L 177 - 2015-16 - Bilag 6: Tilrettet høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2015-16
L 177 Bilag 6
Offentligt

NOTAT

Høringsnotat til forslag til lov om Arbejdsmarkedets

Fond for Udstationerede

Sagsnr. 2016 -621

Følgende høringsberettigede organisationer og myndigheder har afgivet hørings-

svar:

Advokatrådet, Arbejdsretten, ATP’s ankenævn, ATP, Dansk Arbejdsgiverforening

(DA), Danske Advokater, Danske Regioner, Datatilsynet, Dommerforeningen, Fi-

nanssektorens Arbejdsgiverforening (FA), Forhandlingsfællesskabet, FTF, KL og

LO.

Derudover har Dansk Håndværk og Byggefagenes Samvirke afgivet høringssvar.

Derudover har følgende organisationer haft lovudkastet i høring, men har ikke af-

givet høringssvar:

AC, CFU, Beskæftigelsesrådet (BER), Business Danmark, , Det Faglige Hus, Fi-

nansforbundet, Foreningen Danske Revisorer, Frie Funktionærer, Gartneri-, Land-

og Skovbrugets Arbejdsgivere (GLS-A), Håndværksrådet, Kooperationen, Kriste-

lig Arbejdsgiverforening, Kristelig Fagbevægelse (KRIFA), Lederne og Sundheds-

kartellet.

Bemærkninger til lovforslaget om Arbejdsmarkedets Fond for Udstationere-

de:

Generelt

bemærker, at muligheden for at virksomheder kan udstationere lønmodtagere

til at levere tjenesteydelser i andre EU-lande, er et meget væsentligt led i det indre

marked og skabelsen af et konkurrencedygtigt EU, og at det derfor er af afgørende

betydning for dansk erhvervsliv, at mulighederne for at foretage udstationeringer

ikke bliver begrænset af håndhævelsesregler, der er bureaukratiske. DA finder, at

implementeringen af håndhævelsesdirektivet stiller den danske aftalemodel over

for nogle betydelige udfordringer. Det skyldes bl.a., at den danske aftalemodel

bygger på, at løn bliver aftalt på arbejdsmarkedet enten via overenskomster eller

direkte mellem medarbejder og virksomhed. Danmark har ikke, som en lang række

europæiske lande, en lovgivning om mindsteløn eller en lov, der udstrækker kol-

lektive overenskomster til alle virksomheder (såkaldt almengøring).

henviser til, at LO og DA i en fælles erklæring om den danske aftalemodel på

det private arbejdsmarked af 2. september 2015 har tilkendegivet, at det ikke er

foreneligt med den danske aftalemodel at lovgive om mindsteløn, almengøre kol-

lektive overenskomster eller lovgive om kædeansvar. En gennemførelse af hånd-

hævelsesdirektivets artikel 12, stk. 2, ville i en dansk sammenhæng for at have

L 177 - 2015-16 - Bilag 6: Tilrettet høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

virkning forudsætte lovfastsat mindsteløn eller almengøring, hvilket ikke er forene-

ligt med grundprincipperne i den danske aftalemodel.

tilkendegiver i forlængelse heraf, at det er af helt afgørende betydning, at

håndhævelsesdirektivet kan implementeres i respekt af den danske aftalemodel og

samtidig på en måde, som effektivt sikrer mod svig og misbrug af udstationerede

lønmodtagere. Det er desuden af central betydning, at der bliver sikret en effektiv

inddrivelse af krav, der er fastslået ved fagretlige afgørelser i Danmark. Det be-

mærkes endvidere, at lovforslaget understøtter det danske fagretlige system, navn-

lig når virksomheder har forladt Danmark.

finder, at lovforslagets udnyttelse af direktivets artikel 12, stk. 6, er mindre

indgribende over for den danske arbejdsmarkedsmodel end en reel gennemførelse

af det underkontrahentansvar, som ville følge af direktivets artikel 12, stk. 2. Alter-

nativet til den foreslåede fond kunne være grundlæggende ændringer af den danske

arbejdsmarkedsmodel i form af lovgivning, herunder fastlæggelse af mindsteløn,

almengøring af overenskomstvilkår og et underkontrahentansvar. Med etablering af

fonden undgår Danmark disse ændringer, som ville have skadet og forandret den

danske model og rollefordelingen mellem arbejdsmarkedets parter og lovgiv-

ningsmagten.

