Det næste punkt på dagsordenen er:

3) 1. behandling af lovforslag nr. L 144:

Forslag til lov om elektroniske cigaretter m.v.

Af sundheds- og ældreministeren (Sophie Løhde).

(Fremsættelse 26.02.2016).

Forhandlingen er åbnet. Hr. Flemming Møller Mortensen.

Mange tak. Ministeren kan vi ikke undvære i denne sammenhæng. Velkommen.

Jeg skal sige, at det for Socialdemokraterne er med glæde, at vi ser, at vi er nået frem til det her lovforslag om e-cigaretter og dampning. Vejen har været meget lang. Det her lovforslag beror på et direktiv, der er vedtaget i EU, og siden hen har vi diskuteret og forhandlet rigtig meget i Danmark. Nu er lovforslaget her, og det er rigtig, rigtig godt.

Hvem er vinderne i det her lovforslag? Det er de mange forbrugere, som damper, som ryger e-cigaretter. Hvor mange gør det? Opgørelsen fra 2014 siger, at det er omkring 5 pct. af befolkningen, der gør det. Omkring 2 pct. gør det dagligt eller næsten dagligt.

Det, der er faktum på det her felt, er, at markedet er absolut ureguleret i øjeblikket. Her mener jeg ureguleret på alle måder. Det betyder, at vilkårene er rigtig ringe for dem, der damper, altså forbrugerne. Deres sikkerhed er simpelt hen ikke i orden. Nogle har sagt, at det her område ligner det vilde vesten, og det tror jeg rent faktisk er meget dækkende.

Det rettes der nu op på, og det gøres der ud fra de mange elementer, der ligger i EU-direktivet, som skal sikre, at vi på tværs af EU får rimelig ens rammer. Rammer drejer det sig bl.a. om. Det er rammer for krav og kvalitet og patientsikkerhed. Der kommer rammer, som gør, at der bliver stillet krav til udstyret, altså det elektroniske udstyr og de beholdere, der er. Der bliver sat regler op for, at detailhandelen nu kan sælge produkterne, som tidligere har været henvist til apotekerne. Det er de væsker, som indeholder nikotin. Der kommer regler for, hvordan markedsføringen skal være, og hvilken kontrol og hvilket regelsæt der bliver for det, og at det nu her i Danmark bliver Sikkerhedsstyrelsen, der skal varetage den opgave. Dem, der producerer, dem, der distribuerer eller importerer de her produkter til Danmark, skal sikre, at der bliver anmeldelser af eventuelle, formodede, sikkerhedsskadelige virkninger af deres produkter. Det er alt sammen igen for at sikre produktsikkerheden for forbrugerne.

Nok så væsentligt sættes der også rammer for, hvor der må dampes e-cigaretter. Her har vi som sundhedspolitikere, som parlament, som Folketing nogle helt særlige ansvarsområder, der skal varetages af hensyn til børn og unge. Derfor er vi rigtig glade for fra socialdemokratisk side, at der bliver en aldersgrænse på 18 år for salg af elektroniske cigaretter og genopfyldningsbeholderne. Det gælder både med og uden nikotin.

Der bliver også regler for, hvor der må dampes eller ikke må dampes. Der må ikke dampes, hvor børn og unge opholder sig. Det gælder daginstitutioner, skoler, kostskoler, efterskoler, gymnasier. Der må heller ikke dampes der, hvor børn ellers kan være, og det betyder, at kollektive transportmidler og taxaer er indbefattet, og det gælder både med og uden nikotin, at der ikke må dampes.

Der er også lagt regler for beskyttelse af og hensyn til de andre og det øvrige samfund, og derfor skal der på andre steder, det kan være arbejdspladser eller uddannelsesinstitutioner, udarbejdes og offentliggøres en politik for, om der må dampes eller ej.

På markedsføringsområdet gives der forbud mod at reklamere for e-cigaretter. Det gælder også både med og uden nikotin. Det bliver det samme stramme regelsæt, som gælder for tobak.

Men hvad ved vi om e-cigaretter? Vi ved noget. Vi ved noget om skadevirkningerne. Vi ved til gengæld ikke ret meget om mange andre ting. Derfor er der rigtig mange antagelser på det her område. Jeg ville virkelig ønske, at vi havde meget mere videnskabelig dokumentation både for og imod dampning og langtidseffekterne. Jeg venter meget utålmodigt på, at vi får mere dokumentation.

Set med socialdemokratiske øjne er det her altså 20 skridt i den rigtige retning. Vi kunne være gået længere, men vi holder os til det, der er direktivet, og har lavet et dansk regelsæt. Men jeg har også en vis forståelse for de mange høringsparter, som synes, at vi godt kunne være gået længere. De har givet mange konstruktive høringssvar på det her område.

Fra socialdemokratisk side vil vi følge udviklingen meget nøje frem til den evaluering, vi skal have af lovgivningen om 2 år. Her vil vi naturligvis følge, hvordan forbrugerne, hvordan detailhandelen, hvordan producenterne opfører sig inden for det, der er rammen. Kommer der ny viden, så må vi tage bestik af den, måske også før evalueringen, hvis det virkelig kommer noget banebrydende ny viden, men ellers vil vi gøre det i forbindelse med evalueringen om 2 år.

