L 178 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2015-16
L 178 Bilag 1
Offentligt

NOTAT

Sagsnr. 2016 -621

Høringsnotat til forslag til lov om ændring af lov om

udstationering af lønmodtagere m.v., lov om Arbejds-

retten og faglige voldgiftsretter og lov om Arbejds-

markedets Tillægspension (Implementering af hånd-

hævelsesdirektivet).

Følgende høringsberettigede organisationer har afgivet høringssvar:

Advokatrådet, Arbejdsretten, ATP’s ankenævn, ATP, Dansk Arbejdsgiverforening

(DA), Danske Regioner, Dommerforeningen, Finanssektorens Arbejdsgiverfor-

ening (FA), Forhandlingsfællesskabet, FTF, KL, LO.

Derudover har følgende organisationer haft lovudkastet i høring, men har ikke af-

givet høringssvar:

AC, CFU, Beskæftigelsesrådet (BER), Business Danmark, Danske Advokater, Det

Faglige Hus, Finansforbundet, Foreningen Danske Revisorer, Frie Funktionærer,

Gartneri-, Land- og Skovbrugets Arbejdsgivere (GLS-A), Håndværksrådet, Koope-

rationen, Kristelig Arbejdsgiverforening, Kristelig Fagbevægelse (KRIFA), Leder-

ne, Sundhedskartellet.

Pwc har ligeledes indsendt høringssvar til lovforslaget om ændring af udstatione-

ringsloven.

Organisationernes bemærkninger til lovforslaget om ændring af udstatione-

ringsloven:

Generelt

bemærker, at muligheden for at virksomheder kan udstationere lønmodtagere

til at levere tjenesteydelser i andre EU-lande, er et meget væsentligt led i det indre

marked og skabelsen af et konkurrencedygtigt EU, og at det derfor er af afgørende

betydning for dansk erhvervsliv, at mulighederne for at foretage udstationeringer

ikke bliver begrænset af håndhævelsesregler, der er bureaukratiske. DA finder, at

implementeringen af håndhævelsesdirektivet stiller den danske aftalemodel over

for nogle betydelige udfordringer. Det skyldes bl.a., at den danske aftalemodel

bygger på, at løn bliver aftalt på arbejdsmarkedet enten via overenskomster eller

direkte mellem medarbejder og virksomhed. Danmark har ikke, som en lang række

europæiske lande, en lovgivning om mindsteløn eller en lov, der udstrækker kol-

lektive overenskomster til alle virksomheder (såkaldt almengøring).

finder, at regeringens lovforslag ligger i tråd med, at DA længe har efterspurgt

et tættere myndighedssamarbejde på tværs af landgrænserne – både generelt og i

kraft af de bilaterale samarbejdsaftaler, som Danmark har indgået eller drøfter med

en række stater. DA finder videre, at lovforslagene supplerer den lange række af

tiltag, som arbejdsmarkedets parter de seneste mange år har aftalt i de kollektive

overenskomster, og som skal håndtere særlige problemstillinger om udstationeret

arbejdskraft inden for den danske model.

L 178 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

Med hensyn til de foreslåede ændringer af udstationeringsloven fremhæver

DA,

disse sikrer, at danske myndigheder får bedre redskaber til at kontrollere, om en

udenlandsk virksomhed, der har sendt lønmodtagere til Danmark, opfylder kravene

for at kunne udstationere lønmodtagere til Danmark ved, at Arbejdstilsynet som

central myndighed får adgang til at indhente oplysninger om udenlandske tjeneste-

yderes reelle aktiviteter og etableringsforhold i hjemlandet. DA bemærker, at det er

vigtigt, at opgavefordelingen mellem myndigheder og arbejdsmarkedets parter er i

overensstemmelse med den danske model. Forslaget herom er efter DA’s opfattelse

i overensstemmelse med opgavefordelingen i den danske aftalemodel, hvor hånd-

hævelsen af indgåede kollektive overenskomster bliver varetaget af de faglige or-

ganisationer. DA fremhæver, at det er vigtigt, at myndighederne i forvaltningen af

bestemmelsen sikrer, at de ikke bliver part i de fagretlige sager, da det vil indebære

et brud med principperne for aftalemodellen og parternes selvforvaltning.

