31. maj 2016
Til Sundheds- og ældre-udvalget
Vedr. L184.
Jeg har følgende spørgsmål til forslaget om ny sundhedslov:
1. Ministeren har svaret, at data ifølge lovforslaget og betænkningen ikke kan sælges til private. Kan
ministeren i den forbindelse oplyse, om forskere ansat i f.eks. det nye diabetescenter, som opføres
efter aftale med NOVO og Region Hovedstaden, er at opfatte som offentligt eller privat ansatte?
2. Såfremt de er at opfatte som offentligt ansatte, kan ministeren så oplyse, om NOVO via dette
samarbejde kan/vil få adgang til disse data?
3. Såfremt spørgsmål 2 besvares bekræftende, kan ministeren så oplyse, om data, som NOVO får
adgang til, kan videregives af NOVO til andre formål/firmaer, herunder til udlandet?
4. Kan ministeren i det hele taget oplyse, i hvilke situationer og under hvilke betingelser data vil kunne
videregives til/deles med private firmaer?
5. Kan ministeren oplyse, om der ifølge lovforslaget og betænkningen er mulighed for, at data
kommer til at indgå i såkaldte ”forskermaskiner”?
6. Kan ministeren i bekræftende fald oplyse, om der er konkrete planer om den slags, f.eks. IBM’s
Watson Health?
7. Kan ministeren i bekræftende fald oplyse, om danske offentlige sundhedsdata via benyttelsen af
forskermaskiner, f.eks. Watson Health, vil komme til at indgå i de samlede internationale databaser
over sundhedsdata, som den slags forskermaskiner er tænkt at benytte sig af?
Venlig hilsen
Anne-Marie Krogsbøll
Hedelyngen 51 2730 Herlev