L 123 - 2015-16 - Bilag 29: Ændringsforslag til 2. beh. stillet den 30. maj 2016

Skatteudvalget 2015-16
L 123 Bilag 29
Offentligt

Til lovforslag nr.

L 123

Folketinget 2015-16

Ændringsforslag stillet den 30. maj 2016 uden for betænkningen

Ændringsforslag

til 2. behandling af

Forslag til lov om ændring af lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber

m.v., aktieavancebeskatningsloven, virksomhedsskatteloven og forskellige

andre love og om ophævelse af lov om investeringsfonds

(Tilpasning i forhold til EU-retten med hensyn til genbeskatning af underskud i faste driftssteder, definition af

datterselskabsaktier og nedsættelse af indkomstskattesatsen på udgående udbytter, indgreb mod omgåelse af

udbyttebeskatningen i forbindelse med investering i investeringsinstitutter, justering af indgrebet i virksomhedsordningen og

andre justeringer af erhvervsbeskatningen)

[af skatteministeren (Karsten Lauritzen)]

skatteministeren:

Ny paragraf

Efter § 7 indsættes som ny paragraf:

»§ 01

I kildeskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 117 af 29. ja-

nuar 2016, som ændret ved § 3 i lov nr. 1884 af 29. decem-

ber 2015 og § 2 i lov nr. 428 af 18. maj 2016, foretages føl-

gende ændringer:

§ 65, stk. 3,

indsættes efter 2. pkt.:

»Skatteministeren kan desuden for selskaber, der skal be-

tale selskabsskat efter § 29 A i selskabsskatteloven, fastsæt-

te regler om, at der ikke skal indeholdes udbytteskat i for-

bindelse med investeringsinstitutters eller investeringssel-

skabers udbetaling eller godskrivning af afståelsessummer

til selskaber og foreninger m.v., jf. stk. 7 og 9. Det er en be-

tingelse, at det kan godtgøres, at de generelle indkomstfor-

hold for selskabet eller foreningen m.v. generelt vil medfø-

re, at den indeholdte udbytteskat helt åbenbart vil overstige

indkomstårets samlede indkomstskat.«

§ 65, stk. 7, 1. pkt.,

stk. 9, 1. pkt.,

indsættes efter »el-

ler godskrivning af udbytte«: »og udbetaling eller godskriv-

ning af afståelsessummer omfattet af ligningslovens § 16 B,

stk. 1,«.

§ 65 A, stk. 1,

ændres »på 27 pct.« til: »med den sats,

der fremgår af § 2, stk. 6, eller af selskabsskattelovens § 2,

stk. 3,«.«

[Mulighed for fritagelse for indeholdelse af udbytteskat for

visse selskaber og foreninger m.v. med særlige indkomstfor-

hold. Hjemmel til, at investeringsinstitutter skal indeholde

kildeskat i afståelsessummer ved tilbagesalg. Konsekvens-

ændring som følge af lovforslagets § 1, nr. 6, om nedsættel-

se af indkomstskattesatsen på udgående udbytter]

Bemærkninger

Til nr. 7

Dette ændringsforslag erstatter ændringsforslag nr. 3 i

betænkningen.

Ved lovforslagets § 9, nr. 3, foreslås det, at afståelse af

aktier m.v. eller investeringsbeviser til det udstedende inve-

steringsinstitut skal behandles som en udbytteudlodning,

medmindre investeringsinstituttets andele udbydes til offent-

ligheden og investeringsinstituttet efter national lovgivning,

EU-retlig regulering eller international aftale er undergivet

et krav om risikospredning og pligt til på en deltagers for-

langende at tilbagekøbe eller indløse udstedte andele.

Med dette ændringsforslag foreslås det, at der i kildeskat-

telovens § 65, stk. 7 og 9, skabes hjemmel til at pålægge in-

vesteringsinstituttet et krav om indeholdelse af kildeskat i de

afståelsessummer, der efter lovforslagets § 9, nr. 3, skal be-

skattes som udbytte, jf. nedenfor. Uden krav om indeholdel-

se af kildeskat i forhold til de afståelsessummer, der skal be-

skattes som udbytte, kan beskatningen af udenlandske inve-

AX018962

L 123 - 2015-16 - Bilag 29: Ændringsforslag til 2. beh. stillet den 30. maj 2016

storer ikke sikres fuldt ud, da beskatningen vil være afhæn-

gig af, at den udenlandske investor selv selvangiver og beta-

ler skatten.

Med ændringsforslag nr. 2 i betænkningen er det foreslå-

et at ændre reglerne for opgørelse efter lagerprincippet, såle-

des at de afståelsessummer, der er beskattet som udbytte, ik-

ke indgår i lagerbeskatningen. Dette sikrer, at de lagerbe-

skattede investorer ikke risikerer en dobbeltbeskatning. Der

vil hermed ikke være en samlet økonomisk forskel i beskat-

ningen, i forhold til at der sker almindelig udbytteudlodning.

Der kan dog være en likviditetsmæssig forskel i beskat-

ningen, da kildebeskatningen af udbyttet sker på tidspunktet,

hvor afståelsen sker, mens opgørelsen af avancen sker ulti-

mo indkomståret efter lagerprincippet. Eventuel oversky-

dende skat vil herefter kunne udbetales i forbindelse med

skatteansættelsen.

Der vil efter omstændighederne være mulighed for, at

selskabet kan få det overskydende beløb tilbagebetalt af

SKAT før skatteansættelsen, jf. selskabsskattelovens § 29 D.

Hvis der ønskes tilbagebetaling efter denne bestemmelse,

skal selskabet indsende en begrundelse for anmodningen om

udbetaling.