fremhæver, at fonden sikrer udstationerede lønmodtageres lønkrav og således

udgør et sikkerhedsnet for dem, ligesom den sikrer retsforfølgning af eventuelle

bodskrav og kan forebygge udenlandske virksomheders omgåelse af indgåede

overenskomster. Fonden vil således være et væsentligt instrument til at sikre, at

udenlandske virksomheder ligesom danske virksomheder efterlever den danske

model. Det er desuden DA’s opfattelse, at lovforslaget er balanceret.

tilslutter sig, at kommunerne deltager i Arbejdsmarkedets Fond for Udstatione-

rede. KL finder det imidlertid betænkeligt, at der ved den foreslåede fondskon-

struktion foretages en overimplementering af håndhævelsesdirektivet. KL oplyser

desuden, at man vil udarbejde en vejledning til kommunerne om håndtering af fon-

dens hæftelseskonstruktion, herunder mulighederne for at afbøde de negative virk-

ninger heraf for kommunerne.

anerkender, at der er udfordringer i relation til at sikre udstationerede lønmod-

tageres krav på retmæssig løn inden for bygge- og anlægsbranchen, men det er

FA’s opfattelse, at det foreliggende forslag lægger op til en uhensigtsmæssig hånd-

tering heraf, der hverken er nødvendig eller rimelig.

finder, at forslaget på flere punkter er udtryk for overimplementering, hvilket er

i direkte strid med regeringens generelle strategi for implementering. Efter FA’s

opfattelse bør der tages udgangspunkt i den regulering, som direktivet lægger op til

i artikel 12, nemlig kædeansvar inden for bygge- og anlægsbranchen. Det forelig-

gende forslag er efter FA’s opfattelse udtryk for unødvendigt bureaukrati og admi-

nistration, og brancher og arbejdsgivere, der intet har med udstationerede lønmod-

tagere at gøre, en unødig udgift.

L 177 - 2015-16 - Bilag 6: Tilrettet høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

peger på, at den danske implementeringsmodel er atypisk, og at der, så vidt FA

er bekendt, ikke er andre medlemsstater, som planlægger at implementere håndhæ-

velsesdirektivet via fondskonstruktioner. FA finder, at det havde været mere rime-

ligt og troværdigt at implementere direktivet ved en forsikringsordning eller lig-

nende, hvor den enkelte virksomheds/branches udgift til ordningen afspejler virk-

somhedens/branchens risiko, sådan som det kendes fra fx Arbejdsmarkedets Er-

hvervssikring (AES).

Danske Regioner

kan tilslutte sig forslaget, idet Danske Regioner dog finder an-

ledning til at bemærke, at lovforslaget indebærer en overimplementering i forhold

til håndhævelsesdirektivet. Danske Regioner tager endvidere forbehold for de ud-

gifter, der påføres regionerne ved indførelsen af en Fond for Udstationerede, og

Danske Regioner forbeholder sig ret til kompensation i henhold til DUT.

Dansk Håndværk

bemærker, at organisationen siden offentliggørelsen af lov-

forslaget har modtaget en del henvendelser fra medlemsvirksomheder, der er for-

tørnede over forslaget om at oprette en fond, som alle virksomheder skal indbetale

til. Virksomhederne har svært ved at forstå, hvorfor virksomheder, der opfører sig

ordentligt og betaler overenskomstmæssig løn og skat mv., skal betale for de uden-

landske virksomheder, som ikke gør det. Det er sidstnævnte virksomheder, som

danske virksomheder taber opgaver til, fordi konkurrencen foregår på unfair vilkår,

og derfor har organisationens medlemsvirksomheder svært ved at acceptere den fo-

reslåede model.

Dansk Håndværk

anerkender, at problemstillingen vedrørende social dumping er

kompleks, og at den danske arbejdsmarkedsmodel er udfordret, hvilket kræver nye

løsninger. Oprettelsen af fonden løser imidlertid ikke problemet med unfair kon-

kurrence, som især ramme de små og mellemstore virksomheder. Dansk Hånd-

værk frygter desuden, at oprettelsen af fonden kan blive en sovepude for politiker-

ne og opfordrer til, at man ikke tager hurtige og nemme løsninger, men at alle sten

bliver vendt, og alle aspekter inddraget. Dansk Håndværk opfordrer endelig til, at

de forhandlingsmuligheder, der er i EU, udnyttes.

kan støtte den foreslåede lovgivning om oprettelse af fonden for udstationere-

de. Det er således LO’s opfattelse, at etableringen af en fond i den foreslåede form

er en egnet og hensigtsmæssig måde at implementere håndhævelsesdirektivets arti-

kel 12.

