Skatteudvalget 2015-16
L 16
Offentligt
1580501_0001.png
15. december 2015
J.nr. 14-3199081
Til Folketinget – Skatteudvalget
Vedrørende L 16 - Forslag til Lov om ændring af tonnageskatteloven og sømandsbeskat-
ningsloven (Udvidelse af tonnageskatteordningen med en række specialskibe).
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 20 af 17. november 2015. Spørgsmålet er stillet
efter ønske fra Merete Riisager (LA).
Karsten Lauritzen
/ Søren Schou
L 16 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 20: Spm. om, at destinationskravet ikke gælder for forsyningssejlads, for så vidt angår tonnageskatteordningen, til skatteministeren
1580501_0002.png
Spørgsmål
I forlængelse af besvarelsen af spørgsmål 10, hvor det bemærkes, at destinationskravet
ikke gælder for forsyningssejlads, for så vidt angår tonnageskatteordningen, bedes mini-
steren oplyse, hvorfor dette ikke også er tilfældet for nettolønsordningen.
Svar
Efter gældende regler er det en betingelse for at anvende DIS-ordningen, at skibet anven-
des til formål, der vil kunne omfattes af tonnageskatteordningen. Dette betyder bl.a., at
der vil skulle være tale om transport til søs mellem forskellige destinationer.
Som det bl.a. fremgår af mit svar på spørgsmål 10 og 15 medfører lovforslaget, at tonna-
geskatteordningen bl.a. udvides med forsyningssejlads til andre skibe til søs, da destinati-
onskravet ikke gælder sådanne aktiviteter.
Det indgår ikke i den politiske aftale bag lovforslaget, at der samtidig med udvidelsen af
tonnageskatteordningen skal ske en tilsvarende udvidelse af DIS-ordningen. I lovforslaget
er det derfor præciseret, at anvendelsesområdet for DIS-ordningen fastholdes, og at der
med lovforslaget derfor hverken vil være tale om en udvidelse eller indskrænkning af
rederiernes mulighed for at aflønne søfolk med skattefri nettohyre. Det vil derfor fortsat
være en betingelse for, at DIS-ordningen finder anvendelse, at destinationskravet er op-
fyldt.
Som det fremgår af svaret på spørgsmål 17, er regeringen villig til at overveje at justere
den gældende danske lovgivning vedrørende destinationskravet, hvis dette kan ske i over-
ensstemmelse med EU-retten.
Side 2 af 2