Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16
L 184 Bilag 23
Offentligt
1641213_0001.png
Til lovforslag nr.
L 184
Folketinget 2015-16
Betænkning afgivet af Sundheds- og Ældreudvalget den 31. maj 2016
Betænkning
over
Forslag til lov om ændring af sundhedsloven, lov om autorisation af
sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed og forskellige andre love
(Styrelsen for Patientsikkerheds fremtidige tilsyn m.v.)
[af sundheds- og ældreministeren (Sophie Løhde)]
1. Ændringsforslag
Der er stillet 17 ændringsforslag til lovforslaget. Enheds-
listens medlemmer af udvalget har stillet ændringsforslag nr.
1-5, 7-9, 15 og 16. Sundheds- og ældreministeren har stillet
ændringsforslag nr. 6, 12-14 og 17. Dansk Folkepartis med-
lemmer af udvalget har stillet ændringsforslag nr. 10 og 11.
2. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 28. april 2016 og var til 1.
behandling den 3. maj 2015. Lovforslaget blev efter 1. be-
handling henvist til behandling i Sundheds- og Ældreudval-
get.
Dispensation fra Folketingets forretningsorden
Udvalget indstiller, at der dispenseres fra bestemmelsen i
Folketingets forretningsorden § 13, stk. 1, således at 3. be-
handling kan finde sted tidligere end 2 dage efter 2. behand-
ling.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 7 møder.
Teknisk gennemgang
Udvalget afholdt den 31. maj 2016 en teknisk gennem-
gang af lovforslaget ved sundheds- og ældreministeren.
Høring
Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været
sendt i høring, og sundheds- og ældreministeren sendte den
12. februar 2016 dette udkast til udvalget, jf. SUU alm. del –
bilag 426. Den 28. april 2016 sendte sundheds- og ældremi-
nisteren de indkomne høringssvar og et notat herom til ud-
valget.
Skriftlige henvendelser
Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget
enslydende skriftlige henvendelser fra Asma Belhaj, Valby,
Kirsten Tøstesen Borbely, Mogens Bærendtsen, Korsør, Jet-
te Christensen, Søborg, Kristiane Ravn Frost, Jystrup, Britta
Hansen, København Ø, Randy Hegested, Troels K. Jesper-
sen, Langå, Ilsabeth Larsen, Skanderborg, Brian Nielsen,
Vejen, Linda Nielsen, København, Torben Petersen, Viborg,
Randi Rasmussen, Farum, Bodil Talamona, København,
Mille Merian Thybo, København, Kristine Thygesen, Ry,
Thøger Hviid Thøgersen, Aarhus, og Majbritt Villadsen,
Odense.
Udvalget har desuden modtaget skriftlige henvendelser i
forbindelse med udvalgsarbejdet fra:
Dansk Selskab for Almen Medicin,
Anne-Marie Krogsbøll, Herlev, og
Patientdataforeningen
Sundheds- og ældreministeren har over for udvalget
kommenteret henvendelserne.
Deputationer
Endvidere har Embedslægeforeningen mundtligt over for
udvalget redegjort for deres holdning til lovforslaget.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 46 spørgsmål til sundheds- og ældre-
ministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret
med undtagelse af spørgsmål 45 og 46, der forventes besva-
ret inden 2. behandling.
3. Udtalelse fra sundheds- og ældreministeren
Ministeren har tilkendegivet, at ministeren i tillæg til den
evaluering, der omtales i bemærkningerne til lovforslaget,
også vil udarbejde en evaluering, der omfatter en kortlæg-
ning af videregivelsen af patientoplysninger fra Lægemid-
AX018993
L 184 - 2015-16 - Bilag 23: Betænkning afgivet den 31. maj 2016
1641213_0002.png
2
delstatistikregistret og Lægemiddeladministrationsregisteret,
herunder særlig patientoplysninger, der er personhenførbare.
Denne evaluering vil blive foretaget senest 2 år efter lovfor-
slagets seneste ikrafttrædelsestidspunkt (1. januar 2017).
4. Indstillinger
Et
mindretal
i udvalget (S, V, og SF) indstiller lovforsla-
get til
vedtagelse
med de under nr. 6, 12-14 og 17 stillede
ændringsforslag. Mindretallet vil stemme imod de under nr.
1-5, 7-11, 15 og 16 stillede ændringsforslag.
Et
andet mindretal
i udvalget (DF og ALT) indstiller lov-
forslaget til
vedtagelse
med de under nr. 6, 10-14 og 17 stil-
lede ændringsforslag. Mindretallet vil stemme imod de
under nr. 1-5, 7-9, 15 og 16 stillede ændringsforslag.
Et
tredje mindretal
i udvalget (EL) indstiller lovforslaget
til
vedtagelse
med de stillede ændringsforslag.
Et
fjerde mindretal
i udvalget (LA) indstiller lovforslaget
til
vedtagelse
med de under nr. 6, 12, 13 og 17 stillede æn-
dringsforslag. Mindretallet vil stemme imod de under nr.
1-5, 7-11 og 14-16 stillede ændringsforslag.
Et
femte mindretal
i udvalget (RV) indstiller lovforslaget
til
forkastelse
ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme for
de under nr. 6, 12-14 og 17 stillede ændringsforslag. Min-
dretallet vil stemme imod de under nr. 1-5, 7-11, 15 og 16
stillede ændringsforslag.
Et
sjette mindretal
i udvalget (KF) indstiller lovforslaget
til
vedtagelse
med de under nr. 6, 12-14 og 17 stillede æn-
dringsforslag. Mindretallet vil stemme hverken for eller
imod de under nr. 1-5, 7-9, 15 og 16 stillede ændringsfor-
slag. Mindretallet vil stemme imod de under nr. 10 og 11
stillede ændringsforslag.
5. Politiske bemærkninger
Socialdemokratiets og Socialistisk Folkepartis medlem-
mer af udvalget konstaterer, at det fremgår af svar på
spørgsmål 8, at »det er forventningen, at styrelsen i de fleste
tilfælde vil kunne have taget stilling til sagsanlæg i løbet af
et år og i langt hovedparten af sagerne i hvert fald senest 18
måneder efter, at afgørelsen om midlertidig autorisationsfra-
tagelse eller virksomhedsindskrænkning er blevet truffet.
