Skatteudvalget 2015-16, Skatteudvalget 2015-16, Skatteudvalget 2015-16
L 149 , L 149 A , L 149 B
Offentligt
1625459_0001.png
26. april 2016
J.nr. 15-3136801
Til Folketinget – Skatteudvalget
Vedrørende L 149 - Forslag til Lov om ændring af ligningsloven, aktieavancebeskatnings-
loven, kursgevinstloven og skattekontrolloven (Skattebegunstigelse af individuelle medar-
bejderaktieordninger og skattefrihed for godtgørelse til visse asbestofre).
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 3 af 5. april 2016. Spørgsmålet er stillet efter ønske
fra Jesper Petersen (S).
Karsten Lauritzen
/ Søren Schou
L 149a - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 3: Spm. om at redegøre for provenuberegningen i forbindelse med den foreslåede indførelse af skattebegunstigelsen for medarbejderaktieordninger, til skatteministeren
1625459_0002.png
Spørgsmål
Vil ministeren redegøre nærmere for provenuberegningen i forbindelse med den foreslå-
ede indførelse af skattebegunstigelsen for medarbejderaktieordninger, herunder for hvor-
for der med provenuberegningerne i lovforslaget er forskel fra beregningerne, da man
afskaffede skattefritagelsen i 2012, og fra beregningerne ved indgåelse af aftalen om fi-
nansloven for 2016?
Svar
Med lovforslag L 149 genindføres muligheden for at anvende den individuelle medarbej-
deraktieordning, hvor en ansat kan modtage aktier, købe- og tegningsretter på op til 10
pct. af årslønnen uden indkomstbeskatning på tildelingstidspunktet.
Tidligere kunne tildeling af vederlag i form af aktier mv. være omfattet af reglerne vedrø-
rende den individuelle medarbejderaktieordning i ligningslovens § 7 H og den generelle
medarbejderaktieordning i ligningslovens § 7 A.
Begge ordninger blev ophævet ved aftale om finansloven for 2012, hvor det skønnedes, at
ophævelserne ville medføre et samlet umiddelbart merprovenu på ca. 200 mio. kr. (2012-
niveau) og ca. 120 mio. kr. i varig virkning. Heraf blev det skønnet, at ophævelsen af den
individuelle ordning ville medføre et merprovenu på ca. 10 mio. kr. (2012-niveau).
Udbredelsen af ligningslovens § 7 H var i sin tid påvirket af, at der også var mulighed for
at anvende den generelle medarbejderaktieordning – dvs. en ordning, der omfattede alle
medarbejdere i selskabet. I henhold til disse regler kunne ansatte modtage aktier i selska-
bet for op til 22.800 kr. (2011-niveau) uden beskatning, og selskabet havde fradrag for
udgifterne til sådanne tildelinger. Da den generelle medarbejderaktieordning ikke genind-
føres, må det antages, at anvendelsen af de genindførte regler om individuelle medarbej-
deraktier vil blive større, end det var tilfældet ved afskaffelsen i 2012.
Som det fremgår af lovforslaget, foreligger der ingen tilgængelige statistiske oplysninger,
der kan danne grundlag for et underbygget skøn over de provenumæssige konsekvenser
af forslaget om genindførelsen af den individuelle ordning. Provenuvurderingen bygger
derfor på summariske antagelser om en forventet udbredelse af ordningen med udgangs-
punkt i omfanget af anvendelsen af den tidligere medarbejderaktieordning i ligningslovens
§ 7 H og den generelle medarbejderaktieordning i ligningslovens § 7 A.
Med baggrund heri skønnes det, at omfanget af tildelingen efter forslaget kan beløbe sig
til omkring 0,6 mia. kr. årligt. Heraf skønnes godt en tredjedel at vedrøre selskaber, der
benyttede reglerne i den tidligere ligningslovs § 7 H, mens knap to tredjedele vil være
afledt udnyttelse af reglerne for selskaber, der tidligere benyttede den generelle ordning i
ligningslovens § 7 A.
På den baggrund skønnes det med betydelig usikkerhed, at forslaget om indførelsen af
medarbejderaktieordningen vil medføre et umiddelbart mindreprovenu på ca. 60 mio. kr.
årligt og ca. 35 mio. kr. årligt efter tilbageløb og adfærd.
Side 2 af 2