Mange tak.
Først og fremmest vil jeg sige tak for den gode og livlige debat, der har været her i Folketingssalen.
Det var også en principiel debat.
Det er jo ikke altid, at de debatter, vi har i Folketingssalen, får en så principiel karakter som den, vi har haft den sidste halvanden times tid, og jeg tror grundlæggende, at det er meget godt.
Jeg vil også takke for, at der i hvert fald er et flertal af partier, har jeg noteret mig, der positivt tager imod forslaget.
Så er der et par enkelte partier, der kan se nogle positive elementer i det, men tilsyneladende ikke nok til, at de kan overtales til at stemme for det, og så er der nogle, der harmdirrende er imod det.
Lovforslaget om en retssikkerhedspakke I er jo en del af et forløb, regeringen og jeg som skatteminister har sat i gang, for at få sat mere fokus på retssikkerheden på skatteområdet.
Jeg tror, at hr.
Martin Lidegaard sagde, at der ikke var noget tilbage i den her retssikkerhedspakke, og det er jo rigtigt nok, at lovforslaget kun indeholder et enkelt element.
Men der er jo en række andre ting i den her retssikkerhedspakke I, som er administrative ting, som man som skatteminister har bemyndigelse til at ændre.
Et af de elementer, der indgår i retssikkerhedspakken, er afskaffelse af den anonyme anmeldertjeneste, og den har der været lidt diskussion i den tidligere regering om hvorvidt man skulle have.
Nogle skatteministre syntes, det var en god idé og oprettede den, og andre nedlagde den.
Jeg tror, at bl.a.
den radikale skatteminister, hr.
Morten Østergaard, nedlagde den anonyme anmeldertjeneste, og det synes jeg var klogt.
Så blev den desværre oprettet igen, og nu er den så blevet nedlagt, forhåbentlig endegyldigt, og jeg håber, at der vil være et bredt flertal i Folketinget for ikke at gå den vej igen.
Et andet initiativ i retssikkerhedspakke I er jo spørgsmålet om omkostningsgodtgørelse, hvor jeg senere på året eller i starten af næste år vil indkalde Folketingets partier til at kigge på det for at se, hvordan vi kan stille selskaber og virksomheder, der vinder over SKAT, bedre, end det er tilfældet i dag, hvor de ikke får dækket deres omkostninger, hvis de driver deres firma i selskabsform.
Der har også været en diskussion omkring teleoplysninger, altså om, hvorvidt SKAT kan bruge teleoplysninger, få adgang til detaljerede teleoplysninger, med henblik på at afgøre, om man ifalder skat eller ej.
Det har der været megen diskussion om.
Der har jeg også administrativt valgt i retssikkerhedspakke I klart at sige til SKAT, at for mit vedkommende er det spørgsmål politisk afgjort, ved at SKAT ikke skal have adgang til disse teleoplysninger.
Hvis man ønsker at få dem, må man gå domstolenes vej, dem skal man ikke kunne få udleveret som led i brug af skattekontrolloven, og hvis jeg ikke tager meget fejl, er det skattekontrollovens § 8 d.
Så der er en række initiativer, der går ud over det lovforslag, vi behandler her i dag, og de udgør så den her retssikkerhedspakke I.
Så skal der komme en retssikkerhedspakke II, og der kommer også en III'er.
Det handler grundlæggende om, at regeringen og jeg som skatteminister ønsker at sætte fokus på borgernes rettigheder i forhold til skattesystemet, i forhold til SKAT, og det handler om at få genskabt den tillid, der jo, hvad skal man sige, har været under pres i de sidste mange år, og at sikre, at vi som politikere og som lovgivere stiller os på borgernes side.
Det skal man ikke gøre ved at kritisere SKAT for at bruge de love og regler, der er vedtaget, og de retningslinjer, som gælder.
Det skal man gøre ved politisk at påtage sig ansvaret og sige:
Nu sætter vi foden ned over for nogle af de her beføjelser, hvor vi ikke synes at der er sammenhæng mellem indgrebet over for borgeren og det, der kommer ud af det, hvor der ikke er proportionalitet.
Det her er et af de områder, hvor der efter regeringens opfattelse ikke er proportionalitet.
Med det her lovforslag foreslås det, som debatten også har vist, at vi fjerner SKATs hjemmel til at foretage kontrol af synlig byggeaktivitet af professionel karakter, når arbejdet foregår på privat grund.
Det lægger regeringen op til at fjerne, som det også blev fremhævet her i debatten, fordi vi finder, at forholdet mellem SKATs kontrolbeføjelser og den enkelte borgers rettigheder i nogle situationer er kommet ud af balance.
Det her lovforslag og en række af de initiativer, jeg lige har nævnt, og nogle af de kommende retssikkerhedspakker, som jeg håber på at få bred opbakning til i Folketinget, har til formål at medvirke til, at der skabes en mere rimelig balance mellem de kontrolbeføjelser, som SKAT udstyres med, og i det her tilfælde borgerens ret til privatliv.
Hvis der ikke er balance og sammenhæng i de her hensyn, jamen så mister borgeren tilliden til SKATs vigtige kontrolopgaver.
Kontrol på privat grund er et væsentligt indgreb i privatlivet, og det er ved et sådant indgreb, at der skal være særdeles tungtvejende grunde til, at det gennemføres.
Regeringen ønsker ikke, at borgere uden egen skyld – uden egen skyld – eller uden at kunne forhindre det skal tåle, at myndigheder trænger ind i privatsfæren.
Der er også flere, der har rejst den politiske, hvad skal man sige, den værdipolitiske debat i det her.