Styrelsen kan oplyse, at styrelsen med henblik på at sikre
fremme af behandlingen af sagerne mest muligt er ved at
lægge sidste hånd på en intern vejledning om, hvordan sager
om midlertidig autorisationsfratagelse eller virksomhedsind-
skrænkning skal behandles. I denne forbindelse udarbejdes
procedurer og tidshorisonter for anlæggelse af civilretlige
retssager med henblik på permanent fratagelse eller
permanent virksomhedsindskrænkning.«
Socialdemokratiet og Socialistisk Folkeparti er optaget
af, at der sikres en fremdrift i sagerne, som er rimelig i for-
hold til de berørte sundhedspersoner, og vil se frem til en
opgørelse 15 måneder efter lovens ikrafttrædelsestidspunkt,
som angiver antallet af nye sager i perioden 0-12 måneder
efter lovens ikrafttrædelse, tiden forbrugt i de enkelte sags-
skridt og status for sagerne. Opgørelsen sendes i høring hos
relevante parter.
Socialdemokratiet og Socialistisk Folkeparti noterer sig
med tilfredshed, at der udarbejdes en intern vejledning i Sty-
relsen for Patientsikkerhed. Socialdemokratiet og Sociali-
stisk Folkeparti ser frem til at se de muligheder, som følger
heraf, blive udnyttet, ved at de interne tidsfrister – i overens-
stemmelse med god sagsbehandlingsskik – bliver tilgængeli-
ge for offentligheden, og at der indføres en ordning, hvor sa-
gens parter modtager en underretningsskrivelse vedrørende
sagens status i de sager, hvor tidsfristerne skrider.
I ministerens svar på spørgsmål 3 fremgår det, at Kam-
meradvokaten forventer, at der vil gå ca. 1 år, fra Kamme-
radvokaten sender spørgsmål til Retslægerådet, og til man
kan udtage stævning i sagen. I denne periode indgår dog og-
så, at der efter udtalelsen fra Retslægerådet skal afholdes
møde mellem styrelsen, sundhedspersonen og Retslægerådet
eller forsøges indhentet en skriftlig udtalelse fra sundheds-
personen, inden stævning kan udtages.
Socialdemokratiet og Socialistisk Folkeparti finder, at en
sagsbehandlingstid for disse sagsskridt på ca. 1 år stemmer
dårligt overens med målsætningen om at træffe beslutning
om, hvorvidt en sag skal anlægges ved domstolen inden for
1 år, og Socialdemokratiet og Socialistisk Folkeparti konsta-
terer på den baggrund, at der er et behov for at se på en ef-
fektivisering af sagsgangen.
Socialdemokratiet og Socialistisk Folkeparti finder, at 2-
årsfristen bør indgå som et selvstændigt punkt i den lovfast-
satte evaluering, jf. svar på spørgsmål 11, herunder at der
tages stilling til muligheden for at erstatte denne med en 1-
årsfrist.
Socialdemokratiet og Socialistisk Folkeparti støtter lov-
forslaget i sin helhed, men ikke de af Dansk Folkeparti stil-
lede ændringsforslag, idet vi respekterer den politisk indgåe-
de aftale om tilsynet. Socialdemokratiet og Socialistisk Fol-
keparti ønsker dog et stærkt fokus på tidsfristerne i den lov-
fastsatte evaluering.
Dansk Folkepartis og Enhedslistens medlemmer af ud-
valget har under udvalgsarbejdet med lovforslaget været be-
kymret for den meget vidtgående beføjelse, ministeren fik til
at tildele brugeradgang til yderst personfølsomme helbreds-
oplysninger. Derfor hilser partierne det velkommen, at mini-
steren har lyttet til vores bekymring og nu har stillet æn-
dringsforslag, som klart definerer rammerne – både for mi-
nisterens beføjelser og for, hvem der kan videregives oplys-
ninger til. Det er helt afgørende, at de personfølsomme op-
lysninger, der i fortrolighed deles mellem patient og læge,
sikres mod overdragelse til tredjepart uden for det offentlige
sundhedsvæsen, og at patienter, der henvender sig i fortro-
lighed til sundhedsvæsenet, er sikret mod, at deres person-
følsomme oplysninger kan bruges af uvedkommende. Med
ændringsforslaget fra ministeren kan Dansk Folkeparti og
Enhedslisten støtte lovforslaget. Dansk Folkeparti og En-
hedslisten vil følge implementeringen af L 184 nøje for at
sikre, at intentionerne i lovgivningen om tydelige og gen-
nemskuelige grænser for datadeling af personhenførbare op-
lysninger overholdes, og ser derfor frem til evalueringen af
lovgivningen.
Dansk Folkeparti og Enhedslisten har desuden været op-
taget af at sikre, at der ikke går for lang tid med sagsbehand-
lingen, når man vurderer, om en læge skal miste sin autori-
sation. Ifølge lovforslaget kan der gå op til 2 år, og det har
L 184 - 2015-16 - Bilag 23: Betænkning afgivet den 31. maj 2016
1641213_0003.png
3
Dansk Folkeparti stillet ændringsforslag om at ændre til 1 år
med mulighed for at forlænge med yderligere 1 år i visse til-
fælde. Dansk Folkeparti og Enhedslisten finder, at man med
denne løsning vil have tilstrækkelig tid til en grundig sags-
behandling og samtidig fastholde ønsket om en hurtig afkla-
ring – både af hensyn til de pågældende sundhedspersoner
og ikke mindst deres patienter.
Enhedslistens medlemmer af udvalget finder det urime-
ligt, at den autoritet, der er opbygget omkring embedslæge-
begrebet, forsvinder med lovforslaget. Enhedslisten finder
det helt uproblematisk at bevare embedslægebegrebet i Sty-
relsen for Patientsikkerhed og ønsker at bevare den uafhæn-
gighed og respekt, der er opbygget omkring embedslægein-
stitutionen. Enhedslisten ønsker, at man fortsat vil kunne be-
nytte titlen »embedslæge« frem for den langt svagere titel
»overlæge i styrelsen for patientsikkerhed«. Ligeledes øn-
sker Enhedslisten at bevare de uddannelsesmæssige krav,
der er til embedslægebegrebet som en speciallæge i sam-
fundsmedicin, så vi fortsat kan sikre den højst mulige grad
af faglighed.
Liberal Alliances medlemmer af udvalget støtter forsla-
get, som har til formål at styrke patientsikkerheden i Dan-
mark.
