Det næste punkt på dagsordenen er:

6) 1. behandling af lovforslag nr. L 149:

Forslag til lov om ændring af ligningsloven, aktieavancebeskatningsloven, kursgevinstloven og skattekontrolloven. (Skattebegunstigelse af individuelle medarbejderaktieordninger og skattefrihed for godtgørelse til visse asbestofre).

Af skatteministeren (Karsten Lauritzen).

(Fremsættelse 30.03.2016).

Forhandlingen er åbnet. Hr. Jesper Petersen, Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak for det. Lovforslaget her har to meget forskellige elementer, og jeg kan med det samme sige, at vi kan bakke op om det ene, men ikke om det andet.

Det første er en del af regeringens finanslovsaftale for 2016, der handler om at genindføre den skattefordel for medarbejderaktier, som den tidligere regering, som Socialdemokratiet jo ledte, afskaffede i 2012.

Det andet forslag handler om at indføre skattefrihed for godtgørelse fra den danske stat til andenhåndseksponerede asbestofre – noget, vi selvfølgelig kan bakke op om.

Vi synes, regeringen med det samme bør give den tilkendegivelse, at lovforslaget bliver delt i to. Det burde det egentlig have været fra starten, synes jeg, når det så åbenlyst indebærer så politisk forskellige retninger.

Forslaget om skattefritagelse for asbestofre er et, der indgår i satspuljeaftalen, som vi er en del af, og jeg synes jo, det er nødvendigt og rigtigt, at der bliver en godtgørelse fra den danske stat til andenhåndseksponerede asbestofre. Det er typisk kvinder, der har vasket deres mænds tøj. Mænd, der har arbejdet med og været udsat for asbest, er blevet syge, og der er altså også mange, der har været i berøring med det arbejdstøj, der har været anvendt, som er blevet syge. Det er rigtigt af Folketinget at beslutte sig for også at give de mennesker en erstatning, og at den er skattefritaget. Så det kan vi selvsagt bakke op om, eftersom det også er en del af en aftale omkring satspuljen, vi er med i. Det burde regeringen have set – og jo dermed også, at de to elementer burde have været i hver sit forslag.

Det andet om medarbejderaktier burde man også kunne have regnet ud vi nok ville stille os noget anderledes til, eftersom det var noget, vi strammede op på, mens vi var i regering. Vi afskaffede i 2012 sammen med Enhedslisten i den finanslovsaftale, der var dengang, en skattefordel i forbindelse med medarbejderaktier. Det gjorde vi jo ud fra det princip, at lønindkomst bør beskattes ens, uanset om man får sin løn udbetalt i kontanter eller naturalier eller andre former, og det er fortsat et godt princip. Gør man, som det er foreslået her, åbner man mulighed for, at der kan spekuleres i at udbetale dele af lønnen som medarbejderaktier, frem for at den bliver beskattet som løn, og dermed giver man jo bare yderligere en skattelettelse som led i finansloven, hvor der tværtimod er behov for at forbedre vores velfærd på en række punkter.

Der er nogle ting vedrørende provenuet, der påkalder sig nogle særlige betragtninger. For som jeg husker det, beregnede man tidligere, da vi i finanslovsaftalen fra 2012 strammede op på reglerne, at det ville give et provenu på 150 mio. kr. – hvis jeg ikke husker forkert. Når regeringen så her vil genindføre begunstigelsen af medarbejderaktier, afsætter man 10 mio. kr. i finansloven, og i det, der er lagt frem nu i lovforslaget, siger man, at det umiddelbart koster 60 mio. kr. – 35 mio. kr. i varig virkning. Og tilmed må man sige, at det er nogle meget usikre beregninger. Der er altså her en risiko for, at man har underfinansieret sit forslag. Så hele det at få gjort klart, præcis hvordan det er, regeringen har regnet på, hvad det vil koste at genindføre den her begunstigelse – og altså mulighed for også at spekulere i det – vil vi gerne have boret ud i udvalgsbehandlingen. Hvordan når man egentlig frem til de her beløb? Hvorfor er de så forskellige? Og har regeringen underfinansieret den her skattelettelse?

Man må så bare minde om, at når det indgår i finansloven, er det jo en finanslov, hvor der samtidig tages penge fra vores velfærd på en række områder. Uddannelse, forskning, den kommunale velfærd blev sat under pres. Nu er man i gang med at skulle finde en afklaring på boligydelse og fondenes beskatning, som jo begge blev ramt, fordi man skulle lave en række skattelettelser på andre punkter, herunder de her medarbejderaktier.

