Jeg synes, det er dejligt at se, at der er mennesker på tilhørerpladserne i dag.
Jeg må faktisk indrømme, at jeg måske havde forventet, at alle pladser ville have været fyldt op, når man tænker på mængden af de henvendelser, vi har fået, på det her område.
Det kan tælles i metervis, hvad vi har fået henvendelser.
Så tak, fordi I er mødt op, om end jeg måske havde forventet, at der ville have været endnu flere i dag.
For os Konservative har det handlet om at finde en balance i det her lovforslag.
Indrømmet, det har ikke været nogen nem sag.
Det handlede om at finde en balance mellem to ting.
For det første er der den personlige frihed.
Vi mener ikke i Det Konservative Folkeparti, at vi skal have en statsmagt, som dikterer det gode liv for alle danskere.
Hvis man har lyst til at drikke whisky hver aften og ryge masser af cigaretter, skal der ikke være nogen statsmagt, der forhindrer en i at gøre det, hvis det for en selv er definitionen på det gode liv.
Så kan vi godt sidde nogle politikere her i Folketinget og få grå hår, fordi vi kan se, at det belaster vores sundhedssystem, men vi må ikke desto mindre holde fast i, at mennesker har ansvaret for selv at definere, hvad der er det gode liv for dem.
For det andet er der i den her sag også et andet hensyn, der skal tages, nemlig hensynet til fællesskabet.
Lige så ligeglad jeg egentlig kan være med, hvad man udsætter sin egen krop for, for det er ens egen beslutning, lige så striks er jeg over for, hvad man kan tillade sig at udsætte andre for, for det er andres kroppe, og dermed må det også være deres frie valg.
Så lige så insisterende vi er med hensyn til friheden, lige så insisterende er vi altså også, når det gælder hensynet til fællesskabet.
Jeg synes, vi har fundet en fornuftig balance i det lovforslag, vi behandler i dag.
Jeg tror, at man ud fra debatten her i Folketingssalen i dag vil kunne høre, at der har skullet findes kompromiser.
Nogle har været interesseret i at gå meget, meget videre, end vi har gjort, og så har vi været nogle andre, som måske har rykket det lidt i en anden retning.
Det har været vigtigt for os Konservative, at vi ikke gav os til at definere, hvad private virksomheder skulle gøre på det her område.
Private virksomheder skal have lov til fuldstændig selv at vedtage deres rygepolitik, og det får de også med det her lovforslag.
Der bliver ikke lagt nogen forpligtelser på dem – ikke andre, end at de skal tage stilling til, hvordan reglerne nu engang er hos dem.
Det synes vi ikke er for meget at forlange.
Det, der også gør den her debat svær, er, at vi mangler viden.
Vi mangler, at videnskaben er fuldstændig enige om, hvad konsekvenserne egentlig er.
Der kan henvises til den ene undersøgelse fra England; der kan henvises til, hvordan WHO stiller sig; og der bliver henvist til undersøgelserne, alt efter hvad der er belejligt for en.
Der mangler en fælles videnskabelig praksis på det her område, og det gør det svært for os politikere at træffe et valg.
Men jeg har det sådan, at man må have et forsigtighedsprincip.
Vi var mange år om at regulere rygning herhjemme.
Jeg tror, der er mange, der kunne have ønsket sig, at man havde gjort det tidligere.
Det kunne have forhindret mange dødsfald.
Jeg er ikke interesseret i, at vi skal være tøvende i for mange år, når det gælder e-cigaretter.
Så må vi hellere, når vi evaluerer den her lovgivning, hvis der er kommet et nyt vidensgrundlag, justere lovgivningen til den tid.
Det er rigtigt, at der er mange af høringssvarene, der peger på, at man helt burde følge rygeloven.
Det er vi ikke interesserede i, og jeg kan også allerede nu sige, at vi ikke kommer til at støtte det ændringsforslag, der tidligere blev nævnt fra talerstolen.
Det er, fordi der i vores optik faktisk godt må være fordele ved at ryge e-cigaretter frem for at ryge almindelige cigaretter.
For selv om forskningen ikke er endnu fuldstændig i hus – desværre – er der meget, der tyder på, at e-cigaretter ikke er lige så skadelige som almindelige cigaretter.
Vi vil selvfølgelig alle sammen helst have, at folk fuldstændig stopper med at ryge, men hvis vi ikke kan opnå det, synes jeg trods alt, det er bedre, at de går over til e-cigaretter.
Så vil jeg sige til det her om størrelsen på beholderne, som er noget af det, vi har fået allerflest henvendelser om fra jer, der sidder deroppe, at det altså er EU-stof.
Det er ikke noget, som vi i Folketinget har haft mulighed for at ændre på.
Jeg kan godt følge de mails, der er kommet, om, at det i forhold til de her størrelser kan føre til noget besvær i dagligdagen, og jeg synes dybest set ikke, at det er noget, som EU burde regulere, overhovedet, men det er nu engang sådan, at det ikke er valgfrit for Danmark, om vi vil implementere et EU-direktiv.
Så det er blot en opfordring til, at man stemmer ved det næste europaparlamentsvalg og gør sin indflydelse gældende der, for det er altså politikerne i Bruxelles, der træffer den type afgørelser.
Det allersidste, jeg vil sige, før min tid løber ud, er, at det i den grad er tiltrængt med den sikkerhedsstyrelse, som nu skal føre kontrol med det her marked.
Vi skal sikre os, at der ikke er ekstremt kræftfremkaldende stoffer i de produkter, der bliver dampet.
Der har været tvivl om, hvorvidt prisen for at registrere de her nye produkter er for høj.
Det her er ikke noget, som staten skal tjene penge på, og jeg har ministerens ord for, at så vil man naturligvis regulere det, så enhedsprisen, hvis der kommer flere produkter, end man har forestillet sig i udgangspunktet, bliver lavere.
Med de her forskellige kommentarer vil jeg sige, at vi Konservative støtter lovforslaget.