er tilfreds med, at ordningen rummer en solidarisk løsning, og at regelsættet

har stærke præventive elementer i relation til virksomheder, som entrerer med

udenlandske virksomheder, som udstationerer lønmodtagere til Danmark. LO er li-

geledes tilfreds med, at fonden kan varetage opgaver med at inddrive tilgodeha-

vender i udlandet på baggrund af fagretlige forlig og afgørelser i Danmark. Det er i

dag et stort problem, at udenlandske virksomheder, der udstationerer lønmodtagere

til Danmark, efterlader ubetalte regninger til faglige organisationer og til beskæfti-

gede lønmodtagere.

L 177 - 2015-16 - Bilag 6: Tilrettet høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

FTF

kan støtte forslaget om etablering af en fond, der skal dække løntilgodeha-

vender for udstationerede lønmodtagere, der arbejder i Danmark, og som er omfat-

tet af en dansk kollektiv overenskomst. FTF finder det positivt, at fonden får til op-

gave at inddrive tilgodehavender i form af løn og bod i udlandet, som er fastslået i

det danske fagretlige system.

Byggefagenes Samvirke

ser ethvert initiativ, som kan hjælpe udenlandske løn-

modtagere, der bliver snydt, som et fremskridt, men mener, at lovforslaget er man-

gelfuldt i forhold til de reelle problemer, der er i forhold til udnyttelse af uden-

landsk arbejdskraft. Byggefagenes Samvirke finder, at et reelt kædeansvar ville sik-

re, at alle virksomheder er overenskomstdækket, og at det i den situation vil være

muligt at behandle sagen fagretligt, hvis udstationerede lønmodtagere bliver snydt.

Forhandlingsfællesskabet

henviser til høringssvar fra LO og FTF.

Danske Advokater

bemærker, at som Danske Advokater ser det, vil udkast til lov-

forslag om Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede overimplementere håndhæ-

velsesdirektivet. Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede er en solidarisk finan-

sieret ordning, hvor bidrag påhviler alle ATP-pligtige arbejdsgivere og udenland-

ske arbejdsgivere. Bidraget er således ikke begrænset til arbejdsgivere med aktivi-

teter i byggeriet, som er minimumskravet i direktivet.

ATP, Arbejdsretten og Dommerforeningen

oplyser, at forslaget ikke giver an-

ledning til bemærkninger.

Beskæftigelsesministeriets bemærkninger

I forhold til det rejste spørgsmål om overimplementering skal Beskæftigelsesmini-

steriet bemærke, at konsekvenserne for den danske aftalemodel er indgået i overve-

jelserne om, hvordan implementeringen af håndhævelsesdirektivets artikel 12 bør

ske i Danmark.

Som det fremgår af afsnit 3 i lovforslagets almindelige bemærkninger har Danmark

ikke, som de fleste andre EU-lande, lovbestemt mindsteløn eller almengjorte over-

enskomster. I stedet reguleres løn primært af arbejdsmarkedets parter via kollektive

overenskomster, hvor håndhævelsen sker i det fagretlige system. På områder, hvor

der ikke er overenskomst, reguleres løn via individuel aftale.

Arbejdsmarkedets parter i Danmark har løbende afvist, at der via lovgivningen ind-

føres kædeansvar i Danmark, som parterne anser for uforenligt med den danske ar-

bejdsmarkedsmodel. Forslaget om oprettelse af en fond til sikring af, at Danmark

lever op til sine EU-retlige forpligtelser efter håndhævelsesdirektivets artikel 12,

skal således ses i denne sammenhæng.

Det er på den baggrund regeringens vurdering, at forslaget om oprettelse af en fond

til sikring af udstationerede lønmodtageres lønkrav er den mindst indgribende im-

plementeringsmulighed i forhold til det danske arbejdsmarked.

L 177 - 2015-16 - Bilag 6: Tilrettet høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

Fondsløsningen vurderes umiddelbart at være mindre byrdefuld for erhvervslivet

samlet set end en løsning, som beror på lovgivning om kædeansvar. Lovgivning

om kædeansvar for løn ville ligeledes indebære et brud på rollefordelingen mellem

Folketinget og arbejdsmarkedets parter, idet lovgiver vil være nødt til at overveje

lønniveaet.