KL og Danske Regioner

har ingen bemærkninger til lovforslaget.

har ikke bemærkninger til de foreslåede ændringer i RUT-registeret.

bemærker, at det fremsendte forslag til ændring af udstationeringsloven inde-

holder mange gode elementer inden for rammerne af håndhævelsesdirektivet. LO

finder dog ikke, at forslaget løser ikke alle udfordringer ved udstationeret arbejds-

kraft i Danmark, men bidrager — i sammenhæng med etableringen af fonden — til

bedre muligheder for at håndhæve og sikre eksisterende rettigheder for udstatione-

ret arbejdskraft i Danmark.

FTF

kan støtte det foreslåede lovgivningstiltag, og bemærker, at det er FTF's op-

fattelse, at det fremsendte forslag til ændring af udstationeringsloven opfylder de

pligter, som håndhævelsesdirektivet lægger op til med henblik på at bekæmpe soci-

al dumping, ligesom det indeholder flere positive elementer, der kan bidrage til at

sikre en bedre og mere ensartet anvendelse og håndhævelse af de regler, som alle-

rede følger af udstationeringsdirektivet.

FTF

finder det meget tilfredsstillende, at der indføres en udvidet myndighedskon-

trol, som skal bidrage til at hindre misbrug af udstationeringsreglerne, ligesom der

lægges op til, at de faglige organisationer kan involveres i langt videre udstrækning

end hidtil, når det drejer sig om overvågning og håndhævelse af løn- og ansættel-

sesvilkår, og at de faglige organisationer får adgang til at gøre sig med bekendt

med relevante oplysninger i RUT-registret.

Forhandlingsfællesskabet

henviser til høringssvar fra LO og FTF.

ATP, Arbejdsretten og Dommerforeningen

oplyser, at forslaget ikke giver an-

ledning til bemærkninger.

Effektiv håndhævelse

bemærker, at det er det positivt, at der indføres en kontrol fra myndighedernes

side med, om de udenlandske virksomheder, der leverer tjenesteydelser i Danmark,

reelt opfylder betingelserne for udstationering. Det er LO's opfattelse, at kontrollen

L 178 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

heraf er vigtig og herunder, at det kontrolleres, om virksomhederne reelt er etable-

ret i deres hjemlande, hvilket er en betingelse for udstationering. LO fremhæver, at

er vigtigt, at myndighedskontrollen får et væsentligt omfang, og at kontrollen beror

på grundige undersøgelser bl.a. i samarbejde med udenlandske myndigheder.

er også tilfreds med, at faglige organisationer kan anmode myndigheden om at

indhente oplysninger om en udenlandsk virksomhed. LO påpeger imidlertid, at

man ikke er tilfreds med, at denne anmodning først kan efterkommes, når dette er

til brug for en indledt fagretlig sag. Adgangen til oplysninger er særdeles relevante

for de faglige organisationer allerede fra det tidspunkt, hvor det skal vurderes, hvil-

ket regelsæt, der gælder for virksomhedens aktiviteter i Danmark, herunder grund-

laget for etablering af konflikt med henblik på opnåelse af overenskomst. LO fin-

der således, at de faglige organisationer allerede ved virksomhedens tilstedeværelse

i Danmark og ved fornøden retlig interesse bør kunne anmode myndigheden om at

indhente oplysninger.

Tilsvarende forholder det sig med de faglige organisationers adgang til de oplys-

ninger, som den udenlandske virksomhed skal indmelde til RUT registeret.

fremhæver, at der fx er relevant for de faglige organisationer tidligt at kunne få op-

lysning om, hvorvidt der betales socialsikringsbidrag for de ansatte i hjemlandet,

samt oplysning om, hvem der er modtager af den pågældende tjenesteydelse. LO

henviser til, at det fremgår af direktivet, at spørgsmålet om, hvorvidt der betales

socialsikringsbidrag i hjemlandet, er en indikation på, om udstationeringen er reel,

ligesom oplysningen om modtageren af tjenesteydelsen kan have væsentlig betyd-

ning i forhold til de overenskomstmæssige forpligtelser, der i dag består for danske

virksomheder, som entrerer med udenlandske virksomheder i Danmark.

finder derfor ikke, at lovforslaget bør begrænses til situationer, hvor der er

etableret overenskomst og rejst faglig sag.

