Beskæftigelsesudvalget 2015-16
L 113 Bilag 1
Offentligt
1595319_0001.png
LIGESTILLINGSVURDERING
AF LOVFORSLAG
Forslag til lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik,
lov om individuel boligstøtte, integrationsloven og
forskellige andre love
(Indførelse af et nyt kontanthjælpsloft, en 225 timers
regel, fire ugers ferie til uddannelses- og
kontanthjælpsmodtagere m.v.)
Baggrund
Regeringen har som mål, at det skal kunne betale sig at arbejde for modtagere af
integrationsydelse, uddannelseshjælp og kontanthjælp, og at de aktivt skal stå til
rådighed for arbejdsmarkedet.
I de sidste fire år er det imidlertid gået den forkerte vej, således at antallet af
personer i kontanthjælpssystemet er øget med ca. 20 pct. Samtidig er antallet af
personer, der har været i kontanthjælpssystemet i mere end 5 år, steget med ca. 45
pct., og antallet af ægtepar i kontanthjælpssystemet er fordoblet.
Formål
Formålet med lovforslaget er at give integrationsydelsesmodtagere og uddannelses-
og kontanthjælpsmodtagere et stærkere incitament til at komme i beskæftigelse ved
at sikre, at incitamentet til at tage et arbejde øges. Dette sker ved at indføre et loft
over de samlede ydelser, en person kan modtage i hjælp samt ved at indføre en 225
timers regel, for ægtepar og ugifte. Endelig nedsættes uddannelses- og
kontanthjælpsmodtageres ferie fra fem til fire uger.
Den primære målgruppe
Lovforslaget består af tre primære elementer: Kontanthjælpsloftet, 225-timers
reglen og ændring af retten til ferie
Et nyt kontanthjælpsloft
Kontanthjælpsloftet omfatter alle, der modtager integrationsydelse,
uddannelseshjælp eller kontanthjælp. I nedenstående tabel er vist kønsfordelingen
for de personer, der skønnes at blive berørt af kontanthjælpsloftet som følge af
lovforslaget.
Tabel 1. Kønsfordeling blandt personer, der skønnes at blive berørt af
kontanthjælpsloftet
Mænd
Kvinder
Fuldtidspersoner, andel i
28
72
pct.
Kilde: Udtræk for KMD-aktiv samt boligstøtteregistret.
 L 113 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
1595319_0002.png
Det ses af tabel 1, at skønsmæssigt 72 pct. af de berørte er kvinder, mens 28 pct. er
mænd. Det kan derudover oplyses, at tre ud af fire af de, der skønnes at blive berørt
af kontanthjælpsloftet, er forsørgere. Enlige kvindelige forsørgere udgør 60 pct. af
de berørte forsørgere.
Forslaget forventes på denne baggrund at berøre væsentligt flere kvinder end
mænd.
225-timers reglen
225-timers reglen berører personer, der har modtaget integrationsydelse,
uddannelses- og kontanthjælp i sammenlagt 1 år, men ikke opfylder kravet om
225-timers ordinært og ustøttet arbejde inden for de seneste 12 kalendermåneder,
med mindre de undtaget, jf. nedenstående.
Personer med en så begrænset arbejdsevne, at kommunen ud fra et konkret skøn
vurderer, at de pågældende ikke vil kunne arbejde 225 timer inden for et år på det
ordinære arbejdsmarked, undtages fra reglen. Ligeledes er ugifte
integrationsydelsesmodtagere og ugifte uddannelseshjælpsmodtagere, der modtager
hjælp svarende til SU-niveau, undtaget fra reglen.
Der findes ikke data, der kan belyse kønsfordelingen blandt dem, der skønnes at
blive berørt af 225-timers reglen. Det antages, at fordelingen svarer til fordelingen
blandt personer, der har modtaget hjælp i sammenlagt 1 år, jf. tabel 2.
Tabel 2. Kønsfordeling blandt personer, der har modtaget hjælp i sammenlagt 1 år.
Mænd
Kvinder
Fuldtidspersoner, andel i
48
52
pct.
Kilde: KMD-aktiv og eIndkomst
.
Ferieretten:
Målgruppen for forslaget om at ændre ferieretten for uddannelses- og
kontanthjælpsmodtagere samt visse revalidender, gælder for personer, der i 12
sammenhængende måneder har modtaget uddannelses- eller kontanthjælp mv.
Der findes ikke data, der kan belyse kønsfordelingen af uddannelses- og
kontanthjælpsmodtagere, der holder ferie. Det antages, at fordelingen svarer til
fordelingen blandt alle uddannelses- og kontanthjælpsmodtagere, der har modtaget
ydelse i minimum 12 sammenhængende måneder og dermed har opnået ret til ferie,
jf. tabel 3.
Tabel 3. Kønsfordeling blandt uddannelses- og kontanthjælpsmodtagere, der har
modtaget hjælp i minimum 12 sammenhængende måneder.
Mænd
Kvinder
Fuldtidspersoner, andel i
48
52
pct.
Kilde: Udtræk for KMD-aktiv 2014
2
 L 113 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
Det ses af tabel 3, at kønsfordelingen blandt ydelsesmodtagere, der har modtaget
hjælp i minimum 12 sammenhængende måneder, er nogenlunde lige.
De sekundære målgrupper
Der er ingen sekundære målgrupper for lovforslaget
Samlet vurdering
Det vurderes, at forslaget ikke har ligestillingsmæssige konsekvenser.
Baggrunden for konklusionen er, at der i lovforslaget gives lige rettigheder til
kvinder og mænd, og at lovforslaget ikke skønnes at medføre tilsigtede eller
utilsigtede forskelle for mænd eller kvinder.
Forslaget berører i særlig grad forsørgere, da netop denne gruppe modtager de
højeste satser i kontanthjælpssystemet, og da de har ret til en højere boligstøtte end
ikke-forsørgere. Der er generelt flere kvindelige forsørgere end mandlige
forsørgere i kontanthjælpssystemet.
Det ses af tabel 1, at skønsmæssigt 72 pct. af de, der skønnes at blive berørt af
kontanthjælpsloftet, er kvinder, mens 28 pct. af er mænd. Forslaget om
kontanthjælpsloftet forventes på den baggrund at berøre væsentligt flere kvinder
end mænd, men dette vurderes ikke at være en følge af de gældende regler eller
forslaget. Det er derimod en følge af sammensætningen i gruppen af
ydelsesmodtagere, der modtager kontanthjælp, uddannelseshjælp eller
integrationsydelse og boligstøtte og/eller særlig støtte.
Det skønnes på baggrund af ovenstående, at det ikke vil være relevant at gennem-
føre yderligere vurderinger af de ligestillingsmæssige konsekvenser af lovforslaget.
3