Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Leif Lahn Jensen (S)
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 11. februar 2016 stillet følgende spørgsmål nr.
17 (L 113), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Leif Lahn
Jensen (S).
Spørgsmål nr. 17:
24. februar 2016
J.nr. 2016-1009
”Vil ministeren oplyse, hvor mange kontanthjælpsmodtagere, som ikke er job- eller
aktivitetsparate, men som er enlige forsørgere, der vil miste mere end 1.000 kr. i
samlet ydelse om måneden?”
Svar:
Modtagere af kontanthjælp er enten job- eller aktivitetsparate. Spørgsmålet forstås
derfor således, at der ønskes oplyst, hvor mange enlige forsørgere, der skønnes at
blive reduceret med 1.000 kr. eller mere om måneden som følge af kontanthjælps-
loftet.
Det skønnes med betydelig usikkerhed, at omkring 13.000 enlige forsørgere (fuld-
tidspersoner) berøres af kontanthjælpsloftet strukturelt. Heraf skønnes det, at om-
kring 10.000 enlige forsørgere (fuldtidspersoner) vil blive reduceret med mindst
1.000 kr. pr. måned.
Det bemærkes, at ovenstående er behæftet med betydelig usikkerhed, da bl.a. den
fremadrettede familiesammensætning af kontanthjælpsmodtagerne ikke kendes.
Beregningerne er foretaget på baggrund af KMD-aktiv og boligstøtteregistret og
vedrører alene kontanthjælpsmodtagere, der forudsættes at blive omfattet af et nyt
kontanthjælpsloft.
Venlig hilsen
Jørn Neergaard Larsen