Beskæftigelsesministeriets bemærkninger:

I forhold til omfanget af myndighedskontrollen bemærkes det, at der med forslaget

om kontrol med virksomhedernes forhold i etableringslandet og oprettelsen af en

ny kategori i RUT-registret, er tale om en udnyttelse af muligheden i håndhævel-

sesdirektivets artikel 4. Der er således tale om en ny kontrolmulighed i forhold til

udstationering til Danmark. Der henvises i denne sammenhæng til lovforslagets

bemærkninger, hvoraf det bl.a. fremgår, at tilsynet både vil blive udført ved kon-

kret mistanke, og at der vil blive iværksat stikprøvekontrol. Det bemærkes endvide-

re, at det fremgår af lovforslagets § 1, nr.18, jf. forslaget til ny § 8 b, at der ligele-

des kan indhentes oplysninger i forbindelse med bilateralt administrativt samarbej-

de og gensidig bistand.

Lovforslagets afgrænsning af, hvornår en faglig organisation kan anmode Arbejds-

tilsynet om at indhente oplysninger om en tjenesteyders reelle aktiviteter, beror på

den rollefordeling, der er mellem myndigheder og arbejdsmarkedets parter, og skal

sikre, at myndighederne i forbindelse med indhentelse af oplysninger om reel ud-

stationering ikke bliver part i en fagretlig sag. Der vil således kun kunne anmodes

om oplysninger, når der er indledt en fagretlig sag om fortolkningen af eller brud

på en kollektiv overenskomst, men ikke i de tilfælde, hvor der endnu ikke er indgå-

et en kollektiv overenskomst.

L 178 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

Samme hensyn ligger til grund for afgrænsningen af, hvornår en faglig organisation

kan få adgang til oplysninger fra RUT-registret, og er udtryk for den rollefordeling

der ligger i den danske aftalemodel, hvor håndhævelsen af indgåede kollektive

overenskomster bliver varetaget af de faglige organisationer. Rollefordelingen mel-

lem myndigheder og arbejdsmarkedets parter er uddybende beskrevet i lovforsla-

gets almindelige bemærkninger afsnit 1.3 og afsnit 2.5.

Der er ikke fundet anledning til at ændre i lovforslaget på dette punkt.

Udnyttelse af håndhævelsesdirektivets artikel 9 og administrative krav

bemærker, at LO under arbejdet har fremsat ønske om, at lovgiver anvender

mulighederne i art. 9, stk. 1, nr. b) for at kræve af tjenesteyderen, at denne kan

fremvise ansættelseskontrakter, lønsedler, arbejdssedler mv. med henblik på kon-

trol af de faktiske forhold på arbejdspladsen, men at disse muligheder desværre ik-

ke er udnyttet i det fremsendte lovforslag

Beskæftigelsesministeriet bemærkninger

Det bemærkes, at følgende allerede fremgår af lovforslagets almindelige bemærk-

ninger afsnit 1.4 i forhold til administrative krav efter artikel 9: ”En følge af direk-

tivets artikel 10, stk. 4 og 5, der således respekterer det danske system, er, at admi-

nistrative krav efter artikel 9 kan bringes i anvendelse i overensstemmelse med den

danske model for så vidt angår sikring af overholdelse af kollektive overenskom-

ster.”

I forhold til muligheden for yderligere udnyttelse af muligheden for at kræve op-

lysninger efter håndhævelsesdirektivets artikel 9, stk. 1 litra b, bemærkes, at mu-

lighederne for en faglig organisation til at stille krav til udenlandske tjenesteyderes

overholdelse af kollektive overenskomster ikke berøres af lovforslaget.

