Det næste punkt på dagsordenen er:

14) 3. behandling af lovforslag nr. L 13:

Forslag til lov om ændring af kildeskatteloven, momsloven og skattekontrolloven. (Ophævelse af hjemmel til kontrol af udendørs byggeaktivitet på privat grund – retssikkerhedspakke I).

Af skatteministeren (Karsten Lauritzen).

(Fremsættelse 07.10.2015. 1. behandling 29.10.2015. Betænkning 10.12.2015. 2. behandling 17.12.2015).

Der er ikke stillet ændringsforslag.

Er der nogen, der ønsker at udtale sig? Værsgo til ordføreren.

Det Radikale Venstre stillede et ændringsforslag til det her lovforslag, der betød, at skattevæsenet kun kunne gå ind og kontrollere et byggeri, hvis ikke der var sat et skilt op foran huset. Hvis der er sat et skilt op foran huset med, hvem der bygger på den pågældende byggeplads, mener vi, at skattevæsenet burde kunne kontrollere skattesnyd uden at træde ind i folks private haver.

Det ændringsforslag blev desværre stemt ned, og derfor har vi skullet tage stilling til lovforslaget, som det ligger, og vi har i Det Radikale Venstre besluttet at stemme for lovforslaget for at være på borgernes side, i forhold til om skattevæsenet bare kan gå ind i folks haver og lave kontrol.

Tak til ordføreren. Der er en enkelt spørger – nu er der to. Hr. Christian Juhl, Enhedslisten. Værsgo.

Tak for det. Jeg vil gerne spørge ordføreren, om ikke det også er at være på borgernes side at bekæmpe social dumping og sørge for, at tingene er i orden selv på små arbejdspladser.

Ordføreren.

Jo, selvfølgelig. Vi synes bare, at hvis man havde vedtaget vores ændringsforslag om, at skattevæsenet kun må gå ind i folks haver eller på folks byggepladser, hvis der ikke er et skilt, så havde det været rigeligt. Hvis der er et skilt, kan man se, hvem der bygger her, og så bør man kunne lave skattekontrol på de almindelige måder i stedet for at skulle gå ind i folks haver.

Hr. Christian Juhl.

Det synes jeg er meget fint, men den myndighed, der så kommer til et sted, hvor der skulle have været et skilt, skal alligevel til at vurdere, hvorfor det skilt ikke er der. Derfor skal man i princippet vurdere, om der findes en arbejdsplads, som man kan kontrollere, og derfor er det jo ikke sværere end alt muligt andet.

Jeg synes, det er en søgt undskyldning for at underlægge sig regeringens forsøg på at forringe indsatsen mod social dumping, og jeg synes, at Radikale skulle prøve at mande sig op, eller hvad det hedder på dansk, og sørge for, at vi får bekæmpet social dumping ordentligt og effektivt, også på de små arbejdspladser.

Ordføreren. Værsgo.

Vi vil gerne bekæmpe social dumping. Vi synes bare, det skal foregå i overensstemmelse med almindelige fornuftige retsprincipper. Hvis der er et skilt foran huset, bør skattevæsenet kunne gå ind og se, om den virksomhed eksisterer. Man kunne ringe til virksomheden, finde ud af, om den rent faktisk bygger på adressen, og man burde kunne gå ind i de almindelige skatteregistre og kontrollere, om virksomheden betaler skat osv. Det mener vi kunne sikre ikke bare indsatsen mod social dumping, men også borgernes retssikkerhed.

Det ændringsforslag, vi stillede, kom ikke igennem, og derfor har vi skullet vælge, om vi ville stemme ja eller nej. Og vi stemmer altså ja til det her lovforslag, fordi vi synes, det er for meget, at skattevæsenet bare kan gå ind på folks private ejendom.

Tak. Så er det hr. Jeppe Bruus, Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak. Altså, jeg er nødt til lige at høre De Radikales ordfører: Hvad angår argumentet om almindelige fornuftige retssikkerhedsprincipper, anerkender De Radikale så Dansk Byggeris høringssvar til det her lovforslag, der handler om, at det sådan set er i fin overensstemmelse med retsprincipperne, og at det har haft en gavnlig effekt?

Hvad angår borgernes retssikkerhed, har vi i Skatteudvalget afholdt en eksperthøring, hvor selv de mest positive fortalere for at afskaffe det her, nemlig CEPOS' jurister, anerkendte, at det sådan set holdt sig inden for rammerne for borgernes retssikkerhed. Kan De Radikales ordfører anerkende de to argumenter? Og dermed er det jo også en lidt ejendommelig argumentation for at afskaffe noget, man selv har været med til at indføre, og som har haft en gavnlig effekt.

