Skatteudvalget 2015-16
L 16
Offentligt
1568684_0001.png
16. november 2015
J.nr. 14-3199081
Til Folketinget – Skatteudvalget
Vedrørende L 16 - Forslag til Lov om ændring af tonnageskatteloven og sømandsbeskat-
ningsloven (Udvidelse af tonnageskatteordningen med en række specialskibe).
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 15 af 12. november 2015. Spørgsmålet er stillet
efter ønske fra Merete Riisager (LA).
Karsten Lauritzen
/ Lise Bo Nielsen
L 16 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 15: Spm. om at tage initiativ til at bringe den danske fortolkning af destination på linje med vores nabolande, der fortolker begrebet bredere end havne eller faste anlæg, så danske rederier bliver konkurrencemæssigt ligestillet, til skatteministeren
1568684_0002.png
Spørgsmål
I tonnageskattelovens § 6 står, at transport af gods og passagerer til søs mellem
forskellige destinationer er omfattet af loven. I bemærkningerne til lovforslag
nr. L 16 nævnes, at ”destination” ikke skal forstås geografisk – altså som
transport mellem forskellige steder – men mere restriktivt som transport mellem
havne og offshore installationer. Det bestrides af branchen, der siden indførelsen
af DIS og tonnageskat blandt andet har sejlet forsyninger og mandskab
ud til andre skibe. SKATs fortolkning er baseret på læsning af EU-forarbejder,
men går videre end tilsvarende regler hos vores nabolande – regler,
der er godkendt af Europa-Kommissionen. Det virker altså som et klart eksempel
på, at Danmark fortolker EU-regler mere restriktivt end vores nabolande
og endda mere restriktivt end Europa-Kommissionen selv lægger op til.
Det fører til den situation, at skibe den ene dag kan være inde i søfartsordningerne,
hvis de sejler forsyninger ud til en havvindmølle, men den anden dag
ryger ud af ordningerne fordi de sejler forsyninger ud til et støtteskib, der ligger
ved siden af de samme havvindmøller. Altså samme sejlads, samme skib,
samme søfolk, men to skattesystemer. Vil ministeren i forbindelse med behandlingen
af lovforslag nr. L 16 tage initiativ til at bringe den danske fortolkning
af ”destination” på linje med vores nabolande, der fortolker begrebet bredere
end havne eller faste anlæg, så danske rederier bliver konkurrencemæssigt
ligestillet?
Svar
Det bemærkes indledningsvist, at
Aftale om en vækstpakke
ikke indebærer ændringer i de
gældende regler om, hvornår der er tale om transport til søs mellem forskellige destinati-
oner.
Desuden er det vigtigt at notere, at destinationskravet ikke gælder for de specifikke aktivi-
teter, som tonnageskatteordningen nu foreslås udvidet med.
Jeg kan dernæst overordnet oplyse, at tonnageskatteordningen er udformet i overens-
stemmelse med EU’s retningslinjer for statsstøtte til den maritime sektor, herunder det
EU-retlige krav om, at statsstøtten skal ydes til virksomheder med aktiviteter inden for
søtransport.
Søtransport-begrebet er i EU-reglerne nærmere defineret som ”(…) befordring af passa-
gerer og gods med skib mellem en havn i en medlemsstat og en havn eller et offshore
anlæg i en anden medlemsstat”, henholdsvis som ”(…)transport af passagerer eller gods
mellem en havn i en medlemsstat og anlæg eller strukturer på denne medlemsstats konti-
nentalsokkel”. Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger.
De EU-retlige definitioner ligger til grund ved fastlæggelsen af anvendelsesområdet for de
gældende regler i Danmark, herunder destinationskravet.
Side 2 af 3
L 16 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 15: Spm. om at tage initiativ til at bringe den danske fortolkning af destination på linje med vores nabolande, der fortolker begrebet bredere end havne eller faste anlæg, så danske rederier bliver konkurrencemæssigt ligestillet, til skatteministeren
1568684_0003.png
Det indgår ikke i lovforslaget at foretage ændringer vedrørende destinationskravet for så
vidt angår de aktiviteter, der i dag kan omfattes af tonnageskatteordningen.
Ved lovforslaget foreslås det, at destinationskravet ikke skal gælde for de aktiviteter, som
tonnageskatteordningen foreslås udvidet med. Dette fremgår blandt andet af bemærknin-
gerne til den foreslåede bestemmelse i tonnageskattelovens § 8 a, nr. 2, hvor det beskri-
ves, at forsyningssejlads til andre skibe til søs – fx med proviant eller bunkersolie – frem-
over kan omfattes af tonnageskatteordningen, da destinationskravet netop ikke gælder
sådanne aktiviteter. Der er tale om forsyningssejlads, hvis aftageren skal anvende eller
forbruge forsyningerne, og forsyningerne ikke skal transporteres videre eller videresælges.
Europa-Kommissionen skal godkende de foreslåede ændringer, inden de kan sættes i
kraft.
Der henvises til svaret på spørgsmål 10 til lovforslaget.
Side 3 af 3