Der henvises endvidere til lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit1.4.2.,

hvori der bl.a. henvises til lovbemærkningerne til ændringen af udstationeringslo-

ven i 2008, der skulle gennemføre anbefalingerne fra udredningsarbejdet om La-

val-afgørelsen, og til at myndighederne i Danmark ikke har kompetence, når det

gælder kontrol med overholdelse af kollektive overenskomster, jf. at det er en følge

af direktivets artikel 10. stk. 4 og 5, der respekterer det danske system, at

”admini-

strative krav efter artikel 9 kan bringes i anvendelse i overensstemmelse med den

danske model for så vidt angår sikring af overholdelse af kollektive overenskom-

ster”.

Der er ikke fundet anledning til at ændre i lovforslaget på dette punkt.

Revionsfrist

forventer, at det løbende vurderes, om den gennemførte lovgivning i tilstræk-

kelig grad sikrer effektiv efterlevelse og håndhævelse af udstationeringsreglerne og

foreslår, at der indsættes en ny revisionsbestemmelse i

dstationeringsloven.

Beskæftigelsesministeriets bemærkninger

Da den nuværende revisionsfrist er udløbet, foreslås det, at revionsbestemmelsen

ændres, hvorved fristen forlænges til 2019.

L 178 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

Høringsfrist

Advokatrådet

bemærker, at høringsfristen på 3 uger fraviger udgangspunktet om

en høringsfrist på minimum 4 uger og opfordrer til at der udførligt redegøres herfor

i lovforslagene, der fremsættes for Folketinget.

Beskæftigelsesministeriets bemærkning

Det bemærkes, at lovforslaget har været drøftet i Beskæftigelsesministeriets im-

plementeringsudvalg forud for ekstern høring. Det har ikke tidsmæssigt været mu-

ligt med en 4 ugers høringsfrist.

Forholdet til persondataloven

Datatilsynet

har anført, at der for så vidt angår behandling af oplysninger om løn-

modtagere vil være tale om behandling af personoplysninger. Datatilsynet henstil-

ler, at Beskæftigelsesministeriet overvejer forholdet til persondataloven, herunder

lovens behandlingsregler og regler om registreredes rettigheder og lader disse

overvejelser følge af lovforslagets bemærkninger.

Beskæftigelsesministeriets bemærkninger:

Der er om forholdet til persondataloven indsat følgende afsnit i lovforslagets al-

mindelige bemærkninger:

”4. Forholdet til persondataloven

Persondataloven gælder bl.a. for behandling af personoplysninger, som helt eller

delvis foretages ved hjælp af elektronisk databehandling, og for ikke-elektronisk

behandling af personoplysninger, der er eller vil blive indeholdt i et register, jf. lo-

vens § 1, stk. 1.

Ved personoplysninger forstås enhver form for information om en identificeret el-

ler identificerbar fysisk person (den registrerede), jf. persondatalovens § 3, nr. 1.

Med lovforslaget udvides Arbejdstilsynets tilsyn med udenlandske virksomheder

(tjenesteydere) med en adgang til at indhente oplysninger om virksomheden i etab-

leringslandet med henblik på at fastslå, om der er tale om en reel udstationerings-

situation. Lovforslaget indeholder desuden bestemmelser om udveksling af oplys-

ninger om virksomheder med andre medlemsstaters kompetente myndigheder i

medfør af et administrativt samarbejde.

Lovforslaget medfører endvidere en udvidelse af oplysningskravene til RUT-

registret, idet tjenesteyderen fremover også vil skulle oplyse om socialsikringsfor-

holdene for de udstationerede lønmodtagere og om modtageren af tjenesteydelsen

(hvervgiveren), hvor denne ikke er en privatperson. Herudover får arbejdsmarke-

dets parter med lovforslaget adgang til oplysninger om de udstationerede lønmod-

tageres identitet og om den periode, som de udstationeres for, når der er indledt en

fagretlig sag.

Det bemærkes, at oplysninger om lønmodtageres identitet og socialsikringsforhold

betragtes som personoplysninger i persondatalovens forstand. Oplysninger om en

virksomhed vil som udgangspunkt ikke være personoplysninger. Er der tale om

L 178 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

personligt ejede virksomheder eller interessentskaber med fysiske personer som in-

teressenter, vil der dog være tale om personoplysninger.

