L 184 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 16: Spm. om, hvorfor en sundhedsperson, der efter lovforslaget automatisk har fået frataget sin danske autorisation, fordi sundhedspersonen har fået autorisationen frataget i udlandet, ikke tilsvarende automatisk får sin autorisationen tilbage, hvis autorisationen i udlandet senere bliver tilbagegivet, til sundheds- og ældreministeren

Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16
L 184
Offentligt

Holbergsgade 6

DK-1057 København K

T +45 7226 9000

F +45 7226 9001

M [email protected]

W sum.dk

Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg

Dato: 20-05-2016

Enhed: Primær Sundhed, Ældrepo-

litik og Jura

Sagsbeh.: DEPMAKI

Sagsnr.: 1605382

Dok. nr.: 87676

Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 4. maj 2016 stillet følgende spørgs-

mål nr. 15 (L 184) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares. Spørgs-

målet er stillet efter ønske fra Liselott Blixt (DF).

Spørgsmål nr. 15:

”Hvordan

vil ministeren sikre, at forslaget om automatisk autorisationsfratagel-

se ikke fører til, at sundhedspersoner med dansk autorisation får frataget

autorisation eller indskrænket virksomhedsområde på baggrund af forhold,

som ikke ville føre til samme resultat, hvis sagen var blevet behandlet af dan-

ske myndigheder og efter danske regler?”

Svar:

Når en dansk sundhedsperson mister sin udenlandske autorisation er der efter de

gældende regler kun i meget begrænset omfang mulighed for at fratage den danske

autorisation. Det gælder kun, hvis den danske autorisation er meddelt på grundlag af

en autorisation i et andet i land; i praksis de nordiske lande.

Dette er ikke hensigtsmæssigt. Hvis en dansk sundhedsperson mister eller får ind-

skrænket sin udenlandske autorisation, skal den danske autorisation som udgangs-

punkt fratages eller indskrænkes. Den pågældende skal ikke kunne tage til Danmark

og fortsætte med at være til fare for patientsikkerheden.

Med den foreslåede § 7 b og § 8 a i autorisationsloven skal Styrelsen for Patientsik-

kerhed fratage eller indskrænke en sundhedspersons danske autorisation, hvis den

pågældende sundhedsperson mister eller får indskrænket sin udenlandske autorisa-

tion vedrørende samme erhverv, eller hvis den pågældende i øvrigt i udlandet admi-

nistrativt eller ved dom bliver begrænset i sin ret til at udøve det erhverv, der er om-

fattet af den danske autorisation.

Autorisationsfratagelsen eller indskrænkningen sker i denne sammenhæng per au-

tomatik i den forstand, at der ikke foretages en konkret sundhedsfaglig vurdering af,

om der under hensyntagen til at varetagelsen patientsikkerheden i Danmark er behov

for autorisationsfratagelse eller virksomhedsindskrænkning, sådan som der ellers er

krav om ved afgørelser eller domme om autorisationsfratagelse eller virksomheds-

indskrænkning.

Til udgangspunktet om automatisk autorisationsfratagelse eller virksomhedsind-

skrænkning gælder dog den undtagelse, jf. den foreslåede § 7 b, stk. 2, og § 8 a, stk.

2, i autorisationsloven, at der ikke skal træffes afgørelse herom, hvis de forhold, som

har begrundet fratagelsen eller indskrænkningen i udlandet, er af en sådan karakter,

at disse forhold udført her i landet åbenbart ikke ville have medført en fratagelse el-

ler indskrænkning.

L 184 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 16: Spm. om, hvorfor en sundhedsperson, der efter lovforslaget automatisk har fået frataget sin danske autorisation, fordi sundhedspersonen har fået autorisationen frataget i udlandet, ikke tilsvarende automatisk får sin autorisationen tilbage, hvis autorisationen i udlandet senere bliver tilbagegivet, til sundheds- og ældreministeren

Det kan for eksempel være tilfældet, hvis indskrænkning skyldes værdighedskrav til

sundhedspersoner, som ikke gælder i Danmark, eller hvis den skyldes manglende be-

taling af et autorisationsgebyr, som ikke opkræves i Danmark.

Behandlingen af disse sager vil blive tilrettelagt således, at Styrelsen for Patientsik-

kerhed, når den modtager oplysninger om, at en sundhedsperson har fået indskræn-

ket retten til at udøve erhverv i udlandet, også inddrager årsagen til indskrænkningen

i overvejelserne om den automatiske fratagelse eller indskrænkning i den danske au-

torisation. Dette sker af hensyn til sundhedspersonens retssikkerhed.