Som man altså kan høre, vil vi stemme imod et lovforslag om at åbne for den her særlige begunstigelse af medarbejderaktier. Men et klart ja til at indføre skattefrihed for godtgørelse til de andenhåndseksponerede asbestofre. Vi forventer, at regeringen deler forslaget i to. Det har jeg også en idé om man vil imødekomme på baggrund af en dialog, vi har haft forud for lovforslaget her. Men så kender man på forhånd vores stillingtagen til dem begge, hvis det efter vores ønske skulle blive delt.

Tak til hr. Jesper Petersen. Og den næste ordfører er hr. Dennis Flydtkjær, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak. Det her lovforslag er en del af finanslovsaftalen mellem regeringen, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og De Konservative. Det handler om, at vi vil forbedre virksomhedernes mulighed for at aflønne med medarbejderaktier. Derved gives der også mulighed for, at lønmodtagere bliver medejere af deres arbejdsplads, hvilket jo skal være med til at give øget motivation og engagement, og det giver måske så også virksomheden mulighed for bedre at kunne fastholde deres medarbejdere.

Jeg synes specielt, det er positivt i forhold til iværksættere, som jo typisk har den udfordring, at det kan være svært at skaffe likviditet – og derved måske også være svært at finde penge til lønudbetalinger. Der er det jo meget positivt, at man nu giver dem den mulighed, at de kan vælge at aflønne med aktier, køberet eller tegningsret til aktier og på den måde måske også fastholde nøglemedarbejdere i en ny og sårbar opstartsfase. Og det er jo sådan set positivt.

Det konkrete i lovforslaget handler som sagt om, at man kan aflønne med aktier – dog til en værdi af højst 10 pct. af lønnen, som så er uden indkomstbeskatning, men i stedet bliver beskattet som aktieindkomst, når aktierne sælges. Og så skal det bemærkes, at selskabet heller ikke får fradrag for de udgifter, når man udsteder de her medarbejderaktier.

Hvem kan man så udstede de her aktier til, hvem kan man aflønne med de her aktier? Ja, det er så op til virksomheden selv at afgøre. Det er dermed ikke sagt, at det skal være alle eller nogle få, der skal have det. Det er op til den enkelte virksomhed at sige, hvem i virksomheden der skal kunne få det.

I forhold til provenuet, som Socialdemokraterne også er inde på, vil jeg også lige knytte et par bemærkninger. For da vi indgik finanslovsaftalen, fik vi at vide, at det her ville koste 10 mio. kr. – dog med en stor usikkerhed – og nu viser det sig så, at det koster 35 mio. kr. Der vil jeg bare sige, at det altså er en udvikling, som vi vil følge meget nøje i Dansk Folkeparti – og også følge, hvad omfanget af det bliver. For det siger sig selv, at hvis vi laver en aftale, der hedder 10 mio. kr., skal det jo ikke ende med, at det bliver 130 mio. kr., som hr. Jesper Petersen fra Socialdemokraterne sagde det kostede, da man afskaffede ordningen. Så det er i hvert fald noget, som vi vil følge nøje.

Så er der et andet mindre element i lovforslaget, hvor man vil indføre skattefritagelse af godtgørelse fra staten til nogle af de asbestofre, der er. Det støtter vi selvsagt, men jeg vil også sige, at vi vil være positive over for et ønske fra Socialdemokraterne om deling af lovforslaget og stemme ja til sådan en deling, da jeg også kunne forestille mig, at der var andre partier, som havde behov for det.

Samlet set kan jeg sige, at vi i Dansk Folkeparti kan støtte lovforslaget, men vil følge de provenumæssige effekter fremadrettet.

Tak til ordføreren. Så er det fru Louise Schack Elholm, Venstre. Værsgo.

Tak for ordet. I forbindelse med denne regerings første finanslov, finansloven for 2016, blev det aftalt, at muligheden for medarbejderaktier skulle genindføres. Aftalen blev indgået mellem Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti. Den tidligere regering afskaffede medarbejderaktierne som en af sine første gerninger i forbindelse med finansloven for 2012. Nu bringer vi muligheden tilbage.

Jeg skal ikke gennemgå alle teknikaliteterne her, dem har vi allerede hørt en del om. I stedet vil jeg fortælle, hvorfor vi bakker op om muligheden for medarbejderaktier. Når en medarbejder får mulighed for selv at investere i den virksomhed, som vedkommende er en del af, øges engagementet i virksomheden. Som aktionær ejer man en større eller mindre del af virksomheden, og det giver en naturlig interesse for dens sundhed og drift – er man også ansat i virksomheden, bliver interessen ikke mindre.