Omlægning fra frekvensbaseret tilsyn til risikobaseret
øger patienternes sikkerhed ved at fokusere indsatsen der,
hvor risikoen for patienter er størst. Herved mindskes risiko-
en for, at patienter udsættes for behandling, som ikke lever
op til kravene om sikkerhed og kvalitet.
Behandlingsstederne er inddelt i fem kategorier, som be-
taler differentierede gebyrer afhængig af størrelse og antal
læger.
Liberal Alliance mener, at det burde have været muligt at
omlægge tilsynet inden for det nuværende budget og uden
ekstra omkostninger for erhvervslivet på 17,3 mio. kr. Ved
at fokusere på de behandlingssteder som udgør størst risiko,
burde der være tale både om optimering og effektivisering
af tilsynets tilrettelæggelse og derved mulighed for forbed-
ring inden for den nuværende ramme.
Især er det kritisabelt, at små enkeltmandsvirksomheder
med begrænset risiko, f.eks. fodterapeuter, pålægges geby-
rer. Også selv om det under forhandlingerne kom ned til
1.891 kr. om året, burde det slet ikke være der.
I forbindelse med opstramning af reglerne vedrørende
fratagelse af autorisation er der også tale om øget patientsik-
kerhed. Det har været meget vigtigt for Liberal Alliance, at
en automatisk fratagelse af autorisation i Danmark, som sker
på baggrund af en fratagelse i udlandet, kun kan ske, hvis
årsagen til fratagelse også ville have foranlediget fratagelse i
Danmark.
Ministeren har imødekommet Liberal Alliances ønske
om en evaluering og opfølgning inden for 2 år vedrørende
udlevering af sundhedsdata. Dette er for at sikre, at data ikke
misbruges eller udleveres uhensigtsmæssigt. Det skal be-
mærkes, at ingen data kan udleveres uden Datatilsynets god-
kendelse.
Radikale Venstres medlem af udvalget ville gerne have
været med til at omlægge tilsynet til et risikobaseret tilsyn
inden for den eksisterende ramme. Men Radikale Venstre er
imod at bruge flere penge på at ansætte flere medarbejdere i
Styrelsen for Patientsikkerhed, og derfor står Radikale
Venstre uden for aftalen. Lovforslaget her vil pålægge de
forskellige afdelinger endnu en opgave, som tager tid,
samtidig med at regeringen skærer ned med omprioriterings-
bidrag, som tvinger kommunerne til at fyre folk, bl.a. læger
og sygeplejersker. Dermed bidrager lovforslaget til en skæv
prioritering af ressourcerne, og derfor kan Radikale Venstre
ikke støtte lovforslaget.
Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin
var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræ-
senteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke
adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalel-
ser i betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
i betænkningen.
6. Ændringsforslag med bemærkninger
Ændringsforslag
Til § 1
Af et
mindretal
(EL):
1)
Nr. 6
udgår.
[Konsekvens af ændringsforslag nr. 4]
2)
Nr. 7
udgår.
[Konsekvens af ændringsforslag nr. 4]
3)
Nr. 8
udgår.
[Konsekvens af ændringsforslag nr. 4]
4)
Nr. 12
udgår.
[Embedslægerne bevares]
5)
Nr. 19
affattes således:
»19.
§ 219
ophæves.«
[Embedslægerne bevares, og de uddannelsesmæssige krav
til dem fastholdes]
Af
sundheds- og ældreministeren,
tiltrådt af
udvalget:
6)
Efter nr. 25 indsættes som nyt nummer:
»01.
§ 274
ophæves.«
[Ændring som konsekvens af, at § 221 foreslås ophævet]
Til § 2
Af et
mindretal
(EL):
7)
Nr. 7
udgår.
[Konsekvens af ændringsforslag nr. 4]
8)
Nr. 8
udgår.
[Konsekvens af ændringsforslag nr. 4]
L 184 - 2015-16 - Bilag 23: Betænkning afgivet den 31. maj 2016
1641213_0004.png
4
9)
Nr. 9
udgår.
[Konsekvens af ændringsforslag nr. 4]
Af et
mindretal
(DF), tiltrådt af et
mindretal
(EL og ALT):
10)
I den under
nr. 3
foreslåede affattelse af
kapitel 3
æn-
dres i
§ 11 a
»2 år« til: »1 år«.
[Forkortelse af frist for, hvornår afgørelser om midlertidig
autorisationsfratagelse eller indskrænkning af virksomheds-
område bortfalder]
11)
I den under
nr. 3
foreslåede affattelse af
kapitel 3
ind-
sættes i
§ 11 a
som
stk. 2:
»Stk. 2.
Styrelsen for Patientsikkerhed kan i ganske særli-
ge tilfælde beslutte at forlænge fristen i stk. 1 med yderlige-
re op til 1 år.«
[Mulighed for i særlige tilfælde at forlænge fristen for, hvor-
når afgørelser om midlertidig autorisationsfratagelse eller
indskrænkning af virksomhedsområde bortfalder]
Af
sundheds- og ældreministeren,
tiltrådt af
udvalget:
12)
I den under
nr. 3
foreslåede affattelse af
kapitel 3
æn-
dres i
§ 11 c, stk. 1, 2. pkt.,
»sundhedspersonen ved behand-
ling« til: »sundhedspersonen ved udøvelse af erhvervet«.
[Sproglig ændring]
13)
Efter nr. 8 indsættes som nyt nummer:
»01.
I
§ 40
ændres »§ 10« til: »§ 11 b«.«
[Ændring som konsekvens af, at bestemmelse om gene-
rhvervelse af autorisation og ophævelse af indskrænket virk-
somhedsområde foreslås ændret]
Af
sundheds- og ældreministeren,
tiltrådt af et
flertal
(ud-
valget med undtagelse af LA):
Til § 4
14)
Nr. 3
affattes således:
»3.
I
§ 11
indsættes efter stk. 5, der bliver stk. 4, som nye
stykker:«
»Stk. 5.
Sundheds- og ældreministeren kan fastsætte reg-
ler om, at Sundhedsdatastyrelsen til personer, der er ansat i
det offentlige sundhedsvæsen, personer, der praktiserer efter
overenskomst på sundhedsområdet, forskere, der er ansat på
et universitet, eller forskere, der er ansat i en patientfor-
ening, kan videregive oplysninger fra Lægemiddelstatistik-
registeret om ordination af lægemidler, herunder oplysnin-
ger, der identificerer receptudstederen ved cpr-nummer,
ydernummer el.lign., og oplysninger, der identificerer pa-
tienten ved cpr-nummer, til brug for statistiske eller viden-
skabelige undersøgelser af væsentlig samfundsmæssig be-
tydning, når videregivelsen er nødvendig for udførelsen af
undersøgelserne.
