Beskæftigelsesudvalget 2015-16
L 178
Offentligt
1638746_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
[email protected]
Udvalget
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 24. maj 2016 stillet følgende spørgsmål nr. 30
(L 178 – bilag 6), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra ud-
valget.
Spørgsmål nr. 30:
26. maj 2016
J.nr. 2016 - 621
”Ministeren bedes kommentere supplerende henvendelse fra af 24. maj 2016 fra
Foreningen af Rejsearbejdere.dk om L 178, jf. L 178 – bilag.”
Svar:
Jeg vil generelt bemærke, at enkelte af de temaer, Rejsearbejdere.dk nævner, ikke
relaterer sig til det fremsatte lovforslag.
Der spørges med den første del af henvendelsen til en situation, hvor der anvendes
en såkaldt ”personale-karussel”, hvor der oprettes en filial i Danmark af et firma,
der er etableret i et andet EU-land. I det beskrevne eksempel er der i den danske fi-
lial ansat udenlandsk arbejdskraft i 180 dage.
I det omfang de pågældende ansatte er ansat af den danske filial, vil disse ansatte
være at betragte som vandrende arbejdstagere og ikke udstationerede lønmodtagere
i henhold til udstationeringsloven. Der er ikke herved taget stilling til disse løn-
modtageres skattemæssige forhold.
Er de pågældende ansatte derimod ansatte i det udenlandsk etablerede firma vil de
være at betragte som (virksomhedsinternt) udstationerede til Danmark og vil i den-
ne situation skulle anmeldes til RUT, uanset at den danske filial måtte have et
CVR-nummer.
Der peges endvidere i henvendelsen på, at det bør være muligt for en faglig organi-
sation at anmode Arbejdstilsynet om at ”undersøge det udenlandske firma og fir-
maets danske filial”, uanset om der er indgået en kollektiv overenskomst.
Jeg skal hertil bemærke, at afgrænsningen af i hvilke situationer, der skal være ad-
gang for en faglig organisation til at anmode Arbejdstilsynet om at undersøge den
udenlandske virksomhed og dennes aktiviteter i etableringslandet, er baseret på den
partsenighed, der blev opnået i Beskæftigelsesministeriets Implementeringsudvalg
om implementeringen af håndhævelsesdirektivet, og som er udtryk for en afbalan-
ceret tilgang mellem henholdsvis lønmodtagerorganisationernes og arbejdsgiveror-
ganisationernes ønsker.
L 178 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 30: Spm. om ministerens kommentar til supplerende henvendelse af 24/5-2016 fra Foreningen Rejsearbejdere.dk om L 178, til beskæftigelsesministeren
Jeg skal supplerende hertil bemærke, at der er en mangeårig praksis for, at regerin-
gen følger anbefalinger fra Beskæftigelsesministeriets Implementeringsudvalg i
forbindelse med implementering af direktiver indenfor det arbejdsretlige område.
Jeg skal yderligere fremhæve, at det fremgår af bemærkningerne til L 178, at bag-
grunden for forslaget om parternes adgang til at anmode Arbejdstilsynet om at un-
dersøge den udenlandske virksomheds forhold i etableringslandet er, at parterne i
højere grad end i dag vil kunne varetage opgaven med at håndhæve indgåede kol-
lektive overenskomster. Dette vurderes at falde indenfor rammerne af håndhævel-
ses- og udstationeringsdirektivet, idet der henvises til, at håndhævelsesdirektivet
artikel 10, stk. 4 og 5 anerkender arbejdsmarkedets parters rolle i forbindelse med
tilsynet med overholdelsen af løn- og arbejdsvilkår. Det vil være opfyldt i de situa-
tioner, hvor der er indledt en fagretlig sag.
Jeg skal minde om, at håndhævelsesdirektivet skal sikre håndhævelse af udstatio-
neringsreglerne, og at implementeringen således beror på den nationale implemen-
tering af udstationeringsdirektivet. Derfor skal forslag om yderligere beføjelser til
arbejdsmarkedets parter vurderes ud fra, om der er regler, der fra parternes side
skal føres tilsyn med.
For så vidt angår transportområdet bemærkes, at området primært er reguleret af
godskørselsloven, men at spørgsmålet ikke ses at have relevans for de fremsatte
lovforslag, jf. min indledende bemærkning.
Venlig hilsen
Jørn Neergaard Larsen
2