Derudover rummer forslaget også en skattefrihed for godtgørelse af visse andenhåndseksponerede asbestofre. Vi har noteret os Socialdemokraternes ønske om opdeling af lovforslaget, og det er vi positive over for. Vi vil selvfølgelig gerne imødekomme det, hvis man ønsker at stemme for dele af lovforslaget.

På den baggrund skal jeg meddele, at Venstre støtter lovforslaget.

Der er en kort bemærkning fra fru Lisbeth Bech Poulsen, Socialistisk Folkeparti. Værsgo.

Tak. Hvad mener ordføreren om, at man fra regeringens side samler et lovforslag, som består af bl.a. skattefrihed til asbestofre, som er noget, vi har forhandlet i satspuljeregi, noget, som vi alle sammen er enige om, i forhold til at vi bliver nødt til at gøre noget for de her mennesker, og at det ligesom er blevet besluttet i det regi, og at man så sammenkobler det med et forslag, som man ved der er meget stor uenighed om her i salen? Synes ordføreren, at det er rimeligt?

Ordføreren.

Det er der søreme ikke nogen bagtanker i. Vi kunne også se under den tidligere regering, at det meget ofte var et bunkebryllup på skatteområdet, når man havde et lovforslag. Og det er lidt det samme her; der er så mange ting, der skal rettes på skatteområdet. Det er det ressort, der har allerflest lovforslag, og hvis vi lavede et lovforslag for hver lille del, ville det blive til rigtig meget. Selvfølgelig respekterer vi, hvis man ønsker at opdele det – så vil vi gerne gøre det.

Fru Lisbeth Bech Poulsen.

Tak. Det er jeg glad for. Det er jo rigtig nok, at specielt på det her ressortområde bliver der tit bunket en masse ting. Det er jo så tit af, hvad skal man sige, relativt teknisk karakter; her er det noget, som er meget politisk, fordi vi i 2012 i den tidligere regering afskaffede skattefriheden for medarbejderaktier, samtidig med at alle herinde gerne vil give en hjælpende hånd til asbestofre. Så jeg er meget glad for ordførerens tilkendegivelse og også DF's ordførers tilkendegivelse af, at vi splitter det op, så vi kan hjælpe med at få stemt skattefrihed til asbestofre igennem. Tak.

Tak. Ordføreren.

Jeg er glad for, at vi kan være mange til at bakke op om skattefrihed for asbestofre. Og der har ikke været noget i det, det er bare et spørgsmål om at prøve at effektivisere, så der er simpelt hen ingen onde tanker i det.

Der er en bemærkning til, og den er fra hr. Jesper Petersen, Socialdemokratiet. Værsgo.

Jamen for en god ordens skyld, når jeg nu efterlyste det i min tale og også satte lidt brand bag det, så er her bare en kvittering for, at man selvfølgelig er med på at dele lovforslaget. Jeg ville ønske, at man også kom på bedre tanker omkring medarbejderaktier, men det gør jeg mig ingen illusioner om.

Så bare en kvittering for det.

Tak for det. Ønsker ordføreren ordet?

Jeg vil bare sige, at selv tak, og at nej, vi kommer ikke på andre tanker vedrørende medarbejderaktier. Det er vist bare politisk uenighed.

Tak for det. Så er det hr. Rune Lund, Enhedslisten.

I Enhedslisten mener vi ikke, at der skal ske en skattebegunstigelse af aktier – af køb af aktier og af tegningsretter til aktier. Skattebegunstigelsen betyder jo, at man genindfører skattefrihed for individuelle medarbejderaktieordninger på op til 10 pct. af årslønnen.

For Enhedslisten gælder det, at vi jo var en del af finansloven for 2012, og vi støttede også – og var en del af aftalen om – at man stoppede skattebegunstigelsen af medarbejderaktierne, som typisk tilfalder de ledende og de højtlønnede lag af medarbejderne. Vi er derfor meget uenige i, at medarbejderaktier nu, hvis det her lovforslag bliver vedtaget, igen skal skattebegunstiges.

Grænsen på 10 pct. af en årsløn betyder jo i sig selv, at det er de højestlønnede, som får den største skattefordel. Det er meget simpelt, at medarbejderen, der f.eks. tjener 1 mio. kr. eller 5 mio. kr., får en langt større skattebegunstigelse ved medarbejderaktier end medarbejderen, der tjener f.eks. 350.000 kr. Det er simpelt hen at forgylde dem, der i forvejen tjener mest.

