Skatteudvalget 2015-16
L 16
Offentligt
1568634_0001.png
16. november 2015
J.nr. 14-3199081
Til Folketinget – Skatteudvalget
Vedrørende L 16 - Forslag til Lov om ændring af tonnageskatteloven og sømandsbeskat-
ningsloven (Udvidelse af tonnageskatteordningen med en række specialskibe).
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 2 af 2. november 2015. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Mattias Tesfaye (S).
Karsten Lauritzen
/ Lise Bo Nielsen
L 16 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 2: Spm. om, hvilke forudsætninger regeringen lægger til grund for, at udvidelsen af tonnageskattelovgivningen vurderes at medføre et ikke nævneværdigt mindreprovenu, til skatteministeren
1568634_0002.png
Spørgsmål
Ministeren bedes oplyse, hvilke forudsætninger regeringen lægger til grund for, at udvidel-
sen af tonnageskattelovgivningen vurderes at medføre et ikke nævneværdigt mindrepro-
venu.
Svar
I provenuvurderingen er det lagt til grund, at den foreslåede udvidelse af tonnageskatte-
ordningen omfatter en række specialskibe, som i dag kun i begrænset omfang er underlagt
dansk beskatning. Det skyldes bl.a., at disse skibe typisk er skattemæssigt hjemmehørende
i de lande, der kan tilbyde den mest fordelagtige beskatning.
Det bemærkes desuden, at rederivirksomhed generelt er en meget kapitalintensiv aktivitet,
og de årlige afskrivninger er derfor betydelige, når flåden består af relativt nye skibe – fx
fordi flåden udvides som følge af et voksende marked.
Det er på denne baggrund, at det samlede årlige mindreprovenu med usikkerhed skønnes
at udgøre et ikke nævneværdigt mindreprovenu (under 5 mio. kr. årligt) set over en år-
række.
Side 2 af 2