Beskæftigelsesudvalget 2015-16
L 178
Offentligt
1636548_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
[email protected]
Jeppe Bruus
[email protected]
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
23. maj 2016
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 18. maj 2016 stillet følgende spørgsmål nr. 28
(L 178 – bilag ), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jeppe
Bruus (S).
Spørgsmål nr. 28:
J.nr. 2016-621
”Der ønskes teknisk bistand til ændringsforslag, hvorefter faglige organisationer
kan anmode myndighederne om at indhente oplysninger om en udenlandsk virk-
somhed allerede ved virksomhedens tilstedeværelse i Danmark ved fornøden retlig
interesse og ikke først i tilfælde af en fagretlig konflikt. Samme udvidelse bør gæl-
de i forbindelse med faglige organisationers adgang til de oplysninger, som den
udenlandske virksomhed skal indmelde til RUT-registeret.”
Svar:
Et ændringsforslag til lovforslaget vil kunne formuleres således:
Ændringsforslag
til
Forslag til lov om ændring af lov om udstationering af lønmodtagere m.v., lov
om Arbejdsretten og de faglige voldgiftsretter og lov om Arbejdsmarkedets
Tillægspension (Implementering af håndhævelsesdirektivet)
Til § 1
x) I det under
nr. 3
foreslåede
§ 4 d, stk. 1, 1. pkt.,
ændres ”
når der er indledt en fag-
retlig sag” til
: ”når den faglige organisation har den fornødne retlige interesse”
[Udvidelse af faglige organisationers adgang til at anmode Arbejdstilsynet om at
undersøge en udenlandsk tjenesteyders reelle etablering i etableringslandet.]
y) I det under
nr. 13
foreslåede
§ 7 c, stk. 2, 1. pkt.,
ændres ”
når der er indledt en fag-
retlig sag” til
: ”når den faglige organisation har den fornødne retlige interesse”
[Udvidelse af faglige organisationers adgang til at anmode om oplysninger i RUT-
registret.]
Bemærkninger
L 178 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 28: Spm. om teknisk bistand til ændringsforslag, til beskæftigelsesministeren
Med forslaget til nr. x) gives faglige organisationer adgang til at anmode Arbejds-
tilsynet om at undersøge den udenlandske virksomhed og dennes
aktiviteter i etableringslandet, når den faglige organisation har den fornødne retlige
interesse.
Med forslaget til nr. y) gives faglige organisationer adgang til oplysninger om iden-
titeten af lønmodtagere, der er ansat hos den udenlandske arbejdsgiver, varigheden
af arbejdsperioden, hvor mange af de anmeldte lønmodtagere, der er anmeldt
som socialsikret i hjemlandet,
og om hvem der er oplyst som hvervgiver
, når den fagli-
ge organisation har den fornødne retlige interesse.”
***
Jeg skal til det ønskede ændringsforslag generelt bemærke, at ændringsforslaget
bryder med den enighed, der blev opnået i Beskæftigelsesministeriets Implemente-
ringsudvalg, hvor arbejdsmarkedets parter er repræsenteret, om ændringer i lov om
udstationering af lønmodtagere m.v. i forbindelse med implementeringen af hånd-
hævelsesdirektivet.
Jeg har som beskæftigelsesminister i forhold til implementeringen af håndhævel-
sesdirektivet ønsket at følge Implementeringsudvalgets samlede anbefaling om im-
plementering, hvilket der er praksis for ved implementering af arbejdsretlige direk-
tiver i dansk ret. Jeg mener derfor også, at det vil stride imod den tilgang at indføre
yderligere bestemmelser i loven, som bryder med den partsenighed og afbalancere-
de tilgang, der ligger til grund for lovforslaget.
Det bemærkes desuden, at revisionsbestemmelsen i udstationeringslovens § 11 for-
længes med det fremsatte lovforslag, således at forslag til revision af loven frem-
sættes for Folketinget senest den 1. januar 2019. Lovforslaget sikrer således, at det
allerede inden for få år overvejes, om der er behov for at ændre udstationeringsreg-
lerne.
Endelig bemærkes, at forslaget vil kræve finansiering.
Venlig hilsen
Jørn Neergaard Larsen
2