Det ligger jo faktisk også allerede mere eller mindre eksplicit i formuleringen i lovforslaget og i bemærkningerne, hvor der står, at selskaber, der tilbyder medarbejdere at erhverve medarbejderaktier m.v., selv kan afgøre, om alle ansatte eller kun nogle ansatte skal have tilbud herom.

Hvis vi ser tilbage på, hvordan medarbejderaktier typisk er blevet brugt, er der jo ingen tvivl. Det er topledelsen, som får de nye fordele, og det er ikke menigmand.

I beregningerne af de økonomiske konsekvenser i lovforslaget tydeliggøres det også, at provenuvirkningerne er særdeles usikre, og der ligger ikke et særlig godt skøn for, hvad det egentlig vil koste statskassen. Der står, at skønnet for mindreprovenuet skal konsolideres i forbindelse med lovforslaget. Og på den baggrund skønnes det med betydelig usikkerhed, at forslaget om indførelsen af medarbejderaktieordningen vil medføre et umiddelbart mindreprovenu på ca. 60 mio. kr. årligt og ca. 35 mio. kr. årligt efter tilbageløb og adfærd.

Men det, som ligesom er bundlinjen i det, er, at provenuvirkningen er meget, meget usikker, og der er en kæmpe risiko for, sådan som hr. Jesper Petersen også redegjorde for, at der her er tale om underfinansiering.

Det er selvfølgelig et plaster på såret, at man finansierer dele af forslaget gennem at fjerne selskabernes fradragsret, når de aflønner med medarbejderaktier, men der er stadig væk en regning, som der skal samles op på, og som gør det asocialt og ulige, sådan som det ligger her i lovforslaget.

Så er vi meget enige med dem, som har sagt, at man bør dele det her lovforslag op, for vi vil selvfølgelig fra Enhedslistens side meget gerne støtte skattefritagelsen for godtgørelsen til andenhåndseksponerede asbestofre. Så vi ser frem til, at det lovforslag på den måde kan blive delt op, sådan at vi kan stemme for den del, som vi er meget enige i, og imod den del, som vi er meget uenige i. Og så håber vi, at den del, vi er meget uenige i, ikke bliver vedtaget, og at den del, vi er meget enige i, selvfølgelig bliver vedtaget.

Tak til ordføreren. Næste ordfører er hr. Carsten Bach, Liberal Alliance. Værsgo.

Som tidligere skal jeg hilse fra fru Merete Riisager og beklage, at hun ikke kunne være til stede i dag, så man må nøjes med undertegnede.

Men det er jo selvfølgelig også en glæde og fornøjelse for mig at kunne stemme for det her forslag, som vi selv har forhandlet os frem til. L 149 om medarbejderaktier var et krav fra Liberal Alliances side i sidste års finanslovsforhandlinger. Det er for os indlysende, at der bør være den her mulighed for virksomheder for at kunne tildele medarbejderaktier, uden at de bliver indkomstbeskattede. I stedet betragtes hele gevinsten som en stigning i aktieværdi, som derfor i stedet aktiebeskattes. Ordningen vil være en håndsrækning til iværksættere, der netop vil kunne kreditere nøglemedarbejdere og knytte dem til virksomheden. Det er et lille fint lovforslag, der retter op på tilbageslag for virksomheder og iværksættere i Danmark.

Det skal dog ikke være nogen hemmelighed, at vi generelt gerne så, at vi var langt mere ambitiøse i forhold til beskatning af investeringer og virksomheder i Danmark. Den samlede og meget tunge beskatning i Danmark kombineret med en indviklet og uigennemskuelig lovgivning har skabt et ikkeattraktivt investeringsklima i Danmark. En analyse foretaget af Global Finance Magazine viser, at Danmark er rutsjet ned ad listen over verdens rigeste lande. Vi ligger nu nr. 21 med både Sverige og Norge placeret bedre end os. Væksten i Danmark er gået i stå og har stort set været det i 10 år. Det kan man jo vælge at se stort på, men hvis vi vil overlade et velstående og velfungerende land og samfund til vores børn, bør vi gå i gang med at se på den måde, vi generelt beskatter virksomheder, indkomst og aktier på i Danmark.

En investering i fremtiden ville være, at staten holdt igen med sine udgifter, så vi kunne skabe ny velstand. Desværre er den politiske debat i Danmark ofte sådan, at investeringer i fremtiden altid opfattes som skattekroner brugt og ikke skattekroner sparet. Det skal vi væk fra. Det er fuldstændig tydeligt, at der i Danmark er behov for at sætte iværksætteri og virketrang fri, så driftige danskere kan skabe nyt til gavn for os alle, der bor i Danmark. Liberal Alliance støtter selvfølgelig derfor forslaget.