Stk. 6.
Sundheds- og ældreministeren kan fastsætte regler
om, at Sundhedsdatastyrelsen kan videregive oplysninger
om receptudsteders ordination af lægemidler, herunder op-
lysninger, der identificerer receptudstederen ved cpr-num-
mer, ydernummer el.lign., dog undtaget oplysninger, der
identificerer patienter, til brug for statistiske eller videnska-
belige undersøgelser af væsentlig samfundsmæssig betyd-
ning, når videregivelsen er nødvendig for udførelsen af un-
dersøgelserne.«
Stk. 6 og 7 bliver herefter stk. 7 og 8.
[Begrænsning af mulighederne for videregivelse af oplys-
ninger]
Af et
mindretal
(EL):
Til § 5
15)
Nr. 1
affattes således:
»1.
I
§ 3, stk. 1, 1. pkt.,
ændres to steder »den lokale told- og
skatteforvaltning« til: »told- og skatteforvaltningen«.«
[Konsekvens af ændringsforslag nr. 4]
Til § 6
16)
Paragraffen udgår.
[Konsekvens af ændringsforslag nr. 4]
Af
sundheds- og ældreministeren,
tiltrådt af
udvalget:
Til § 9
17)
I
stk. 3
indsættes efter »24-25«: »og nr. 01«.
[Konsekvens af ændringsforslag nr. 6]
Bemærkninger
Til nr. 1-4, 7-9, 15 og 16
Formålet med ændringsforslagene er at bevare embeds-
lægerne og dermed den uafhængighed og respekt, der er for-
bundet med betegnelsen embedslæge. Hvis ændringsforsla-
gene vedtages, stilles de nødvendige ændringsforslag om
konsekvensrettelser til 3. behandling.
Til nr. 5
Med ændringsforslaget bevares de uddannelsesmæssige
krav, der stilles til funktionen, dvs. krav om en speciallæge-
uddannelse i samfundsmedicin. Ændringsforslaget indebæ-
rer også, at bekendtgørelsen om uddannelse af embedslæger
ikke ophæves.
Til nr. 6
Det følger af § 274 i sundhedsloven, at den, der udfører
erhvervsmæssig undersøgelse af urinprøver i strid med §
221, straffes med bøde.
Med lovforslaget foreslås det, jf. § 1, nr. 21, at § 221 op-
hæves.
Som konsekvens heraf forslås det, at ligeledes § 274 op-
hæves.
Til nr. 10
Formålet med ændringen af fristen er at undgå, at sagsbe-
handlingen trækker længere ud end højst nødvendigt. Det vil
L 184 - 2015-16 - Bilag 23: Betænkning afgivet den 31. maj 2016
1641213_0005.png
5
sige, at der højst må gå 1 år, før afgørelser om midlertidig
autorisationsfritagelse eller indskrænkning af virksomheds-
område bortfalder, medmindre Styrelsen for Patientsikker-
hed forinden har anlagt retssag.
Til nr. 11
Formålet med ændringsforslaget er i lyset af ændringsfor-
slag nr. 1 at sikre, at en forlængelse af fristen på 1 år kan
finde sted, hvis det f.eks. bliver nødvendigt i forbindelse
med igangværende sagsbehandlingskridt at indhente yderli-
gere oplysninger, f.eks. i form af supplerende spørgsmål til
Retslægerådet, yderligere undersøgelse af sundhedspersonen
og yderligere indhentelse af (supplerende) sagsmateriale
m.v. Fristen kan ikke forlænges ud over 1 år, hvilket vil give
en samlet frist for sagsbehandlingen på maks. 2 år.
Til nr. 12
Den foreslåede § 11 c i autorisationsloven regulerer pro-
ceduren for Styrelsen for Patientsikkerheds tilbagegivelse af
autorisation og ophævelse af indskrænket virksomhedsom-
råde på baggrund af indskrænkning i den pågældende sund-
hedspersons udenlandske autorisation, jf. de foreslåede §§ 7
b og 8 a i autorisationsloven.
Det foreslås, at generhvervelse af frataget autorisation el-
ler ophævelse af indskrænkning af virksomhedsområde er
betinget af, at de forhold, der begrundede fratagelsen af
autorisationen i udlandet, ikke giver anledning til begrundet
mistanke om, at sundhedspersonen ved udøvelse af erhver-
vet i Danmark ikke vil være til fare for patientsikkerheden.
Den foreslåede ændring er af sproglig karakter, og der er
ikke tiltænkt indholdsmæssige ændringer.
Til nr. 13
Det følger af § 40 i autorisationsloven, at for læger, der,
jf. autorisationslovens § 36, har fået frataget retten til at or-
dinere afhængighedsskabende lægemidler eller enkelte
grupper af disse lægemidler, finder reglerne i autorisations-
lovens § 10 tilsvarende anvendelse for generhvervelse af ret-
ten til at ordinere afhængighedsskabende lægemidler eller
en nærmere angiven gruppe af disse lægemidler.
Reglerne i autorisationslovens § 10 regulerer proceduren
for Styrelsen for Patientsikkerheds generhvervelse af frata-
get autorisation og ophævelse af indskrænkelse af virksom-
hedsområde.
Med lovforslaget foreslås det, jf. § 2, nr. 3, at de gælden-
de regler i autorisationslovens § 10 i det væsentlige videre-
føres i autorisationslovens § 11 b.
Som konsekvens heraf foreslås det, at henvisningen i
autorisationslovens § 40 til autorisationslovens § 10 ændres
til autorisationslovens § 11 b.
Til nr. 14
Det foreslås med § 11, stk. 5, at en i bestemmelsen nær-
mere defineret personkreds kan få adgang til at forske i per-
sonhenførbare oplysninger fra Lægemiddelstatistikregiste-
ret. Det er en forudsætning, at data kun må udleveres til
brug for statistiske eller videnskabelige undersøgelser af væ-
sentlig samfundsmæssig betydning, herunder forskning, når
videregivelsen er nødvendig og relevant for udførelsen af
undersøgelserne.
