OMTRYK
Til lovforslag nr.
L 162 og L 163
Folketinget 2015-16
OMTRYK
(Korrektion af ændringsforslag nr. 5)
Betænkning afgivet af Social- og Indenrigsudvalget den 19. maj 2016
Betænkning
over
I. Forslag til lov om voksenansvar for anbragte børn og unge
II. Forslag til lov om ændring af lov om social service, lov om socialtilsyn og
lov om folkeskolen
(Konsekvensændringer som følge af lov om voksenansvar for anbragte børn og unge m.v.)
[begge af social- og indenrigsministeren (Karen Ellemann)]
1. Ændringsforslag
Enhedslistens medlemmer af udvalget har stillet 2 æn-
dringsforslag, og social- og indenrigsministeren har stillet 5
ændringsforslag.
2. Udvalgsarbejdet
Lovforslagene blev fremsat den 30. marts 2016 og var til
1. behandling den 8. april 2016. Lovforslagene blev efter 1.
behandling henvist til behandling i Social- og Indenrigsud-
valget. De to lovforslag L 162 og L 163 er behandlet samlet.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslagene i 2 møder.
Høring
Et udkast til lovforslagene har inden fremsættelsen været
sendt i høring, og social- og indenrigsministeren sendte den
19. januar 2016 dette udkast til udvalget, jf. SOU alm. del –
bilag 135. Den 30. marts 2016 sendte social- og indenrigs-
ministeren de indkomne høringssvar og et notat herom til
udvalget, et for hvert af lovforslagene.
Skriftlig henvendelse
Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget
1 skriftlig henvendelse fra Børnerådet.
Social- og indenrigsministeren har over for udvalget
kommenteret den skriftlige henvendelse til udvalget.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 12 spørgsmål til social- og indenrigs-
ministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.
3. Indstillinger
Et
flertal
i udvalget (udvalget med undtagelse af EL) ind-
stiller lovforslagene til
vedtagelse
med de af ministeren stil-
lede ændringsforslag. Flertallet vil stemme imod de af EL
stillede ændringsforslag.
Et
mindretal
i udvalget (EL) indstiller lovforslagene til
forkastelse
ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme for
de stillede ændringsforslag.
4. Politiske bemærkninger
Socialdemokratiets, Dansk Folkepartis, Venstres, Liberal
Alliances, Alternativets, Radikale Venstres, Socialistisk Fol-
kepartis og Konservative Folkepartis medlemmer af udval-
get er enige om, at det er vigtigt at sikre anbragte børn og
unges retssikkerhed og sikre deres ret til omsorg, nære rela-
tioner, støtte til udvikling og beskyttelse. Det betyder også,
at den voksne skal beskytte barnet eller den unge ved at for-
hindre handlinger, der vil være til skade for barnet selv eller
andre. Lovforslaget er udarbejdet på baggrund af grundige
analyser og lange politiske forhandlinger. Lovforslaget skal
ses som en reaktion på de ansatte pædagogers og plejefami-
liers behov for at få klare regler for, hvad de må i relation til
at drage omsorg for anbragte børn og unge bl.a. i de situatio-
ner, hvor der er behov for at fastholde et barn eller en ung
eller behov for at føre barnet eller den unge fra et rum til et
andet.
Partierne mener, at lovforslaget sikrer anbragte børns og
unges retssikkerhed ved at tydeliggøre reglerne om magtan-
vendelse. Samtidig giver lovforslaget de ansvarlige voksne
de redskaber, der kan være nødvendige for at give barnet el-
ler den unge den nødvendige omsorg og sikre deres trivsel
AX018818