Folketingets Social- og Indenrigsudvalg
Sagsnr.
2016 - 3093
Doknr.
345202
Dato
03-05-2016
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg har d. 14.04.2016 stillet følgende spørgsmål
nr. 10 til L 162 til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet
er stillet efter ønske fra ikkemedlem (MFU) Sarah Glerup (EL).
Spørgsmål nr. 10:
”Når ministeren vil tillade øget magtanvendelse over for børn og unge, vil ministeren
da også sikre de anbragte børn og unges muligheder for at reagere på og bearbejde
oplevelserne? Der henvises til, at ”mindre indgribende magt” ikke skal registreres,
hvorfor der ikke automatisk er en anledning til dialog om episoderne, som der ellers er
med magtanvendelse?”
Svar:
Jeg forstår spørgsmålet således, at der med henvisningen til ”mindre indgribende
magt”, der ikke skal registreres og indberettes henvises til bestemmelsen i lovforsla-
gets § 6 om fysisk guidning. Som berørt i besvarelsen af spørgsmål 3 er der ikke tale
om en udvidelse af de nuværende indgrebsmuligheder, og der skal ikke i dag ske
registrering og indberetning af sådanne indgreb. Der er tale om indgreb, som har ka-
rakter af omsorgstiltag i almindelige dagligdagssituationer, der også foregår i familier.
Derfor mener jeg heller ikke, at der skal ske registrering og indberetning af sådanne
situationer med det ændrede regelsæt.
Det er og bør være en helt almindelig og integreret del af pædagogikken på anbringel-
sessteder for børn og unge, at der reflekteres over de hverdagssituationer, som kan
give anledning til konflikter. Det har jeg fuld tillid til, både sker på anbringelsesstederne
i dag, og efter de nye regler er trådt i kraft.
Tværtimod ville jeg kunne frygte, at papirarbejdet forbundet med registrering og indbe-
retning ville tage tid fra det pædagogiske arbejde og dermed tid fra pædagogernes
samvær med og omsorg for de anbragte børn og unge.
Jeg kan desuden henvise til den samtidige besvarelse af spørgsmål 6 til lovforslaget
for socialtilsynenes opgaver med godkendelse af og tilsyn med anbringelsesstederne.
Med venlig hilsen
Karen Ellemann