Følgende kan således efter en konkret vurdering af det
påtænkte forskningsprojekt m.v. have mulighed for at få vi-
deregivet oplysninger fra Lægemiddelstatistikregisteret,
hvor det vurderes nødvendigt for at gennemføre forsknings-
projektet:
Personer, der er ansat i det offentlige sundhedsvæsen.
Personer, der praktiserer efter overenskomst på sund-
hedsområdet.
Forskere, der er ansat på et universitet.
Forskere, der er ansat i en patientforening.
Ministeren vil ved bekendtgørelse fastsætte nærmere reg-
ler om disse personers mulighed for at forske i personhen-
førbare lægemiddeldata. Det skal understreges, at person-
kredsen ikke ved bekendtgørelse kan udvides til andre end
de i loven direkte nævnte.
Det afgørende for den foreslåede personkredsafgræns-
ning er, at disse grupper vurderes at have stor erfaring med
at bedrive forskning af samfundsmæssig betydning, at de
har erfaring i at værne om data i forvejen, og at de qua deres
virke har indsigt i de patientnære etiske udfordringer, der
kan være med behandling af denne type oplysninger. En be-
tydelig del af personkredsen leverer i det daglige virke sund-
hedsydelser til patienterne.
Formålet med at afgrænse personkredsen, der kan få vi-
deregivet personhenførbare oplysninger til brug for forsk-
ning, er at værne om de følsomme oplysninger, som Læge-
middelstatistikregisteret indeholder. Det ønskes således med
forslaget at sikre, at det er en på forhånd kendt og afgrænset
persongruppe, der kan få adgang til personhenførbare data.
Af samme årsag vil Sundhedsdatastyrelsen ved videregivel-
se af data fastsætte som et vilkår, at modtagerne ikke senere
må videregive data i personhenførbar form.
Den foreslåede afgrænsning af personkredsen sker for at
iagttage fundamentale samfundsmæssige interesser, herun-
der særlig hensynet til at sikre tilliden til det offentlige sund-
hedsvæsen og sikre, at det offentlige sundhedsvæsen kan le-
vere ydelser af høj kvalitet og til patienternes ret til fortro-
lighed.
Det vurderes nødvendigt og sagligt at vægte hensynet til
patienters fortrolighed og integritet højere end hensynet til
ensartede forhold for forskning i offentligt og privat regi.
Forslaget har ikke til formål at stille offentlig forskning i en
mere gunstig position end privat forskning, men det kan po-
tentielt medføre en sådan effekt. Såfremt en sådan effekt
måtte indtræde, forventes den at være af mindre omfang, da
der allerede i dag er tradition for, at forskningsprojekter gen-
nemføres i samarbejde mellem offentlige og private aktører,
hvorfor antallet af forskningsprojekter gennemført af rent
private aktører, ikke omfattet af bestemmelsens personkreds,
forventes at være meget lille.
I forhold til selve definitionen af det offentlige sundheds-
væsen bemærkes det, at der kan være tale om flere forskelli-
ge institutioner og behandlingssteder. Fælles for dem alle er,
at de indgår som en del af det offentlige tilbud om behand-
ling. Ved personer ansat i det offentlige sundhedsvæsen for-
stås således ansatte i det offentlige sygehusvæsen eller per-
L 184 - 2015-16 - Bilag 23: Betænkning afgivet den 31. maj 2016
1641213_0006.png
6
soner ansat på andre regionsdrevne behandlingssteder, her-
under også regionsklinikker. Ved det offentlige sundheds-
væsen forstås endvidere i denne specifikke sammenhæng til-
lige de i sundhedslovens § 79, stk. 2 og 3, private specialsy-
gehuse eller andre institutioner på sundhedsområdet, som en
region har en driftsoverenskomst med. Endvidere omfatter
personkredsen også kommunale klinikker og kommunale in-
stitutioner inden for sundhedsvæsenet.
Ved forskere, der er ansat på et universitet, forstås forsk-
ningsaktive ansatte på universiteter, som er statsfinansierede
selvejende institutioner inden for den offentlige forvaltning
under tilsyn af uddannelses- og forskningsministeren, som
har til opgave at drive forskning og give forskningsbaseret
uddannelse indtil højeste internationale niveau inden for si-
ne fagområder m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 261 af 18.
marts 2015 om universiteter (universitetsloven).
Ved forskere, der er ansat i en patientforening, forstås
forskningsaktive ansatte i foreninger af patienter og pårøren-
de, der har til formål at varetage patientgruppers interesser,
herunder både patienter med bestemte sygdomme, f.eks.
kræft eller gigt, og paraplyorganisationer for patientforenin-
ger.
Det skal understreges, at ansættelsesforholdet alene er ét
kriterium, der indgår i Sundhedsdatastyrelsens samlede af-
gørelse af, hvorvidt oplysningerne må og bør videregives.
Således skal Sundhedsdatastyrelsen påse, at materialet bru-
ges til statistiske eller videnskabelige undersøgelser af væ-
sentlig samfundsmæssig betydning. Det indebærer en kon-
kret vurdering af formålet med forskningen og relevansen af
de ønskede oplysninger, herunder om udlevering af de per-
sonhenførbare oplysninger er afgørende for forskningspro-
jektet, ligesom Sundhedsdatastyrelsen vil foretage en vurde-
ring af selve mængden af oplysningerne.
Idet der bedrives forskning ved brug af sundhedsdata i
både offentligt og privat regi, kan der opstå situationer, hvor
forskningsprojekter udføres i samarbejde mellem en eller
flere offentlige og private aktører. I de situationer, hvor der
eksempelvis er tale om et forskningsprojekt, der gennemfø-
res mellem et offentligt hospital og en privat virksomhed, vil
det ikke være muligt at videregive de nødvendige person-
henførbare oplysninger til alle parter i projektet. Her vil det
alene være personer, der er ansat af hospitalet, der kan an-
vende de personhenførbare data. De personer, som er ansat i
virksomheden, og som er tilknyttet forskningsprojektet, må
således enten have adgang til ikkepersonhenførbare oplys-
ninger eller alene have adgang til de aggregerede, ikkeper-
sonhenførbare resultater. Dette vil således indgå som en be-
tingelse for Sundhedsdatastyrelsens videregivelse af data.
Det vil desuden være en betingelse, at data ikke senere vide-
regives fra eksempelvis den ansatte på det offentlige hospi-
tal til forskere eller andre.
