Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Udvalget
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
23. maj 2016
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 18. maj 2016 stillet følgende spørgsmål nr. 15
(L 177 – bilag 5), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Ud-
valget.
Spørgsmål nr. 15:
J.nr. 2016-621
”Ministeren bedes kommentere henvendelse af 18/5-2016 fra Byggefagenes Sam-
virke og Dansk Håndværk om L 177, jf. L 177 – bilag 5.”
Svar:
Jeg kan til henvendelsen bemærke følgende:
Håndhævelsesdirektivets artikel 12, stk. 5, indeholder en mulighed for at fastsætte
regler om, at en kontrahent, der opfylder krav til rettighed omhu, dvs. udviser due
dilligence som defineret i den nationale lovgivning, ikke kan holdes ansvarlig, hvis
medlemsstaten vælger at fastsætte regler om underkontrahentansvar efter artikel
12, stk. 1, 2 og 4.
Regeringen har imidlertid efter anbefaling fra arbejdsmarkedets parter valgt at im-
plementere artikel 12 på en anden måde, nemlig ved at anvende den alternative mu-
lighed, der er i stk. 6. Derfor har det ikke været relevant at overveje muligheden for
due dilligence i denne sammenhæng. Det skal dog fremhæves, at et ekstraordinært
bidrag til en dansk hvervgiver kun forhøjes, hvis hvervgiveren på tidspunktet ind-
gåelse af aftalen om levering af en tjenesteydelse vidste eller burde vide, at ar-
bejdsgiveren har givet anledning til udbetaling fra fondens side inden for de seneste
36 måneder, jf. lovforslagets § 4, stk. 3.
Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med § 6 i lovforslaget, hvorefter fonden gør
en liste offentligt tilgængelig med oplysning om arbejdsgivere, der har givet anled-
ning til udbetaling fra fonden.
Bestemmelsen udmønter den tilgrundliggende aftale mellem LO og DA om opret-
telse af en fond, og er inspireret af princippet i håndhævelsesdirektivets artikel 12,
stk. 5.
Med hensyn til andre EU-landes implementering bemærkes for det første, at im-
plementeringen af håndhævelsesdirektivet beror på den valgte nationale implemen-
tering af udstationeringsdirektivet. For det andet bemærkes, at da implementerings-
fristen endnu ikke er udløbet, har det ikke været muligt at drage erfaringer fra an-
dre EU-landes endelige udmøntning.