Til lovforslag nr.
L 146
Folketinget 2015-16
Betænkning afgivet af Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget den [00. april 2016]
4. udkast
til
Betænkning
over
Forslag til lov om ændring af revisorloven og forskellige andre love
(Gennemførelse af ændringer i revisordirektivet og valgmuligheder i forordningen om særlige krav til revision af virksomheder
af interesse for offentligheden)
[af erhvervs- og vækstministeren (Troels Lund Poulsen)]
1. Ændringsforslag
Der er stillet 28 ændringsforslag til lovforslaget. Social-
demokratiet og Radikale Venstre har stillet ændringsforslag
nr. 1, 3-6, 8, 12, 13, 15 og 16. Erhvervs- og vækstministeren
har stillet ændringsforslag nr. 2, 7, 9-11 og 17-28.
2. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 2. marts 2016 og var til 1.
behandling den 31. marts 2016. Lovforslaget blev efter 1.
behandling henvist til behandling i Erhvervs-, Vækst- og
Eksportudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 1 møde.
Høring
Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været
sendt i høring, og erhvervs- og vækstministeren sendte den
21. december 2015 dette udkast til udvalget, jf. ERU alm.
del – bilag 101. Den 2. marts 2016 sendte erhvervs- og
vækstministeren de indkomne høringssvar og et notat herom
til udvalget.
Skriftlige henvendelser
Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget
skriftlige 4 henvendelser som erhvervs- og vækstministeren
har kommenteret over for udvalget.
Danske Advokater,
DI,
FSR- Danske Revisorer og
Komitéen for god selskabsledelse.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 51 spørgsmål til erhvervs- og vækst-
ministeren til skriftlig besvarelse, [som denne har besvaret].
3. Indstillinger og politiske bemærkninger
Socialdemokratiets og Radikale Venstres medlemmer af
udvalget udtaler, at det af partierne stillede ændringsforslag
til § 1, nr. 6, har den virkning, at virksomheder, der efter den
gældende revisorlovs § 21, stk. 3, nr. 5, indirekte defineres
som virksomheder af interesse for offentligheden, fortsat de-
fineres som sådanne virksomheder, idet der dog sker en re-
gulering af beløbsgrænserne fra 5 mia. kr. til 7 mia. kr., hvil-
ket er i overensstemmelse med det forslag, som Revisor-
kommissionen har anført i sin rapport af 18. september
2015: »Revisorlovgivningen – styrkelse af revisionskvalitet,
uafhængighed og konkurrence«. Partierne er af den opfattel-
se, at særlige danske hensyn kan begrunde en implemente-
ring af revisordirektivet og revisorforordningen, der går vi-
dere end minimumskravene, idet den danske erhvervsstruk-
tur adskiller sig fra vores nabolande på den måde, at der er
et antal betydelige fondsejede, andelsejede og familieejede
virksomheder, som har en sådan størrelse, at de bør regule-
res på samme måde som de virksomheder, der efter direkti-
vet skal defineres som virksomheder af interesse for offent-
ligheden. Dette bl.a. henset til, at det i 2003 blev fundet hen-
sigtsmæssigt, at virksomheder af en vis størrelse målt på an-
tal ansatte, balance og omsætning indirekte skulle defineres
som virksomheder af interesse for offentligheden som følge
af deres samfundsmæssige betydning. Disse virksomheder
har efter flertallets opfattelse også i dag, i kraft af deres stør-
relse set ud fra danske forhold, en væsentlig samfundsmæs-
DokumentId
Journalnummer