Det er som sagt et meget, meget ureguleret område med både illegal produktion og salg i øjeblikket, og derfor er det meget glædeligt, at et land som Danmark, som gerne vil have orden i tingene, som gerne vil være med til at sikre forbrugerne, som gerne vil være med til at fremme sundheden, får den her lov.

Det er med glæde, jeg kan sige, at Socialdemokraterne støtter lovforslaget. Jeg skal i samme ombæring sige, at det gør SF også.

Tak til hr. Flemming Møller Mortensen fra Socialdemokraterne. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi går videre til den næste ordfører, og det er fru Liselott Blixt fra Dansk Folkeparti.

Det gør det altid lidt nemmere at være nummer to i et forslag, som vi er enige om, for så behøver man ikke at stå og opremse alle de gode ting, der er i forslaget.

At dampe er jo blevet en ny måde at nyde nikotin på, og det kan jo ske med væsker, som der er nikotin i, og væsker, der ikke er nikotin i. Her er det et EU-direktiv, der netop tager fat i tobaksvaredirektivet for at sige, hvordan vi så skal gøre det lovligt at dampe med nikotin i væsker.

Det er nok et af de forslag, hvor vi har modtaget utrolig mange mails. Jeg tror, alle sundhedsordførere har fået over 1.000 mails, hvoraf mange var helt misforståede, vil jeg sige. For de startede med at sige, at nu ville vi forbyde at dampe. Der måtte vi jo lige sige, at det indtil videre har været forbudt i Danmark at sælge elektroniske væsker med nikotin, men at vi nu gør det sådan, at det bliver lovligt at kunne købe dem, og at man ved, at det er registreret, man ved, at det ikke er noget, der er blevet lavet i en håndvask, og at man kan være sikker på, at det, som man som forbruger køber, også er sikkert nok, fordi det har gennemgået nogle reguleringer.

I Dansk Folkeparti har det været vigtigt, at vi netop tilgodeser den her gruppe, som har måttet stå og dampe og ikke har vidst, hvad reglerne var. Der kan være nogle af reglerne, som vi synes har været strammet lidt op, sådan er det jo altid, når EU kommer med et direktiv. Det er ikke altid, at vi stemmer for de her direktiver, når EU kommer på banen, men præcis med det her synes vi også vi har været med til at kunne give det en vinkel, så vi også sikrer, at der er noget ræson i det.

F.eks. er vi rigtig glade for, at det ikke bare skal følge rygelovgivningen, hvilket nogle ønskede, med, at det skulle være forbudt at dampe alle steder. Som hr. Flemming Møller Mortensen var inde på, er der steder, hvor det er forbudt efter den her lovgivning. Jeg vil blot tilføje, at når vi taler om der, hvor børn opholder sig, er der en undtagelse, og det er der, hvor børn opholder sig af tvang og eventuelt ikke kan forlade stedet. Der kan ledelsen tillade, at man kan få lov til at dampe. Nogle af de ting, som vi også har lagt vægt på, er, at man som lokal virksomhed eller arbejdsplads selv laver en politik på området om, hvordan man vil dampe. Vi kunne ønske, at det også var rygelovgivningen, der var på den måde, at man selv som virksomhed kunne bestemme, om der skulle ryges eller ej.

Vi tilslutter os det forslag, der ligger, og vi håber, at alle dem, der har skrevet til os, alligevel bliver tilfredse, fordi vi nu får en regulering på området, så man kan være sikker på, når man køber en damper, at den ikke er en af dem, der enten eksploderer i hånden eller i munden på en, hvilket vi har set; at det væske, man køber, ikke ætser, hvis det er, man kommer til at spilde det på huden, så man kan dampe i fred og ro uden de store problemer. Tak.

Tak. Og der er en kort bemærkning fra fru Lotte Rod fra Det Radikale Venstre.

Hvad tænker Dansk Folkepartis ordfører om, at Kræftens Bekæmpelse anbefaler, at e-cigaretter skal følge rygeloven?

Ordføreren.

Jeg synes, at jeg var meget klar i min tale. Det er jeg imod. Jeg mener faktisk, at rygeloven skulle følge vores lov på e-cigaretter i stedet.

Spørgeren.

Men hvad tænker ordføreren om det konkrete, at når Kræftens Bekæmpelse er imod, skyldes det, og nu citerer jeg Kræftens Bekæmpelse: »Hos personer, der har været udsat for damp/røg fra e-rygning, kunne man måle nikotin i blod, spyt eller urin«? Hvad er ordførerens holdning til det?

Ordføreren.

Jeg mener, at når man har en virksomhed eller man har et sted, hvor man selv vil lave en politik på området, er det altså dem, der bestemmer, og vi er voksne mennesker og kan selv bestemme, om vi går ind eller ud. Derfor sikrer det her forslag kun, at det der, hvor børn opholder sig, er forbudt, men andre steder laver man selv sine regler.

Tak til fru Liselott Blixt. Og den næste er fru Jane Heitmann fra Venstre.