Tak. Hr. Andreas Steenberg.

Når jeg nævner retsprincipper, handler det selvfølgelig om den følelse, vi har, om, hvad vi synes det er rimeligt at myndighederne kan. Og vi synes ikke, det er rimeligt, at myndighederne kan gå ind på folks private ejendom og foretage kontrol, uden at der er en en eller anden form for mistanke. Hvis man ikke har sat sådan et skilt op, som der jo står i loven at man skal, med oplysning om, hvem der bygger der, så mener vi, der må være en begrundet mistanke om, at der foregår et eller andet. Og det kunne vi godt tænke os var kommet med som et kompromisforslag for at forene kampen mod social dumping, men også forsvaret for det, vi synes er fornuftige retsprincipper.

Hr. Jeppe Bruus, værsgo.

Men nu er jeg så helt forvirret. Nu er jeg fuldstændig forvirret, når De Radikales ordfører siger, at de gerne ville have haft med, at man skal kunne kontrollere, hvis der ikke er sat et skilt op. De Radikales ændringsforslag gik jo på det modsatte, nemlig at der kun må være kontrol, hvis der er sat et skilt op. Derfor forstår jeg simpelt hen ikke, hvad det er, der nu er argumentet for, at De Radikale har skiftet holdning her. Kan ordføreren ikke prøve at forklare os, bare sådan helt enkelt, hvad det var, ændringsforslaget gik ud på, og hvorfor det er, at De Radikale nu har ændret position i den her sag?

Hr. Andreas Steenberg.

Det handler om, at hvis ikke man har sat sådan et skilt op, synes vi, det er okay, at skattevæsenet kan gå ind og foretage kontrol på byggepladsen. Hvis man har det, bør skattevæsenet kunne foretage kontroller på almindelig vis uden at komme ind på byggepladsen.

Tak til hr. Andreas Steenberg. Hr. Jeppe Bruus, Socialdemokratiet. Værsgo.

Det her er det første og eneste lovforslag efter valget, som handler om kontrollen med social dumping. Derfor er det jo helt paradoksalt, at vi – ud over de forringelser, regeringen har lavet sammen med Dansk Folkeparti i finansloven, vedrørende indsatsen mod social dumping – nu skal have det eneste lovforslag, efter vi har haft en valgkamp, hvor kampen og indsatsen mod social dumping har været meget højt på dagsordenen. Det er den eneste afstemning, hvor det så handler om at forringe SKATs mulighed for at kontrollere sort arbejde. Der er så nu et flertal, der stemmer for det, med Dansk Folkeparti og nu også De Radikale, kan jeg forstå. Det er dog paradoksalt, hvor lidt sammenhæng der er mellem den diskussion, vi havde i valgkampen, særlig med Dansk Folkeparti, og så det, vi kommer til at stemme lige om lidt.

Derfor må jeg bare lige minde om, hvad det her handler om. Det her handler om at kontrollere professionelt byggeri, kontrollere, om der er styr på skattepapirerne, og at give SKAT mulighed for at kontrollere, at det professionelle byggeri foregår på ordentlige vilkår. Nu kan man så forstå på De Radikale, at det så også handler om borgernes retssikkerhed og grundlæggende retsprincipper osv., og den diskussion har vi haft til fulde. Vi er blevet bakket op af jurister, bakket op af Dansk Byggeri, der – da vi indførte det her – sagde, at de er skeptiske, men de kan jo se, at det har haft en mærkbar og tydelig effekt på at bekæmpe sort arbejde, og at balancen sådan set er fuldstændig i orden.

Derfor synes jeg bare, det er paradoksalt – i en tid, hvor vi så meget har drøftet, hvad det egentlig var, den valgkamp handlede om, i en tid, hvor vi har diskuteret det pres, der er på det danske arbejdsmarked og på danske lønmodtagere, og vi har fået fuldstændig klarhed over det – at når man nu stækker SKATs kontrolmuligheder, rammer det selvfølgelig de arbejdere, der bliver udkonkurreret af andre, der arbejder på dårligere vilkår og arbejder sort. Og det rammer selvfølgelig fuldstændig de små håndværksmestre, som bliver udkonkurreret af nogle, der sådan set er fuldstændig ligeglade med, om man betaler den skat, man skal, og om man har styr på de papirer, man skal have styr på.

