Skatteudvalget 2015-16
L 123
Offentligt
1633936_0001.png
17. maj 2016
J.nr. 15-1386553
Til Folketinget – Skatteudvalget
Vedrørende L 123 - Forslag til lov om ændring af lov om indkomstbeskatning af aktiesel-
skaber m.v., aktieavancebeskatningsloven, virksomhedsskatteloven og forskellige andre
love samt ophævelse af lov om investeringsfonds (Tilpasning i forhold til EU-retten med
hensyn til genbeskatning af underskud i faste driftssteder, definition af datterselskabsakti-
er og nedsættelse af indkomstskattesatsen på udgående udbytter samt indgreb mod omgå-
else af udbyttebeskatningen i forbindelse med investering i investeringsinstitutter, juste-
ring af indgrebet i virksomhedsordningen og andre justeringer af erhvervsbeskatningen).
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 28 af 12. maj 2016.
Karsten Lauritzen
/ Lise Bo Nielsen
L 123 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 28: Spm. om kommentar til henvendelsen af 12/5-16 fra Dansk Aktionærforening, til skatteministeren
1633936_0002.png
Spørgsmål
Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 12. maj 2016 fra Dansk Aktionærfor-
ening, jf. L 123 - bilag 12.
Svar
Dansk Aktionærforening bemærker indledningsvist, at de ikke var med på Skatteministeriets høringsli-
ste til L 123, og derfor ikke er blevet hørt. Derfor fremsendes Dansk Aktionærforenings lovbemærknin-
ger direkte til Folketingets Skatteudvalg.
Dansk Aktionærforening vurderer, at indgrebet mod omgåelse af udbyttebeskatningen i forbindelse med
tilbagesalg til det udstedende investeringsinstitut mv. vil formindske udenlandske investorers interesse i at
investere i danske investeringsfonde og samtidig ramme både danske private investorer og danske livsfor-
sikringsselskaber. Dansk Aktionærforening er desuden af den opfattelse, at lovforslaget angriber princip-
pet om kundens ret til at få sine penge igen, når der investeres i investeringsfonde.
Dansk Aktionærforening påpeger, at hvor der er tale om en dansk investor, vil værdipapirer omfattet af
aktieavancebeskatningslovens § 19 være omfattet af lagerbeskatning. En fortjeneste for en dansk aktio-
nær vil være skattepligtig, uanset om en afståelsessum anses som en avance eller et udbytte.
Dansk Aktionærforening henviser desuden til, at for investorer, der er fysiske personer, og som anvender
virksomhedsordningen, vil indgrebet vedrørende tilbagesalg til det udstedende investeringsinstitut mv. have
negative konsekvenser.
På grund af EU-retten, er det ikke er muligt at begrænse indgrebet til at gælde for udenlandske investo-
rer. Dansk Aktionærforening foreslår derfor, at stramningen alene skal finde anvendelse for investorer,
der er selskaber, således at investorer, der er fysiske personer ikke rammes af stramningen.
Afslutningsvist bemærker Dansk Aktionærforening, at den del af lovforslaget, der vedrører salg og gen-
køb af investeringsbeviser uden udbytteret, vil betyde, at danske investorer fremover vil blive beskattet af
det udbytte, som de ”gamle” investorer har tjent året før, hvis de i begyndelsen af et år køber nye investe-
ringsbeviser i en udbyttebetalende aktiefond.
Jeg beklager indledningsvist, at Dansk Aktionærforening ved en fejl ikke er blevet hørt i
forbindelse med, at lovforslaget blev sendt på fornyet høring i forbindelse med fremsæt-
telsen den 23. februar 2016.
Herudover vil jeg generelt bemærke, at de gældende regler indebærer, at der som ud-
gangspunkt er udbytteskat ved udlodning fra investeringsinstitutter. Det er bl.a. hensigten
med lovforslaget at beskytte denne udbyttebeskatning. Det er afgørende, at reglerne er
robuste, således at der ikke kan ske omgåelse af udbyttebeskatningen.
Tilbagesalg til udstedende investeringsinstitut mv.