Tak for ordet. I dag førstebehandler vi forslag til lov om elektroniske cigaretter. Danmark skal inden den 20. maj 2016 implementere EU's tobaksdirektiv, hvori også elektroniske cigaretter og genopfyldningsbeholdere, der indeholder nikotin, indgår som forbrugsprodukter. Lovforslaget indeholder også en aldersgrænse for salg af elektroniske cigaretter, ligesom der fremover vil være regler for, hvor man må dampe, og hvor man ikke må dampe.

Der findes ikke i dag lovlige e-cigaretter eller genopfyldningsbeholdere med nikotin på det danske marked. Og med det stigende antal dampere er der fulgt udfordringer med. Set udefra kan man indimellem få det indtryk, at det marked, som elektroniske cigaretter og væsker er en del af, nærmest har – som Socialdemokraternes ordfører var inde på – karakter af wild west, hvor dampere f.eks. køber illegale væsker, som det reelt ikke vides hvad indeholder eller i hvilke mængder. Og det har naturligvis stor betydning for den risiko, som den enkelte damper udsætter sig selv og omgivelserne for – ikke bare i forhold til nikotin, som er et yderst farligt stof ved bl.a. hudkontakt, men også i forhold til f.eks. formaldehyd, som Lægemiddelstyrelsen har fundet i nogle af de væsker, som dampes, og som i øvrigt er stærkt kræftfremkaldende.

EU-direktivet åbner for, at e-cigaretter fortsat kan reguleres gennem den mere restriktive lægemiddellov eller som medicinsk udstyr. For os i Venstre er det afgørende, at vi finder en løsning, som på den ene side styrker forbrugersikkerheden og på den anden side ikke er så restriktiv, at man tilskynder til et endnu større illegalt marked. Derfor bakker vi op om, at e-cigaretter og nikotinholdige beholdere fremover reguleres via tobaksdirektivet, som alt andet lige er mindre restriktivt end både lægemiddelloven og loven om medicinsk udstyr.

For Venstre er den enkeltes sikkerhed af stor betydning, og der indføres med lovforslaget her flere tiltag, som skal styrke sikkerheden. F.eks. skal såvel væsker som dampe fremover have maks.-grænser for nikotinindholdet, genopfyldningsbeholdere skal være børne- og manipulationssikrede, og genopfyldningsbeholdere får fremover en maks.-størrelse.

Samlet set giver det rigtig god mening, at vi nu tager initiativer, som kan styrke sikkerheden og give e-dampere vished for, at det produkt, de køber, opfylder eller overholder visse standarder. Det betyder, at fabrikanter og importører af elektroniske cigaretter og genopfyldningsbeholdere med nikotin fremover skal indgive anmeldelse til det land, hvori man markedsfører sine produkter, ligesom der stilles krav om, at fabrikanter, distributører og importører etablerer et system til opsamling af oplysninger om sundhedsskadelige virkninger af deres produkter. En sådan ordning får Sikkerhedsstyrelsen ansvaret for, og den finansieres af gebyrer via branchen selv.

Vi har en helt særlig forpligtelse til at passe på vores børn og vores unge, og derfor giver det god mening, at vi med lovforslaget her beskytter vores børn og unge mod eksponering af damp, som vi reelt ikke ved om kan være sundhedsskadelig. Et forbud mod at dampe på institutioner og skoler, hvor børn opholder sig, ligner det, som vi kender fra den eksisterende rygelov gældende for almindelige cigaretter. Med lovforslaget her indføres der også forbud mod salg af e-cigaretter til unge under 18 år, hvilket vi også kender fra lov om forbud mod salg af tobak.

I forhold til arbejdspladser og uddannelsesinstitutioner, som ikke udbyder ungdomsuddannelser, og til steder, hvor offentligheden har adgang, vil der fremover skulle udarbejdes en skriftlig politik for brugen af e-cigaretter. Det vil således være op til den enkelte arbejdsplads at beslutte, om e-damp skal være tilladt eller ej.

En væsentlig del af forebyggelsen er, at der på pakkerne påføres advarsler, der oplyser om, at nikotin er et yderst skadeligt afhængighedsskabende stof, ligesom der lægges op til et reklameforbud som det, vi kender for traditionelle cigaretter. I Venstre tror vi på, at vi med et reklameforbud vil kunne skærme vores børn og unge for eksponering, og det er væsentligt, fordi børn og unge er særlig sårbare og er særlig modtagelige og påvirkelige.

Sidst, men ikke mindst, har jeg noteret mig, at for så vidt angår lovens kapitel 2, altså reguleringen af anvendelsen af e-cigaretter, evalueres bestemmelserne senest den 20. maj 2018.

Venstre kan støtte forslaget som fremsat.

Tak. Der er en kort bemærkning til fru Jane Heitmann, og det er fra fru Lotte Rod fra Radikale Venstre.

Hvad tænker Venstres ordfører om, at alle de organisationer, der ved noget om det her – Lægeforeningen, Kræftens Bekæmpelse, Hjerteforeningen – anbefaler, at e-cigaretter skal reguleres efter rygeloven?

Ordføreren.