Så jeg vil bare lige minde om, at det her for mig at se stritter fuldstændig imod den grundlæggende diskussion, vi har haft om indsatsen mod social dumping, og jeg er da ked af og ærgerlig over og bitter over, at vi nu står i en situation, hvor vi har et så stort flertal i Folketinget, der finder det rimeligt at stække SKATs kontrolmuligheder.

Tak til hr. Jeppe Bruus. Der er en kort bemærkning til hr. Jeppe Bruus fra hr. Christian Juhl, Enhedslisten. Værsgo.

Jeg blev lige lidt overrasket over ordføreren: Sagde ordføreren virkelig, at Dansk Folkeparti vil stemme for det her forslag? Det forstår jeg sgu ikke – undskyld, det forstår jeg ikke. De plejer altid at sige, at de er (Formanden (Pia Kjærsgaard): Man skal huske, at man ikke bander overhovedet i Folketinget, hverken fra ordførerposten eller fra talerstolen). Hvad for noget? Jeg hørte det ikke. (Formanden (Pia Kjærsgaard): Man bander ikke!) Nå. Undskyld, formand, at jeg kom til at bande.

Jeg hørte bare, at ordføreren sagde, at Dansk Folkeparti ville stemme for det her forslag. Det forstår jeg ikke. Er det ikke en misforståelse? Har ordføreren ikke misforstået det? For Dansk Folkeparti siger da altid, at de kæmper imod social dumping. Det forstår jeg slet ikke.

Ordføreren, værsgo.

Jeg skal også beklage, hvis jeg er kommet til at bande, men det er måske, fordi det her er noget, der bringer sindene i kog, fordi man jo ved, hvad det betyder. Hvis man har sin gang ude omkring og snakker med de danske lønmodtagere og de danske arbejdere, de små og mellemstore virksomheder, som jo bliver ramt af, at vi nu stækker SKATs kontrolmulighed, ja, så bliver man da forundret. Derfor virker det da også fuldstændig vanvittigt. Og jeg håber da, at jeg har misforstået det. Det er jeg fuldstændig enig med spørgeren i: Jeg håber da, at jeg har misforstået, at Dansk Folkeparti virkelig stemmer for det her, for det er jo et klokkeklart, og nu siger jeg det bare, som det er, løftebrud fra Dansk Folkepartis side i forhold til alt det, de har gået og sagt de seneste år, og det, de sagde i valgkampen.

Hr. Dennis Flydtkjær for en kort bemærkning.

Det er lidt mærkværdigt, at det skulle være et løftebrud, sådan som ordføreren slutter af med at sige. Vi var sådan set imod det, da man indførte den her beføjelse til SKAT. Vi var før valget sammen med resten af de blå partier medfremsætter af et beslutningsforslag, hvor vi netop ville fjerne det her. Så det var faktisk ret klart for alle danskere allerede inden valget, at Dansk Folkeparti gerne ville have den her beføjelse væk, fordi den retssikkerhedsmæssige problemstilling, der er i forhold til, at man kan gå ind i folks haver, simpelt hen ikke står mål med de beføjelser, man så giver til SKAT. Derudover burde ordføreren sådan set også kunne bekræfte, at vi faktisk i udvalget har arbejdet meget konstruktivt, både via eksperthøringer og via spørgsmål, på, at man skulle få lavet en særstilling for SKAT, så de kunne få det, man kan kalde en fast track, så de ret nemt og hurtigt kan få en godkendelse til at gå ind i folks haver, hvis de mener, at der er noget ulovligt. Så jeg synes altså, det er en lidt misvisende indstilling, man viser fra talerstolen, når man prøver på at sige, at Dansk Folkeparti er fuldstændig imod, at de skal have nogle gode muligheder. Men det skal da selvfølgelig være i balance med de ting, man nu er sikret via grundlovens § 72.

Tak. Ordføreren.

Jeg vil da gerne rose Dansk Folkeparti for under valgkampen at have betonet, hvor vigtigt det er at bekæmpe sort arbejde, som det her lovforslag jo handler om, men sådan set også hele indsatsen omkring social dumping. Jeg vil også gerne rose Dansk Folkeparti for at være meget konstruktive i udvalget – det er jeg fuldstændig enig med hr. Dennis Flydtkjær i – og jeg håber, at vi fremadrettet kan arbejde sammen.

