Til lovforslag nr.
L 177
Folketinget 2015-16
Betænkning afgivet af Beskæftigelsesudvalget den 27. maj 2016
Betænkning
over
Forslag til lov om Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede
[af beskæftigelsesministeren (Jørn Neergaard Larsen)]
1. Ændringsforslag
Enhedslistens medlemmer af udvalget har stillet 1 æn-
dringsforslag til lovforslaget.
2. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 26. april 2016 og var til 1.
behandling den 4. maj 2016. Lovforslaget blev efter 1. be-
handling henvist til behandling i Beskæftigelsesudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 3 møder.
Høring
Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været
sendt i høring, og beskæftigelsesministeren sendte den 12.
februar 2016 dette udkast til udvalget, jf. BEU alm. del – bi-
lag 103. Den 26. april 2016 sendte beskæftigelsesministeren
de indkomne høringssvar, et høringsnotat og en ligestillings-
vurdering til udvalget.
Skriftlige henvendelser
Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget
skriftlige henvendelser fra Foreningen Rejsearbejdere.dk og
Byggefagenes Samvirke og Dansk Håndværk.
Beskæftigelsesministeren har over for udvalget kommen-
teret de skriftlige henvendelser til udvalget.
Deputationer
Endvidere har Foreningen Rejsearbejdere.dk mundtligt
over for udvalget redegjort for deres holdning til lovforsla-
get.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 15 spørgsmål til beskæftigelsesmini-
steren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.
3. Indstillinger og politiske bemærkninger
Et
flertal
i udvalget (S, V, LA, RV og KF) indstiller lov-
forslaget til
vedtagelse uændret.
Et
mindretal
i udvalget (EL, ALT og SF) indstiller lov-
forslaget til
vedtagelse
med det stillede ændringsforslag.
Enhedslistens medlemmer af udvalget stemmer for lov-
forslaget, da det rummer muligheden for, at nogle få hundre-
de udstationerede arbejdere vil få dækket et tilgodehavende
for manglende løn, og at det i beskedent omfang kan lette
danske fagforeningers muligheder for at inddrive bod. Bort-
set fra det finder Enhedslisten, at det er et helt utilstrække-
ligt lovforslag, hvis indvirkning på kampen mod social dum-
ping vil være mikroskopisk. EL finder det stærkt utilfreds-
stillende, at regeringen afviser at indføre et kædeansvar ved
lov, som vil have en langt større effekt i kampen mod social
dumping, og EL finder det endnu mere beklageligt, at rege-
ringen afviser beslutningsforslaget om kædeansvar (B 173,
folketingsåret 2015-16) ved lov med udokumenterede og
luftige påstande om, at et sådant skulle være i strid med den
danske overenskomstmodel, fordi det angiveligt skulle med-
føre lovgivning om lønnens størrelse.
Enhedslisten har bemærket, at beskæftigelsesministeren
mener, at det af Enhedslisten stillede ændringsforslag vil
modvirke overenskomstdækning. Enhedslisten deler ikke
disse betænkeligheder, tværtimod. Betænkelighederne byg-
ger på en overdreven optimisme med hensyn til fondens mu-
ligheder for at understøtte overenskomstdækning af udstati-
onerede virksomheder. Enhedslistens ændringsforslag vil på
ingen måde svække udstationerede arbejderes ønske om en
overenskomst med en rigtig dansk fagforening, da der i sig
selv vil være så mange fordele i en sådan overenskomst,
herunder en langt højere løn. Med Enhedslistens ændrings-
forslag vil der samtidig være et ekstra argument for, at ud-
stationerede arbejdere organiserer sig i danske fagforenin-
ger. Medlemskabet af en dansk fagforening vil muliggøre, at
fagforeningen på det udstationerede medlems vegne fører
sagen civilretligt for derefter at kunne indfri kravet i udstati-
AX018905