Jeg tror, det er rigtig vigtigt, at vi lægger os i selen for at blive klogere på de effekter og skadelige virkninger, som e-cigaretter muligvis har. Sundhedsstyrelsen har jo peget på, at man reelt ikke ved, hvor skadelig en e-cigaret kan være. Derfor tror jeg, det er vigtigt, at vi bruger de næste år på at indsamle viden og blive lidt klogere på, hvad risiciene er ved e-cigaretter. Udgangspunktet er for mig rigtig vigtigt, og det er, at vi skærmer børn og unge og gravide.

Spørgeren.

Betyder det, at i det øjeblik, der er mere viden om, hvor skadelig e-cigaretter er, vil Venstre være åben for, at e-cigaretter er omfattet af rygeloven?

Ordføreren.

Vi er i Venstre altid åbne over for at diskutere det, hvis der kommer ny viden, og hvad den nye viden i givet fald vil kunne give anledning til.

Så siger vi tak til fru Jane Heitmann fra Venstre. Og den næste ordfører er hr. Peder Hvelplund fra Enhedslisten.

Tak for ordet. Jeg bliver nødt til lige at starte med at sige, at det er sådan med en vis ærefrygt, at sådan en bonderøv som mig oppe fra Hjørring får lov til at træde op på den her talerstol. Men jeg vil så glæde mig over, at det i dag er den 1. april, så hvis jeg skulle komme til at sige noget, der er noget forfærdeligt vrøvl, så kan jeg jo bagefter trække det tilbage og sige, at det var en aprilsnar.

Når det er sagt, vil jeg sige, at jeg også synes, det er lidt hård kost, at jeg sådan i min første tale her faktisk skal støtte et forslag, som ikke bare er fremsat af regeringen, men som også er implementeringen af et EU-direktiv. Det er jo ikke sådan lige den forestilling, jeg har haft om at komme herover i Folketinget, men det er ikke desto mindre tilfældet.

Enhedslisten støtter det her forslag. Vi er positive over for, at der med det her lovforslag kommer en regulering af et område, der i meget høj grad har været præget af både ulovligheder og i hvert fald gråzoner. Fremover sikres der en legalisering og regulering af salg af e-cigaretter med alt, hvad det indebærer af sikkerheds- og kvalitetskrav. På trods af vigtigheden af fortsat at arbejde for en forbedring af folkesundheden gennem en nedbringelse af nikotinforbruget må en regulering være at foretrække frem for de nuværende gråzoner på e-cigaret-området.

Vi er i Enhedslisten meget positive over for, at lovforslaget medfører et generelt forbud mod at benytte alle former for e-cigaretter, både med og uden nikotin, på steder, hvor børn og unge færdes og opholder sig, for ad den vej at beskytte dem mod de skadelige dampe fra e-cigaretter. Vi vil også meget gerne rose den del af lovforslaget, der omhandler reklameforbuddet, som betyder, at der fremover ikke må reklameres offentligt for e-cigaret-produkter, uanset om de indeholder nikotin eller ej.

Vi er desuden også glade for den række af mindre reguleringer, som understøtter det faktum, at der med e-cigaretter reelt er tale om et sundhedsskadeligt nikotinprodukt. Jeg tænker især på stramninger af salg og markedsføring af nikotinprodukter, så de ikke præsenteres på en måde, der gør dem attraktive for børn og unge, og det faktum, at de skal forsynes med tydelige advarselsmærkater, samt indførelsen af et alderskontrolkrav med samme straffebestemmelser som ved salg af tobak. Vi kan kun støtte, at man ad denne vej forsøger at skabe yderligere regulering af tobaks- og nikotinindustrien og af de butikker, som sælger e-cigaretter.

Jeg kan tilføje, at der med lovforslaget selvfølgelig stadig væk er plads til yderligere forbedringer på området, og her tænker jeg især på de nikotinfri e-cigaret-produkter, som for en stor dels vedkommende bliver friholdt for regulering med det her forslag. Der er jo allerede fundet sundhedsskadelige og kræftfremkaldende stoffer i e-cigaretter, også uden nikotin. Så derfor er vi også villige til at se på nogle yderligere forbedringer af lovforslaget.

Men afslutningsvis vil jeg sige, at vi med tilfredshed ser, at forslaget lægger op til en tiltrængt oprydning på området, og med de mange gode tanker, der ligger i forslaget, så kan vi tilslutte os det. Tak for ordet.

Vi siger tak til hr. Peder Hvelplund og tillykke med jomfrutalen. Det bliver forhåbentlig ikke den sidste tale. Der er ikke nogen korte bemærkninger.

Den næste ordfører er fru May-Britt Kattrup fra Liberal Alliance.

Tak for det. Liberal Alliance ville rigtig gerne støtte lovforslaget om at lovliggøre e-cigaretter med nikotin. Det kunne der være mange gode ting i, som vi allerede har hørt i dag. Men lovforslaget er desværre behæftet med så meget regulering og registrering og så mange gebyrer, hvoraf de fleste registreringer og reguleringer udelukkende har til hensigt at beskytte os mod os selv. Og selv om noget af det er EU-bestemt, bliver det ikke mindre bureaukratisk, og vi er derfor stadig væk imod.

E-cigaretter har allerede hjulpet utrolig mange mennesker til at stoppe med at ryge, og de kunne hjælpe endnu flere. Mange er gået fra røg til damp, og nogle er gået videre derfra til et helt rygestop. Og selv om vi ikke med sikkerhed ved, hvor stor risiko der er ved at dampe, tyder alt på, at det er væsentlig mindre usundt at dampe end at ryge tobak. En engelsk undersøgelse viser, at det er 95 pct. mindre usundt.