Beskæftigelsesministeriet har fundet anledning til at præcisere lovforslagets almin-

delige bemærkninger således, at det nu fremgår, at fonden – udover at være den

mindst indgribende implementeringsmulighed – tillige vurderes at stemme bedst

overens med den danske aftalemodel.

Derudover er der ikke fundet anledning til at ændre i lovforslaget.

Baggrund for lovforslaget

Byggefagenes Samvirke

bemærker i forhold til DA og LO’s fælles erklæring af 2.

september 2015 om den danske model, som der henvises til i DA og LO’s forslag

til fond, at Byggefagenes Samvirke er enig i, at det ikke er foreneligt med den dan-

ske model at lovgive om mindsteløn og almengøre kollektive overenskomster.

Byggefagenes Samvirke er imidlertid ikke enig i, at lovgivning om kædeansvar

skulle være uforeneligt med den danske model, idet en lov om kædeansvar netop

vil sikre, at uregelmæssigheder vil blive fagretligt behandlet.

Byggefagenes Samvirke

er heller ikke enig i lovforslagets bemærkning om, at ar-

bejdsmarkedets parter løbende har afvist kædeansvar, men finder, at det havde væ-

ret mere korrekt at anføre, at arbejdsmarkedets parter ikke hidtil har kunnet bliver

enige om at indføre kædeansvar. Desuden anfører Byggefagenes Samvirke, at et

kædeansvar ikke ville medfør øgede byrder for erhvervslivet, og er i øvrigt uforstå-

ende over for påstanden om, at lovgiver skal overveje lønniveauet.

Beskæftigelsesministeriets bemærkninger

Det er Beskæftigelsesministeriets vurdering, at lovgivning om kædeansvar forud-

sætter, at lovgiver overvejer hæftelsesgrundlaget for et kædeansvar – det vil sige,

hvilken løn der hæftes for.

Der er ikke fundet anledning til at ændre i lovforslaget på dette punkt.

Finansiering af fonden

Byggefagenes Samvirke

finder, at de forkerte skal betale, idet det etablerede ar-

bejdsmarked skal dække omkostningerne til en fond, som betaler for de udenland-

ske arbejdsgivere, der snyder de udstationerede lønmodtagere.

Byggefagenes Samvirke

anser det ikke som solidarisk, at etablerede og seriøse ar-

bejdsgivere skal betale for udstationerende arbejdsgivere, der unddrager sig den

danske model.

Byggefagenes Samvirke

anfører desuden, at udenlandske lønmodtagere ofte ca-

moufleres som selvstændige, og at dette betyder, at hverken de eller deres arbejds-

giver skal betale til fonden.

L 177 - 2015-16 - Bilag 6: Tilrettet høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesministeriets bemærkninger

Det bemærkes, at formålet med den foreslåede fondsløsning er at sikre udstatione-

redes lønmodtageres løntilgodehavender i overensstemmelse med udstationerings-

direktivet og håndhævelsesdirektivet. Fondsløsningen indebærer ikke, at lønmod-

tagerens arbejdsgiver slipper for at betale. Derimod indtræder fonden efter udbeta-

ling i lønmodtagerens krav og overtager inddrivelsen hos arbejdsgiveren. Dette kan

ske ved tvangsinddrivelse i arbejdsgiverens hjemland.

Selvstændigt erhvervsdrivende er ikke omfattet af udstationeringsdirektivet og

håndhævelsesdirektivet, og på den baggrund er selvstændigt erhvervsdrivende fri-

taget fra at bidrage til fonden.

Der kan i øvrigt henvises til, at der er fokus på korrekt registrering af selvstændigt

erhvervsdrivende i Registret for Udenlandske Tjenesteydere (RUT). Dette betyder

bl.a. at funktionaliteten i RUT for så vidt angår selvstændige forbedres som følge

af udmøntningen af finansloven for 2016.

Der er ikke fundet anledning til at ændre i lovforslaget på dette punkt.

Udbetaling fra fonden

ønsker, at lovforslagets bemærkninger til § 3, stk. 3, formuleres således, at det

sikres, at det er en forudsætning for udbetaling fra fonden til en faglig organisation,

at lønmodtageren er medlem eller har afgivet fuldmagt.

Byggefagenes Samvirke

finder, at fondens dækning er mangelfuld, idet kun udsta-

tionerede lønmodtagere ansat i overenskomstdækkede virksomheder er dækket af

fonden.