Forslaget indebærer samtidig, at forskere, der ikke er an-
sat i det offentlige sundhedsvæsen m.v., skal indhente sam-
tykke fra en patient for at kunne få udleveret patientens op-
lysninger. Det bemærkes, at denne gruppe vil omfatte ek-
sempelvis forskere og personer, der arbejder i medicinalin-
dustrien, jf. dog ovenfor nævnte situation om forskningspro-
jekter, der gennemføres i samarbejde mellem det offentlige
sundhedsvæsen og private aktører.
Det følger af det foreslåede § 11, stk. 6, at sundheds- og
ældreministeren kan fastsætte regler om, at Sundhedsdata-
styrelsen kan videregive oplysninger om receptudsteders or-
dination af lægemidler, herunder oplysninger, der identifice-
rer receptudstederen ved cpr-nummer, ydernummer el.lign.,
dog undtaget oplysninger, der identificerer patienter, til brug
for statistiske eller videnskabelige undersøgelser af væsent-
lig samfundsmæssig betydning, når videregivelsen er nød-
vendig for udførelsen af undersøgelserne. Bestemmelsen har
til formål at sikre, at der som i dag kan forskes i oplysninger
om receptudstederes ordinationsmønstre, lægemiddelforbrug
m.v., men dog uden brug af patienthenførbare oplysninger.
Til nr. 17
Ændringsforslaget har til formål at sikre, at denne del af
lovforslaget kan sættes helt eller delvis i kraft for Færøerne.
Liselott Blixt (DF)
fmd.
Karin Nødgaard (DF) Karina Adsbøl (DF) Susanne Eilersen (DF) Jeppe Jakobsen (DF)
Jens Henrik Thulesen Dahl (DF) Jane Heitmann (V) Eva Kjer Hansen (V) Hans Andersen (V) Jakob Engel-Schmidt (V)
Thomas Danielsen (V) Jacob Jensen (V) Laura Lindahl (LA) May-Britt Kattrup (LA) Mette Abildgaard (KF)
Erik Christensen (S) Flemming Møller Mortensen (S)
nfmd.
Jeppe Bruus (S) Julie Skovsby (S) Karin Gaardsted (S)
Lea Wermelin (S) Yildiz Akdogan (S) Peder Hvelplund (EL) Finn Sørensen (EL) Carolina Magdalene Maier (ALT)
Torsten Gejl (ALT) Lotte Rod (RV) Jonas Dahl (SF) Trine Torp (SF)
Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.
Socialdemokratiet (S)
Dansk Folkeparti (DF)
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)
46
37
34
Socialistisk Folkeparti (SF)
Det Konservative Folkeparti (KF)
Inuit Ataqatigiit (IA)
7
6
1
L 184 - 2015-16 - Bilag 23: Betænkning afgivet den 31. maj 2016
1641213_0007.png
7
Enhedslisten (EL)
Liberal Alliance (LA)
Alternativet (ALT)
Radikale Venstre (RV)
14
13
10
8
Siumut (SIU)
Tjóðveldi (T)
Javnaðarflokkurin (JF)
1
1
1
L 184 - 2015-16 - Bilag 23: Betænkning afgivet den 31. maj 2016
1641213_0008.png
8
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende L 184
Bilagsnr.
1
2
3
4
5
6
7
Titel
Høringssvar og høringsnotat, fra sundheds- og ældreministeren
Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget
Præsentation fra Embedslægeforeningens foretræde den 17. maj 2016
Ændringsforslag fra sundheds- og ældreministeren
1. udkast til betænkning
Henvendelse af 23/5-16 fra Patientdataforeningen
Enslydende henvendelser af 24/5-16 fra Asma Belhaj, Valby, Kirsten
Tøstesen Borbely, Mogens Bærendtsen, Korsør, Jette Christensen, Sø-
borg, Britta Hansen, København Ø, Randy Hegested, Troels K. Jesper-
sen, Langå, Ilsabeth Larsen, Skanderborg, Brian Nielsen, Vejen, Linda
Nielsen, København, Torben Petersen, Viborg, Randi Rasmussen, Fa-
rum og Bodil Talamona, København, Mille Merian Thybo, Køben-
havn, Kristine Thygesen, Ry, Thøger Hviid Thøgersen, Aarhus, Maj-
britt Villadsen, Odense
Revideret tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget
2. udkast til betænkning
3. udkast til betænkning
Henvendelse af 27/5-16 fra Dansk Selskab for Almen Medicin
Henvendelse af 30/6-16 fra Patientdataforeningen
Henvendelse af 30/5-16 fra Dansk Selskab for Almen Medicin
Henvendelse af 30/5-16 fra Patientdataforeningen
Henvendelse af 30/5-16 fra Anne-Marie Krogsbøll, Herlev
Henvendelse af 31/5-16 fra Anne-Marie Krogsbøll, Herlev
Henvendelse af 31/5-16 fra Anne-Marie Krogsbøll, Herlev
Ændringsforslag fra sundheds- og ældreministeren
4. udkast til betænkning
Henvendelse af 31/5-16 fra Anne-Marie Krogsbøll, Herlev
Henvendelse af 31/5-16 fra Anne-Marie Krogsbøll, Herlev
Præsentation fra teknisk gennemgang den 31. maj 2016
Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 184
Spm.nr.