Persondatalovens § 5 indeholder en række grundlæggende principper for behand-

ling af personoplysninger, som altid skal iagttages, mens lovens §§ 6-8 indeholder

generelle betingelser for behandling af henholdsvis ikke-følsomme og følsomme

personoplysninger.

Oplysninger om en persons identitet og socialsikringsforhold må anses for ikke-

følsomme personoplysninger omfattet af persondatalovens § 6. På samme måde vil

oplysninger indhentet fx til brug for Arbejdstilsynets vurdering af, om der er tale

om en reel udstationeringssituation, også betegnes som ikke-følsomme personop-

lysninger omfattet af § 6, og det samme vil være tilfældet i forhold til oplysninger,

der videregives til andre medlemsstaters kompetente myndigheder i medfør af det

administrative samarbejde.

Sådanne oplysninger kan ifølge persondatalovens § 6, stk. 1, bl.a. behandles, når

behandlingen er nødvendig for at overholde en retlig forpligtelse, som påhviler den

dataansvarlige (nr. 3), når behandlingen er nødvendig af hensyn til udførelsen af

en opgave i samfundets interesse (nr. 5), eller når behandlingen er nødvendig for,

at den dataansvarlige eller den tredjemand, til hvem oplysningerne videregives,

kan forfølge en berettiget interesse, og hensynet til den registrerede ikke overstiger

denne interesse (nr. 7).

Videregivelse af personoplysninger i medfør af lovforslaget skal ske inden for per-

sondatalovens rammer. I den forbindelse vil eksempelvis lovens regler om registre-

redes rettigheder og behandlingssikkerhed således også skulle iagttages.”

Viktimisering

finder, at lovforslagets § 1, nr. 18, med den såkaldte ”viktimiseringsbestem-

melse” ikke er i fuld overensstemmelse med direktivet § 9 a. Bestemmelsen skal

gennemføre direktivets artikel 11, stk. 5. Denne artikel skal alene sikre mod vikti-

misering i relation til direktivets artikel 11, stk. 1. Det vil sige krav, der baserer sig

på udstationeringslovens §§ 5 og 6, der indeholder den ”hårde kerne” af krav, som

en medlemsstat kan kræve, at udstationerende

Advokatrådet

opfordrer til, at det nærmere overvejes der kan anvendes et bedre og

mere præcist dansk udtryk end ”viktimisering” i lovforslaget § 1, nr. 18.

Beskæftigelsesministeriets bemærkninger

Viktimiseringsbestemmelsen i lovforslagets § 1, nr. 22 (tidligere § 1, nr. 18), er ty-

deliggjort i forhold til lønmodtagere, der udstationeres til Danmark. Derudover er

begrebet ændret til beskyttelse mod ugunstig behandling, hvilket svarer til ordlyden

i håndhævelsesdirektivets artikel 11, stk. 5.

Ikrafttrædelsesbestemmelsen

bemærker, at ikrafttrædelsesbestemmelsen i lovforslaget kan forstås således, at

også den foreslåede § 4 a i udstationeringsloven først træder i kraft senere. DA fin-

der, at den forslåede § 4 a om Arbejdstilsynets indhentelse af oplysninger om en

L 178 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

udstationerende virksomhed og dennes aktiviteter i udlandet bør træde i kraft den

18. juni 2016 sammen med ikrafttræden af den øvrige del af lovforslaget.

Beskæftigelsesministeriets bemærkninger

Det bemærkes at adgangen til at indhente oplysninger efter forslagets § 1. nr. 18

(tidligere § 1, nr. 15) i IMI træder i kraft den 18. juni 2016. Lovforslagets ikraft-

trædelsesbestemmelse vil blive justeret således, at forslaget til § 4 a jf. lovens § 1,

nr. 3 kan træde i kraft den 18. juni 2016. Det bemærkes, at Arbejdstilsynet først vil

kunne berigtige en anmeldelse til Registeret for Udenlandske Tjenesteydere, jf. for-

slaget til § 4 b, når IT-understøttelsen herfor er tilvejebragt.