Forbuddet mod reklame mindsker oplysning og kendskab til mulighederne, og de enorme gebyrer vil betyde, at kun store udsalgssteder fremover vil have råd til at distribuere e-cigaretter. Alle fabrikanter, importører og distributører skal etablere et system til indsamling af oplysninger. Alle produkter skal anmeldes, og der skal betales gebyr for registrering. Men lovforslaget beskriver ikke, hvordan man definerer et produkt, og om mundstykker og batterier også er e-cigaret-produkter, bliver først fastsat i en bekendtgørelse. Definitionen er ret afgørende for det samlede gebyrs størrelse.

I England har man bestemt, at det kun er produkter, som kan indeholde nikotinholdig e-væske, der skal registreres, og gebyret er 2.200 kr. for registrering og 600 kr. årligt for vedligeholdelse. I Danmark er de tilsvarende gebyrer 36.900 kr. pr. produkt for registrering og 14.700 kr. årligt for vedligeholdelse. Og det kan altså p.t. være for alle enheder, hvilket ifølge forhandlere let kan løbe op i over 1.000 enheder. Det kan blive en utrolig voldsom udgift.

Den detaljerede regulering vedrørende størrelser på flasker på maks. 10 ml og tanke på maks. 2 ml lader også til at være unødig regulering. Og alle pakker skal være påført kæmpestore sundhedsadvarsler. Det burde ikke være muligt eller lovligt, at myndigheder kan regulere og lovgive i forbindelse med forhold, som kun går ud over os selv. Vi skal som politikere ikke overtage hver enkelt borgers private ansvar. Alle sunde og raske borgere har ret til selv at bestemme over sin egen krop og tage sine egne beslutninger.

Lovforslaget kunne have medført en god liberalisering, men det er dog langtfra tilfældet, og derfor er Liberal Alliance imod det.

Tak for det. Der er en enkelt kort bemærkning fra fru Mette Abildgaard fra Konservative Folkeparti.

Tak for det. Nu blev der oplistet en række ting, som man var imod i det her lovforslag, men jeg kunne for det første godt tænke mig at høre, om Liberal Alliances ordfører kan bekræfte, at det her med størrelsen på beholderne ikke er noget, vi har besluttet fra dansk side. Det er altså EU. Så kan vi være enige om, at det bør EU ikke blande sig i, men det ændrer ikke på, at det ikke er noget, vi har forhandlet om her i det danske Folketing.

For det andet vil jeg høre, om ordføreren mener, det skal være tilladt for unge under 18 år at kunne købe e-cigaretter.

Ordføreren.

Med hensyn til størrelsen er jeg godt klar over, at det er dikteret af EU, men det gør det ikke mindre bureaukratisk, og derfor er vi stadig væk imod det. Vi kan sige, at så skal man sidde i EU, hvis man vil påvirke de ting, men jeg mener stadig væk, at vi som medlemmer af et nationalt parlament bør give til kende, hvad vi er utilfredse med af det, der kommer fra EU. Ellers kan det være lidt svært for dem, der sidder i EU, at gøre ret meget ved det.

Med hensyn til børn under 18 år vil jeg sige, at som udgangspunkt mener Liberal Alliance, at det ikke er noget, staten skal blande sig i. Det er ikke staten, der skal opdrage børn. Det er ikke staten, der har ansvaret for forældres børn. Det er forældrene, der har ansvaret for deres egne børn. Men havde det været den eneste regulering, der havde været, havde vi sagt, at det var fint.

Spørgeren.

Jeg vil så blot høre, om ordføreren kan bekræfte, at det ikke er valgfrit for Danmark, om vi vil implementere et EU-direktiv. Det er noget, vi er forpligtet til, og det kan have konsekvenser for Danmark, hvis vi ikke gør det.

Så kan vi tage debatten om det med aldersgrænser ved en anden god lejlighed.

Ordføreren.

Jeg mener stadig væk, at nationale parlamenter har pligt til at signalere til EU, hvis man er imod de regler og den bureaukratisering, der kommer derfra – eller andre regler og love og reguleringer, som skal implementeres nationalt. Jeg synes, man har pligt til at fortælle, at det synes man ikke er i orden, og at det kan man ikke stå inde for.

Tak til fru May-Britt Kattrup. Den næste ordfører er fru Carolina Magdalene Maier fra Alternativet.

Tak for det. Jeg får næsten lyst til at starte med at replicere lidt på det, som blev sagt af Liberal Alliances ordfører. Ordføreren mener, at sådan noget som rygning kun går ud over os selv. Det gør det jo ikke. Problemet er jo, at de negative sundhedseffekter, som rygning medfører, jo ikke kun er et individuelt problem, men i høj grad et samfundsproblem. Så når vi forhandler og snakker om sådan noget som udgifter i vores sundhedsvæsen og om, hvordan vi prioriterer dem, så handler det jo også om, at mange af de udgifter, vi har i vores sundhedsvæsen, kommer af skader fra rygning. Så det perspektiv må vi altså aldrig glemme, synes jeg.

