Beskæftigelsesudvalget 2015-16
L 113 Bilag 15
Offentligt
1605029_0001.png
Bilag til brev af 26. februar 2016
Studiestræde 50, 1554 København V, Telefon 3376 2000, Fax 3376 2001, www.bl.dk, email [email protected]
den 14. december 2015
Høring om lov om aktiv socialpolitik og lov om individuel boligstøtte
Att. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering
[email protected]
([email protected])
([email protected] ).
Indledning
BL har modtaget lov om aktiv socialpolitik og lov om individuel boligstøtte i høring. Forslaget
består af 4 delelementer nemlig et nyt kontanthjælpsloft, 225 timers regel, samme ydelse til
unge uafhængig af uddannelse samt ingen ret til ferie for kontanthjælpsmodtagere.
Baggrunden for kontanthjælpsloftet er ifølge forligspartierne, at udviklingen på
kontanthjælpsområdet er gået den gale vej. Fra 129.000 fuldtidspersoner i 2011 til 152.900
fuldtidspersoner i 2015. BL er enige i, at denne udvikling er bekymrende. En stor andel af
kontanthjælpsmodtagerne bor i den almene sektor, og det gælder også enlige
kontanthjælpsmodtagere med børn.
BL vil i bemærkningerne fokusere på to førstnævnte punkter – nemlig nyt kontanthjælpsloft og
225 timers reglen - da disse forslag har væsentlig betydning for boligsituationen for
kontanthjælpsmodtagerne i den almene boligsektor. BL er således meget bekymrede for
forslagenes konsekvenser for antallet af udsættelser i den almene sektor.
Generelle bemærkninger
Den almene sektor har de senere år sammen med kommunerne gjort en betydelig indsats for at
begrænse antallet af udsættelser for de økonomisk mest trængte familier. Dette samarbejde ser
ud til at have båret frugt, idet antal af udsættelser er faldet med ca. 40 pct. siden 2010.
Denne udvikling er meget glædelig, da udsættelser har væsentlige økonomiske konsekvenser
for både kommuner og boligorganisationer, ligesom de selvsagt er en meget stor belastning for
de berørte beboere og deres børn.
Som det fremgår af tabel 1, forventes forslaget at øge den langsigtede beskæftigelse med 650
personer. BL finder, at dette er et meget beskedent resultat både i forhold til det samlede antal
kontanthjælpsmodtagere, og i forhold til antallet af kontanthjælpsmodtagere, som ikke kommer
i beskæftigelse, og dermed også antallet som derfor berøres meget negativt af forslaget.
Ifølge regeringen vil ca. 30.000 fuldtidspersoner berøres negativt af forslaget, hvoraf mange vil
opleve ganske markante reduktioner i rådighedsbeløbet. Dette gælder især to grupper. Dels de
ca. 13.000 enlige forsørgere på kontanthjælp, der som konsekvens af udformningen af
 L 113 - 2015-16 - Bilag 15: Henvendelse af 26/2-16 fra Danmarks Almene Boliger
1605029_0002.png
side 2
kontanthjælpsloftet mister mellem 20 og 30 pct. af rådighedsbeløbet efter skat, dels de knapt
700 parfamilier, hvor begge er på kontanthjælp, som ifølge lovforslaget rammes af 225-timers
reglen, og som vil reducere disse familiers årlige indkomst med 162.000 kr.
Tabel 1. Antal berørte kontanthjælpsmodtagere og de økonomiske konsekvenser for
disse personer
Familietype
Kontanthjælpsmodtagere
Kommer i beskæftigelse
Rammes af kontanthjælpsloft
(lavere boligsikring)
Enlige uden børn
Enlige med børn
Par uden børn
Par med børn
I alt kontanthjælpsloft
Rammes af 225-timers regel
(lavere kontanthjælp)
Enlige
Par
I alt 225 timers regel
Familier der rammes af de
to elementer i forslaget
1)
Antal
152.900
650
Gennemsnitlig årlig
reduktion i indkomst
4.000
13.000
1.700
5.400
24.100
8.400 kr. (efter skat)
22.200 kr. (efter skat)
10.800 kr. (efter skat)
14.400 kr. (efter skat)
17.400 kr. (efter skat)
7.300
670
8.000
11.500 kr. (før skat)
162.000 kr. (før skat)
32.100
1
Der kan være et begrænset overlap mellem konsekvenserne af kontanthjælpsloft og 225-timers reglen.
Kilde: Regeringens lovforslag og faktaark om kontanthjælpsloft
Ovenstående i alt ca. 14.000 familier må vurderes at få meget vanskeligt ved at fastholde deres
nuværende bolig, hvor de har disponeret økonomien i tillid til gældende regler. På den baggrund
kan det undre, at det som minimum ikke er valgt at indfase ændringerne gradvist på samme
måde, som det fx gøres i relation til reduktionen af boligydelsen til pensionister.
BL er meget bekymrede for lovforslagets konsekvenser for udviklingen i antallet af udsættelser,
også fordi der de seneste 10 år været en tæt sammenhæng mellem indførelse af særligt lave
ydelser som kontanthjælp, timeregler mv. og antallet af udsættelser.
