Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16
L 164 Bilag 6
Offentligt
1633754_0001.png
Den 15. maj 2016
Att.: Medlemmerne af Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Uddeles til samtlige udvalgsmedlemmer og offentliggørelse.
Ang. SF’s ændringsforslag til L 164 (udvidelse
af Patienterstatningens dækningsområde) i
udkast til betænkning (bilag 4).
Kære medlemmer af Sundheds- og Ældreudvalget
Jeg har set SF’s ændringsforslag, som skal give adgang til Patienterstatningen for patienter hen-
vist til Øfeldt Centrene i sundhedslovens § 79, stk. 3 på lige fod med institutionerne i § 79, stk. 2.
I skal bare vide, at jeg synes, det er fremragende!
Fordi det lige netop tager hensyn til den
gruppe glemte patienter, som også kan have behov for hjælp fra Patienterstatningen.
Jeg håber derfor, at udvalget vil bakke op om ændringsforslaget, så der ikke længere skal være
forskel i patientrettigheder, afhængig af om man lægehenvises til § 79, stk. 2 eller stk. 3.
Som nævnt i mit brev til udvalget af 22.2.2016 (SUU, Alm. del, bilag 443:
http://www.ft.dk/samling/20151/almdel/suu/bilag/443/1603894.pdf)
er en af mine medpatienter hos
Øfeldt kommet i klemme i forbindelse med et brækket lårben (bragt i BT 15.2.2016), og en anden
medpatient, en hjemvendt veteran fra Afghanistan, anker i åbent brev til ministeren (SUU, Alm. del,
bilag 395) over at skulle stilles ringere end fængselsindsatte (og værnepligtige) som bragt i P1
Orientering 12.2.2016.
Tilsvarende som andre steder i sundhedsvæsenet bør regionerne være erstatningspligtige for
skader ifm. behandling på Øfeldt Centrene, som regionerne, som betalende myndighed, stiller til
rådighed for os patienter i medfør af sundhedsloven. Jeg henviser i øvrigt til disse henvendelser:
- Brev fra tre læger og fire fhv. sundhedsministre (2012-13):
SUU, Alm. del, bilag 394:
http://www.ft.dk/samling/20121/almdel/suu/bilag/394/1269186.pdf
SUU, Alm. del, bilag 305:
http://www.ft.dk/samling/20121/almdel/suu/bilag/305/1250131.pdf
SUU, Alm. del, bilag 331:
http://www.ft.dk/samling/20121/almdel/suu/bilag/331/1256388.pdf
SUU, Alm. del, bilag 95:
http://www.ft.dk/samling/20121/almdel/suu/bilag/95/1196744.pdf
- Åbent brev fra krigsveteran Morten Mathiasen (SUU, Alm. del, bilag 395):
http://www.ft.dk/samling/20151/almdel/SUU/bilag/395/index.htm
- Øfeldt Centrenes høringssvar inkl. beskrivelse af min skadede medpatient (SUU, Alm. del, bilag 431):
http://www.ft.dk/samling/20151/almdel/SUU/bilag/431/index.htm
På forhånd tak.
Med venlig hilsen
Peter Hansen
Talsmand for Øfeldt-patienterne
Ndr. Kinkelgade 17 M
2791 Dragør
Mob 20850094
[email protected]