Tak til ordføreren. Så er det hr. René Gade, Alternativet. Værsgo.

Jeg kan starte med at sige, at vi også synes det er en rigtig god idé at få delt lovforslaget op, som det tidligere er blevet bemærket. Så vi er egentlig ret interesseret i at gå i dialog om, hvordan det her lovforslag kunne være noget, som vi i Alternativet også kunne sige ja til. Umiddelbart synes vi egentlig godt om den ændring, der blev lavet af den tidligere regering, i og med at der kunne være nogle skævheder, som man ikke ønskede.

Jeg er ordfører for skat og god fordeling, og det siger ligesom sig selv, at vi rigtig gerne vil have goderne fordelt på en fornuftig måde. Og der er det bare sådan i det her lovforslag, at der altså er nogle muligheder – eksempelvis over for iværksættere – for at gøre den gode fordeling meget bedre, fordi det er rigtig svært for iværksættere at give lønninger, der er konkurrencedygtige. Det kan være, at der er nogle partnere, der har et ejerskab, som gør, at man kan holde tungen lige i munden i en længere periode, men mange af dem med kompetencer, man ansætter, er ikke lige så tålmodige.

Derfor kunne vi godt tænke os at stille et par ændringsforslag: 1) Man kunne i hvert fald at se på, om man kunne gøre det endnu mere lukrativt for iværksættere; her kunne man måske hæve procentsatsen. 2) Vi kunne godt tænke os at se på, om man i højere grad kunne sikre, at det ikke kun var de højt profilerede medarbejdere i en virksomhed, der fik gavn af de her ordninger, og at man måske sagde, at det ikke var helt frit, om det var alle eller kun få, der skulle have mulighed for at få det.

Så vi har ikke helt taget stilling endnu, men synes det er positivt, at man med den her ordning vil prøve at skabe engagement og medarbejderskab i virksomhederne. Derfor er vi egentlig som udgangspunkt for forslaget, og vi vil også være for begge dele, hvis vi deler lovforslaget op. Omvendt er det væsentligt for os at få kigget på, at det primært er iværksættervirksomheder, vi kommer til at hjælpe på den her måde, og sekundært – det kan næsten blive afgørende for os – er det vigtigt, at det er alle, det her kommer til gode.

Tak til ordføreren. Så er det hr. Martin Lidegaard, Radikale Venstre.

Som flere ordførere har været inde på, er der jo to elementer i det her lovforslag, nemlig den del, der handler om asbestofre – og en imødekommelse af dem er jo en del af satspuljeforliget, og det støtter vi selvfølgelig – men vi er faktisk også ret positivt stemt over for den del, som handler om medarbejderaktier. Vi synes, at det især i forhold til iværksætteri kan give god mening, ligesom det i flere andre virksomheder kan være en udmærket måde at få medarbejderne engageret i virksomhedens udvikling på og give en fleksibilitet, som vi egentlig umiddelbart synes alle har glæde af.

Vi har faktisk kun et forbehold, og det er, at det jo er en del af finanslovsaftalen mellem de blå partier. Derfor er vi lidt interesseret i at vide, hvor finansieringen egentlig kommer fra, altså de ca. 35 mio. kr., som det skønnes at koste efter tilbageløb. Det ved jeg ikke om ministeren kunne delagtiggøre os andre lidt i, altså hvor den finansiering egentlig kommer fra, og om det er noget, der sådan er nogenlunde spiseligt for – hvad skal man sige? – et parti som Radikale Venstre.

Fru Lisbeth Bech Poulsen, Socialistisk Folkeparti. Værsgo.

Jeg mindes, at vi her i salen har haft lange drøftelser af andre emner om, hvor finansieringen til ting, man aftalte at lave med regeringen, kom fra, så det er jo altid en interessant diskussion.

Fra SF's side ønsker vi i lighed med andre ordførere, at lovforslaget bliver delt op, og vi sætter også pris på, at det ikke er noget, vi skal skændes om, men at det lyder, som om det fint kan ske. For hvis man kigger på den skattefrihed som kompensation til andenhåndsasbestofre, er det jo netop noget, der hører hjemme i satspuljekredsen. Vi var alle sammen enige om – både dem, der var med inde, og dem udenfor – at det kun er rimeligt, at vi giver en hjælpende hånd til dem, der er blevet ramt af asbest og de påvirkninger, der følger deraf rent sundhedsmæssigt.