Men det er jo fint nok med al den snak og alt det positive, men det er jo nu, vi skal stemme, og det her lovforslag ændrer sådan set hverdagen for de mennesker, der bliver udkonkurreret, både som lønmodtagere og som arbejdsgivere, og når vi lige om lidt sætter fingeren på stemmeknappen, betyder det noget. Og når jeg siger, at det er et klokkeklart løftebrud, så er det jo, fordi jeg tror, at man må sidde fuldstændig måbende tilbage, når man ser på, at det eneste, der er sket i forhold til indsatsen mod social dumping i den her periode, er det lovforslag, vi nu behandler, og Dansk Folkeparti så stemmer imod. Hvis Dansk Folkeparti havde haft den indflydelse, som man måtte kunne forvente af den borgerlige sides største parti, så havde vi da formentlig set flere lovforslag i forhold til at bekæmpe sort arbejde, i den her samling.

Hr. Dennis Flydtkjær.

Nu kan jeg forstå på ordføreren, at det her skulle gøre, at der simpelt hen bliver markant mere sort arbejde. Kan ordføreren så ikke forklare, hvad den her beføjelse, man nu har haft i et stykke tid, egentlig har medført? For som jeg har forstået på Skatteministeriet, har man altså ikke nogen antagelse af, at det her skulle være en markant og stor forbedring i forhold til bekæmpelsen af sort arbejde, og så må jeg jo bare igen sige, at det her er en grundlæggende overskridelse af de almindelige retssikkerhedsmæssige principper i forhold til grundloven. For det skulle jo gerne stå mål med de kontrolbeføjelser, man får i SKAT.

Når det nu stort set ikke har ført til noget som helst, er det måske en god idé, at man prøver at kigge på, om den kontrolbeføjelse faktisk går for vidt. Betyder det så, at man er tilhænger af, at der skal være mere sort arbejde? Nej, men det kunne da godt være, at man skulle kigge på de beføjelser og se, om man kunne gøre det på en anden måde. Og der vægter vi altså bare grundloven højere, end vi vægter SKATs beføjelser.

Tak. Ordføreren.

Nu holdt vi jo en eksperthøring i Skatteudvalget, hvor der også var inviteret nogle af de jurister, der er store fortalere for at afskaffe det her, og selv den skarpeste af de jurister fra CEPOS måtte jo bekræfte, at det her ikke var i strid med grundloven. Så det er sådan det første argument. Og når man så lytter til, hvad det er, der er blevet svaret i de høringssvar, der har været til det her lovforslag, fra på den ene side Dansk Byggeri og på den anden side fagbevægelsen, siger de jo samstemmende, at det her har haft en effekt, både præventivt, men sådan set også helt konkret i forhold til at dæmme op for sort arbejde.

Hr. Christian Langballe, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Jeg må tilstå, at jeg synes, at det, der her kommer fra Socialdemokratiets side, simpelt hen er for plat og for lavt, altså, det nærmer sig det uvederhæftige. Jeg kan huske, at vi har stået og diskuteret det her lovforslag i Folketingssalen, hvor vi var lodret imod. Jeg har stået og har udtalt mig imod det her lovforslag, og jeg har holdt fuldstændig fast i de grundlæggende principper, jeg har haft i forhold til det her lovforslag. Jeg mener, at det, når man giver myndighederne ret til at gå ind på en grund, så er en diskussion værd, om det ikke er en krænkelse af privatlivets fred, og det bør man kunne diskutere i en retsstat, hvor vi tager privatlivets fred alvorligt. Så lad nu være med at komme med det der uvederhæftige politiske spin, hvor hensigten bare er at koge suppe på en pølsepind, og hvor man forsøger at hvirvle noget skidt af, for at se, om der er noget, der hænger ved.

Ordføreren, værsgo.

Jeg ved ikke, hvad der er uvederhæftigt ved at lave et stykke parlamentarisk arbejde, som f.eks. når regeringen bakket op af Dansk Folkeparti foreslår at afskaffe den her kontrolmulighed, og vi så i Skatteudvalget indkalder til en eksperthøring, hvor vi har fire parter siddende, herunder to jurister, bl.a. fra CEPOS eller fra Danske Advokater, som bekræfter, at det her ikke er i strid med grundloven, og at det ikke er i strid med borgernes retssikkerhed. Jeg ved ikke, om det er specielt uvederhæftigt, eller om det ikke er mere uvederhæftigt at slække SKATs mulighed for at kontrollere sort arbejde.

Hr. Christian Langballe.