1
Titel
Spm. om oversendelse af en oversigt over andelen af sager om midler-
tidig autorisationsfratagelse/virksomhedsindskrænkning, der afsluttes
af myndighederne inden for henholdsvis 0-6 måneder, 6-12 måneder,
12-18 måneder og 18-24 måneder, til sundheds- og ældreministeren,
og ministerens svar herpå
Spm. om, hvor mange sager om midlertidig autorisationsfratagelse/
virksomhedsindskrænkning, som inden for de seneste 5 år er afsluttet,
ved at myndighederne frafalder den midlertidige autorisationsfratagel-
se/virksomhedsindskrænkning efter 18-24 måneder, til sundheds- og
ældreministeren, og ministerens svar herpå
8
9
10
11
12
13
14
15
16
17
18
19
20
21
22
2
L 184 - 2015-16 - Bilag 23: Betænkning afgivet den 31. maj 2016
1641213_0009.png
9
3
4
5
6
7
8
9
10
11
12
Spm., om den gennemsnitlige sagsbehandlingstid, førend Styrelsen for
Patientsikkerhed stiller spørgsmål til Retslægerådet, til sundheds- og
ældreministeren, og ministerens svar herpå
Spm. om, hvor lang tid der gennemsnitligt går, fra myndighederne
træffer beslutning om at anlægge sag ved domstolen, til der afsiges en-
delig kendelse, til sundheds- og ældreministeren, og ministerens svar
herpå
Spm. om, hvor mange domstolssager om autorisationsfratagelse eller
virksomhedsindskrænkelse der inden for de seneste fem år er resulte-
ret i, at sundhedspersonen fik medhold, til sundheds- og ældreministe-
ren, og ministerens svar herpå
Spm., om ministeren mener, at der bør fastsættes servicemål for Sty-
relsen for Patientsikkerheds sagsbehandling i forbindelse med sager
om midlertidig autorisationsfratagelse/virksomhedsindskrænkelse, til
sundheds- og ældreministeren, og ministerens svar herpå
Spm., om ministeren forventer, at lovforslaget vil føre til, at Styrelsen
for Patientsikkerhed vil træffe afgørelse om midlertidig autorisations-
fratagelse/virksomhedsindskrænkning i flere sager end hidtil, til sund-
heds- og ældreministeren, og ministerens svar herpå
Spm. om, hvorfor det kan tage op til 2 år, inden myndighederne træf-
fer beslutning om, hvorvidt en sag om midlertidig autorisationsfrata-
gelse/virksomhedsindskrænkning skal anlægges ved domstolen, til
sundheds- og ældreministeren, og ministerens svar herpå
Spm., om der er grupper af sundhedspersoner, som vil være forhindret
i umiddelbart at genoptage deres faglige virke, hvis de har været uden
autorisation i 2 år, til sundheds- og ældreministeren, og ministerens
svar herpå
Spm., om den kommende evaluering, som det fremgår af bemærknin-
gerne til lovforslaget, som minimum vil se på »de væsentligste æn-
dringer, der følger af dette lovforslag«, og at evalueringen derfor nød-
vendigvis skal omfatte en evaluering af bl.a. lempelsen af farekriteriet,
indførelsen af et forbud mod at arbejde og automatisk autorisationsfra-
tagelse efter afgørelse i andet land, til sundheds- og ældreministeren,
og ministerens svar herpå
Spm. om, at Advokatrådet, Dansk Sygeplejeråd, Kost- og Ernærings-
forbundet, Lægeforeningen og Region Hovedstaden alle peger på et
behov for at afkorte 2-årsfristen for bortfald af afgørelser om midlerti-
dig autorisationsfratagelse eller midlertidig indskrænkning af virksom-
hedsområde, og om ministeren vil lade spørgsmålet indgå i den bebu-
dede evaluering af øvrige regelændringer på området, til sundheds- og
ældreministeren, og ministerens svar herpå
Spm., om ministeren kan garantere, at ingen sundhedsperson risikerer
at miste sit arbejde, i tilfælde af at Styrelsen for Patientsikkerhed har
meddelt forbud mod at arbejde, mens Styrelsen for Patientsikkerhed
oplyser en sag om midlertidig autorisationsfratagelse, som senere vi-
ser sig at være grundløs, til sundheds- og ældreministeren, og ministe-
rens svar herpå
L 184 - 2015-16 - Bilag 23: Betænkning afgivet den 31. maj 2016
1641213_0010.png
10
13
14
15
16
17
18
19
20
21
22
23
24
Spm., om ministeren vil bekræfte, at »forbud mod at udøve virksom-
hed under oplysning af en sag om midlertidig autorisationsfratagelse
eller virksomhedsindskrænkning« er tiltænkt helt undtagelsesvise sag-
er, hvor der skønnes at være en påtrængende og konkret fare for patie-
ntsikkerheden, til sundheds- og ældreministeren, og ministerens svar
herpå
Spm., om ministeren vil bekræfte, at bemærkningerne til lovforslaget
skal læses sådan, at »forbud mod at udøve virksomhed under oplys-
ning af en sag« kun »sjældent« bør overstige en periode på 2 måneder,
til sundheds- og ældreministeren, og ministerens svar herpå
Spm. om, hvordan ministeren vil sikre, at forslaget om automatisk
autorisationsfratagelse ikke fører til, at sundhedspersoner med dansk
autorisation får frataget autorisation eller indskrænket virksomheds-
område på baggrund af forhold, som ikke ville føre til samme resultat,
hvis sagen var blevet behandlet af danske myndigheder og efter dan-
ske regler, til sundheds- og ældreministeren, og ministerens svar herpå
Spm. om, hvorfor en sundhedsperson, der efter lovforslaget automa-
tisk har fået frataget sin danske autorisation, fordi sundhedspersonen
har fået autorisationen frataget i udlandet, ikke tilsvarende automatisk
får sin autorisation tilbage, hvis autorisationen i udlandet senere bliver
tilbagegivet, til sundheds- og ældreministeren, og ministerens svar
herpå
Spm., om ministeren vil forholde sig til Datatilsynets høringssvar, til
sundheds- og ældreministeren, og ministerens svar herpå
Spm. om, hvem der har og vil kunne få adgang til oplysninger om me-
dicinforbrug, der videregives fra Lægemiddeladministrationsregiste-
ret, til sundheds- og ældreministeren, og ministerens svar herpå
Spm. om, hvilke udfordringer det giver i forhold til sanktioner, at
f.eks. Dansk Psykoterapeutforening ikke har et formaliseret samarbej-
de med offentlige sundhedsmyndigheder, til sundheds- og ældremini-
steren, og ministerens svar herpå
Spm. om kommentar til de to konkrete forslag fra Dansk Psykotera-
peutforening, til sundheds- og ældreministeren, og ministerens svar
herpå
Spm. om kommentar til oplægget fra Embedslægeforeningens foretræ-
de i Sundheds- og Ældreudvalget den 17. maj 2016, til sundheds- og