Byggefagenes Samvirke

henviser også til, at fonden alene dækker løntilgodeha-

vender i henhold til en kollektiv overenskomst, og anfører i den forbindelse, at de

fleste lønmodtagere, der bliver snydt, er ansat i virksomheder, der ikke er overens-

komstdækket – både danske og udenlandske virksomheder.

henleder også opmærksomheden på, at ikke overenskomstdækkede lønmodta-

geres rettigheder ikke er sikret, i og med at fonden alene dækker krav i forhold til

arbejdsgivere, der er omfattet af en kollektiv overenskomst.

Beskæftigelsesministeriets bemærkninger

Det bemærkes, at lovforslagets bemærkninger til § 2, stk. 4 (§ 3, stk. 3, i version

som sendt i høring) er ændret, således at det nu fremgår, at fonden udbetaler en en-

gangssum til den enkelte lønmodtager, medmindre kravet er overdraget til den fag-

lige organisation.

Som det fremgår af afsnit 3 i lovforslagets almindelige bemærkninger har Danmark

ikke, som de fleste andre EU-lande, lovbestemt mindsteløn eller almengjorte over-

enskomster. I stedet reguleres løn primært af arbejdsmarkedets parter via kollektive

overenskomster, hvor håndhævelsen sker i det fagretlige system. Dette afspejles li-

geledes i den danske implementering af udstationeringsdirektivet.

L 177 - 2015-16 - Bilag 6: Tilrettet høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

Det bemærkes, at lovforslaget ikke berører muligheden for, at lønkrav, der baserer

sig på individuel aftale efter omstændighederne kan søges inddrevet enten ved de

civile domstole i Danmark eller i det land, som den udstationerede lønmodtager er

udsendt fra.

Der er ikke fundet anledning til at ændre i lovforslaget på dette punkt.

Ekstraordinært bidrag:

lægger vægt på, at påligning af det ekstraordinære bidrag sker på en måde, der

både kan sikre, at det skyldige beløb bliver betalt, og at den danske hvervgiver får

adgang til at gøre indsigelse mod et muligt ekstraordinært bidrag. DA finder derfor,

at det er nødvendigt, at det bliver præciseret, hvornår en gentagelsesvirkning kan

blive udmøntet over for en dansk hvervgiver.

Dansk Håndværk

finder, at det er uklart, hvordan gentagelsestilfælde i forbindelse

med påligning af ekstraordinært bidrag skal vurderes, og om dette sker efter antal

personer eller antal kontrakter/arbejdsopgaver.

Beskæftigelsesministeriets bemærkninger

Lovforslagets bemærkninger til § 4, stk. 3 (tidligere § 5, stk. 3), er blevet præcise-

ret på baggrund af DA’s bemærkning om, hvornår en gentagelsesvirkning kan blive

udmøntet over for en dansk hvervgiver.

I forhold til Dansk Håndværks bemærkning om gentagelsesvirkning, kan det oply-

ses, at det ekstraordinære bidrag beregnes hver gang ud fra det samlede løntilgode-

havende i den aktuelle fagretlige sag, som ligger til grund for anmeldelsen til fon-

den. Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 4, stk. 3 (tidligere § 5, stk. 3), hvoraf

det fremgår, at ekstraordinært bidrag som udgangspunkt udgør 25 pct. af det sam-

lede løntilgodehavende som fastslået ved den fagretlige sag. Det ekstraordinære bi-

drag kan stige til 40 pct. anden gang fonden bringes til udbetaling inden for 36 må-

neder, og 50 pct. de følgende gange, tilsvarende inden for 36 måneder. Der er ikke

fundet anledning til at ændre i lovforslaget på dette punkt.

Offentliggørelse af de virksomheder, der har givet anledning til udbetaling

lægger vægt på, at det foreslåede register over virksomheder, som ikke har

overholdt sine forpligtelser, sikrer, at danske hvervgivere har mulighed for at gar-

dere sig mod tvivlsomme, udenlandske tjenesteydere, ligesom registeret må forven-

tes at have en præventiv effekt over for udstationerende virksomheder.

Dansk Håndværk

spørger, om man har overvejet af hensyn til den præventive ef-

fekt at offentliggøre en liste over de hvervgivere, der pålægges en ekstraordinært

bidrag.

Datatilsynet

understreger, at iagttagelse af persondataloven forudsætter, at der i

det enkelte tilfælde foretages en konkret vurdering af, om der kan ske offentliggø-

relse af personoplysninger på internettet. Datatilsynet opfordrer derfor til, at det

præciseres, at den videregivelse af personoplysninger, der sker ved offentliggørel-

sen, forudsættes at

skulle

ske inden for persondatalovens rammer.

