Ændringsforslag stillet den {FREMSAT}
Ændringsforslag
til 2. behandling af
Forslag til lov om maritim fysisk planlægning
(L 131)
Af [xxx] støttet af [yyy]
Til § 1
1)
I
§ 1, stk. 2,
indsættes efter »Loven har«: »ligeværdigt«, og
nr. 2,
affattes således:
»2) bidrage til at opnå de mål for havplanlægningen, der er fastsat i denne lovs kapitel 3, herun-
der § 5, samt til at opfylde de mål om at opnå eller opretholde god miljøtilstand i havets økosy-
stemer, som følger af lov om havstrategi.«
[Præcisering af lovens formål]
Bemærkninger
Til nr. 1
Der lægges med ændringsforslaget op til at præcisere lovforslagets § 1 således, at der indsættes en
henvisning til lovforslagets § 5, som indeholder den egentlige implementering af direktivets artikel
5 om målene for maritim fysisk planlægning, deriblandt sigtet om bevarelse, beskyttelse og forbed-
ring af miljøet samt modstandsdygtighed over for konsekvenserne af klimaforandringerne.
Ændringsforslaget tilsigter endvidere at tydeliggøre den sammenhæng med målene i lov om hav-
strategi om at opnå eller opretholde god miljøtilstand i havets økosystemer, som blandt andet er
omtalt i de almindelige bemærkningers afsnit 6 om forslagets miljømæssige konsekvenser, hvoraf
det fremgår, at havplanlægning vurderes at kunne bidrage til at realisere målene i Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2008/56/EF af 17. juni 2008 om fastlæggelse af en ramme for Fæl-
lesskabets havmiljøpolitiske foranstaltninger (havstrategirammedirektivet) ved, at maritim fysisk
planlægning giver mulighed for at sikre, at der ikke planlægges for aktiviteter, der hindrer målop-
fyldelse i havmiljøet, samt at sikre, at anlæg på havet ikke placeres i områder, hvor det er i strid
med målene i havstrategierne.
Endelig tilsigter den foreslåede indsættelse af ordet "ligeværdigt" i indledningen til stk. 2 at klargø-
re, at bestemmelsens nummeropstilling ikke indebærer en prioritering, men derimod en sideordning
af de elementer, som indgår i bestemmelsen.