I Alternativet bifalder vi det her lovforslag, som jo for første gang i Danmark vil regulere e-cigaretmarkedet. Det har været lidt af et wild west-marked, og vi synes, det er rigtig, rigtig fint og positivt, at regeringen på grundlag af et EU-direktiv også tager de nødvendige lovgivningsmæssige hensyn i forhold til dansk kontekst. Så vi er i Alternativet for forslaget. Vi har jo haft en række forhandlinger på det her område, og der har vi også tilkendegivet, at vi støtter lovforslaget.

I forbindelse med forhandlingerne var der nogle punkter, som jeg fremførte, og som vi gerne havde set var lidt anderledes, og som jeg også derfor gerne vil fremføre her fra talerstolen. Det handler primært om, at Alternativet gerne havde set, at vi havde fulgt rygeloven i forhold til e-cigaretterne, særlig med hensyn til hvor man må dampe henne. Der havde vi gerne set, at man havde fulgt de regler, der ligger i rygeloven, og at man havde gjort det ens for de to områder.

Man kan sige, at det nuværende lovforslag selvfølgelig tager hensyn til børn og unge, man det beskytter som sådan ikke mod det, man kan kalde passiv rygning i f.eks. indkøbscentre, biografer, cafeer osv. Det er også WHO's anbefaling, at man har en ens lovgivning. Så det var der ikke opbakning til i drøftelserne, og det respekterer vi, men den må vi jo så måske tage i næste runde. Jeg kan høre, at der er andre, herunder Enhedslisten, som også er interesseret i en måske lidt strammere lovgivning. Vi har også set i høringssvarene, at der var flere, der opfordrede til det. Det kan være, at vi tager den en anden gang. Men det er i hvert fald vigtigt for os.

Grundlæggende set ville vi jo i Alternativet gerne, at vi blev fuldstændig røgfri i Danmark. Det er en radikal målsætning, men vi har jo med Sundhedsudvalget for nylig været i New Zealand, hvor de faktisk har den ambition at blive hundrede procent røgfri. Det svarer så til det, der er 95 pct., for man anerkender selvfølgelig, at der altid vil være nogle få, der ryger. Men de siger hundrede procent røgfri i 2025. I dag så vi faktisk en nyhed om, at TrygFonden og Kræftens Bekæmpelse er gået sammen om en målsætning om, at Danmark skal være røgfri i 2030, hvilket ministeren har bakket op. Det synes jeg jo er rigtig, rigtig godt. Det bakker vi også hundrede procent op om.

Men på trods af de her opmærksomhedspunkter, som jeg føler er vigtige at adressere herfra, stemmer vi for. Det gør vi primært af to grunde. Den ene er, at vi også må anerkende, at der faktisk er en del mennesker, der bruger e-cigaretter som en vej til et rygestop. Det er jo selvfølgelig vigtigt, at vi giver plads til det. Og den anden grund er, at den viden, vi har indtil videre, dog trods alt peger på, at e-cigaretter er mindre sundhedsskadelige end de traditionelle cigaretter. Så derfor anlægger vi i Alternativet det, man kan kalde et harm reduction-perspektiv her og en lidt pragmatisk tilgang. Men jeg vil gerne understrege, og det er der flere der har været inde på, at viden på området jo stadig væk er ret begrænset. Vi kender ikke langtidseffekterne. Vi har en evaluering om 2 år, og den er vi jo alle sammen meget interesseret i, men jeg vil også gerne sige, at skulle der komme noget som helst op i mellemtiden, inden de 2 år er gået, så vil vi i hvert fald være de første til at tage det op, hvis det er noget, der viser en stor sundhedsrisiko ved e-cigaretterne. Så det er vigtigt.

Men vi stemmer for lovforslaget.

Vi siger tak til fru Carolina Magdalene Maier fra Alternativet. Den næste ordfører er fru Lotte Rod fra Radikale Venstre.

Tak for det. Vi kender alle sammen en, der er ramt af kræft. Det er en uhyggelig sygdom. Og vi er alle sammen i alle partier her i Folketinget optaget af, hvad vi kan gøre mod kræft. Men alligevel er det, som om at nogle lukker øjnene, når det kommer til en af de allervigtigste kampe mod kræft, nemlig forebyggelsen. På bagsiden af min dør hænger der en plakat, som jeg har fået af Kræftens Bekæmpelse. Den viser et lille sort kors for hver person, som døde i løbet af 1 år i trafikken. Det var 185 mennesker. Og den viser et lille rødt kors for hvert af de mennesker, der døde af tobak på 1 år. Det var 13.900 mennesker. De sorte kors fylder kun et lillebitte hjørne. Det gør jo ikke hvert enkelt trafikdrab mindre tragisk, men det er tobakken, der er den store dræber. Og cigaretter koster os så uhyggelig mange menneskeliv hvert år. Hvis cigaretter blev opfundet i dag, ville vi nok aldrig tillade dem. Det er de fleste eksperter enige om. Men alligevel tøver vi lidt nu, hvor en ny slags cigaretter bliver opfundet.

