Beskæftigelsesudvalget 2015-16
L 178
Offentligt
1634583_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
[email protected]
Bent Bøgsted
[email protected]
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 11. maj 2016 stillet følgende spørgsmål nr. 5
(L 178), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Bent Bøgsted.
Spørgsmål nr. 5:
J.nr. 2016-621
”Kan en udenlandsk virksomhed ved at registrere sig i RUT-registret blive udstati-
oneringsberettiget, og hvordan sikres der ordentlige arbejdsvilkår for de udstatione-
rede?”
Svar:
En registrering i RUT-registret er ikke ensbetydende med, at en virksomhed har ret
til at benytte sig af udstationeringsreglerne.
Anmeldelsespligten til RUT-registeret er bl.a. indført af hensyn til Arbejdstilsynets
kontrol med overholdelsen af arbejdsmiljøreglerne. Arbejdsmarkedets parter har
endvidere adgang til en række oplysninger i RUT-registret med henblik på vareta-
gelsen af den håndhævelsesopgave i relation til løn- og arbejdsvilkår, som parterne
varetager som en del af den danske aftalemodel. Oplysningerne i RUT-registret an-
vendes ligeledes af skattemyndighederne med henblik på skattekontrol.
For at sikre, at de virksomheder, der benytter udstationeringsreglerne, også er be-
rettiget hertil, sker der med lovforslaget for det første en uddybning af udstatione-
ringsbetingelserne, sådan det vil fremgå af udstationeringsloven, at en virksomhed
skal være reelt etableret i etableringslandet for at kunne udstationere lønmodtagere.
Derudover tilpasses RUT-registret, sådan at udenlandske tjenesteydere fremover
ved anmeldelse til RUT-registret skal oplyse, om virksomheden udstationerer løn-
modtagere. På baggrund af denne oplysning vil virksomheden i RUT-registret blive
placeret enten i en kategori for virksomheder, der er omfattet af udstationeringsreg-
lerne eller i en kategori for virksomheder, der
ikke
er omfattet af udstationerings-
reglerne eller ej. Arbejdstilsynet får i tilknytning hertil mulighed for at kunne un-
dersøge, om en virksomhed opfylder betingelserne for at kunne udstationere løn-
modtagere og dermed, om virksomheden har anmeldt sig i den rette kategori i
RUT-registret.
Fastslår Arbejdstilsynet ved en sådan undersøgelse, at en virksomhed ikke lever op
til betingelserne for at kunne benytte sig af udstationeringsreglerne, selvom virk-
somheden har angivet dette i forbindelse med anmeldelsen, vil Arbejdstilsynet be-
rigtige anmeldelsen ved at flytte virksomheden over i kategorien for virksomheder,
der ikke er omfattet af udstationeringsreglerne.
L 178 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 6: Spm., om en tilmelding til RUT-registret er nok til at virksomheder, der ikke er udstationeringsberettigede, kan blive berettigede, til beskæftigelsesministeren
Konsekvensen af, at en udenlandsk arbejdsgiver ikke er omfattet af udstatione-
ringsreglerne vil i forhold til de ansatte betyde, at lønmodtagerne som udgangs-
punkt kan støtte ret på dansk ansættelsesretlig lovgivning i fuldt omfang. Det kan
ligeledes have betydning for en fagforenings udformning af overenskomstkrav, om
en udenlandsk virksomhed er omfattet af udstationeringsreglerne eller ej.
Regeringen ønsker at sikre ordnede forhold på det danske arbejdsmarked.
Med FL 16 blev det aftalt at afsætte midler til at videreføre den koordinerede myn-
dighedsindsats i 2017, at styrke kontrollen med udenlandske virksomheder og selv-
stændige og at styrke RUT-registret i form af flere oplysningskrav og funktioner.
Regeringen har derudover fokus på bilaterale aftaler og på at intensivere samarbej-
det med myndighederne i andre lande, hvor vi kan og skal gøre meget mere for at
sikre, at flere udenlandske virksomheder i Danmark overholder reglerne.
Det bemærkes, at RUT-registret er et omdrejningspunkt for både myndigheder og
arbejdsmarkedets parter i arbejdet med at sikre ordnede vilkår.
Venlig hilsen
Jørn Neergaard Larsen
2