I forhold til medarbejderaktier var det jo noget, vi med åbne øjne gik ind og afskaffede i 2012 sammen med vores regeringspartnere og Enhedslisten, fordi vi mente, at der var en urimelig skattelettelse, og at det også er en skattelettelse, der er meget ulige fordelt og ikke kommer alle ligeligt til gode. Hr. Rune Lund har jo også fuldstændig ret i, at det kommer dem med de højeste lønninger mest til gode. Så den del støtter vi naturligvis ikke.

Jeg synes også, det spiller ind, måske på en mindre måde, men alligevel i hele den mere overordnede diskussion, som jeg synes vi godt kan have i endnu højere grad, nemlig om, hvordan vi beskatter og får penge til den fælles kasse i fremtiden. Jeg tror efterhånden, at der er en bred enighed i Folketinget om, at beskatningen af i hvert fald lønindkomst i nogen grad bør flyttes over til beskatning af kapital, forbrug, forurening, altså en klogere beskatning.

Vi kan også se, at den markante stigning i ulighed, der er i hele verden, også i Danmark, i højere grad er bundet op både på dem, der snyder og gemmer milliarder væk i skattely og laver aggressiv skattetænkning, men også på kapitalindkomst. Så det er egentlig bare en invitation til, at vi tager den diskussion.

Jeg tror ikke, at der er et parti herinde, der ikke mener, at vi kan gøre det smartere end i dag. Vi er helt sikkert politisk uenige, men det kunne vi måske godt tage en bredere diskussion af også i udvalget – vi har haft det tidligere – og fortsætte med det om, hvordan vi synes vi kan beskatte klogere. Og så er der selvfølgelig den politiske uenighed, som jo også er meget interessant.

Men som sagt er SF glad for, at vi splitter lovforslaget op. Vi kommer til at støtte den del, der handler om skattefrihed til asbestofre, og vi stemmer imod skattefritagelse for medarbejderaktier.

Tak til ordføreren. Hr. Brian Mikkelsen, Konservative. Værsgo.

På innovationsområdet og på produktivitsområdet er Danmark næsten gået i stå. Hvis man sådan måler relativt i forhold til andre lande, innoverer vi mindre, og vores produktivitet er ikke så stigende som i de fleste andre lande, samtidig med at vi har en lavere vækst end de fleste lande omkring os.

Hvad skal der til? Ja, der skal være nogle bedre erhvervsvilkår, så der bliver investeret i produktion og udvikling i Danmark. Der skal hele tiden være et incitament til, at man får noget ud af at investere, og så skal der skabes nogle nye virksomheder.

Hvordan får man det sådan til at hænge sammen? Ja, en af metoderne – en blandt mange andre på hele paletten – er at give mulighed for, at man som medarbejder kan få del i ejerskabet af virksomheden, så man selv føler noget for den indsats og får noget ud af den indsats, man yder i virksomheden.

Der er medarbejderaktier jo et gode. Det burde ikke være et ideologisk slagsmål mellem højre og venstre side, eller hvem der sådan står på hver sin side af midten her. Det er et gode for medarbejderne, at man får mulighed for at få nogle aktier i den virksomhed, hvor man lægger en meget stor del af sin dag og en meget stor del af sin indsats. Det vil være win-win for både virksomheder og medarbejdere. At man får en slags medarbejderskab, som ikke er der, hvis man ikke også er medejer af virksomheden, vil betyde, at vi kan få virksomheder til at udvikle sig mere, innovationsmæssigt og produktivitetsmæssigt.

Derfor er vi hundrede procent for forslaget. Vi synes, det er et smaddergodt forslag, som vi selv var med til at udarbejde og indgå aftale om i forbindelse med finanslovsforhandlingerne. Så derfor bakker vi selvfølgelig op om det.

Tak til ordføreren. Så er der ikke flere ordførere, og vi siger værsgo til skatteministeren.

Tak. Tak for den positive modtagelse af forslaget fra et flertal i Folketingssalen – også et lidt større flertal, end jeg egentlig havde regnet med. Så det vil jeg godt kvittere for i forhold til den ordførertale, hr. Martin Lidegaard holdt på vegne af Det Radikale Venstre. Og det er jo altså en positiv modtagelse både af den del, der handler om en skattebegunstigelse for medarbejderaktier, og af den del, der vedrører skattefrihed for godtgørelse til visse asbestofre.

Jeg vil godt, som Venstres ordfører også var inde på, sige, at hvis Folketinget ønsker det, deler vi selvfølgelig lovforslaget. Jeg kan hvert fald for mit eget vedkommende sige, at som skatteminister lå der ikke et forsøg bag på at få nogle til at stemme for noget, som de ikke var glade for, men alene den praktiske overvejelse, at jeg forstod, at man i satspuljekredsen var blevet opmærksom på, at det krævede en ændring af lovgivningen at udmønte det, der var i satspuljen. Og der er det jo lidt svært for en regering pludselig at sætte et lovforslag på lovprogrammet, når der er tale om en begrænset ændring, med den dialog, der er med Folketinget.