Hvad der er uvederhæftigt eller i hvert fald plat og, vil jeg også sige, uærligt, er Socialdemokratiets forsøg på at sværte Dansk Folkeparti til med alle tænkelige midler, også i forhold til ting, hvor det er fuldstændig ude i skoven. Vi har i sin tid stået og udtalt os imod det her lovforslag, og vi har givet begrundelserne for, hvorfor vi har gjort det, og så begynder ordføreren at tale om, at vi nu går ind for social dumping, og jeg ved ikke, hvad man så antyder. Det er jo helt hen i vejret, og det er da ikke værdigt.

Ordføreren.

Nej, det kan jeg godt se, og der må jeg sige at jeg er gået langt over stregen. Tænk sig, at man har haft en hel valgkamp, hvor et af de temaer, som Dansk Folkeparti har fremført, har været indsatsen mod social dumping og indsatsen mod sort arbejde, og det eneste, vi så ser det omsat til, er et lovforslag, hvor man stemmer for at stække SKATs kontrol. Hvis det er det, skal jeg beklage, at jeg fuldstændig har misforstået den store indsats, som Dansk Folkeparti har lagt i den her samling. Jeg kan bare overhovedet ikke se det, og der er ikke kommet nogen resultater ud af det til gavn for lønmodtagerne eller de små og de store virksomheder.

Hr. Bent Bøgsted, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak. Jeg vil gerne lige spørge ordføreren om noget, når vi nu snakker om social dumping og kontrol på byggepladserne. Kan ordføreren forklare, hvad der lå til grund for, at den socialdemokratiske beskæftigelsesminister i foråret trak forslaget om id-kort på byggepladserne? For det var jo netop her, hvor arbejdere, der kommer fra Østeuropa, kunne have været udstyret med et id-kort, så man havde kontrol med, hvem der kom til landet, og hvem der arbejdede. Men det trak Socialdemokratiets beskæftigelsesminister dengang. Hvad var årsagen til, at man trak det og ikke vil have indført id-kort på byggepladser nu?

Værsgo til ordføreren.

Det er jo et helt andet lovforslag, men årsagen dengang var, at man ikke havde en model, som man mente kunne gennemføres. Det var sådan set ikke, fordi man ikke ønskede det, men det var, fordi man ikke kunne finde den rette model. Det krævede så, at man arbejdede videre med det. Derfor trak man det for at finde en model, der var passende, og desværre må vi jo sige, at det så ikke er lykkedes at få den nye regering overbevist om at lægge den indsats i at finde den rette model.

Hr. Bent Bøgsted, værsgo.

Der er jo ikke noget til hinder for at indføre et id-kort på en arbejdsplads. Der er utrolig mange arbejdspladser i Danmark, hvor man har id-kort, for at man i det hele taget kan komme ind på sin arbejdsplads, og det kan man da også have på byggepladser. Jeg kan ikke se, at der skulle være nogen grund til, at man bare kan sige, at det kan man ikke gennemføre. Selvfølgelig kan man da det. Man kan indføre al den kontrol, man vil, hvis viljen er der. Det var den bare ikke hos Socialdemokratiet her.

Ordføreren, værsgo.

Jamen så er det jo en ren tilståelsessag. Vi ønsker sådan set stadig væk at indføre et id-kort, men regeringen har jo bakket Dansk Folkeparti op med finansloven og sagt, at det ønsker man ikke at gøre, og så har man taget de penge, der var sat af til at indføre et id-kort og brugt dem til noget andet. Det er jo rigtigt. Det har man jo lige gennemført med finansloven. Hvis spørgeren mener, at det, jeg siger, ikke er rigtigt, må vi jo afklare det bagefter, men det er jo klokkeklart. Det står jo i finansloven.

Tak, og så går vi videre med L 13. Det er hr. Alex Ahrendtsen, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det. Tyv tror jo, hver mand stjæler. Socialdemokraterne begik 100 løftebrud på 100 dage, da de kom til i 2011, og nu ser de så løftebrud over alt. Jeg vil egentlig bare have ordføreren til at bekræfte det, som vores udmærkede skatteordfører jo meget stilfærdigt påpegede, at vi før valget var imod at indføre den her hjemmel på privat grund og nu efter valget stemmer for et forslag, der fjerner den her mulighed. Er det ikke det, man kalder at overholde de ting, man har stået for før et valg og efter et valg. Jeg vil egentlig bare have bekræftet, at der er en linje i Dansk Folkepartis politik på det her område.

Ordføreren, værsgo.