Hvis oplysningerne om indskrænkningen i udlandet ikke indeholder en begrundelse

for, hvorfor indskrænkningen er foretaget, eller hvis Styrelsen for Patientsikkerhed

ikke på anden måde er blevet gjort bekendt hermed, skal styrelsen bede om begrun-

delsen fra det andet land, inden styrelsen træffer afgørelse om automatisk fratagelse

eller indskrænkning.

Jeg har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet bidrag fra Styrelsen for Pati-

entsikkerhed, der oplyser følgende:

”Den 18. januar 2016 blev der igangsat et europæisk alert-system (IMI) med det for-

mål, at berørte medlemslande indbyrdes sender advarsler til hinanden, når en autori-

seret sundhedsperson får begrænset sit virke.

I forbindelse med fremsendelse af en sådan alert, vil det blive angivet, om fratagel-

se/virksomhedsindskrænkning er sket på grund af administrative forhold, fx manglen-

de betaling af gebyrer, eller om afgørelsen er truffet på grund af faglige forhold eller

manglende egnethed.

I visse landes systemer kan styrelsen endvidere umiddelbart undersøge årsagen til fra-

tagelsen yderligere. Er årsagen i alertsystemet således angivet til ’administrative for-

hold’, kan det i visse tilfælde umiddelbart afklares på myndighedens hjemmeside, om

dette skyldes fx manglende gebyrbetaling.

Endvidere vil styrelsen, hvor baggrunden for autorisationsfratagelsen eller virksom-

hedsindskrænkningen ikke umiddelbart kan afdækkes, anmode om yderligere oplys-

ninger vedrørende årsagen.”

Om det nordiske samarbejde kan jeg supplerende oplyse, at EK-S under Nordisk Mini-

sterråd i november 2015 besluttede at nedsætte en arbejdsgruppe under Nordisk

Helsegruppe med deltagere fra alle de nordiske lande. Arbejdsgruppen har til formål

at analysere, hvilke tilsynsoplysninger det kan være hensigtsmæssigt at udveksle mel-

lem de nordiske lande – også udover de oplysninger, som landene er forpligtet til at

udveksle efter IMI-advarselsordningen og Arjeplog-aftalen. Formålet er dels at sikre,

at det nordiske samarbejde gavner patientsikkerheden ved at udveksle væsentlige til-

synsoplysninger, dels at sikre, at der ikke opstår unødigt bureaukrati i processen.

Styrelsen for Patientsikkerhed oplyser, at gruppens arbejde er mundet ud i et udkast

til en række anbefalinger for udveksling af yderligere tilsynsoplysninger mellem de

nordiske lande.

Nordisk Ministerråd har netop på sit seneste møde den 27. april 2016 – på Danmarks

foranledning – besluttet, at der skal arbejdes videre med anbefalingerne fra Nordisk

Helsegruppe, og at de skal udmunde i et fælles nordisk grundlag for området.

Side 2

Endelig skal jeg i denne sammenhæng gøre opmærksom på, at en sundhedsperson,

der har fået frataget eller indskrænket sin danske autorisation efter den foreslåede §

7 b og § 8 a i autorisationsloven, umiddelbart herefter kan ansøge Styrelsen for Pati-

entsikkerhed om generhvervelse af autorisationen eller at få ophævet indskrænknin-

gen af virksomhedsområdet, jf. den foreslåede § 11 c i autorisationsloven.

Generhvervelse af autorisation eller ophævelse af virksomhedsindskrænkning er be-

tinget af, at de forhold, der begrundede fratagelsen eller indskrænkningen i udlandet,

ikke giver anledning til begrundet mistanke om, at sundhedspersonen ved behandling

i Danmark vil være til fare for patientsikkerheden.

Styrelsen for Patientsikkerhed skal i denne fase vurdere, om der er grundlag for at

opretholde autorisationsfratagelsen eller virksomhedsindskrænkningen ud fra sam-

me kriterier, som gælder for øvrige sager om fratagelse eller indskrænkning af autori-

sation.

I lyset af, at der er tale om sager, som er meget indgribende i forhold til sundheds-

personen og dennes mulighed for at udøve sit erhverv, forudsættes det i alle tilfælde,

at Styrelsen for Patientsikkerhed fremmer behandlingen af disse sager mest muligt.

Dette er præciseret i lovforslagets bemærkninger.

Om der med den forslåede bestemmelse er fundet den rette balance mellem hensy-

net til patientsikkerheden og sundhedspersonernes retssikkerhed vil indgå i den

kommende evaluering, jf. afsnit 2 i lovforslaget og mit svar på spm. 10 (SUU L 184).

Med venlig hilsen

Sophie Løhde

Mads Kirkegaard

Side 3