Det er i den forbindelse særligt bekymrende, at en analyse fra SFI om konsekvenser af
udsættelserne viser, at især børnene påvirkes meget,
hvilket bl.a. giver sig udslag i, at de opnår
lavere karakterer ved folkeskolens afgangseksamen og sjældnere tager ungdomsuddannelser
end deres jævnaldrende. Dermed risikerer man, at der på længere sigt kommer flere
 L 113 - 2015-16 - Bilag 15: Henvendelse af 26/2-16 fra Danmarks Almene Boliger
side 3
kontanthjælpsmodtagere end ellers, da uddannelse er nøglen til at bryde den sociale arv og få
en plads på arbejdsmarkedet.
Denne negative langsigtede konsekvens af lovforslaget er ikke medtaget i regeringens
beregning af forslagets langsigtede beskæftigelseseffekt.
Risikoen for en stigning i antallet af udsættelser bliver ikke mindre af, at forslaget i praksis
afskaffer kommunernes mulighed for at yde særlig støtte til høje boligudgifter ved en akut social
begivenhed. En social begivenhed kan fx være arbejdsløshed, sygdom, skilsmisse eller andre
situationer, hvor familien ikke er i stand til at klare sine almindelige økonomiske forpligtelser.
Dette instrument må vurderes også at have haft betydning for den ganske positive udvikling i
nedbringelsen af antallet af udsættelser de seneste år.
Hvis lovforslaget gennemføres uændret og udsættelserne stiger, så vil det foruden ulykkelige
konsekvenser for de berørte familier og også give ekstraudgifter til beboerne i de almene boliger
– som skal dække huslejerestancerne – og ekstraudgifter for kommunerne, som skal sikre
børnefamilierne tag over hovedet.
Loftet over kontanthjælpen giver således ikke kommunen mulighed for at yde særlig støtte til
høje boligudgifter ved en akut social begivenhed, så der i stedet skal finansieres midlertidig
indkvartering på fx hoteller.
I opgørelsen af de økonomiske konsekvenser af lovforslaget er ikke indregnet konsekvenserne
på kommunernes økonomi af et stigende antal udsættelser.
Kontanthjælpsloftet
Kontanthjælpsloftet er i praksis et loft over den maksimale boligsikring inklusive kommunernes
mulighed for at yde særlig støtte til høje boligudgifter ved en akut sociale begivenhed.
Som det ses af tabel 2, sker der en meget markant reduktion i den maksimale boligsikring for
kontanthjælpsmodtagere. Den maksimale boligsikring var før kontanthjælpsloftet fastlagt i
reglerne for boligsikring, men disse regler sættes nu de facto ud af kraft. Reelt vil
kontanthjælpsloftet fremadrettet være bestemmende for størrelsen af boligsikringen, jf. højre
kolonne i tabel 2.
Reduktionen i den maksimale boligsikring er i praksis endnu større end angivet i tabel 2, idet
tabellen ikke medregner den nuværende særlige kommunale boligstøtte, som i praksis afskaffes
med kontanthjælpsloftet, jf. ovenfor.
 L 113 - 2015-16 - Bilag 15: Henvendelse af 26/2-16 fra Danmarks Almene Boliger
1605029_0004.png
side 4
Tabel 2. Nuværende og ny maksimal boligsikring for kontanthjælpsmodtagere pr.
måned
Eksisterende
maksimal
boligsikring (excl. de
kommunale særlige
ydelser)
Ny maksimal
boligsikring (loft –
kontanthjælp)
Antal børn
Enlige uden børn
Enlige forsørgere med 1
barn
Enlige forsørgere med 2
børn eller flere
Samlevende og gifte uden
børn
Samlevende og gifte med
børn
Kilde: BL
1.000 kr.
3.500 kr.
3.500 kr.
1.000 kr.
3.500 kr.
1.000 kr.
615 kr.
969 kr.
0 kr.
0 kr.
Note: Kontanthjælpssatserne gælder for personer, der er fyldt 30
Over halvdelen af de berørte kontanthjælpsmodtagere – nemlig 13.000 ud af 24.000 - er enlige
forsørgere, som ifølge lovforslaget også er den gruppe, som vil opleve den største reduktion i
rådighedsbeløbet, nemlig i gennemsnit ca. 22.000 kr. årligt.
Som det fremgår af tabel 3, oplever de enlige forsørgere også den største forringelse af
rådighedsbeløbet målt i procent, nemlig mellem 20 og 30 pct. afhængig af boligudgiften.
Forringelsen vil være størst for familier i hovedstadsområdet, hvor boligerne er relativt dyrere.
Tabel 3. Årlig reduktion i rådighedsbeløb som følge af kontanthjælpsloft (excl. den
særlige kommunale boligstøtte).
Husleje=Gennemsnit DK
Husleje for boliger i hovedstaden
opført i perioden 2000-2012
Pct. af
Pct. af
Familie
Antal
Månedlig
Årlig
rådigheds
Årlig
rådigheds-
status
børn m
2
husleje
forringelse
-beløb
Mdl. husleje
forringelse
beløb
0 kr.