Det er korrekt, at danske investorer beskattes, uanset om der er tale om en avance eller et
udbytte. I forhold til udenlandske investorer indebærer reglerne dog, at disse alene er
Side 2 af 4
L 123 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 28: Spm. om kommentar til henvendelsen af 12/5-16 fra Dansk Aktionærforening, til skatteministeren
1633936_0003.png
skattepligtige af udbytter fra danske selskaber og investeringsinstitutter, mens avancerne
er skattefri. Dermed vil udenlandske investorer have en interesse i at konvertere udbytter
til avancer for at undgå dansk beskatning. Det er derfor foreslået at lukke det hul, der gør
det muligt for udenlandske investorer i investeringsinstitutter at undgå dansk udbyttebe-
skatning ved at tilbagesælge deres investeringsbeviser til det udstedende investeringsinsti-
tut.
I forbindelse med den supplerende høring af lovforslaget er det fra flere sider blevet
påpeget, at danske investorer i visse situationer kan blive udsat for overbeskatning. Det
er i den forbindelse tilkendegivet i høringsskemaet, at der vil der blive stillet et æn-
dringsforslag. Ved ændringsforslaget vil der blive foreslået en justering af reglerne for
opgørelsen af den såkaldte lagerbeskatning, således at det klart fremgår, at der ikke sker
dobbeltbeskatning af lagerbeskattede danske investorer, herunder institutionelle inve-
storer såsom livsforsikringsselskaber.
Det er desuden opfattelsen, at lovændringen i videst muligt omfang er målrettet til de
situationer, hvor der er risiko for, at der kan ske en omgåelse af udbyttebeskatningen. I
de tilfælde, hvor investor vælger at tilbagesælge til det udstedende investeringsinstitut,
er der mulighed for at søge dispensation. Det er normalt en betingelse for dispensati-
on, at investor afstår alle beviser i det pågældende institut. Herudover kan investe-
ringsbeviset afstås via investors bank. Dette skal desuden sammenholdes med, at langt
de fleste investeringer foretages i investeringsinstitutter, der er omfattet af UCITS-
direktivet, som netop foreslås undtaget fra den foreslåede stramning. Der er således
flere muligheder for, at investorer kan undgå at blive udbyttebeskattede ved salg af
investeringsbeviser. Jeg er således ikke enig i, at lovforslaget angriber princippet om
kundens ret til at få sine penge igen, når der investeres i investeringsinstitutter.
I relation til Dansk Aktionærforenings bemærkninger om, at indgrebet er uhensigts-
mæssigt for fysiske personer, der anvender virksomhedsskatteordningen, bemærkes, at
indgrebet ikke ændrer på, hvorledes udbytter fra investeringsinstitutter efter gældende
regler behandles i virksomhedsordningen.
I forbindelse med Dansk Aktionærforenings forslag om, at indgrebet afgrænses til
alene at gælde for selskaber, bemærkes, at både fysiske personer og selskaber har mu-
lighed for at omgå udbyttebeskatningen ved at tilbagesælge aktier mv. til det udsteden-
de investeringsinstitut. Ved at undtage fysiske personer fra at være omfattet af indgre-
bet, vil udbyttebeskatningsreglerne således fortsat ikke være robuste.
Salg og genkøb af investeringsbeviser uden udbytteret
Formålet med den del af lovforslaget, der vedrører salg og genkøb af investeringsbeviser
uden udbytteret, er at sikre, at udenlandske investorer ikke konverterer skattepligtige ud-
bytter til skattefri avancer. I dag kan udenlandske investorer undgå dansk udbyttebeskat-
ning ved at ombytte et investeringsbevis med udbytteret til et tilsvarende bevis uden ud-
bytteret. På den måde undgås dansk udbytteskat, da gevinsten anses som en skattefri
avance, selvom forskellen mellem værdien af de to beviser netop er det latente udbytte.
Side 3 af 4
L 123 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 28: Spm. om kommentar til henvendelsen af 12/5-16 fra Dansk Aktionærforening, til skatteministeren
1633936_0004.png
Med indgrebet sidestilles investeringsbeviser i minimumsbeskattede investeringsinstitutter
således med almindelige aktieinvesteringer. Der vil også ved investering direkte i et aktie-
selskab, kunne være tale om, at man via en udbytteudlodning får sin købesum retur.
Side 4 af 4