Derfor var den mulighed, der lå lige for, at sætte det ind i et lovforslag, der skulle fremsættes, og det blev så det her. Så der ligger ikke andet i det, end at det var en løsning på et praktisk problem. Men hvis Folketinget ønsker en deling, kan man anmode Skatteministeriet om det, og så skal jeg selvfølgelig sørge for, det sker. Så kan man stemme for de dele af de to lovforslag, som man nu som parti føler man kan stå inde for. Det, jeg glæder mig over som skatteminister, er, at der er flertal for begge dele, så det bliver jo altså vedtaget.

Men hvis vi tager lovforslaget, som det ligger her, så udmønter det altså en del af finansloven for 2016. Forslaget forbedrer selskabers mulighed for skattemæssigt at aflønne de ansatte med medarbejderaktier. Det bliver hermed, som også flere ordførere har været inde på, lettere for helt almindelige lønmodtagere at investere i og være medejer af deres egen arbejdsplads. Det er vigtigt, for det kan forbedre motivationen og engagementet til gavn for både virksomheder og medarbejdere. Og i sidste ende vil det jo være til gavn for hele Danmark.

Så har der både her i salen i dag og under høringen været kritik og forslag til ændringer – forbedringer, om man vil – af lovforslaget. Nogle er imod ordningen, mens andre ønsker at udvide den. Til det vil jeg sådan set blot bemærke, at den foreslåede ordning, således som det også blev aftalt i forbindelse med finansloven, lægger sig tæt op ad den tidligere ordning for individuelle medarbejderaktier. Og jeg mener, at der dermed er foretaget en rimelig balance mellem incitamentet til at modtage aflønning i form af aktier i det selskab, hvor man er ansat, og andre hensyn, herunder bl.a. hensynet til almindelige skatteretlige principper. Det har været anført, at ordningen især retter sig mod højtlønnede. Til det vil jeg blot bemærke, at selskaberne jo selv bestemmer, hvilke ansatte der skal tilbydes de her medarbejderaktier.

Endvidere vil regeringen, som det også fremgår af regeringsgrundlaget, fortsat sænke skatten for de laveste arbejdsindkomster, så gevinsten ved lavtlønnet arbejde bliver større. Nedsættelsen af indkomstskatterne vil komme alle i arbejde til gode. Drøftelserne om en kommende skattereform tager vi, som de fleste i hvert fald ved, til efteråret. Men ambitionen om skattenedsættelser skal ikke stå i vejen for en målrettet ordning, der kan skabe mere motivation og engagement hos ansatte, og derfor har regeringen fremsat det her lovforslag.

Jeg vil gerne takke for den debat, der har været om lovforslaget, og ser frem til en konstruktiv udvalgsbehandling.

Tak for det. Der er en kort bemærkning fra hr. Jesper Petersen. Værsgo.

Jeg har egentlig flere ting på hjerte. For det første vil jeg gerne spørge skatteministeren om, hvorfor han mener det skal være mere attraktivt at blive mere lempeligt beskattet og blive lønnet med aktier, end hvis man havde en lønindkomst. Hvorfor vil det ikke være det samme?

Så synes jeg, at skatteministeren mangler at fortælle Folketinget lidt mere om det, der blandt flere blev rejst i debatten, nemlig diskussionen om provenuberegningerne. Hvordan kan det være, at man når frem til de beløb, man gør, og at der er den forskel på, hvad der var i det, da man afskaffede begunstigelsen, til hvad man nu siger det koster, og til hvad man troede det kostede, da man lavede finanslovsaftalen? Det var så to ting.

Jeg ved godt, at man skal passe på med at skyde med spredehagl i de her bemærkninger, for så risikerer man, at ministeren kun svarer på den ene, men jeg har bare et spørgsmål mere. Hvis man gerne vil have, at det bedre skal kunne betale sig at arbejde, og at lavtlønnede skal have en større gevinst ved at komme ind på arbejdsmarkedet, hvorfor gemmer man så ikke alle de lettelser, man har givet til arvinger og større biler og nu også medarbejderaktier, til at kunne lave en ordentlig skattelettelse for folk med lave indkomster? Hvorfor gør man ikke det?

Skatteministeren.