E-cigaretter giver formentlig skader på celler, så de udvikler kræft. E-cigaretter kan give astma og KOL, og e-cigaretter kan lokke børn og unge til at ryge. Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed har netop færdiggjort en rapport til WHO om evidensen for helbredseffekten af e-cigaretter, og de finder toksiske stoffer og nedbrydningsprodukter af kræftfremkaldende stoffer i urinen hos dampere af e-cigaretter; toksiske stoffer er fundet i udåndingsluften hos dampere af e-cigaretter. Eksperimentelle studierne på mennesker viser øget luftvejsmodstand i lungerne; luftvejsinflammation; der er astma- og KOL-udvikling i dyreforsøg; nedsat forsvar i lungerne mod bakterier og virus i dyreforsøg; højt niveau af nanopartikler i dampen fra e-cigaretter; mange forskellige toksiske stoffer fundet i e-væske og -damp; flere potentielt kræftfremkaldende stoffer fundet i e-væske og -damp. Og listen er desværre meget længere.

Det er uhyggeligt, og derfor lytter jeg til de toneangivende organisationer, der siger, at vi skal sidestille e-cigaretter med almindelige cigaretter. Det er Kræftens Bekæmpelse, der siger det, det er Lægeforeningen, det er Hjerteforeningen, det er Dansk Selskab for Folkesundhed.

Jeg håber derfor, at vi kan samle et flertal om et ændringsforslag, der sidestiller e-cigaretter med almindelige cigaretter. Jeg ved godt, det kræver, at der er nogle partier, der skal tænke sig om en ekstra gang, men vi er i en situation, hvor høringssvarene er så tydelige, og hvor alle væsentlige organisationer beder os om at gøre det. Der håber jeg vi stadig kan nå at finde hinanden i udvalgsbehandlingen.

Tak. Der er en kort bemærkning fra Liselott Blixt.

Jeg vil bare gerne lige forstå det, som ordføreren kom med til sidst. Vil man stille et ændringsforslag til det, som vi, altså alle partier, har siddet og forhandlet om, og som vi er enige om? Hvis man stiller et ændringsforslag til det forslag, vil jeg sige, at forhandlingerne er spildte.

Ordføreren.

Ja, det vil vi gerne gøre, og vi vil gerne diskutere det i løbet af udvalgsbehandlingen.

Spørgeren.

Så vil jeg fra Dansk Folkepartis side sige, at det kan være, at der kommer en anden afgørelse ved afstemningen.

Ordføreren?

Så siger vi tak til fru Lotte Rod for hendes ordførertale. Den sidste ordfører er fru Mette Abildgaard fra Konservative Folkeparti.

Jeg synes, det er dejligt at se, at der er mennesker på tilhørerpladserne i dag. Jeg må faktisk indrømme, at jeg måske havde forventet, at alle pladser ville have været fyldt op, når man tænker på mængden af de henvendelser, vi har fået, på det her område. Det kan tælles i metervis, hvad vi har fået henvendelser. Så tak, fordi I er mødt op, om end jeg måske havde forventet, at der ville have været endnu flere i dag.

For os Konservative har det handlet om at finde en balance i det her lovforslag. Indrømmet, det har ikke været nogen nem sag. Det handlede om at finde en balance mellem to ting. For det første er der den personlige frihed. Vi mener ikke i Det Konservative Folkeparti, at vi skal have en statsmagt, som dikterer det gode liv for alle danskere. Hvis man har lyst til at drikke whisky hver aften og ryge masser af cigaretter, skal der ikke være nogen statsmagt, der forhindrer en i at gøre det, hvis det for en selv er definitionen på det gode liv. Så kan vi godt sidde nogle politikere her i Folketinget og få grå hår, fordi vi kan se, at det belaster vores sundhedssystem, men vi må ikke desto mindre holde fast i, at mennesker har ansvaret for selv at definere, hvad der er det gode liv for dem.

For det andet er der i den her sag også et andet hensyn, der skal tages, nemlig hensynet til fællesskabet. Lige så ligeglad jeg egentlig kan være med, hvad man udsætter sin egen krop for, for det er ens egen beslutning, lige så striks er jeg over for, hvad man kan tillade sig at udsætte andre for, for det er andres kroppe, og dermed må det også være deres frie valg.

Så lige så insisterende vi er med hensyn til friheden, lige så insisterende er vi altså også, når det gælder hensynet til fællesskabet. Jeg synes, vi har fundet en fornuftig balance i det lovforslag, vi behandler i dag. Jeg tror, at man ud fra debatten her i Folketingssalen i dag vil kunne høre, at der har skullet findes kompromiser. Nogle har været interesseret i at gå meget, meget videre, end vi har gjort, og så har vi været nogle andre, som måske har rykket det lidt i en anden retning.

Det har været vigtigt for os Konservative, at vi ikke gav os til at definere, hvad private virksomheder skulle gøre på det her område. Private virksomheder skal have lov til fuldstændig selv at vedtage deres rygepolitik, og det får de også med det her lovforslag. Der bliver ikke lagt nogen forpligtelser på dem – ikke andre, end at de skal tage stilling til, hvordan reglerne nu engang er hos dem. Det synes vi ikke er for meget at forlange.

