Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Lennart Damsbo-Andersen
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 3. marts 2016 stillet følgende spørgsmål nr. 1
(L 141), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Lennart
Damsbo-Andersen.
Spørgsmål nr. 1:
5. april 2016
J.nr. 2016-1420
”Hvordan vil ministeren sikre, at eventuelle omkostninger ved overdragelsen af
Arbejdsskadestyrelsens opgaver til en ny, selvejende institution under ATP ikke
bliver overvæltet på arbejdsskadesystemet, hvilket kan medføre endnu længere
sagsbehandlingstid for skadelidte eller store ekstraomkostninger for arbejdsgiver-
ne?”
Svar:
Regeringen har afsat 400 mio. kr. i en central reserve på Finansloven 2016 til ud-
flytning af statslige arbejdspladser.
Alle ministerier har udarbejdet implementeringsplaner, og status blev præsenteret
af finansministeren og erhvervs- og vækstministeren den 23. februar 2016. For så
vidt angår implementeringsplanen for Arbejdsskadestyrelsens opgaver, så er der ta-
le om foreløbige udgiftsskøn, som er under konsolidering i samarbejde med ATP.
På Beskæftigelsesministeriets område er der afsat midler til at løse opgaver relate-
ret til selve overdragelsen af Arbejdsskadestyrelsens opgaver til Arbejdsmarkedets
Erhvervssikring.
ATP og Beskæftigelsesministeriet er i fællesskab ved at undersøge mulighederne
for at tilpasse arbejdsskadeområdet til ATP’s forretningsmodel med den hensigt at
udflytte væsentlige dele af sagsbehandlingen til ATP’s decentrale centre, forvente-
ligt Vordingborg og Haderslev.
Resultatet af undersøgelsen og i den forbindelse omkostningerne ved udflytningen
vil blive forelagt regeringen og arbejdsmarkedets parter, som vil være repræsente-
ret i den nye bestyrelse for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, hvis lovforslaget
vedtages. I en vurdering af undersøgelsen vil også indgå regeringens bidrag til fi-
nansiering af udflytningen.