Straffebestemmelsen

Advokatrådet

bemærker, at affattelsen af straffebestemmelsen i lovforslaget § 1,

nr. 19, er upræcist affattet og opfordrer til at formuleringen revurderes.

Beskæftigelsesministeriets bemærkninger

Bemærkningerne for så vidt angår straffebestemmelsen i lovforslagets § 1, nr. 23

(tidligere § 1, nr. 19) vurderes ikke at være af indholdsmæssig karakter. Bemærk-

ningerne er indgået i i de lovtekniske overvejelser og er således afspejlet i lov-

forslagets § 1, nr. 23 og 24.

Oplysning til Registret for Udenlandske Tjenesteydere om socialsikring

Pwc

bemærker i forhold til medarbejdernes socialforsikringsforhold, at det ikke

beskrives nærmere i lovudkastet, hvorledes beskrivelsen af socialsikringsforhold

kan ske, hvis der ikke udstedes en A1-attest, og fremhæver, at lovforslaget bør

præcisere, hvordan medarbejderens socialsikringsforhold kan beskrives på andre

måder end ved at inkludere A1-attesten i registreringen. I samme forbindelse be-

mærkes det, at anvendelsen af en bilateral socialforsikringsaftale kan ses som ud-

tryk for, at der er tale om udstationering i håndhævelsesdirektivets forstand på

samme måde, som A1 attesten understøtter dette.

Vedrørende spørgsmålet om proportionalitet og oplysningspligten om socialsik-

ringsforhold finder Pwc, at dette er uklart, og desuden, at det ville være mindre

byrdefuldt for den udenlandske tjenesteyder, hvis Danmark anmoder om at få med-

delelse om udstationeringer til Danmark fra socialforsikringsmyndigheder i de an-

dre EU-lande end at ved at efterspørge Al-attesten hos den udenlandske tjeneste-

yder.

Vedrørende afløsning af en anden udsendt person bemærker

Pwc,

at de betingelser

for udstationering efter forordningen 883/2004, artikel 12, som fremgår af udka-

stets side 43, ikke inkluderer betingelsen om, at medarbejderen ikke må afløse en

anden udsendt person.

Pwc

fremhæver om forholdet mellem udstationering og normalt arbejde i to eller

flere medlemsstater, at forholdet mellem udstationeringssituationen (forordning

883/2004, artikel 12) og den situation, hvor en person normalt arbejder i to eller

flere medlemsstater (forordning 883/2004, artikel 13), er uklar, og at man oplever

uensartet myndighedspraksis på dette punkt.

L 178 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

Pwc

finder endelig, at det bør præciseres i bemærkningerne, at direktivet medfører

en øget nødvendighed for danske myndigheder til at sørge for, at arbejde, der udfø-

res i Danmark, reguleres af en A1-attest, der er udstedt på et korrekt grundlag af

udenlandske myndigheder.

Beskæftigelsesministeriets bemærkninger

I relation til bemærkningerne om socialsikringsforhold, forordning 883/2004 og

oplysningspligten efter lovforslagets § 1, nr. 5 og nr. 7 (tidligere § 1, nr. 5 og 6),

henvises der til de almindelige bemærkninger til lovforslaget afsnit2.6.1., hvori der

redegøres for de gældende regelsæt for udstedelse af A1 attester. Det fremgår lige-

ledes heraf, at oplysningerne om lønmodtagerens sociale sikringsforhold kan være

med til at afklare, om der reelt er tale om en udstationering af en lønmodtager.

Denne formulering understøtter formuleringen i håndhævelsesdirektivets betragt-

ning 12, hvoraf det fremgår, at ”manglen

på en attest vedrørende gældende be-

stemmelser om social sikring som omhandlet i Europa-Parlamentets og Rådets

forordning (EF) nr. 883/2004 kan være en indikation på, at situationen ikke bør

karakteriseres som en midlertidig udstationering til en anden medlemsstat end den,

hvor arbejdstageren normalt arbejder, som led i udveksling af tjenesteydelser”.