Det gør man jo ikke, fordi regeringen har ønsket at gøre begge dele. Vi har lavet en finanslov med en lang række ting, som i øvrigt skaber vækst og beskæftigelse, når man kigger samlet set på den, og en række af de initiativer i finansloven er jo noget, der er bragt til bordet af de partier, som støtter regeringen. Det er ikke Socialdemokratiet, men i det her tilfælde er det jo Liberal Alliance, der har ønsket det her, og det er et ønske, der er blevet imødekommet under finanslovsforhandlingerne, ligesom Dansk Folkepartis ønske om at give flere penge til velfærd, til ældreområdet, til sundhedsområdet er blevet imødekommet, og det her er jo så et af de forslag, der afspejler den samlede finanslov, som jeg synes er rimelig, og som jeg kan stå på mål for. Det er sådan den ene del af regeringens politik. Så vil vi jo så til efteråret sænke skatten på arbejde generelt, og de ting skal man altså se i en sammenhæng.

I forhold til provenuet er det jo rigtigt, at der blev afsat 10 millioner i finanslovsaftalen svarende til provenuvirkningen af den tidligere ordning, som bliver afskaffet ved finansloven for 2012. Det fremgår af aftalen, at mindreprovenuet skal konsolideres i forbindelse med gennemførelsen af lovforslaget, og heri ligger jo altså, at der på daværende tidspunkt var usikkerhed knyttet til skønnet over det mindreprovenu. Det er ikke hele svaret, men nu er taletiden løbet ud, så jeg skal prøve at svare på resten, når Jesper Petersen har stillet sit andet spørgsmål.

Værsgo, hr. Jesper Petersen.

Det vil jeg gerne gøre, for hvor kommer de penge så egentlig fra? Hvis det viser sig, at man har underfinansieret det i finanslovsforslaget, hvorfra har regeringen så tænkt sig at tage de ekstra penge, der skal til for at gennemføre den her begunstigelse?

Så får skatteministeren jo lejlighed til også at svare på det, der var mit første spørgsmål: Hvorfor skal der ikke være en ensartethed i, om man bliver beskattet af løn, eller om man bliver beskattet af medarbejderaktier? Man kan jo godt lave medarbejderaktier, også selv om man ikke genindfører den her særlige begunstigelse, så skal man bare betale en mere rimelig skat af det efter vores mening. Men det får skatteministeren mulighed for at svare på her i anden omgang.

Skatteministeren.

Principielt kan jeg godt følge hr. Jesper Petersen i hans spørgsmål og hans argumentation, men jeg tror også, at man skal se, hvilken størrelse det her lovforslag har, og det er en relativt begrænset ordning, hvor den ansatte kan få 10 pct. af lønnen i form af medarbejderaktier. Så derfor er det ikke noget, som jeg synes samlet set gør, at man kaster principperne bag det danske indkomstskattesystem over bord. Men det er fair nok, at man er uenig i det i Socialdemokratiet.

Hvis jeg lige skal give svar på det andet spørgsmål, er forklaringen jo på et ændret provenu, at selskaber, der tidligere benyttede sig af den generelle medarbejderaktieordning, der blev afskaffet samtidig, i et vist omfang vil anvende den forestående individuelle medarbejderaktieordning, og den effekt skal medregnes ved opgørelsen af forslagets økonomiske konsekvenser. Finansieringen af det udestående provenu vil blive håndteret i den almindelige finanspolitiske prioritering.

Tak for det. Så er det hr. Martin Lidegaard. Værsgo.

Tak. Jeg havde jo et enkelt spørgsmål til ministeren, som handlede om, hvordan det her var finansieret, for det er noget af det, vi måske er lidt interesseret i, hvis vi skal støtte forslaget, som vi indholdsmæssigt godt kunne finde på at gøre.

Ministeren.

Der er jo ikke lavet, som jeg forstår det, noget særligt finansieringskryds i forhold til det her initiativ. Så det skal man se i sammenhæng med finansloven som sådan. Så er der jo finansiering af det udestående provenu ud over det, der er aftalt i finansloven, hvor man aftalte en yderligere konsolidering, og det vil blive håndteret i den almindelige finanspolitiske prioritering. Jeg skal gerne indgå i dialog med hr. Martin Lidegaard på et bilateralt plan og prøve at forklare yderligere, hvordan det så skal foregå, hvis det er et ønske fra Det Radikale Venstres side.

Hr. Martin Lidegaard.

Det vil jeg gerne kvittere for, for det tror jeg vil have betydning for, hvordan sagen vil udvikle sig i den radikale folketingsgruppe, hvis vi kan finde en fornuftig måde at finde den finansiering på.

Ministeren.

Jeg har ikke andet at tilføje.

Tak for det.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet, og så er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Skatteudvalget, og hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.