Fysiske personer vil have mulighed for at ændre for-

skudsopgørelsen, således at der tages højde for, at den inde-

holdte kildeskat modsvares af et tilsvarende tabsfradrag i la-

gerbeskatningen.

For visse selskaber kan den likviditetsmæssige belastning

efter omstændighederne være meget stor, fordi den inde-

holdte kildeskat i væsentligt omfang kan overstige den sam-

lede indkomstbeskatning.

Livsforsikringsselskaber kan f.eks. vælge at placere en

stor del af deres investeringsaktiver i særlige bevisudsteden-

de investeringsinstitutter, hvor det alene er det pågældende

livsforsikringsselskab og eventuelt øvrige professionelle in-

vestorer, der deltager, med det formål at lette risikostyringen

på investeringsporteføljen og at minimere omkostningerne. I

forbindelse med den løbende porteføljetilpasning vil der ofte

kunne ske tilbagesalg af investeringsbeviser til det udsteden-

de investeringsinstitut.

På grund af livsforsikringsselskabers særlige indkomst-

forhold vil den indeholdte udbytteskat i væsentligt omfang

kunne overstige indkomstårets samlede skattebetaling. Livs-

forsikringsselskaber har således fradrag i den skattepligtige

indkomst for de beløb, der udloddes til pensionsopsparerne.

For disse selskaber vil der ikke være mulighed for at ju-

stere acontobeskatningen, og disse selskaber vil derfor kun-

ne opleve en stor overskydende skat som følge af den inde-

holdte kildeskat. I disse situationer er det heller ikke hen-

sigtsmæssigt løbende at anvende selskabsskattelovens § 29

D til at anmode om at få tilbagebetalt overskydende beløb.

Det foreslås derfor, at der indsættes en bemyndigelse til,

at selskaber, foreninger m.v., der har indkomstforhold, der

bevirker, at den indeholdte kildeskat løbende klart vil over-

sige den skattepligtige indkomst, kan opnå, at der ikke skal

indeholdes kildeskat ved udbetaling eller godskrivning af af-

ståelsessummer omfattet af kildeskattelovens § 65, stk. 7 og

9. Fritagelsen for indeholdelse af kildeskat gælder kun de

pågældende afståelsessummer.

Det foreslås, at der i kildeskattelovens § 65, stk. 7 og 9,

skabes hjemmel til at pålægge investeringsinstituttet et krav

om indeholdelse af kildeskat i de afståelsessummer, der ef-

ter lovforslagets § 9, nr. 3, skal beskattes som udbytte. Det

foreslås således, at investeringsinstitutter med minimumsbe-

skatning omfattet af ligningslovens § 16 C og investerings-

selskaber, jf. selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 19, skal fo-

retage indeholdelse af udbytteskat i afståelsessummer om-

fattet af ligningslovens § 16 B, stk. 1. Uden krav om inde-

holdelse af kildeskat i forhold til de afståelsessummer, der

skal beskattes som udbytte, kan beskatningen af udenland-

ske investorer ikke sikres fuldt ud, da beskatningen vil være

afhængig af, at den udenlandske investor selv selvangiver

og betaler skatten.

Kravet om, at investeringsinstitutter skal indeholde kilde-

skat i afståelsessummer ved tilbagesalg til det udstedende

investeringsinstitut, svarer til det tilsvarende krav, som er

pålagt f.eks. almindelige aktieselskaber ved tilbagesalg til

det udstedende selskab, jf. kildeskattelovens § 65, stk. 1.

Det foreslås, at den foreslåede ændring af kildeskattelo-

vens § 65 har virkning fra den 1. juli 2016 svarende til lo-

vens ikrafttrædelsestidspunkt, jf. lovforslagets § 16, stk. 1.

Det fremgår af kildeskattelovens § 65 A, stk. 1, at be-

grænset skattepligtige personer og selskaber betaler en ende-

lig skat på 27 pct. i de tilfælde, hvor der ikke er sket inde-

holdelse efter kildeskattelovens § 65. Den endelige skat kan

dog blive nedsat, såfremt Danmark i en dobbeltbeskatnings-

overenskomst med en fremmed stat, Færøerne eller Grøn-

land har aftalt en lavere kildebeskatning af udbytter.

I lovforslagets § 1, nr. 6, er det foreslået, at indkomst-

skattesatsen for begrænset skattepligtige selskaber i sel-

skabsskattelovens § 2, stk. 3, nedsættes til 22 pct. Det fore-

slås derfor, at kildeskattelovens § 65 A, stk. 1, konsekvens-

ændres, hvorved beskatningssatserne i bestemmelsen svarer

til de udbytteindkomstskattesatser, der gælder for begrænset

skattepligtige selskaber, jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 3,

og begrænset skattepligtige fysiske personer, jf. kildeskatte-

lovens § 2, stk. 6.

Administrative konsekvenser for det offentlige

Det vurderes, at muligheden for at søge SKAT om frita-

gelse for indeholdelse af kildeskat ved udbetaling eller god-

skrivning af afståelsessummer omfattet af kildeskattelovens

§ 65, stk. 7 og 9, vil medføre et løbende ressourceforbrug

svarende til 0,5-1 årsværk.

Det vurderes, at der eventuelt kan være behov for at im-

plementere mulighed for at markere, at der er tale om en

særlig type fritagelse. Den endelige vurdering heraf beror på

antallet af fritagelser. Eventuelle engangsomkostninger til

sådanne systemtilretninger vil med stor usikkerhed kunne

beløbe sig til 1,8-2,5 mio. kr.