Det er tydeliggjort i såvel de almindelige som i de specielle bemærkninger, at A1

attester som udgangspunkt udstedes efter artikel 12 i forordning 883/2004 og for en

periode på op til 2 år, men at der kan være tale om udstedelse af A1 attest efter for-

ordningens artikel 16 dækkende over en længere periode end 2 år, såfremt der er

indgået særlig bilateral aftale herom.

I relation til arbejde i flere lande, og hvor A1 attest således er udstedt efter forord-

ningens artikel 13, bemærkes, at det beror på myndighedens konkrete vurdering,

hvorvidt der er tale om arbejde i flere lande eller udstationering. Derfor fremgår det

også af bemærkningerne til lovforslaget, at oplysningerne om socialsikringsforhold

kan bidrage til at afklare, om der er tale om udstationering, og at socialsikringsfor-

hold er et af flere elementer, der kan lægges vægt på i vurderingen af, om der er ta-

le om udstationering.

I forhold til afløsningsproblematikken er det efter høringssvarene ligeledes frem-

hævet i de almindelige bemærkninger afsnit 2.6, at det er en betingelse for udste-

delse af A1 attest, at den pågældende ikke må afløse en anden udsendt person.

Ligeledes er det efter høringssvaret vedrørende udenlandske virksomheder, der er

etableret udenfor EU/EØS, indsat i bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 5 og

7, at oplysningspligten for så vidt angår socialsikring fx vil kunne opfyldes ved at

oplyse om gældende bilaterale socialforsikringsaftaler. Er der ikke indgået en bila-

teral socialforsikringsaftale gælder de nationale regler, og lønmodtageren vil skulle

betale danske bidrag.

Med hensyn til om oplysningskravet er proportionalt bemærkes, at oplysningsplig-

ten vurderes at stå i rimeligt forhold til det formål, der ønskes opnået, og at den li-

ste, der er mulighed for at abonnere på for de danske myndigheder, ikke i tilstræk-

kelig grad vil opfylde formålet med myndighedernes kontrol med tjenesteyderens

reelle aktiviteter. Det vurderes i øvrigt, at der vil være en selvstændig interesse for

L 178 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

tjenesteyderen at oplyse om de ansattes social sikringsforhold med henblik på at

kunne sandsynliggøre udstationeringens karakter.

Forholdet til persondataloven

Datatilsynet

anbefaler, at ”bør” erstattes af ”må” i lovforslagets afsnit 1.2 i de al-

mindelige bemærkninger, hvoraf det fremgår, at ”Personoplysninger, der udveksles

via IMI

bør

kun indsamles, behandles og anvendes til formål i overensstemmelse

med de formål, som oplysningerne oprindeligt er indsamlet til”,.

Beskæftigelsesministeriets bemærkninger:

Lovforslagets bemærkninger er omformuleret således at det fremgår af bemærk-

ningerne til § 1, nr. 18 at der skal tages højde for persondataretlige problemstillin-

ger, med henblik på at tage højde for Datatilsynets anbefaling.

Organisationernes bemærkninger til lovforslaget om ændringer i arbejdsrets-

loven og ATP-loven

Generelt

bemærker at man kan støtte forslaget om, at der i arbejdsretsloven bliver indsat

en ny § 34 a, der giver hjemmel til, at Arbejdsretten kan påtegne afgørelse og forlig

således, at de kan inddrives i udlandet. DA kan tillige støtte forslaget om en tilsva-

rende hjemmel for ATP-ankenævnet. Det er nødvendigt for den foreslåede AFU-

ordning og det danske fagretlige system, at afgørelser og forlig, som kan inddrives

i Danmark, også kan inddrives i udlandet. DA finder, at det er afgørende, at proce-

durerne for Arbejdsrettens påtegninger sker på en ubureaukratisk måde.

Arbejdsretten og Dommerforeningen

oplyser, at forslaget ikke giver anledning

til bemærkninger.

Beskæftigelsesministeriets bemærkninger:

Lovforslaget er tilpasset i overensstemmelsen med bemærkningen fra Ankenævnet

for ATP m.m.