0%
0 kr.
0%
Enlig
0 65
4.100 kr.
5.500 kr.
19.200 kr.
18 %
32.000 kr.
33 %
Enlig
1 75
4.500 kr.
6.300 kr.
Enlig
Par
Par
Par
Kilde: BL
2
0
1
2
80
75
85
90
4.800 kr.
4.500 kr.
5.100 kr.
5.400 kr.
21.700 kr.
8.100 kr.
0 kr.
8.800 kr.
18 %
6%
0%
4%
6.700 kr.
6.300 kr.
7.400 kr.
7.900 kr.
30.300 kr.
11.300 kr.
13.200 kr.
22.300 kr.
29 %
10 %
8%
12 %
Anm.: Beregningerne er foretaget på baggrund af den gennemsnitlige husleje i almene boliger i november 2015.
Som det også fremgår af tabel 3, er enlige kontanthjælpsmodtagere uden børn umiddelbart
friholdt for kontanthjælpsloftet, hvilket skyldes, at denne gruppe i forvejen har en meget lav
boligsikring, jf. tabel 2.
 L 113 - 2015-16 - Bilag 15: Henvendelse af 26/2-16 fra Danmarks Almene Boliger
side 5
Ifølge lovforsalget vil kontanthjælpsloftet alligevel ramme 4.000 enlige kontanthjælpsmodtagere
uden børn, hvilket således må hænge sammen med modregningen af den særlige kommunale
boligstøtte, som ikke er medtaget i beregningerne i tabel 3.
Når der laves så markante forringelser af boligstøtten, som er konsekvensen af
kontanthjælpsloftet, bør man efter vores opfattelse være opmærksom på, at de eksisterende
beboere har disponeret bolig i forhold til gældende regler.
Samtidig må man være opmærksom på, at det oprindelige kontanthjælpsloft fra før 2012 kun
omfattede personer, som havde modtaget kontanthjælp i 6 sammenhængende måneder, mens
det nye loft omfatter alle kontanthjælpsmodtagere, så snart de begynder at modtage
kontanthjælp.
Vi er endvidere bekymret for, at kontanthjælpsloftet vil bidrage til en yderligere segregering af
boligmarkedet mellem land og by. Enlige kontanthjælpsmodtagere med børn, som efter
indførelsen af det moderne kontanthjælpsloft ikke kan blive boende i deres nuværende bolig i fx
hovedstadsområdet har ikke stor mulighed at finde en anden billigere bolig i deres nærområde
og kan tænkes at søge mod yderområderne. Dermed kan der ske en markant ”eksport” af
socialt udsatte fra de store byer til yderkommunerne.
225 timers reglen
Den 225 timers-regel, som nu foreslås indført, er mere restriktiv end den time-regel, der blev
afskaffet i 2011. Den gamle 225-timeregel omfattede således kun ægtepar, hvor begge var på
kontanthjælp. Den nye time-regel omfatter også enlige på kontanthjælp, mens
kontanthjælpsmodtagere i parfamilier, hvor den anden ikke er på kontanthjælp, fortsat
friholdes.
Enlige kontanthjælpsmodtagere – både med og uden børn – er en relativ sårbar gruppe.
Ifølge lovforslaget vil 225-timers reglen ramme 7.300 enlige kontanthjælpsmodtagere, som
hver vil miste ca. 1.000 kr. om måneden i kontanthjælp.
I lyset af den i forvejen betydelige beskæring af boligsikringen til enlige med børn, jf. ovenfor,
vil de mange enlige forsørgere, som ifølge lovforslaget også rammes af 225-timers reglen, få en
endnu mere anstrengt økonomi end angivet i tabel 3.
Der ventes, som angivet i tabel 1 ovenfor, kun overraskende begrænsede dynamiske effekter af
indgrebet, idet kun 650 kontanthjælpsmodtagere ventes at komme i arbejde. Den helt
dominerende effekt af forslaget vil således være, at økonomien bliver væsentlig mindre i ganske
mange familier.
Hvad angår de enlige kontanthjælpsmodtagere uden børn, oftest enlige mænd, rammes disse
også af 225-timers reglen. Denne gruppe af kontanthjælpsmodtagere er i dag kraftigt
overrepræsenteret i gruppen af hjemløse, der for 70 pct. vedkommende består af enlige
kontanthjælpsmodtagere.
 L 113 - 2015-16 - Bilag 15: Henvendelse af 26/2-16 fra Danmarks Almene Boliger
side 6
Enlige kontanthjælpsmodtagere uden børn er således relativt udsatte i forhold til udsættelser.
Derfor må man være meget bekymret for, at kombinationen af afskaffelsen af kommunens
særlige boligstøtte i forbindelse med en akut social begivenhed og af 225-timers reglen udvides
til også at omfatte denne sårbare gruppe fremadrettet vil øge antallet af hjemløse
kontanthjælpsmodtagere.
Bent Madsen/Frans Clemmesen