hvad er det, man har gang i der? Man appellerer til sådan en eller anden indre svinehund om, at bare andre har det dårligere end mig, er jeg glad og tilfreds.

Det skulle vel ikke være, fordi man gerne ser, at de der lavtlønnede er glade og tilfredse med den lave løn, de får, i stedet for at man viste dem den respekt, at de fik noget mere i løn? Det er da det, vi skal gøre for de lavtlønnede. Så det synes jeg da gerne vi kan tage en runde mere om hvad er for noget med rimelighed og respekt for dem, der går og passer deres arbejde hver dag. Hvad kan de, der har dårlig løn og dårlige arbejdsvilkår, bruge det, at der er nogle andre, der får det endnu værre, end de havde det i forvejen, til?

Så har vi det her med en midlertidig ydelse, som jeg synes Dansk Folkeparti især bruger meget. Der mangler Dansk Folkeparti jo at forholde sig til noget, som Dansk Folkeparti ellers i andre sammenhænge gerne vil forholde sig til, nemlig at reformen af førtidspension og fleksjob fører til, at tusindvis af mennesker bliver nægtet førtidspension. De bliver henvist til kontanthjælp, eller de bliver henvist til en ressourceforløbsydelse, hvor de i årevis på kontanthjælp kan komme til at leve for disse endnu lavere ydelser, som Dansk Folkeparti nu vil stemme for at gennemføre.

Jeg synes heller ikke, Dansk Folkeparti har forholdt sig til det faktum, som ministeren – han var ikke meget for at bekræfte det, men han gjorde det jo alligevel, og ellers kan man læse det i lovforslaget – kom med, nemlig at det her lovforslag som udgangspunkt betyder, at alle, der er erklæret aktivitetsparate af kommunen, også bliver ramt af kontanthjælpsloftet og af 225-timersreglen. Det vil sige, at mennesker, der ud fra kommunens egen vurdering ikke er i stand til arbejde, alligevel skal leve op til alt det der halleluja om, at det kan betale sig at arbejde, og hvis man skærer i deres ydelser, skal de nok få et job.

Det er jo en fantastisk selvmodsigelse, som ligger i hele det her lovforslag og begrundelserne for det, og som ingen af dem, der står for det, har kunnet forklare os endnu. Men der bliver jo en chance for Dansk Folkeparti i morgen, når Dansk Handicap Forbund kommer på besøg i vores Beskæftigelsesudvalg. Så tror jeg nok Dansk Folkeparti skal få en lidt anden besked end den, de tror kan løse de her problemer.

Tak. Der er en enkelt til korte bemærkninger. Hr. Hans Andersen, Venstre. Værsgo.

Tak for det. Når jeg sidder her og lytter til hr. Finn Sørensen, kommer jeg til at føle mig lidt dårligt tilpas på vegne af de mange mennesker, der i dag står op og passer et arbejde, og som får en løn på 17.000, 18.000, 19.000, 20.000 kr. De knokler. De knokler. Men hr. Finn Sørensen får det til at lyde, som om der ikke er noget særligt i det, og hvis de får lidt ekstra ud af at gå på arbejde i forhold til dem, der er på kontanthjælp, er det nærmest forfærdeligt. Altså, synes hr. Finn Sørensen ikke, at der skal være en forskel på at være på kontanthjælp og på at tage et job, også job til en lav løn på 17.700 kr.? Skal der ikke være en økonomisk forskel der?

Ordføreren.

Altså, ordføreren påstår, at han sad og hørte efter. Det har han altså ikke gjort, for jeg sagde, at lige nøjagtig den gruppe, vi taler om, de lavtlønnede i det her land, der oftest har de hårdeste job og det dårligste arbejdsmiljø, fortjener respekt. Men det er da ikke at vise respekt for dem, at man forringer vilkårene for nogle andre. Hvad er det for en underlig opfattelse af respekt?

Får de lavtlønnede en bedre økonomi af det? Får de et bedre arbejdsmiljø, fordi man tramper på nogle andre, der har det dårligere? Får de et bedre indhold i deres job? Får de mere indflydelse på deres arbejde? Får de en bedre løn af det? Nej, de gør ikke. Det er jo en fuldstændig falsk problemstilling, ordføreren rejser der.

Spørgeren til anden korte bemærkning.

Nu får hr. Finn Sørensen det til at lyde, som om alle, der har en relativt lav løn, også har et dårligt arbejdsmiljø. Hvem siger det? Altså, påstandene vælter simpelt ud fra ordføreren om, at alle har en dårlig løn og dårlige arbejdsvilkår. Det er slet ikke det, det handler om.

Det handler simpelt hen om, om der skal være forskel på at være forsørget af det offentlige og på at tage del i det arbejdende i fællesskab. Og vi er sådan set optaget af, at flere skifter kontanthjælpen ud med at tage et job, og for at opnå det skal der være en reel forskel. Der skal være forskel på at gå på arbejde og på at være offentligt forsørget. Men jeg må bare konstatere, at det ønsker Enhedslisten ikke, og til det må jeg bare sige: Jamen så er forskellen jo meget tydelig i dansk politik mellem dem, der ønsker, at flere skal i arbejde, og Enhedslisten, der er tilfreds med, at man forbliver på kontanthjælp.

Ordføreren.

Jeg er fuldstændig enig i, at vi har fået trukket forskellene meget klart op her. Det kan altid betale sig for en kontanthjælpsmodtager at tage et job til den overenskomstmæssige mindsteløn. Det har Beskæftigelsesministeriet dokumenteret utallige gange. Så det er slet ikke det, der er problemet. Men i modsætning til ordføreren og ordførerens parti beskæftiger Enhedslisten sig med, hvordan vi skaber nogle reelle arbejdspladser i det her land.

Enhedslisten har utallige gange foreslået, hvordan vi kan sætte gang i grøn omstilling i det her land. Så opstår der nogle rigtige, levende arbejdspladser i stedet for de der tryllejob, som Venstre og Beskæftigelsesministeriet beskæftiger sig med. Vi har foreslået, at vi retter op på de voldsomme nedskæringer, der bl.a. med Venstres medvirken er sket på velfærden i kommunerne gennem de sidste mange år, ved at vi får oprettet nogle velfærdsjob. Det er rigtige, levende arbejdspladser, som arbejdsløse kan få.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere til korte bemærkninger, og jeg ser heller ikke flere ordførere til anden runde.

Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Beskæftigelsesudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.