ældreministeren, og ministerens svar herpå
Spm. om redegørelse for, hvad de læger, der ikke længere skal hedde
embedslæger, så skal kaldes, f.eks. når de kommer ud til en bered-
skabssituation, til sundheds- og ældreministeren, og ministerens svar
herpå
Spm. om kommentar til henvendelsen af 23/5-16 fra Patientdatafor-
eningen, til sundheds- og ældreministeren, og ministerens svar herpå
Spm. om kommentar til enslydende henvendelser af 24/5-16 fra Asma
Belhaj, Valby, Kirsten Tøstesen Borbely, Mogens Bærendtsen, Kor-
sør, Jette Christensen, Søborg, Britta Hansen, København Ø, Randy
Hegested, Troels K. Jespersen, Langå, Ilsabeth Larsen, Skanderborg,
Brian Nielsen, Vejen, Linda Nielsen, København, Torben Petersen,
L 184 - 2015-16 - Bilag 23: Betænkning afgivet den 31. maj 2016
1641213_0011.png
11
25
26
27
28
29
30
31
32
33
34
Viborg, Randi Rasmussen, Farum og Bodil Talamona, København,
Mille Merian Thybo, København, Kristine Thygesen, Ry, Thøger
Hviid Thøgersen, Aarhus, Majbritt Villadsen, Odense, til sundheds-
og ældreministeren, og ministerens svar herpå
Spm. om redegørelse for konsekvenserne af ændringsforslag, der be-
varer embedslægerne og de nugældende uddannelseskrav til embeds-
lægerne, til sundheds- og ældreministeren, og ministerens svar herpå
Spm. om, hvilke medarbejdere i henholdsvis Styrelsen for Patientsik-
kerhed, Patienterstatningen, Lægemiddelstyrelsen, samt regioner og
kommuner, der vil kunne få adgang til de oplysninger om medicinfor-
brug, der videregives fra Lægemiddeladministrationsregisteret, til
sundheds- og ældreministeren, og ministerens svar herpå
Spm., om andre end sundhedspersoner med lovforslaget vil kunne få
adgang til oplysninger om medicinforbrug, der identificerer patienter
ved cpr-numre, til sundheds- og ældreministeren, og ministerens svar
herpå
Spm., om ministeren kan bekræfte, at der i de drøftelser om adgangen
til og behandlingen af data på sundhedsområdet, som ministeren omta-
ler på side 82 i lovforslaget, ikke er opbakning til at udvide kredsen af
de personer og institutioner, oplysninger kan videregives til, herunder
at omlægge praksis til en bredere brug af forskermaskiner, til sund-
heds- og ældreministeren, og ministerens svar herpå
Spm., om der kan videregives oplysninger om medicinforbrug m.m.,
der identificerer patienter ved cpr-numre, fra både Lægemiddeladmi-
nistrationsregisteret og fra Lægemiddelstatistikregisteret, til sundheds-
og ældreministeren, og ministerens svar herpå
Spm. om, hvilke regler ministeren vil fastsætte om hjemmel til at fast-
sætte regler om, at Sundhedsdatastyrelsen kan videregive oplysninger
fra Lægemiddeladministrationsregisteret, til sundheds- og ældremini-
steren, og ministerens svar herpå
Spm. om, hvilke regler ministeren vil fastsætte om, at Sundhedsdata-
styrelsen kan videregive oplysninger fra Lægemiddelstatistikregiste-
ret, til sundheds- og ældreministeren, og ministerens svar herpå
Spm., om ministeren, såfremt ministeren beslutter at udmønte bemyn-
digelsesbestemmelsen i § 11, stk. 3 og 5, vil forelægge dette for Sund-
heds- og Ældreudvalget, til sundheds- og ældreministeren, og ministe-
rens svar herpå
Spm. om teknisk bistand til ændringsforslag, der sikrer, at videregivel-
se af personhenførbare helbredsoplysninger kun kan finde sted inden
for det offentlige danske sundhedssystem, mens videregivelse af per-
sonhenførbare helbredsoplysninger uden for det offentlige danske
sundhedssystem kræver samtykke fra den enkelte patient, til sund-
heds- og ældreministeren, og ministerens svar herpå
Spm. om teknisk bistand til ændringsforslag, som sikrer, at udstedelse
af eller ændring af regler om videregivelse af personhenførbare oplys-
ninger kræver forelæggelse for et af Folketinget nedsat udvalg, til
sundheds- og ældreministeren, og ministerens svar herpå
L 184 - 2015-16 - Bilag 23: Betænkning afgivet den 31. maj 2016
1641213_0012.png
12
35
36
37
38
39
40
41
42
43
44
45
46
Spm., om ministeren vil sende udvalget bidrag til betænkningen, hvor
det fremgår, at ministeren i tillæg til den evaluering, der omtales i be-
mærkningerne til lovforslaget, også vil udarbejde en evaluering, der
omfatter en kortlægning af videregivelsen af patientoplysninger, til
sundheds- og ældreministeren, og ministerens svar herpå
Spm. om kommentar til henvendelsen af 27/5-16 fra Dansk Selskab
for Almen Medicin, til sundheds- og ældreministeren, og ministerens
svar herpå
Spm. om ministerens kommentar til udtalelserne fra Kent Kristensen,
lektor i Sundhedsret ved SDU, om, at lovforslaget giver for vidtgåen-
de adgang til patientoplysninger og er i modstrid med persondatadi-
rektivet, til sundheds- og ældreministeren, og ministerens svar herpå
Spm. om teknisk bistand til ændringsforslag, som sikrer, at udstedelse
eller ændring af regler om videregivelse af personhenførbare oplysnin-
ger bliver reguleret direkte i lovteksten, frem for at ministeren bemyn-
diges til at fastsætte nærmere regler på området, til sundheds- og æl-
dreministeren, og ministerens svar herpå
Spm. om kommentar til henvendelsen af 30/5-16 fra Patientdatafor-
eningen, til sundheds- og ældreministeren, og ministerens svar herpå
Spm. om kommentar til henvendelsen af 30/5-16 fra Dansk Selskab
for Almen Medicin, til sundheds- og ældreministeren, og ministerens
svar herpå
Spm. om kommentar til henvendelsen af 30/5-16 fra Patientdatafor-
eningen, til sundheds- og ældreministeren, og ministerens svar herpå
Spm. om kommentar til henvendelsen af 30/5-16 fra Anne-Marie
Krogsbøll, Herlev, til sundheds- og ældreministeren, og ministerens
svar herpå
Spm. om kommentar til henvendelsen af 31/5-16 fra Anne-Marie
Krogsbøll, Herlev, til sundheds- og ældreministeren, og ministerens
svar herpå
Spm. om kommentar til henvendelsen af 31/5-16 fra Anne-Marie
Krogsbøll, Herlev, til sundheds- og ældreministeren, og ministerens
svar herpå
Spm. om kommentar til henvendelsen af 31/5-16 fra Anne-Marie
Krogsbøll, Herlev, til sundheds- og ældreministeren
Spm. om kommentar til henvendelsen af 31/5-16 fra Anne-Marie
Krogsbøll, Herlev, til sundheds- og ældreministeren