For mig som skatteminister handler det bl.a.
om det, der står i grundloven, grundlovens § 72 om, at boligen er ukrænkelig, og § 73 om, at ejendomsretten er ukrænkelig, og rent juridisk er der jo ikke noget i vejen for, at man kan vælge at have de her kontrolbeføjelser, det er ikke i strid med grundloven.
Men som skatteminister, som Venstremand, som liberal vil jeg sige, at jeg føler mig moralsk forpligtet til også at respektere ånden i grundloven, og der må jeg sige, at jeg faktisk betragter en have som en del af boligen, og selv om vi juridisk ikke er bundet af grundlovens §§ 72 og 73 i forhold til den her diskussion, må jeg sige, at jeg synes, at det sådan set hænger godt sammen med de tanker, der ligger bag de beføjelser, at man siger:
Det, der foregår i folks private haver, skal der være særdeles tungtvejende grunde til at vi giver myndighederne adgang til.
Men det kan man jo være politisk uenig i, og det er jo helt fair.
Nå!
Men en ophævelse af SKATs adgang til at foretage kontrol på privat grund vil ikke få – og det er også svar på nogle af spørgsmålene – afgørende betydning for SKATs samlede kontrol af sort arbejde og social dumping.
SKAT vil fortsat have en række kontrolbeføjelser, der kan sikre en effektiv kontrol.
Lovforslaget ændrer alene de præmisser, der skal gøre sig gældende for SKATs kontrol.
Lovforslaget har også været sendt i ekstern høring, som flere var inde på, og da indeholdt det yderligere to elementer.
Det ene var et forslag om at ophæve kravet om, at der ved byggepladser skal opsættes skilte, og det andet var et forslag om at fjerne pligten til, at en arbejdsudøvende på forlangende skal oplyse sit fulde cpr-nummer og eventuelt forevise gyldig legitimation.
Og på baggrund af de høringssvar, der er indkommet, og de efterfølgende politiske drøftelser, der har været, af mulige konsekvenser af omfanget af sort arbejde og social dumping har regeringen valgt at imødekomme ønsket om at bevare disse elementer i skatte- og afgiftslovgivningen.
Sådan er det jo med en demokratisk proces.
Jeg skal lige kort forholde mig til nogle af de spørgsmål, der har været diskuteret her, og jeg må sige, at nogle af dem efterlader et indtryk af, at hvis man fjerner den her kontrolbeføjelse, falder hele den samlede indsats mod social dumping og sort arbejde væk, og så bliver Danmark et uland, hvor der ingen kontrol er af sort arbejde og social dumping.
Det er simpelt hen ikke rigtigt.
Det er simpelt hen ikke korrekt.
For I den præmis ligger der jo det, at før man gennemførte den her kontrolbeføjelse i 2012, lavede vi en stor og utilstrækkelig indsats på området, og det er simpelt hen ikke rigtigt.
Vi lavede en rigtig omfangsrig indsats for at begrænse sort arbejde og social dumping før 2012, da vi vedtog det her lovforslag, og det vil vi også fortsat gøre, og der er en lang række andre redskaber, som myndigheder som skattemyndighederne, men også andre myndigheder kan tage i brug for at minimere den ulovlige sociale dumping og sort arbejde.
Så jeg køber simpelt hen ikke den præmis, der ligger i nogles argumentation for, at vi skal bibeholde den her kontrolbeføjelse.
Og jeg bliver nødt til at stå fast på det principielle synspunkt, som jeg synes er helt afgørende og vigtigt.
Man kunne også som udgangspunkt vælge at kigge på, hvad der egentlig er kommet ud af det.
Altså:
Er der proportionalitet, er der sammenhæng mellem den her kontrolbeføjelse og det indgreb, som det kan være over for en boligejer, at SKAT kan dukke op?
Det fortalte hr.
Brian Mikkelsen i øvrigt en konkret historie ude fra virkelighedens verden om.
Er der sammenhæng mellem det indgreb, som det kan opleves at være, og hvad der så kommer ud af det?
Og det er der jo givet en række folketingssvar på.
Hvis jeg skal fremhæve et af svarene, kan jeg henlede opmærksomheden på det svar, der blev givet, jeg tror i midten eller slutningen af august måned til hr.
Jesper Petersen, Socialdemokratiet, i Skatteudvalget, og man kan i svaret læse, at der fra den 1.
januar 2015 til den 12.
august 2015 altså er 107 sager i SKAT, og at en del af sagerne endnu ikke er endelig afklaret, men af dem, der er afklaret, og det er langt den overvejende del, jeg tror, det er 80, er der 4 sager, der er endt med påbud – 4 sager er endt med forbud.
Det siger mig som skatteminister og forhåbentlig også de folk, der lytter, og de folketingsmedlemmer, der følger med i det her, noget.
Det, at man har haft 107 sager, er jo altså udtryk for, at det ikke er et redskab, man har brugt i et enormt omfang, og jeg minder om, at det er et redskab, for i første halvår af 2015 havde vi en anden regering, så det handler ikke om, at man har skiftet spor som følge af en ny regering.
107 sager har der altså været til et redskab, der ikke har været benyttet i voldsomt stort omfang, og når jeg kigger på tallene, må jeg sige, at jeg ikke synes, det er ret meget, der er kommet ud af det.
Det er selvfølgelig 4 påbudssager og givetvis også lidt ekstra penge i statskassen, men ikke noget, jeg synes der berettiger til fortsat at have den her kontrolbeføjelse og til, at vi går ind og giver SKAT adgang til at komme ind i folks private haver.
Så med de ord skal jeg sige tak for en god debat, og jeg ser frem til en konstruktiv udvalgsbehandling.
Jeg har på fornemmelsen, at der nok er nogle spørgsmål, men også en videre behandling her i Folketinget ved anden og tredje behandling, og det vil jeg se frem til.