Nu har vi lige diskuteret id-kort, og jeg håber da, at Dansk Folkeparti vil være med til at bekræfte, at Dansk Folkeparti har stemt for en finanslov, hvor man afskaffer muligheden for at indføre id-kort. Er det så et løftebrud eller ej? Ja, det mener jeg jo sådan set det er i forhold til alt det, man har sagt undervejs i valgkampen. Så er det jo rigtigt, at Dansk Folkeparti har haft nogle bekymringer i forhold til den konkrete kontrol, men når man i en valgkamp slår sig op på at ville bekæmpe sort arbejde og social dumping og der ikke er et eneste forslag, der sådan set medvirker til at intensivere den indsats, men det eneste, man så ender med at stemme for det første halve år, er et lovforslag, der stækker SKATs kontrolmuligheder, så mener jeg da, at man begår et løftebrud over for vælgerne.

Hr. Alex Ahrendtsen.

Jeg stillede egentlig et meget simpelt spørgsmål, som ordføreren ikke svarer på. Jeg stiller det gerne igen. Det, vi sagde før valget, og det, vi siger efter valget, er der ikke en lige linje i det? Det vil ordføreren så ikke bekræfte. Det vil jeg altså bede ham om at bekræfte, fordi det er der. Og lad så være med alt muligt andet sniksnak. Svar dog på spørgsmålet. Det er for sølle, hvis ordføreren ikke svarer på spørgsmålet.

Ordføreren, værsgo.

Så må jeg jo svare igen. Jeg bekræfter hermed, at Dansk Folkeparti også var skeptiske før valget over for den kontrolmulighed, som man nu stemmer for at afskaffe, og jeg bekræfter hermed, at det er det eneste lovforslag i indsatsen mod sort arbejde, som Dansk Folkeparti og alle vi andre kommer til at stemme for her efter valget. Og er det ikke rimelig sølle, at det eneste, man sådan set kommer til at forholde sig til, er at stække SKATs kontrolmuligheder?

Fru Pia Olsen Dyhr, Socialistisk Folkeparti. Værsgo.

Nu har jeg hørt flere fra Dansk Folkeparti angribe ordføreren og nærmest påstå, at det er Dansk Folkeparti, der vil gøre noget mod social dumping. Derfor bliver jeg nødt til at spørge ordføreren: Er der nogle tiltag i den her finanslov, som Dansk Folkeparti har sørget for, der reelt vil bekæmpe social dumping, eller kan man sige, at den her finanslov egentlig er kendetegnet ved, at der er 0 kr. til at bekæmpe social dumping?

Ordføreren, værsgo.

Man kan i hvert fald sige, at for så vidt angår id-kort, afskaffer regeringen muligheden for at gennemføre det – bakket op af Dansk Folkeparti. For så vidt angår de midler, vi havde afsat til at intensivere kontrollen og indsatsen mod sort arbejde, så er der færre midler i den finanslov, man har vedtaget. Jeg vil også gerne bekræfte, at jeg ikke kan se et eneste fingeraftryk eller fodaftryk, eller hvad man nu kalder det, fra Dansk Folkeparti på den finanslov, der sådan set skulle skærpe indsatsen mod sort arbejde og social dumping.

Vi går videre med L 13. Værsgo, fru Pia Olsen Dyhr.

Jeg takker bare ordføreren for at bekræfte, at det, Dansk Folkeparti har leveret på finansloven, i virkeligheden er at fjerne penge fra bekæmpelsen af social dumping, både i forhold til de konkrete lovforslag, men også i forhold til midlerne, for penge til Arbejdstilsynet forsvinder jo også på den her finanslov. Nogle af dem, der faktisk skulle kontrollere de her byggepladser, har Dansk Folkeparti sørget for kom ud af finansloven, så det går i den gale retning, hvad angår social dumping.

Jeg vil bare komme med det seneste eksempel. Det er jo, at Dansk Folkeparti i sidste uge stemte imod, at man kunne kontrollere ulovlig cabotage bedre på vores danske landeveje. Så man kan vel groft sagt – eller måske snarere præcis – konkludere, at Dansk Folkeparti i virkeligheden slet ikke er optaget af social dumping.

Ordføreren.

Det kan jeg også bekræfte.

Tak til ordføreren. Er der flere, der ønsker at udtale sig?

Da det ikke er tilfældet, går vi til afstemning om forslagets endelige vedtagelse.

Der kan stemmes.

Afstemningen er sluttet.

For stemte 59 (S, EL, ALT og SF), imod stemte 50 (DF, V, LA, RV og KF), hverken for eller imod stemte 0.

Lovforslaget er vedtaget og vil blive tilsendt statsministeren.