Det, der også gør den her debat svær, er, at vi mangler viden. Vi mangler, at videnskaben er fuldstændig enige om, hvad konsekvenserne egentlig er. Der kan henvises til den ene undersøgelse fra England; der kan henvises til, hvordan WHO stiller sig; og der bliver henvist til undersøgelserne, alt efter hvad der er belejligt for en. Der mangler en fælles videnskabelig praksis på det her område, og det gør det svært for os politikere at træffe et valg. Men jeg har det sådan, at man må have et forsigtighedsprincip. Vi var mange år om at regulere rygning herhjemme. Jeg tror, der er mange, der kunne have ønsket sig, at man havde gjort det tidligere. Det kunne have forhindret mange dødsfald. Jeg er ikke interesseret i, at vi skal være tøvende i for mange år, når det gælder e-cigaretter. Så må vi hellere, når vi evaluerer den her lovgivning, hvis der er kommet et nyt vidensgrundlag, justere lovgivningen til den tid.

Det er rigtigt, at der er mange af høringssvarene, der peger på, at man helt burde følge rygeloven. Det er vi ikke interesserede i, og jeg kan også allerede nu sige, at vi ikke kommer til at støtte det ændringsforslag, der tidligere blev nævnt fra talerstolen. Det er, fordi der i vores optik faktisk godt må være fordele ved at ryge e-cigaretter frem for at ryge almindelige cigaretter. For selv om forskningen ikke er endnu fuldstændig i hus – desværre – er der meget, der tyder på, at e-cigaretter ikke er lige så skadelige som almindelige cigaretter. Vi vil selvfølgelig alle sammen helst have, at folk fuldstændig stopper med at ryge, men hvis vi ikke kan opnå det, synes jeg trods alt, det er bedre, at de går over til e-cigaretter.

Så vil jeg sige til det her om størrelsen på beholderne, som er noget af det, vi har fået allerflest henvendelser om fra jer, der sidder deroppe, at det altså er EU-stof. Det er ikke noget, som vi i Folketinget har haft mulighed for at ændre på. Jeg kan godt følge de mails, der er kommet, om, at det i forhold til de her størrelser kan føre til noget besvær i dagligdagen, og jeg synes dybest set ikke, at det er noget, som EU burde regulere, overhovedet, men det er nu engang sådan, at det ikke er valgfrit for Danmark, om vi vil implementere et EU-direktiv. Så det er blot en opfordring til, at man stemmer ved det næste europaparlamentsvalg og gør sin indflydelse gældende der, for det er altså politikerne i Bruxelles, der træffer den type afgørelser.

Det allersidste, jeg vil sige, før min tid løber ud, er, at det i den grad er tiltrængt med den sikkerhedsstyrelse, som nu skal føre kontrol med det her marked. Vi skal sikre os, at der ikke er ekstremt kræftfremkaldende stoffer i de produkter, der bliver dampet. Der har været tvivl om, hvorvidt prisen for at registrere de her nye produkter er for høj. Det her er ikke noget, som staten skal tjene penge på, og jeg har ministerens ord for, at så vil man naturligvis regulere det, så enhedsprisen, hvis der kommer flere produkter, end man har forestillet sig i udgangspunktet, bliver lavere.

Med de her forskellige kommentarer vil jeg sige, at vi Konservative støtter lovforslaget.

Tak til fru Mette Abildgaard. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så turen er kommet til sundheds- og ældreministeren.

Tak for det. Jeg vil gerne sige tak for både bemærkningerne og debatten her i dag og jo ikke mindst en tak for alle de mange gode drøftelser, vi har haft mellem partierne, som jo egentlig startede, længe inden den her regering sådan set tiltrådte, nemlig under den tidligere regering, hvor vi indledte drøftelserne på tværs af alle partier om implementeringen af direktivet. Det har krævet mange møder, det har krævet mange gode drøftelser, og derfor er jeg også glad for, at så mange kan støtte op omkring lovforslaget.

Det glæder mig, at I vil være med til at sikre krav til kvaliteten og sammensætningen af og sikkerheden vedrørende elektroniske cigaretter og genopfyldningsbeholdere med nikotin og samtidig være med til at indføre nationale regler om anvendelse af elektroniske cigaretter på steder, hvor børn og unge opholder sig, i kollektive transportmidler og i taxaer. Med lovforslaget gør vi det muligt at sælge elektroniske cigaretter og genopfyldningsbeholdere med nikotin, der lever op til direktivets krav, uden for apotek i reglerne lægemiddellovgivningen.

Samtidig stiller vi en række krav til produkterne, bl.a. i forhold til kvaliteten og sikkerheden. Jeg synes, vi har fundet en fornuftig og afbalanceret tilgang til reguleringen i forbindelse med elektroniske cigaretter. Med reguleringen tilgodeser vi både hensynet til, at produkterne skal være sikre, og samtidig indføres en mindre restriktiv adgang til at markedsføre og fremstille elektroniske cigaretter og genopfyldningsbeholdere til forbrugere i Danmark.

Så endnu en gang tak for en god debat og en god drøftelse. Jeg stiller mig naturligvis til rådighed, hvis der opstår yderligere spørgsmål her under den videre udvalgsbehandling.

Vi siger tak til ministeren.

Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Sundheds- og Ældreudvalget. Hvis der ikke er nogen, der gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.