Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2015-16
L 131
Offentligt
1624159_0001.png
Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg
ERHVERVS- OG
VÆKSTMINISTEREN
21. april 2016
Besvarelse af spørgsmål 4 ad L 131 stillet af udvalget den 4. april
2016 efter ønske fra Rune Lund (EL), Ida Auken (RV), Lisbeth
Bech Poulsen (SF), Christian Poll (ALT) og Anne Paulin (S).
Spørgsmål:
Vil ministeren stille ændringsforslag, så det komme til at fremgå af
loven, hvilke minimuskrav der skal gælde for, hvordan og hvornår
m.v. interessenter involveres i processen frem til vedtagelsen af hav-
planen? I benægtende fald anmodes ministeren om teknisk bistand til
udarbejdelse af et sådant ændringsforslag.
Svar:
Det er med lovforslaget tilsigtet en bred offentlig deltagelse i alle dele
af beslutningsprocessen, herunder i forbindelse med forberedelsen af
havplanen.
Berørte myndigheder, relevante erhvervs- og interesseorganisationer
samt den berørte offentlighed vil få mulighed for at deltage aktivt i det
forberedende arbejde, fremsætte udtalelser og give udtryk for syns-
punkter, som kan være relevante for beslutningerne, og som derfor
kan og bør tages i betragtning.
I lyset af en række af de bemærkninger, som fremkom under høringen
over lovforslaget, blev forslaget yderligere justeret med sigte på at
klargøre den offentlige deltagelse også i den forberedende fase. I be-
mærkningerne til § 10 præsenteres således en værktøjskasse med for-
slag i form af høringer, lokal dialog, seminarer og videndeling m.v.
Formålet er, at offentligheden og Folketinget m.v. inddrages på en
balanceret måde, som effektivt og operationelt sikrer, at relevante
synspunkter kommer frem undervejs i arbejdet med havplanlægnin-
gen. Den forberedende fase forventes at løbe fra lovforslagets vedta-
gelse til havplanens udstedelse. Havplanen skal senest udstedes i
marts 2021.
ERHVERVS- OG
VÆKSTMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
Fax
CVR-nr
33 92 33 50
33 12 37 78
10 09 24 85
[email protected]
www.evm.dk
L 131 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 4: Spm. om ministeren vil stille ændringsforslag, så det kommer til at fremgå af loven, hvilke minimuskrav der skal gælde til, hvordan og hvornår m.v. interessenter involveres i processen frem til vedtagelsen af havplanen, til erhvervs- og vækstministeren
2/2
Erhvervs- og Vækstministeriet yder gerne teknisk bistand til udarbej-
delsen af et ændringsforslag. Til brug herfor vil det i lyset af overstå-
ende være nødvendigt med en præcisering af ønskerne til ændrings-
forslagets indhold.
Med venlig hilsen
Troels Lund Poulsen