L 177 - 2015-16 - Bilag 6: Tilrettet høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

Derudover påpeger

Datatilsynet,

at en offentliggørelse af personoplysninger om

overtrædelse af lovgivning mv. i almindelighed må betragtes som indgribende over

for de berørte personer, og henviser i den forbindelse til betænkning nr. 1516 om

offentlige myndigheders offentliggørelse af kontrolresultater, afgørelser mv. Data-

tilsynet finder, at det må bero på en politisk vurdering, om de samfundsmæssige

hensyn, som lovforslaget tilsigter at varetage, har en sådan karakter, at de kan be-

grunde den påtænkte ordning med offentliggørelse af personoplysninger.

Beskæftigelsesministeriets bemærkninger

Som det fremgår af afsnit 4.6 i lovforslagets almindelige bemærkninger, er formå-

let med den foreslåede offentliggørelse bl.a. at tilvejebringe oplysninger til danske

hvervgivere om de udenlandske tjenesteydere, der ikke overholder deres overens-

komstmæssige forpligtelser. Hvervgiveren har dermed mulighed for at indgå aftale

om levering af en tjenesteydelse på et oplyst grundlag. Derudover forventes offent-

liggørelsen også at have en adfærdsregulerende effekt over for udenlandske virk-

somheder, idet offentliggørelse af virksomhedens navn m.v. i regi af fonden, kan

have betydning for, om danske hvervgivere ønsker at entrere med den pågældende

virksomhed.

Lovforslagets bemærkninger er blevet tilpasset som foreslået af Datatilsynet. Der-

udover er der ikke fundet anledning til at ændre i lovforslaget på dette punkt.

Administration

finder, at sammensætningen af en eventuel fondsbestyrelse skal afspejle de

brancher og organisationer, hvis medlemmer skal finansiere den foreslåede fond og

gør i den forbindelse opmærksom på, at FA ikke er repræsenteret i ATP’s bestyrel-

se.

bemærker, at det er af stor betydning, at bidragene til fonden bliver opkrævet

på en måde, der ikke øger de administrative byrder for virksomhederne.

Datatilsynet

finder anledning til at bemærke, at der ved den påtænkte anvendelse

af oplysninger i ATP’s registre, jf. lovforslagets § 8, stk. 1, 2. pkt., er tale om vide-

regivelse fra ATP som dataansvarlig til Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede

som dataansvarlig. Datatilsynet henstiller til, at Beskæftigelsesministeriet i lov-

forslaget tydeliggør dette og i øvrigt redegør for ministeriets overvejelser vedrø-

rende disse videregivelser.

Datatilsynet

opfordrer desuden til, at det i lovforslaget præciseres, at ATP indhen-

ter og behandler personoplysninger på vegne af Arbejdsmarkedets Fond for Udsta-

tionerede.

Endelig bemærker

Datatilsynet,

at behandlingsreglerne i persondatalovens kapitel

4 bygger på et krav om nødvendighed, og Datatilsynet anbefaler på den baggrund,

at dette præciseres i forhold til lovforslagets § 8, stk. 2.

Beskæftigelsesministeriets bemærkninger

Lovforslagets bemærkninger er blevet tilpasset som foreslået af Datatilsynet. Der-

udover er der ikke fundet anledning til at ændre i lovforslaget på dette punkt.

L 177 - 2015-16 - Bilag 6: Tilrettet høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

Ankebestemmelsen

Ankenævnet for ATP m.m.

bemærker, at lovforslagets § 13 bør omformuleres,

idet ankenævnet ikke er nedsat af ATP, men af beskæftigelsesministeren efter

ATP-lovens bestemmelser herom.

Beskæftigelsesministeriets bemærkninger

Lovforslagets § 13 er tilpasset således, at det nu fremgår, at afgørelse kan påklages

til det af beskæftigelsesministeren nedsatte ankenævn i henhold til § 28 i lov om

Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Høringsfrist

Advokatrådet

bemærker, at høringsfristen på 3 uger fraviger udgangspunktet om

en høringsfrist på minimum 4 uger og opfordrer til at der udførligt redegøres herfor

i lovforslagene, der fremsættes for Folketinget.

Beskæftigelsesministeriets bemærkninger

Det bemærkes, at lovforslaget har været drøftet i Beskæftigelsesministeriets im-

plementeringsudvalg forud for ekstern høring. Det har ikke tidsmæssigt været mu-

ligt med en 4 ugers høringsfrist.